Barbamama

Arh så læste jeg forkert Ved ikke om det er normalt, men hvis der ikke kommer noget ud, tænker jeg ikke, det er farligt

Det er normalt at have en del udflåd (altså uden blod men bare "slim") i perioder. Jeg havde det rigtig meget med min søn Hvis du skulle bløde er det faktisk heller ikke unormalt og ikke nødvendigvis farligt, men selvfølgelig skræmmende og MÅSKE tegn på noget skidt. Håber det bliver ved udflåden

@Katrinemus Tillykke med fødselsdagen

Jeg mener, det var @Annette S der nævnte det i voksensmalltalk, men jeg synes egentlig, det er et emne, der godt kunne få sin egen tråd... Hvordan får man det til at hænge sammen, når alle forældre (om man er ene, to eller flere ) arbejder og ens børn er syge? Herhjemme har vi sådan set været godt stillet indtil nu, for i al vores tid som forældre, har mindst én af os været studerende, arbejdsløs eller på barsel, og så har den person klaret det (hvilket ikke altid har været nemt, for studier, ansøgninger og baby skal jo også passes - men dog logistisk muligt). Vi har også haft en svigerinde på barsel og en bedste, der gerne har brugt sine fridage på at passe. Men nu er svigerindens barsel slut, Brian er i praktik hvor han principielt ikke har "ret" til at holde barn syg, jeg synes jeg har haft alt for meget sygefravær fra job (selvom jeg overhovedet ikke har taget alle barn-syg dage), og vi samvittigheden rækker snart ikke til at blive ved med at spørge bedsten. Og hvis jeg melder om barn syg på mit job, så har mine børn i øvrigt travlt med at blive raske, for selvom jeg har lov at holde både 1. og 2. barn syg, så er 2. barn syg tydeligvis ikke velset og "ikke noget vi har KRAV på". Men mine børn er altså ikke altid raske efter 1 eller 2 dage... Så her imorges, hvor V fik hosteanfald og snøftede med snot, gik jeg faktisk nærmest i panik. Fuck, fuck, fuck, han må bare IKKE være syg!!! Hvor pokker skal jeg sende ham hen imorgen så?! Og så bliver jeg ramt af dårlig samvittighed over at dét er min første tanke (og ikke "stakkels lille mus, hvordan kan jeg mon gøre det bedre for ham"). Han er 4 år, og selv hvis jeg så havde 10 venner og familiemedlemmer, der bare gik og lavede ingenting, så synes jeg faktisk stadig, at han er så lille at han har krav på sin MOR eller FAR, når han er syg. Og det samme (måske endnu mere) hvis det havde været E på 1,5. Og hvis vi får en 3'er, kommer der jo så flere sygedage... Jeg søger ikke konkrete råd til mig, men jeg bliver nysgerrig på, hvor mange andre forældre, der har svært ved at få det til at hænge sammen. Og jeg kan ikke lade være med at filosofere over, om det - hvis min fornemmelse er rigtigt og at mange har det som mig - ikke er medvirkende til stress for de voksne og en eller anden grad af omsorgssvigt af børnene? (altså at komme hel eller halvt syg i institution eller være hjemme uden omsorg fra dem, man har mest brug for). Jeg har sådan lyst til, at det i højere grad bliver italesat og - hvis der er et problem - belyst, og at der bliver GJORT noget ved det. Men jeg ved desværre ikke hvad. For samfundet har jo også brug for, at vi arbejder... Mit bedste bud, er den sveske (norske?) model, hvor forældre har ret til langt mere barn-syg-fravær, men hvor det koster en brøkdel af lønnen. Men er det mon løsningen eller har det også sine ulemper? (Hvis ikke det havde ulemper, så var det vel bare indført...). Jeg ved også godt at vi "har det så godt i Danmark". Men så alligevel, så synes jeg faktisk ikke at vi (vores børn) har det godt nok, når man fx oplever børn i børnehaven der er helt blege og matte og som pludselig kaster op, måske fordi nogle forældre har været i tvivl og "krydset fingre". Hvad tænker I andre?

Og en statustråd TERMIN: FØDESTED: SCANNINGER: VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER: MULIGE NAVNE: STØRRE SØSKENDE: TAGET PÅ I KILO: GENER: SÅDAN VIL JEG FØDE: HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: ANDET:

Jeg kan godt se den, men jeg synes den sidder aaaaaalt for langt til venstre

Kram og enig med SBL. Det er meget dyrt for samfundet og meget voldsomt for familien at fjerne et lille barn ved fødslen så det vil man som udgangspunkt helst ikke. Det sker jo, men altså kun, hvis det virkelig er nødvendigt. Men man vil langt hellere hjælpe i form af fx en bostøtte, ekstra besøg af sundhedsplejersken, en plejefamilie der fx aflaster i weekender, kurser der klæder jer på til at blive forældre, eller hvad I nu kunne have brug for. Men den slags kan der ofte kun bevilliges penge til, hvis man har fået lavet sådan en paragraf 50 undersøgelse. Så det er derfor, man gerne vil lave den. Hvis det skulle stå så galt til hos jer, at kommunen mener at barnet skal fjernes, så er jeg sikker på, at de kan finde en paragraf, der kan tillade dem at gøre det uden at I har skrevet under på den der paragraf 50. Jeg siger det ikke for at skræmme dig, men for at sige, at jeg vil mene, at I ligeså godt kan skrive under. Man kan også vende det sådan, at en paragraf 50 undersøgelse enten kan konkludere at I har brug for hjælp i et eller andet omfang (og så er det jo godt, at få opmærksomhed på det) eller at I er fuldt ud kompetente forældre (og så er det jo rart at få papir på det og at kunne lægge det bag sig). Så jeg tænker faktisk, at det er en win-win, selvom jeg er helt helt med på, at det ikke er særligt behageligt

Altså at få fertilitetsbehandling, men hvor nogle læger har sorteret, så man kun får embryoner (eller blastocyster? ) af ét køn op. Hvad tænker I om det? Det er ikke lovligt i DK, men ifølge etik.dk synes hver 10. dansker, at det burde være det. Hvad synes I? Og hvis det var lovligt, kunne I så finde på at benytte jer af det? Og - med fare for at skævvride debatten på forhånd - tjek evt denne interessante (omend ubehagelige) historie om en, der har forsøgt sig med det: http://www.min-mave.dk/debat/generelle-debatter/aaben-debat/koensselektion.htm

Okay

Vi behøver heller ikke være enige Men jeg vil da gerne høre dine modargumenter

Gengivet af Brian: V: Drenge kan faktisk godt stå op og tisse B: Ja, det kan de godt. V: Men piger, de kan ikke. B: Nej V: Fordi piger har en tissekone B: Ja V: Men drenge, de har en tissemand, så de kan holde den i hænderne mens de tisser B: Ja, det er rigtigt. V: Man skal bare ikke holde der, hvor tisset kommer ud. Det bliver noget griseri. Åh ja, de små visdomme i livet

Det er svært, hvad man kalder mors arbejde, men omsorgen er ikke til at tage fejl af Om morgenen: "Farvel mor, hav en god dagplejebørn" Om eftermiddagen: "Hej mor, har du haft det godt i dagplejebørn?"

Åh der er mange ting her 1. Jeg er ikke enig i, at mennesker med downs "blot er anderledes". Uden at være ekspert, så synes jeg at læse om udviklingshæmning, øget forekomst af hjertefejl, nedsat syn, nedsat hørelse, tarmsygdomme og flere ting. Uden overhovedet at gøre mig til dommer over, om livet er "værdigt", så synes jeg, det er meget strakt at sige, at Downs kun er en sygdom, fordi vi ser den sådan. Det er en tilstand, der øger risikoen for rimelig klare fysiske vanskeligheder (fx hjerteproblemer). Jeg ved ikke, om Downs er mindre acceptabelt, end andre genfejl, og man tjekker jo også for andre. At man ikke tjekker for alle, tænker jeg hænger sammen med, hvor hyppigt en genfejl opstår og hvor meget, den vurderes at påvirke livskvaliteten. Man kan godt leve et godt og lykkeligt liv med downs, men man kan også leve et liv med en genfejl eller først opdage den ved et tilfælde, når man er 30, 40 eller 50 fordi den ikke har givet nogen gener overhovedet. Når jeg kigger ud i samfundet, oplever jeg ikke umiddelbart at der er en masse mennesker med handicaps og syndromer, så jeg tænker, at der er sådan ok mening i, hvad man screener for. 2. Jeg tror ikke, at samfundet lider under, at vi giver fertilitetsbehandling til dem, der har behov for det. Jeg tror sagtens menneskeheden kan bære det. Vi bliver dygtigere og dygtigere til at afhjælpe eventuelle vanskeligheder, og som jeg skrev tidligere, så er mennesker, der modtager fertilitetsbehandling jo ikke dårligere fungerende eller mindre levedygtige. Såvidt jeg ved, har de kun fertiliteten imod sig. Jeg ved ikke, om et barn født via fertilitetsbehandling er i større risiko for selv en dag at have behov for fertilitetsbehandling, men selv i det vilde scifi-agtige scenarie, at vi har fremavlet en nation af infertile mennesker, så er det jo ikke pt. fordi befolkningen er ved at uddø, og skulle vi nogensinde nå dértil, så starter den naturlige selektion vel bare der igen: Altså hvis vi en dag primært er infertile, og der ikke er ressourcer til at tilbyde behandling til alle, så vil de få, der trods alt stadig kan undfange uden hjælp, undfange, og så vil der igen blive "avlet fertile gener". 3. Donorbørn og biologisk ophav synes jeg er en helt anden diskussion, og jeg har svært ved at se det meningsfulde argument i "Hvis det er ok, så er Kønsselektion vel også". Helt helt seperate diskussioner, og i min verden ligeså (lidt) sammenligneligt som bilos og tobaksrøg. 4. Hvem lider overlast, når man selv vælger køn? Det gør dem, der er offer for fejl. Jeg tænker i hvert fald, at de er i risiko for det. Jeg tror ikke, at det påvirker samfundet væsentligt, men jeg tror, det kan være dybt traumatisk, at stå i den situation, som hende fra min-mave gjorde, og jeg tror, det kan give nogle voldsomme voldsomme problemer for sådan et barn, hvis det ikke får historien på den helt helt rigtige måde. Og det kan samfundet ikke garantere, at sådan et barn vil gøre.

Uden sådan egentlig at sige, at jeg synes det er forkert at vælge køn, eller ok at (fra)vælge fx downs, så synes jeg der er en væsentlig forskel, idet at downs i vores samfund betragtes som en sygdom, mens dreng/pige begge er lige raskt (som udgangspunkt i hvert fald). Derudover synes jeg, der kan være tendens til at tro, at naturen ved mere, end den gør. Den stærkeste overlever, ja. Men mest for de primitive arter. En løve eller en bjørn skal være stærk. Men mennesker er mere komplicerede væsner. Vi har ikke nødvendigvis behov for at være x cm høje, for at have de mest spidse tænder, for at have de største muskler. Og hvis vi har "et dårligt gen" så kan det måske afhjælpes med medicin, eller også kan man måske få et rigtig godt og udemærket liv alligevel, fordi menneskelivet ikke kun handler om at slå ihjel, æde og formere sig. Jeg tænker, at vi på mange måder har trumfet evolutionen - ellers ville man vel også bemærke at det kun var de ressourcesvage, uintelligente, socialt dårligt tilpassede, usunde (osv osv osv) der havde brug for fertilitetsbehandling, og sådan hænger det jo ikke sammen

Meget enig @Kia... Bortset fra at jeg ikke lige kan læse, om du synes at afsted med panodil kan være noget man gør Det synes jeg nemlig aldrig kan være en mulighed. Men ja, hvad Søren gør man? Vi har heldigvis børn med et robust helbred, men sveden hagler af mig, når de alligevel får noget. Min go-to-løsning er efterhånden at sjuske med håndvask mv. når de er syge i håb om at jeg så selv bliver syg, så jeg - omend i ringe form - kan være hjemme og passe dem. Men det er jo også et skråplan!

Tak Alexandrine er så smukt Og også Melissa

Jeg synes også de passer godt sammen alle sammen Og jeg synes ikke at Andreas (eeeeeelsker det navn, men det falder desværre på association herhjemme, og selvom det er en god association, så duer det bare ikke) eller Jonas ligner for meget.

Haha jeg havde det på samme måde med Felix og forbandt det 100% med den der kat Men så sad jeg en dag og googlede navnebetydninger og fandt ud af at det betyder den lykkelige, glade, heldige, succesfulde, og det er da lige, hvad jeg ville ønske for endnu et lille barn Og så voksede lyden bare på mig og nu synes jeg bare det er SÅ fint Og ja Alexandrine er rigtig flot og jeg kan heller ikke se nogen god grund til, at det ikke er mere brugt. Jeg stødte på det i Fårup Sommerland, hvor den smukkeste og mest børnegode (hvis det er et ord ) unge ekspedient i kiosken hed det.

Tak og tak Elisabeth er mega fantastisk (ligesom sin storebror ) så det navn kan helt sikkert anbefales Og ja, det med navne er jo interessant Jeg er blevet helt forelsket i Felix, men var tidligere fuldstændig låst på Betram, og manden er vild med Axel... Til gengæld er han noget skeptisk overfor Alexandrine, og ja ja, det ER lidt specielt, men SÅ specielt er det vel heller ikke, og jeg synes det er så fint

Vi snakker også lidt, men velvidende at det kan ændre sig mange gange endnu Til en dreng snakker vi mest om Betram, Axel og Felix. Pigenavne er lidt sværere for os, men vi kan godt lide Melissa og så er jeg blevet lidt lun på Alexandrine. Men det er slet slet ikke fastlagt for os endnu (Vi har i forvejen en Valdemar og en Elisabeth)

Elisabeth'er er fantastiske

Yay Så alt er som det skal?

B: Hvad så, min lille skat, skal du have rugbrød eller bolle til morgenmad? E: OST! B: Ok, ost på. Men skal det være på sådan noget her (viser rugbrød) eller på sådan en her (viser bollerne) E: Oooost! (Peger på osten) B: Ja ja, du skal nok få ost. Men hvad skal det være PÅ? E: (Lettere desperat) oooooost. B: Ok. (Smører en bolle med ost på) E: AHHH! NAM! Min lille oste-unge

Jeg har ikke lavet en fødeplan sammen med JM men jeg har ved begge fødsler lavet en fødsels-ønskeliste, som jeg så har drøftet med min konsultationsjordemoder og som fødselsjordemoderen fik ved min første fødsel (anden fødsel gik så hurtigt, at hun ikke nåede at få den). Jeg kan ikke huske mine ønskesedler helt men elementer har været: - Kun smertestillende, hvis jm vurderer at det er vigtigt for BARNET - Under ingen omstændigheder saltvandspapler (ingen skrækhistorier, jeg var bare mega bange for dem) - Hav en brækspand i nærheden, for jeg kaster nemt op - KS skal være SIDSTE udvej. (Det er jo individuelt, hvor længe man synes, de skal "trække" den. På andres ønskeliste kunne der fx stå at man var åben overfor ks og fx hellere ville have det end cup eller hvad ved jeg) - Jeg er følsom overfor iltfattige rum, så åben gerne et vindue (til gengæld kan jeg IKKE lide ilt-masken, så den skal KUN bruges, hvis det er for babys skyld) - Hud-mod-hud med min mand virker smertestillende for mig - Det hjælper mig at tælle/regne/vide hvad klokken er/vide hvor lang tid der er gået/bud på hvor længe der går - Vil gerne høre musik (det stod kun på ønskelisten til den første, derefter lærte jeg at det var totalt ligegyldigt fordi jeg ikke hørte det alligevel) - Jeg har tidligere fået en 3. grads bristning (stod selvfølgelig ikke på ønskesedlen til første fødsel) Generelt vil jeg råde til at du skriver listen kortfattet, i punktform, kun de vigtige ting, allervigtigste punkter øverst, stor skrift, max 1 A4 side og evt highlighter nøgleord med fed - altså gør hvad du kan, for at listen kan læses på 2 sekunder, agtigt, så JM hurtigt kan koncentrere sig om DIG og BABY istedet Jeg spurgte i øvrigt - efter fødslen - om nogen ville tage et billede mens navlestrengen blev klippet og et billede af mor, far og baby. Det ville jeg ikke bruge spalteplads på i en fødselsplan, men jeg er glad for, at jeg huskede at spørge, da der lissom var ro på. Ved min første fødsel skulle jeg på operationsstuen og syes efterfølgende. Der tænkte min mand over at bede om, at mål og vejning af baby ventede til jeg kom tilbage. Det er jeg SÅ glad for, at han gjorde. Dét kunne faktisk godt ende med at stå på en 3. fødselsønskeliste (nederst)