Minlillekrudtmås

Vi har én om vores godkendelse til adoption, tiden på ventelisten og nu indeholder den så også vores liv med vores datter. Vi har haft utrolig meget glæde af den, da det ikke lige er altid omgangskredsen forstår alle tingene/følelserne omkring adoption. Hilsen Ulla

Jeg befinder mig i Borris :balloons

Me To :) mit navn er Funchi :) By the way Troldemor - Bor du i Troldhede? Så er vi "næsten naboer" Hilsen Ulla

Herhjemme plejer vi at købe for mellem 500-700 kroner. Jeg synes det er sådan en hyggelig og festlig måde, at fejre indtrædenen til det nye år. Derudover synes jeg også det er vildt smukt. Vi har selv en hund herhjemme. Og hun EEEEEELSKER nytårsaften. Hvis det stod til hende, ville hun være udenfor til den sidste raket i byen, var blevet skudt af. Det er simpelthen så sjovt. I år køber vi dog intet - heller ikke bordbomber. Vi har vores smukke adopterede datter, at tage hensyn til og vi vil ikke forskrække hende med bordbomber, og én af os skal jo alligevel være inde i huset klokken 12 for at holde øje med om hun vågner. Vi bor dog klods op og ned, af et militært skydeterræn, og vi håber og krydser fingre for at alle de mortergranater, bomber, misilier og hvad ellers de kan finde på at skyde af til daglig, har hærdet hende lidt :whistling Hilsen Ulla

I år bliver en helt speciel jul :jul2: De foregående 8 Jule, har min mand og jeg kigget hinanden dybt i øjnene og sagt. "Det her skat, det bliver vores sidste jul uden barn." Hvor vi året efter, desværre måtte konstatere, at forrige jul alligevel ikke blev den sidste. Men hver evig eneste jul, har vi bevaret håbet. Inderst inde har vi vidst, at vi på et tidpunkt ville blive en lille familie på 3. Hvad vi ikke vidste, da vi sidste jul inderligt ønskede os at blive en familie, var at vores lille datter allerede var født, og blot ventede på at blive klar til at komme hjem til sin mor og far. :loveshower Nu er den ultimative lykke så gjort. Lille Agnes har gennem utrolige genveje fundet sin vej til os. Hun fejrede sin første jul, på et børnehjem i Sydafrika. Heldigvis har vi fået skønne billeder derfra, og vi kan se hun har haft en vidunderlig juleaften, med alle sine små venner. Og ENDELIG, får vi i år alle 3 lov til at fejre vores første af mange jule sammen. Jeg glæder mig som et lille barn. I år er 12 jul, min mand og jeg skal fejre sammen. Og fra 2 år, har vi skiftes til at holde jul hos hinandens familier. I år skal vi så holde jul hos min familie. Det bliver fantastisk. Agnes er mine forældres første barnebarn, og mine bedsteforældres første oldebarn, så de glæder sig heeeeelt enormt til at fejre jul sammen med os. Selv om Agnes endnu ikke ved hvad julen går ud på, så vil vi forevige dagene med masser af billeder, som vi senere hen kan kigge på sammen. Og vi vil tænke at " den der venter længe, venter på noget fantastisk" :loveshower Hilsen Ulla

Oz mig :) Jeg hedder Funchi

Jeg kunne også rigtog godt tænke mig at vinde bogen :)

Stort tillykke med dagen :loveshower

jeg tror også lige jeg vil give mit besyv med, selvom jeg aldrig i mit liv har ammet, eller kommer til det for den sags skyld. Jeg har altid set amning som en meget privat sag. Det er helt op til den enkelte mor, hvad hun har det bedst med og hvad hun føler er bedst for sit barn. Det aner ingen andre end hun. Jeg synes det er ok, mødre ammer deres børn længe. De må få et helt specielt bånd. Når det så er sagt, så synes jeg det er virkelig mærkeligt og uhensigtsmæssigt at amme et barn efter det er fyldt 2-3 år og som nogen siger indtil barnet er teenager. I min meget nære omgangskreds har vi en kvinde som har født 3 børn. Hun er en normalt begavet kvinde, med videre gående uddannelse og en sød mand. De 2 første børn ammede hun, indtil hun var 2-3 mdr før termin med det næste barn. Begge børn var da, ca. 3-4 år. Det sidste barn ammes stadig, og hun er nu godt 3 år gammel. Herhjemme er vi spændte på hvor længe det vil fortsætte, nu de siger de ikke skal have flere børn. Men, som jeg tidligere sagde, så synes jeg amning er en privat sag. Og for min skyld kan hun da amme så længe hun vil. Problemet er, at hun ikke er særlig "privat" omkring sin amning. Hvis barnet, vil ammes mens vi sidder og spiser, hvad enten det er på restaurant eller hjemme så bliver der hevet op for dutterne, begge 2 vel og mærket, og alle gæster har frit udsyn til "malkeriet". Når barnet så er færdigt, så bliver der IKKE rullet ned igen. Nej, babs og nutte får lov at stritte lige op hovederne på os, og lufttørre, og diverse mælkerester får lov at løbe lidt, inden der efter 5-10 minutter bliver lukket for butikken igen. Jeg må indrømme, at jeg er en kvinde med en god appetit til mad, men efter sådan en omgang, kan jeg nemt sige nej tak til anden omgang af desserten. :gal En lille historie, som vi oplevede for kort tid siden er, at vi er til fødselsdag hos den pågældende familie. Jeg går ud i køkkenet, for at spørge om der er noget jeg skal hjælpe med. I køkkenet finder jeg så moderes igang med at piske flødeskum til lagkagen. Intet unormalt der. MEN, hun har placeret barnet siddende på spisebordet. Hun har selv løftet op i trøjen, læner sig ind over barnet, så barnet kan få dutten i munden, og pisker så fløden bag ryggen på barnet. Ja multitaske det kan kvinden sku. Men jeg synes virkelig det var at gå over grænsen. Altså, jeg synes amning er op til den enekelte kvinde, meeeeen der er sku grænser for hvad andre folk skal have lov at overvære. Jeg vil gerne selv bestemme hvornår jeg skal kigge på andre kvinders bryster, og ikke have dem stukket op i hovedet i tide og utide. Hilsen Mindatter :balloons

Puh jeg er godt nok glad for at vi IKKE købte noget da vi gik igang med projekt baby. For så ville det godt nok, ha samlet en del støv <_< Selv den ene gang jeg blev gravid, købte jeg ikke noget. Det var jo så også godt nok, da vi senere mistede i uge 10. Men men men.... Da vi blev godkendte til adoption, indrettede vi faktisk børneværelset med det samme, og købte klapvogn. Mange tror, at når man er godkendt til adoption, så er man sikker på at få barn. Men det er man nu slet ikke. Så inderst inde, var vi nu også bange for at jinxe det lidt, men vi ku ikke lade være :whistling Hilsen Ulla