Witte

Medlemmer
  • Content count

    37
  • Joined

  • Last visited

About Witte

  • Rank
    Medlem
  • Birthday 02/14/1981

Profile Information

  • Status
    Vil gerne være gravid

Recent Profile Visitors

503 profile views
  1. Troede den var der sidste måned men nej nej. Lægens blodprøve viste ingenting. Nu står jeg her igen 16 dage inde i en ny cyklus troede det var ny ægløsning , men ægløsningens testen har været positiv i 4 dage nu, og for sjov skyld tog jeg en gtest. Magter snart ikke flere svag positive test med gtest. Min læge tager mig ikke seriøs og kan ikke gå til en anden da der er lukket for tilgang til andre læger i vores område. Engang poop. hvad ville i andre gøre i min situation?
  2. Ikke endnu skal først til lægen i næste uge mandag. alt for lang ventetid. Men testene ser sådan her ud. Synes bare ikke de udvikler sig til mere.
  3. Det må jeg vidst hellere så. Synes bare det virkede lidt underligt.
  4. Kan en graviditetstest godt blive positiv når man har ægløsning? Havde mens i 2 dage den 3-4 februar. Og så pist var den væk.
  5. Ja fik min mens 14 dage over tid. Og blødte i vildskab. Så ingen bebs desværre .
  6. Har ikke været aktiv meget længe fordi jeg fik en søn. Nu er vi så der hvor vi gerne vil have et barn mere. fik en svag positiv den 25.12 den 27.12 var den mere positiv og de efterfølgende dage blev den mere positiv. Har så her til morgen taget en test mere, negativ . men mens er ikke kommet, og ingen tegn på den skal komme. Skulle have haft mens den 28.12 andre der har oplevet lignende?
  7. Jeg kan sådan set godt forstå ts. Har det på nøjagtig samme måde. Har kun konsulteret min egen læge 2 gange og ellers er jeg tilset af min svigermor, der er uddannet jordmoder og doula. Godt nok er hun ikke praktiserende men føler mig fuldstændig tryg. Skal også have hjemmefødsel og ud fra fødselplanen vi har lagt sammen ja så ringer vi kun efter ambulancen hvis noget går galt. Jeg ved ikke hvordan en privat jordmoder er, rent praktisk bagefter, om hun rekvirere et cpr nummer til den lille. Men det er der sikker andre der ved. Jeg synes du skal gøre hvad du føler bedst. Stress og ubehag i graviditeten er slet ikke fedt. Pøj pøj med det.
  8. Jeg ved det ikke... Kan kun håbe på en evt graviditet, men det mærkes bare helt om i højre hofte, og ned af inderlåret. Men heldigvis er det næsten gået over nu. Må vente og se hvad det sker de næste par dage :)
  9. Er ked af at høre med din abort.:kram2 Er faktisk lidt glad for at vide at jeg ikke er alene omkring disse oplevelser, for man tror jo med det samme at der er noget galt. Vi kan kun håbe på at der snart giver pote til os alle. :stork
  10. Her den 17.sep ved jeg, jeg havde æl da jeg fik den såkaldte æl-blødning som jeg får hver gang. Vi sexede selvfølgelig, men nu her i går, og idag har jeg de vildeste mens smerter, plus en masse stikken og trykken i højre side. Vil lige høre om andre har prøvet det, nogensinde, ! For blev lidt bange da jeg aldrig har haft det sådan før. Har stadigvæk 6 dage til forventet mens.
  11. Jeg har ikke fået opdateret min status dernede, vores forsøg er desværre opbrugt, det sidste forsøg havde vi maj i år. Og så var det tak og farvel.:( Vi har holdt pause midt i det hele, og levet livet begge 2. Så vi står bare nu ved endestationen, og skal vælge hvilken vej vi vil begge 2 . Jeg er på mobilos så undskyld det er lidt rodet.
  12. Ja det er vi nok nød til. For det her går ikke i længden, det ender med at vores ægteskab ryger i åen. Jeg skal nok give jer en up date, når han engang kommer hjem fra arbejde. 10000 tak for jeres varme o dejlige måde at være på. Tak for de gode råd. De hjælper .!
  13. Jeg tror som kvinde, har man fra barns ben af, fået ind at lave børn er noget så naturligt i verdenen som at gå . Men desværre nej.! Desværre har jeg også som kvinde en indstilling der hedder at jeg selv skal bære mit barn. Jeg fejler intet, alt fungere perfekt hos mig, stabil cyklus, ægløsning, æl slim, hovedpine , alle de ubehageligheder der følger. Det eneste problem er manden. Ligeledes ved jeg også godt vi kan adoptere, men der har jeg også fordomme. Min svigerinde og hendes mand har adopteret 2 børn , og begge børn er mentalt skadet for livet, pga de ting de oplevet og set i deres korte liv. Og det ved jeg bare at jeg ikke er rustet til. Kender mig selv for godt. Vi har snakket om at leve som barnløshed, men det sidder så dybt i mig, at jeg bare VIL være mor for enhver pris . Donor har vi snakket om, men har bare fået nok af alt det kliniske, som der følger ved behandling. Begge tilfælde er min mands svar: det finder vi ud, og det skal vi nok klare. Det giver mig bare ikke noget konkret. Til tider har jeg overvejet, gå i byen, finde en tilfælde ung fyr og udnytte ham på det groveste. Men samvittigheden jager mig. Så pt aner jeg ikke mine levende råd , for når jeg vil snakke med ham, trækker han sig væk, og arbejder endnu mere. Og hvis det fortsætter sådan er jeg ikke sikker på jeg kan holde til det.