Amalie F

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    27
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Amalie F


  1. Hej - jeg er ny her!

     

    Jeg vil rigtig gerne dele mine følelser med nogen der kender til det. 

     

    Min kæreste og jeg har forsøgt siden september, så det er jo ikke frygteligt længe. :) Jeg er også rimeligt meget af den overbevisning at det nok skal komme så godt som af sig selv inden længe. Lige nu er jeg bare et rigtig mærkeligt sted mentalt efter den sidste uges hændelser... 

     

    Jeg fik en indskydelse i mandags om at teste - det var helt skævt ift. Cyklus, men det gav bare mening. Og den var fandme positiv! Godt nok halvt så kraftig som kontrolstregen, men helt sikkert positiv. Nummer 2 næste morgen var lidt kraftigere - men stadig højest halvt så meget som jeg håbede. Det kom så meget bag på mig at jeg slet ikke overvejede muligheden for at det ikke var som jeg håbede. 

    Dagen efter var jeg hos sygeplejersken+jordemoderen i mit lægehus, som netop pointerede de to muligheder at 

    a) det kunne være en tidlig graviditet, som ikke havde udviklet nok HCG endnu

    b) det kunne være en svunden graviditet, som stadig udviklede lidt hormon, men var afbrudt

     

    Jeg blev så ked af det. Jeg fik en ny tid til på ondsag og et glas med hjem til morgenurin. 

    Det viste sig at være mulighed b, for jeg har blødt på en helt ny måde siden onsdag. Jeg har ikke givet besked til lægehuset endnu.

     

    Har nogen andre erfaring med de tidlige spontane aborter?

    Jeg kalder det ikke en biokemisk graviditet, for jeg synes det er et helt åndssvagt udtryk og det giver medicinsk dårligt mening at skelne efter min mening. Jeg kan godt forstå at man administrativt og politisk må skelne. Jeg er også selv inden for faget.

    Det føles bare som om det fratager en retten til at være ked af det - som om det ikke var en rigtig graviditet, men bare en biokemisk. 

     

    Øv altså. Kan slet ikke vente til at vi kan prøve igen - men nu aner jeg jo ikke hvor jeg er i min cyklus! Og jeg er bange for at min kæreste når at rejse før vi får chancen for at give næste ægløsning et skud ;) og så er han desværre væk til og med næste cyklus igen. 

     

    Er der nogen der har nogle ord at dele med mig?

     

    Kærlig hilsen Amalie