Fru SP

Ja nemlig :loveshower Og uanset hvad, drinks eller ingen drinks, så er bryllupsrejsen så skøn... :7himmel

Man kan også bare drikke alkoholfri drinks på bryllupsrejsen, de smager lige så godt :) Det gjorde vi om dagen og gemte dem med alkohol til om aftenen :7himmel Og Mette spændende med evt. stop af p-piller.. Det bliver jo næsten på samme tid vi så stopper og uanset om der er udsigt til at begynde at prøve med det samme, er det sikkert sundt for kroppen at stoppe med dem lidt inden... OG når de er smidt, så er man altså også lidt i gang, selvom man ikke helt er i gang :rolleyes

Tak tak :) Glæder mig til at kunne skrive nogle rigtige ting i en rigtig tråd.. :loveshower

Ja lidt i gang... I hvert fald i gang med at få min krop til at fungerer lidt bedre :loveshower Og inden den får fuld gas lige om snart :)

:loveshower Synes også det var et fint kompromis, som også Svend kan leve med.. Han har ellers været klar i flere år, hvor jeg først har været på vej det sidste års tid... Og hvor er I hurtige til at svare - deeeejligt :kram

Nu har vi taget en beslutning, som vi begge kan leve med og er glade :loveshower Jeg stopper med p-piller næste gang jeg skal have mens, dvs. sidste pille er søndag den 2. oktober.... :rolleyes Meeeeen vi går ikke i gang med projekt baby lige med det samme... Vi har aftalt at bruge noget andet beskyttelse indtil mens engang i januar - så håber jeg bare på at min cyklus bliver normal hurtigt... Og så er planen, at vi i januar og starten af februar :hump på de helt rigtige tidspunkter i forhold ÆL osv og så tager vi den lidt mere med ro indtil , men begynder ikke på noget beskyttelse, det bliver nok bare ikke lige under ÆL vi sexer.. Vi vil stadig gerne undgå et vinterbarn og jeg vil for alt i verden undgå et barn på min fødselsdag... På det punkt er jeg meget forkælet og min fødselsdag er altså min!! Og jeg deler den ikke... :whistling (så altså ingen hanky-panky i marts/april uden beskyttelse) og ellers må det komme, som det gør... Grunden til, at vi venter er at vi har besluttet for længe siden og bestilt skiferie i uge 4 og jeg blev pludselig virkelig bange for at jeg skader et evt. foster eller mister det, hvis jeg er gravid på det tidspunkt.. Jeg er ikke en særlig habil på ski og ved at jeg falder osv og jeg vil ikke være bange for at miste hele ugen, for så får jeg jo ikke en særlig god ferie ud af det... Så jeg tænker faktisk at jeg oprette en rigtig tråd i Min vej til graviditet og ikke sådan en "prøve-tråd" som denne, så kan jeg også skrive cyklusserne ned osv.. uhhh spændende...

Jeg synes det er et meget individuelt spørgsmål, man skal gøre hvad man har det godt med... Jeg vil dog mene, at hvis I gerne vil holde BP lidt hemmeligt, er det da super at gøre alle de ting nu og så er det helt naturligt for folk allerede inden du bliver gravid og folk vil nok ikke opdage din graviditet lige så hurtigt.. Jeg har set flere gå helt amok og droppe alt, dvs. ingen make up, selvom man gik med det hver dag, smide alle sine cremer osv ud og købe nye matas natur eller lign., stoppe med at farve hår (hvilket nok er meget forståeligt), skifte tøj ud med øko tøj, holde op med at drikke kaffe/te (andet end urte-øko-vanvittigt-dyrt-helse-te), og sikkert alt muligt andet, og det synes jeg kan virke lidt voldsomt... Men jeg kommer ikke selv til at flippe ud og droppe alt, jeg gider simpelthen ikke være grim og se træt ud i 9 mdr., fordi jeg ikke kan farve hår engang imellem eller gå med make up til dagligt.. Men om jeg kunne finde på at drikke et glas vin juleaften (hvis jeg nu skulle være gravid der), ved jeg ikke endnu! Men selvfølgelig vil jeg ikke gå i byen og drikke mig i hegnet (hvilket jeg også sjældent gør), mens jeg er gravid - men jeg tror ikke at jeg holder op med at drikke akohol indtil jeg står med II... og så kommer jeg aldrig til at holde helt op med at drikke kaffe... Jeg bruger normalt cremer osv, der er uden det værste halløj, og det gør jeg, fordi det er bedre for min krop - og hvis de ting jeg udsætter mig selv for er godt nok/sundt nok for mig, så er det også godt nok for en baby... Men det er min holdning til det...

Åh, good to know... :loveshower Nu må vi se hvordan det hele bliver når det sker men pyha.. Det er bare så stort og livsændrende... :whistling

Nej, jeg ved godt at du ikke synes jeg skal sparke mig selv - men mon ikke man gøre det alligevel... <_< men vi har taget snakken igen og tror vi egentligt er kommet til sagens kerne! :rolleyes En af tingene er at jeg er p*sse bange for at mit liv skal ændre sig, så meget at jeg ikke længere kan genkende det, at jeg skal sidde i sådan en aldrig-kommer-ud-og-har-ikke-været-i-bad-i-3-dage-og-lugter tilstand i et år, fordi Svend ikke har mulighed for at tage barsel.. At vi glemmer for at være kærester og ikke laver ting sammen, fordi vi er blevet forældre og så hader jeg tanken om at Svend kommer til at elske en anden højere end mig (jeg ved det godt, total forkælet - men sådan er det!!) også selvom jeg godt ved at det er en anden kærlighed og at jeg også elsker den der baby ligeså meget som Svend.. Og så den der ekstra frygt for, hvordan jeg kommer til at se ud mens og efter graviditeten og at Svend slet ikke synes jeg er en frækkert mere :whistling Rent ud sagt, er jeg sindsygt bange for den ændring et barn laver... Men vi snakker om det og snakker lidt mere om det og så bliver jeg nok så klar som jeg nogensinde bliver.. Som sagt tidligere, så tror jeg ikke at jeg nødvendigvis er en af den der er født til at blive mor, men derfor betyder det jo ikke at jeg ikke gerne vil være det <_<

Dejligt, at høre lidt forskelligt! Jeg har det præcis sådan, vi har det bare så godt os to og der er mange ting vi må "opgive", i stedet får man selvfølgelig så meget andet - det ved jeg, men puha.. Det er altså et stort skridt :kuller Og ja - jeg ved godt, at jeg må slippe kontrollen, det er bare så svært!!! For som du skriver, så er det helt sikkert ikke så slemt at give slip, som jeg lige tror.. :whistling Jeg har i første om gang bedt Svend om at snakke med hans forældre i næste weekend, hvor vi skal besøge forældre (jeg skal over til min mor, han hos sine forældre), og hvis det ikke virker så må jeg jo sige fra... Men jeg synes nu det kunne være rart, hvis det virker at Svend siger noget. Jeg har også allerede sagt det til min svigerfar og det virkede i hvert fald ikke.. Og hold op , hvor har I mange i november, helt så slemt er det ikke for os.. Men minder noget om jeres fødselsdag kalender... Jeg tror, vi er ude i at gøre som vi planlagde på bryllupsrejsen og prøver i et par mdr. og så holde prøve-pause indtil vi er ovre de fleste fødselsdage..

Åh, hvor er det skønt med en der har (haft) det på samme måde som mig. Det er også præcis sådan jeg har det. Jeg ved, at hvis jeg skal have børn, så skal det være med Svend.. Men vi har været sammen siden vi var teenagere, så det har aldrig rigtigt været aktuelt før nu... Kan så ikke sige, at jeg er for "gammel", hvis ikke det bliver lige nu, men det tog noget tid for min søster og hendes mand og jeg frygter lidt, at det bliver det samme for os og så vil jeg egentligt gerne i gang, for vi skal helt sikkert have flere end en :7himmel Men det med p-pillerne er virkelig skræmmende, men jeg håber virkelig bare på at min cyklus ikke er helt crazy... Men jeg gider næsten heller ikke det der halløj med at tælle og ÆL tests og alle muligt! Synes det virker så omstændigt :rolleyes Og ihhh, hvor er det også bare spændende, at du er stoppet med pillerne og forhåbentligt snart bliver gravid... :loveshower Tusind tak for dit søde svar :) Jeg ved heller ikke hvor stort et problem det med veninderne bliver, men vi får at se. De fleste af dem, elsker børn og glæder sig til det bliver deres tur og så må jeg jo bare håbe, at de snart finder sig gode faste kærester og følger os :whistling Ihh, jeg håber også, at vi ikke når så langt og det går hurtigt med at blive gravid, så vi når så langt! Men dejligt, at høre at andre har haft det på samme måde som os og god ide med kondomerne i stedet for piller de næste par mdr. indtil vi er klar :super

Også mig!! Også vildt fedt med pakker af gravidmaven og babybilleder - selvom jeg så må rejse til Fredericia for det :) Har også snakket med hende om TTD billeder til vinter :7himmel Er total fotograf-forelsket i hende :)

Uhha, jeg ved det godt og nogle gange får jeg også lidt dårlig samvittighed over at jeg er så fjollet med det, fordi der jo er folk der har svært ved det og det kan jo også tage lang tid for os eller ende med at vi ikke kan få børn og jeg tror også, at det har noget at skulle have sagt i forhold til min "frygt" til det hele.. Og så sidder jeg da nok og sparker mig selv over at vi ikke begyndte før. Men man bliver jo også nødt til at være klar... Og tusind tak søde Vanni, jeg håber også at vi kan lave en baby top hurtigt :loveshower

Ihhhh.. Var ude og spise frokost med en veninde den anden dag (som også er kærester med Svends bror) og hun blev ved og ved med at spørger om hvornår vi gerne vil begynde og prøve og om vi ikke fortæller det, bare til dem osv.. Jeg blev ved med at sige, at det skulle være hemmeligt, fordi jeg ikke orker flere kommentar fra især Svends familie og at jeg har tænkt mig at holde helt op med at drikke alkohol, når jeg er sammen med dem, fordi de snakker hele tiden og jeg orker ikke gætterierne hver gang vi er sammen.. Så det er lettere hvis jeg bare slutter med det nu og så opdager de det da ikke med det samme, når jeg engang bliver gravid... Men det endte så med at jeg sagde, at lige nu er planen at tage 2 omgange p-piller mere og så begynde at prøve og lige med det samme jeg havde sagt det, fortrød jeg... IH!!! :( Så overvejer nu at lyve for hende og sige, at vi har udskudt det indtil Svend er færdig og især fordi jeg er (og det er jeg virkelig også) lidt i tvivl om det skal være nu eller vente lidt... Mest fordi jeg tror virkelig ikke hun kan holde det helt tæt og så ender en af hendes veninder med at sige noget, mens Svends bror er der (hun lovede at han ikke ville få det at vide) og så inden vi ser os om, så ved hele familien det og spørger til det hver gang vi ses... :box Men så sagde hun faktisk noget meget fornuftigt. Hun spurgte mig, om jeg troede at jeg ville få børn, hvis ikke jeg havde en mand der så gerne vil som Svend og jeg tror faktisk hun havde fat i noget der - det er ikke fordi jeg ikke vil have børn, det vil jeg gerne, men jeg har nok ikke behovet som nogle har og jeg tror at jeg sagtens kunne leve uden.. Og det er ikke super vigtigt for mig at få børn, så hvis vi ikke kan, så vil jeg nok ikke være helt ødelagt.. Men børn er dejlige og fantastiske og Svend og jeg skal have børn... Men pointen er nok at jeg aldrig bliver klar til det.. Jeg er stadig ikke helt klar i hovedet over, hvad jeg vil. Svend vil jo bare gerne så hurtigt så muligt (hvilket måske i virkeligheden også stresser mig lidt, for hvad nu hvis min krop går amok efter så mange år på p-pillerne og jeg så får svært ved at blive gravid :boo ) og synes at "det finder vi da bare ud af, til den tid", uanset hvilke ting jeg kommer med, hvor jeg gerne vil have styr på det inden.. Måske jeg er ved at blive skør af at overvejer og tænke så meget... ;)

Jamen vi bliver da alle heldige :loveshower Ja, det er jo totalt hyggeligt, at så mange af os er kommet herovre.. Men jeg er super glad for at have nogle som man kender herinde, især fordi ingen familie eller venner får noget at vide, før der er en baby, vi kan fortælle om.. Så yay for alle bryllupsklar-tøserne mødes herinde :loveshower Det er helt rigtigt, hvad du skriver med vennerne, og de fleste af mine veninder elsker også børn og de er faktisk alle sammen i forhold nu, selvom det er meget nyt for de fleste... Så jeg er måske ikke så langt foran alligevel, som jeg nogle gange føler... :blink Jeg må jo bare acceptere at den måde jeg så er sammen med mine veninder bliver på en anden måde og nok ikke så meget i byen, som det ellers har været :bunny Men jeg kan godt mærke at jeg ville ønske, at min mor og søster ikke boede i Jylland, men heldigvis har vi en stor omgangskreds og andet familie, som kan passe barn osv (ikke at jeg ville rejse tilbage til Jylland af den grund!) Jeg synes, helt sikkert også det er en del af charmen, at man ikke bare kan bestille babyen til at komme lige den og den dag - men jeg gad dælme godt vide, om det ville lykkes på 1 måned, 6 måneder eller 1 år... Jeg er lidt for meget controlfreak til at jeg er helt tryg ved at jeg ikke ved noget som helst. Det gælder også mht. mine mens og cyklus når jeg ikke længere er på p-pillerne, hvilket nok skræmmer mig mere end reelt at blive gravid.. Argh! Men jeg bliver sådan en der skifter mening hele tiden - og tror virkelig ikke nogensinde, at jeg bliver rigtig klar før jeg står med babyen i armene :blink

Åhh, hvor er du sød.. Jeg ville hade at have termin på min fødselsdag, det er min dag og den deler jeg altså ikk.. :rolleyes Men åh ja - at sige det som til jul, som ekstra julegave ville være toppen :loveshower

Ok, så slemt er det da heldigvis ikke for mig, men jeg havde bare sådan nogle vilde smerter i underlivet og hovedpine og så bliver jeg bare let sur.. Svend kommer total til at fortryde, at han vil have børn... :rolleyes Ja, det er så en ting man ikke selv kan bestemme - desværre... Men det bliver under alle omstændigheder spændende at følge hinanden herinde :loveshower

Haha.. Jeg sad i sommers med mine veninder nede i Frederiksberg have og kiggede på alle de små dejlige babyer og småbørn og alle mine veninder (eller alle de 3 der var der den dag), sad og snakkede om at sådan ville jeg da have til sommer - og ligenu håber jeg da bare, at når jeg smider pillerne, så bliver jeg gravid med det samme (total ønske-tænkning) og så får sådan en rigtig sommer-baby... Det kunne være så hyggeligt... :loveshower Men så stemmer jeg for at I skal prøve i en måned eller to inden du står med de to streger, så vi kan følges ad herinde også :stork

Hold op hvor er I hurtige.... Ja, mens jeg sad og skrev og læste det jeg lige havde skrevet ned, kunne jeg godt mærke at jeg nok egentligt gerne vil i gang snart.. Men det bliver nok som planen var - og venter et par måneder, det ville være skønt, hvis Svend var færdig og der ikke behøver at være stress over baby, speciale, forsvar og hysteriske Maja (ej, det er jo nok under graviditetet hun dukker op og konstant snakker om B&J og chokolade :rolleyes ) Men hvor er det vanvittigt, at skulle stoppe på p-pillerne og dermed min kontrol over hvornår jeg har lyst til at have mens og hvornår det passer dårligt. Hvad nu hvis min krop går amok og jeg ikke kan fungerer uden hormonerne? Eller jeg bare har mens hele tiden? Og får jeg mon ligeså mange smerter, som jeg havde inden jeg fik pillerne? pyha... tror det er bedst, hvis man bare slet ikke tænker over det og bare bliver gravid... Og hvor kunne det være skønt, hvis vi kom i samme terminsgruppe, selvom det så betyder at I lige skal vente 2 mdr på mig :whistling

Ihhh Meggers.. Nu har jeg også fået bevæget mig over på den her side og fandt jo lige dig.. Så måtte jeg lige smide en besked... Hvor er det spændende, at I snart går i gang med projekt baby.. Jeg håber, at Brian består med glans og at du bliver gravid med det samme :goodluck Jeg synes, det giver meget god mening at du får sådan en frustration over ikke at være gravid, når du har taget beslutningen... Yay.... Jeg glæder mig til at følge dig videre herinde også :7himmel