Fister

Arh, jeg er jo lidt rusten efterhånden, og man må jo ikke være decideret skatterådgiver som bankrådgiver. Men du kan bare ringe til SKAT og spørge...Der er ikke så meget hurlumhej i det. Hvis du tjener 100.000 kr. pr år og dit fradrag er 110.000 kr. pr. år, så er det muligt i kan "tjene" lidt på at være gift. Men jeg har måske haft to eller tre kunder i løbet af 10 år, hvor det har været relevant, så det er ikke noget, jeg har været erfaren i, og det er heller ikke en problematik, man sådan lige render ind i som alm. lønmodtager. Det er "usandsynligt" at have ejerbolig med stort nok rentefradrag på lånet (i KBH anyway) og ingen indtægt, medmindre ægtefællen tjener boksen. Jeg synes nu, det er vigtigere at forholde til praktisk til ægteskab ift. arveregler og den slags, men så skal man lige have fat i en advokat. ISÆR når man har delebørn! cmathilde, hvis du får dagpenge på 18.000 kr. om måneden, så tror jeg ikke det er relevant for dig. Kort sagt :) Husk også på, at på dagpenge o.lign. får man ikke beskæftigelses- og kørselsfradrag, så der skal immervæk en ret markant bunke renter (og lidt andet) til, for at det render op i dét niveau.

Så vidt jeg ved, så fratrækkes fradrag primært i din egen indtægt. Hvis du så har et større fradrag end din indtægt (på årsbasis) overføres det resterende fradrag til ægtefælle ifm årsopgørelsen.

:ditto til alles! Jeg fik en gang at vide (og jeg ønsker ikke at støde nogen, men): "Du har en rigtig neger-røv"...det var vist nok et kompliment. (MforMor: du er for sjov :balloon )

:( :kram

Og det med æg....hvor siger I jeg finder dem?

Ok - så er der noget af nørde med. Thanks. Og så beholder og bygger man videre på dem med mest cp, ing?

Men er det en god idé at sælge sine pokemons? Jeg har allerede mange dobbeltgængere...

Godt ord igen

Jeg har også 4 stops lige udenfor min hoveddør. Surt at bo på 6., ellers tror jeg jeg ku nå den ene indefra. Men hvad er det med transfers og hvordan ved man om de er sjældne?

Min søn nægter sut og jeg er virkelig monstertræt af det, fordi han har så svært ved at falde til ro. Jeg tror bare, du skal se det som en naturlig baby-ting tsecret, og så være den voksne som hjælper hende af med den igen, når det er tid. Babyer trives nu engang med ro og tryghed.

...og en weedle da jeg var ude og grave kartofler op... :D :D hahaha, fagre nye verden. ❤️

Jeg synes, det var en fed oplevelse at se Berliner Philharmonikaen...Men ellers kender jeg ikke noget til Berlin ud over at det var spændende bare at gå rundt og tage den med ro. Spise godt, drikker godt og nyde at det er en gæstfri by. God tur.

Jeg har hentet det nu og har ganske rigtigt fundet nogle poke-krapper og fisk nede ved vores kanal. Det er sgu meget hyggeligt :D

Kommer der så nye pokemons op de samme steder? Altså, jeg går ofte en tur rundt om voldene med Arthur, og hvis jeg fanger en pokemon der i dag, er der så (måske) en anden i morgen? Det vil jo give anledning til nogle lidt længere ture (=godt for den friske luft og stress), men jeg har ikke lyst til at skulle rende rundt i hele byen for at kunne være med.

Aha, kommer de så op på skærmen, når man går rundt?

Skal man scanne alting for at finde de pokemons? Altså se "verden" igennem skærmen? Jeg ser i hvert fald folk gå lidt mærkeligt rundt med deres mobiler, her hvor vi bor. Forleden en familie som tydeligvis ikke lavede anden end at gå en runde omkring vores legeplads med deres smartphones. Jeg er ikke helt afklaret om, hvad jeg synes endnu, og lidt bange for at blive fanget af det, hvis jeg henter spillet :D men det er måske ikke så meget spillet, men mere at nogle spillere render rundt i fremmedes haver og arbejdspladser, og det der er værre. "Komme ud at gå tur"-aspektet er tilgengæld rigtigt godt.

Susanne, kan det trøste dig lidt at jeg brugte sut til jeg var fem, og jeg er blevet relativt normal. Til gengæld var mine mælketænder formet tydeligt efter sutten og jeg ville ønske mine forældre havde gidet at "tage kampen" med mig tidligere. Jeg kan levende huske, hvordan det var at skulle af med den, og det er ikke forbundet med noget godt for mig.

Det er bare så fucked up urimeligt! Og jeg synes stadig ikke det er dit job at være forstående, men jeg kan levende sætte mig ind i, at du føler det og at det er den sociale norm, så det er ikke noget man bare kan beslutte sig for at lade være med at leve med. Kender I nogen der er så tilpas hysterisk og insisterende, at de kan sætte hele det hospital på den anden ende? Som uden skam i livet kan råbe og skrige og prikke til og campere på jeres vegne? Min mor reddede engang min mosters liv vel at være verdens værste pårørende i en tid, hvor familen var brugt helt op. Hvis I kender sådan en, så synes jeg det er helt ok at trække det tunge skyts nu! Rengøringshjælp? Eller er det for invaderende? Du skal jo ha noget hjælp for pokker. Eller kan man ansætte en babysitter, som også er sygeplejesker og som I får tid til at lære at kende? Jeg tænker, at det måske er ret frustrerende at jeg skriver "løsninger" som virker umulige eller ligegyldige i det store billede. Og du er ikke forpligtiget til at svare. Overhovedet. Jeg tænker bare på dig - og jeg har det svært med magtesløshed. Mit ønske om at hjælpe dig frem for så mange andre er oprigtigt, og det er fordi det du gennemgår ER ekstremt. At leve i sådan en konstant akut-tilstand med sit lille barn, det må altså være nedslidende ud over alle grænser og i alle aspekter. Jeg tænker på dig, JustMe :kram

Ja, det er det! Tusind tusind tak for hjælpen! Jeg løj i øvrigt lidt dér, for vi måtte for alt i verden ikke kalde det stress. Er du gal! Det var nok bare fordi vi ikke havde ryddet ordentligt op i vores bunker...Og her stopper så min historie om lorte-arbejde i "hvad hader du"-tråden...med mindre vi omdanner den til "hvem hader du", for så kan jeg nok godt komme med et indebrændt indlæg eller to :D

Besøg af virkelig vidunderlig veninde som bor i udlandet, og som jeg af uransagelige årsager ikke har set i halvandet år. Det er så skønt at opleve, at vi er lige dér hvor vi skal være alligevel.

Ej, hvor dejligt for dig med al den ekstra tid du har fået! :rolleyes (minder mig om en længere historie fra mit arbejdsliv, hvor jeg på samme dag fik frataget 2 timers længe aftalt kontor-tid og derefter kaldt i møde, hvor jeg skulle redegøre for mine opgaver "fordi vi alle var så stressede", og dernæst allernådigst blev givet 1 times kontor-tid, som jeg skulle sige mannnge tak for - for så kunne jeg jo nå en hel masse...(Sidespring, I know, men altså hvor fanden er logikken blevet af))

:kram :kram :kram Det er sikkert et dumt spørgsmål, men er der noget man kan gøre langvejs fra, som kan hjælpe dig lidt? Det er simpelthen så voldsomt, det du gennemgår og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive eller mene om det. Andet end at det bare er lortelort. Og så synes jeg i øvrigt at du skal slutte helt og aldeles fred med, at du IKKE BEHØVER AT VISE FORSTÅELSE FOR ANDRE. Ikke lige i øjeblikket - not your job!

Ja tak! Det blir imorgen for mig.

Det vil jeg umiddelbart mene:)

:D :D hænger man det ikke bare op ?