Tinakp

Du skal vide at jeg virkelig føler med dig - har selv lige haft en SA her i juli. Det er mega hårdt, fordi man lige har nået at glæde sig og vænne sig til tanken om, at man er gravid - det er som et tæppe der bliver hevet væk under en. Det er pisse uretfærdig, andet er der simpelthen ikke at sige om det! Pisse hamrende uretfærdig... selvom man godt ved at risikoen er der, tror man ikke på at det kan ske for en selv. Men det er bare meget naturligt, desværre. Det sker for rigtig mange. Det positive i det, hvis man skal finde noget, er, at det skulle være nemmere at blive gravid lige efter en SA - hvis din cyklus vel at mærke er normal igen. Så det er jo dejligt at du allerede er klar igen. Sådan havde jeg det også lige efter - vi skulle bare i gang igen! Men det er hårdt når man har været i gang i længe (2 år, for vores vedkommende inkl. behandlinger). Men selvom det er en ringe trøst, så hellere en abort nu end når du er længere henne - og hellere en SA end et barn med en hjerneskade. Du skal nok opleve at blive mor igen - du har jo et bevis på at du kan... :balloons Håber at du snart kommer ovenpå denne grimme oplevelse - ellers så må du hellere end gerne støtte dig op ad mig... :loveshower

Det håber jeg også... Tak for det ønskebebs, det er rart at nogen er med på sidelinien og hepper på en... :loveshower

Det troede jeg at jeg vidste - og det var nemlig i uge 31, omkring man-tirs-ons...men det er ik noget jeg ved med sikkerhed, for jeg tog ikke en ÆL-test. Jeg kunne bare mærke en masse... Men det er nok fordi man krop stadig arbejder på at komme tilbage til "normalen" igen efter min SA. Så jeg skal nok bare regne med at min cyklus stadig ik er til at regne med. <_<

Vi er da vist flere der ik helt kan få svar på om vi får mens eller II... jeg har heller ik set skyggen af mens endnu...men med negative g-tests... meget belastende.... <_<

Ja, der er nok ik så meget andet at gøre - men igen, så kan det være for tidligt at se noget - også for dit vedkommende. Det satser vi på... :whistling :goodluck til dig...

Ja lidt øv...men det kan jo være at det er for tidligt for os begge to... jeg har stadig ingen mens fået - og der er ikke tegn på at det sku komme. Plejer at ku mærke mavekramper inden... Det er underligt, for jeg frygter lidt at sku teste imorgen - et eller andet med at det er bedre med uvidenhed, end at blive skuffet tror jeg... :rolleyes Men krydser alt hvad jeg kan for de sidste af os... :goodluck

Hmm...jeg tror vist at jeg bliver en af dem, som ikke skal være heldig i denne omgang - men det er der ikke noget nyt i desværre... Jeg tog en snydetest i går, som var temmelig negativ, :gal så tager ik en i dag. Jeg regner med at tage en ny i morgen, som det tidligste. Men det positive er, at jeg endnu ikke har fået mens. Men det kan jo sagtens nå at komme endnu...

Hold da op hvor fedt! Det er først nu jeg ser det... mange gange tillykke med de flotte to streger! Og ret tydeligt allerede dagen inden testdag. Nogen gange kan det godt betales sig at snydeteste... :whistling :balloon :balloon :balloon

Hvor er det godt at du har fået startet den her tråd op - :super Og vi er godt nok allerede en del...det skal nok blive spændende at se hvad der kommer ud af det... :lovebk

Du må gerne skrive mig på til om tirsdagen... :balloons og :goodluck til alle jer der indtil videre er på testhold uge 33...

Tak for det Stine... :balloons jeg håber bare at få muligheden for at komme på en anden terminsliste..

Velkommen til..... :balloons

Du må hellere slette mig igen fra den 21. feb. Havde en spontan abort den 17. juli...

Ja, det lyder meget lovende... jeg krydser alt hvad krydses kan...! :goodluck :goodluck :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd

Tak for det Tweedie... :balloons Ja, det er ikke den historie jeg havde regnet med at skulle ende med for 2 år siden...men jeg/vi er kommet igennem det indtil videre - og det er så skønt at få lov at skrive lidt om det på BK og så få nogle dejlige tilbagemeldinger, som er med til at hive en op... ...så tak for krammerne...du får lige nogle igen :kram :kram :kram :kram og :goodluck til jer, når I når så langt...

Jeg har tidligere været i terminsgruppen for februar, men da jeg fik en spontan abort her den 17. juli, er jeg nu rykket over til dette forum. Jeg vil lige fortælle lidt om vores liv og situation. Min mand og jeg har været sammen i snart 8 år og har været gift i 4 år. Jeg er 28 år og uddannet pædagog og min mand er 30 år og er udlært mekaniker + tømrer. Hele mit liv har drejet sig om børn og for 3 år siden var jeg klar til en familieforøgelse, men manden skulle også lige være klar. For præcis 2 år siden gik vi i gang med projekt baby. Efter et år gik vi i gang med fertilitetsbehandling - Januar 2011. Vi blev erklæret uforklarlige barnløse, da der ikke var noget i vejen med nogen af os og i løbet af foråret var jeg igennem 3 inseminationsbehandlinger. Der kom ingen graviditet ud af det og vi besluttede os at gå i gang med reagensglas behandling. Maj måned ville være uden medicin osv. Så den skulle bare gå - så vi ku komme i gang i juni. Skæbnen ville så at jeg blev gravid uden hjælp fra fertilitetsklinikken i skive og vi var jublende lykkelige. Men lykken varede kun en måneds tid, da jeg fik en meget voldsom spontan abort i uge 8 + 6. (17. juli 2011)Den værste dag i vores liv. Det er en historie i sig selv. :huug :huug :huug :boo :boo :boo

med en lille tilføjelse i ( )....(SA juli 2011) mange tak..... :balloons

Jeg må da også hellere komme på denne liste... :balloons Vil du sætte mig på august 2009, så er duen sveske Anita :rolleyes

Hej... Aller først vil jeg bare ønske jer alle tillykke med jeres graviditet... Jeg glæder mig til at følge jer alle herinde. Kh Tina

Tak for det piger.... Hvor er det rart med noget støtte herinde fra. Jeg håber også at næste graviditet kommer hurtigere end den første her. Det vil også kunne tage de smerter væk, som man har efter sådan en omgang her...

Det endte så desværre med en spontan abort her den 17. juli...

Jeg troede ikke det skulle ske for os, nu hvor vi i forvejen har været så meget igennem. Men i går nat begyndte jeg at bløde og få smerter i underlivet. Det fortsatte og smerterne blev kun værre - til sidst blev min mand nødt til at ringe til vagtlægen, fordi jeg følte det som om, det var ved at eksplodere indeni mig. Vi vidste at der var noget helt galt. Og vi fik at vide at vi sku køre til akutafdelingen i Herning. Der gik ikke lang tid før vi fik at vide at jeg var ved at abortere... jeg fik også at vide at smerterne var forståelige, for det tager normalt en uge, for at få alt ud - men det var sket på en dag for mig. Så jeg slipper heldigvis for behandling her efterfølgende. (Det er med at se det positive i tingene...) Efter ca 1½ time var vi ude af sygehuset igen. Lige nu sidder jeg med en forfærdelig tomhed indeni mig, samtidigt med at jeg bare er glad for ikke at have ondt mere. Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget, der gjorde så ondt - og det gjorde ondt på min mand ku jeg se, fordi han følte sig fuldstændig hjælpeløs. Jeg håber virkelig at resten af jer herinde for lov til at gennemføre jeres graviditet uden komplikationer og at dette ikke gør at I bliver mere nervøse. Jeg kunne bare mærke at jeg havde brug for at dele det med nogen. Nyd jeres graviditet og pas godt på jer selv og spiren inde i maven. Kærlig hilsen Tina

Kassia: Tak for det...det håber jeg virkelig også.

Lillemi: Tak for det, det håber jeg også... Stine: Tak skal du have -og du har ret, det hjælper nemlig og det er rart at få folks støtte herinde fra.

Supernovamor: Jeg tror også at jeg er kommet frem til at det trods alt er godt at det sker så tidligt i forløbet. Det ville have været helt forfærdelig at have mærket liv og så miste. Og jeg har det også sådan at der har været noget galt det dette foster og det er en naturlig ting at kroppen udskiller det så. Kroppen er helt utrolig indrettet på den måde...men hold op hvor kan jeg synes at det er uretfærdig, fordi det endelig var lykkedes efter 2 år med frustrationer og fertilitetsbehandlinger... Mendet positive i det er, at vi kan blive gravide på egen hånd - så vi skal ikke i gang med fertilitetsbehandlinger igen - regner jeg ikke med. Jeg havde været igennem 3 mislykkede inseminations forsøg og da vi ventede på at sku i gang med reagensglasbehandling, blev jeg gravid. Jeg håber bare ik at der skal gå så lang tid igen, som der er gået.