Det er ved at være noget tid siden, jeg har haft tid til at skrive herinde, men nu er det blevet tid til en lille opdatering.
Jeg var til 3. lægebesøg i torsdags, hvor jeg fik fortalt lidt om, hvor træt jeg er er, at jeg har vand i kroppen om morgenen og har døjet lidt med hovedpine (som jeg selv tror kommer af overanstrengelse og træthed) Jeg nævnte, at jeg havde overvejet om man kunne blive deltidssygemeldt, for jeg har brug for en pause, når jeg kommer hjem, inden den står på hentning af børn, aftensmad, madpakker, putning mv. Så målte hun mit blodtryk - som var alt for højt. Jeg har en forhistorie med hvid kittel syndrom, så mit blodtryk altid er for højt, når lægefagligt personale måler det, så jeg lægger ikke så meget i det. Men min læge mente altså at hele biledet skulle give anledning til bekymring, og at jeg skulle fuldtidssygemeldes.
Det ville jeg ikke gå med til, for jeg har en barselsvikar, der skal sættes ind i nogle ting, og en masse små projekter, der lige skal bindes sløjfe om her til sidst, så vi aftalte, at jeg skulle deltidssygemeldes i denne uge, og så kunne jeg blive fuldtidssygemeldt fra mandag d. 8/12. Jeg skulle dog lige komme ned med en morgenurinprøve fredag morgen. Hun tog også nogle blodprøver, som jeg bare skulle skrive for at få svar på. Og hun skønnede min lille Emil til 2100 g - lidt stor, men ikke voldsomt (32+2)
Fredag afleverede jeg så en urinprøve, der var blank - ingen ko på isen der. Jeg holder weekend i forvisning om, at jeg når det hele på arbejde i denne uge og glad for, at vi har fundet en ordning, hvor jeg kan få lidt ro på.
Mit arbejde er heldigvis også meget forstående, og jeg får lagt flere opgaver over til barselsvikaren, så vi kan se, at det skal vi nok nå. Tirsdag ringer min læge så med blodprøvesvarene. Hun er ikke helt tilfreds. Det er ikke alarmerende, men hun vil gerne følge op, så jeg skal komme onsdag med morgenurin og få målt blodtryk og taget nye blodprøver. Det gør jeg - der er ventetid, så jeg bliver lidt utilpas ved skranken - kan mærke at min puls bliver høj, svedige håndflader, men tænker bare, at jeg trænger til at sidde ned.Mit blodtryk bliver målt - det er fint. Jeg får taget bodprøver og kommer ind til snak ved lægen. Jeg fortæller, at jeg fik det lidt småskidt, da jeg stod ved skranken - hun måler min puls, som ligger et sted over 100, og fortæller, at der var protein i urinen. Så nu vil hun have mig til tjek på gynækologisk ambulatorium - og aftalen om deltidssygemelding er afblæst - jeg skal fuldtidssygemeldes nu!. Da jeg har så høj puls, vil hun ikke lade mig tage hjem, men beder mig sidde og vente, til jeg kan mærke, at jeg får det bedre, men det synes jeg ikke rigtig jeg gør - jeg trænger til at komme et sted hen, hvor jeg bare kan være mig selv, og følger mig utilpas i min egen krop. Efter en halv time går jeg ind til min læge og siger, at jeg gerne vil have lov til at tage hjem nu. Min puls er stadig høj - omkring 90 tror jeg, men jeg få lov at gå.
Hygger hjemme ved mine forældre resten af formiddagen og kører så på arbejde, for at snakke med dem om fuldtidssygemeldingen, komme min barselsvikar til undsætning og deltage i et overdragelsesmøde vedr. nogle af mine opgaver.
I dag var jeg så til tjek på gynækologisk ambulatorium. Jeg vidste faktisk ikke, hvad de ville, men jeg kom ind til en overlæge, der gerne ville scanne mig - bla. mhp. at jeg tidligere har født store børn (ØH ja tak, men har det noget med min aktuelle situation at gøre? Nå skidt pyt, vi tager det hele med) og så ville hun måle mit blodtryk. Emil har det godt i maven - ligger og laver vejrtrækningsøvelser, hvilket i følge lægen var et tegn på overskud. Der er fint flow i navlesnoren og hun måler ham til 2670 g (33+2). Hun måler mit blodtryk 3 gange undervejs - det er for højt hver gang. Hun er ikke bekymret over proteinen i urinen, hun mener, jeg har meget, meget lav risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, men hun kan ikke lade mig gå, når hun ikke har set et ordentligt lavt blodtryk. Så hun sender mig til tjek på fødegangen, så jeg kan få kørt en kurve og få målt mit blodtryk deroppe. Desuden fik jeg en tid til ny vægtscanning d. 5/1.
På fødegangen får jeg kørt en kurve - Emil spræller og spjætter og hver gang han flytter sig, dykker kurven, fordi den lige skal finde hjerterytmen igen, så de er ikke tilfredse med kurven efter de første 25 minutter, så jeg skal ligge 20 minutter mere. Jeg får lov til selv at måle mit blodtryk, mens jeg ligger der og det er ganske fint 127/77 tror jeg det var. Endelig er de tilfredse og jeg får lov at gå. Fuldstændig frikendt. Men jeg skal tage til egen læge og få tjekket blodtryk om en uges tid (Og så starter det hele sgu nok forfra igen, når mit hvid-kittel-syndrom sætter ind igen...)
Det blev langt, men det har sørme også været en lang proces. Jeg er nu sygemeldt indtil barsel, og skal bare gå og hygge mig - og måske besøge mit arbejde, så jeg kan svare på lidt spørgsmål (men sig det endelig ikke til min læge :-) )
Det undrer mig stadig, at jeg blev vægtscannet, og fik ny tid til samme, da jeg bare har drøftet det kort med min JM, at det var noget vi kunne vælge at gøre, når jeg kom lidt tættere på termin, men fint for mig at få taget hul på den del også.
