Rasmus

Har brug for lidt hjælp. (ved godt det ikke er læger på dette forum, men mest erfaringer jeg søger) Vi havde Viktor inde for en 15 måneders vaccine her for godt 9-10 dage siden... dere "kunne" komme symptomer op til 14 dage efter.. mild feber, etc. Han gik totalt ned fredag, med 39.5 i feber, og ville bare sove, med 30 min søvn og 5 minutter vågen ked af det, så sove, sådan gik det HELE fredag, og blev nervøs, han stoppede væske indtag og mad, men hans ble var våd, dog kastede ham op en ordentligt skylle efter det sidste måltid han nåede. Han tog så lidt grød lørdag morgen i sengen, men endte med opkast lige efter, så vi kunne kun derefter få vand i ham, men det var egentligt det vi var mest nervøse for. tog til vagtlægen i Hjørring da vi er på ferie, igen han havde næsten sovet konstant i 1 1/2 dag. undersøgte ham, ører / hals / feber / trykkede på maven, men konkluderede det "nok" var vaccine, men hvis det stadig var der mandag, så skulle vi selvfølgelig søge læge, jeg har fået en smoothie i ham i dag, han har spist lidt banan og brød (tog også en kvart bolle lørdag aften) og han tager lidt af vandet hele tiden, og tisser stadig. (ingen afføring, men det er jo naturligt) her Søndag, men sover stadig meget, har max haft ham oppe i 30 minutter, hvor han har været ked af det, dog lidt mere "klar" end han har været tidligere. han har været en del syg efter opstart i vuggestuen, men normalt er han under sygdom "MEGET" aktiv.. det her er helt anderledes.. Har i andre haft symptomer efter denne MFR vaccine? og er de så slemme, går med en lille nervøs knude i maven, om lægen bare ser dette som en undskyldning, for hurtigt at "konkludere" at det er det han har. det er sløvheden der gør mig nervøs, da han normalt ALDRIG vi sove.. jeg ved dog er det er første LEVENDE vaccine.

det er altid i hovedet.. havde nok haft det bedre var det en arm eller et skinne ben.. men alle de slag til hovedet. min kone er også begyndt at blive "godt træt af" at møde et barn med skrammer i hovedet hver dag, hvilket nok får mig til at vægre, det sjove det hele startede med den trappe skade.. ikke så meget at han faldt og slog sig, men at en 8 mdn´s baby kan forsvinde fra en stue, uden de opdager det, kravle op af 3 trin (sådan nogle små trappetrin til et køkken) og falde ned, uden nogle har opdaget han var UDE af stuen. Det var nok den der for mig fik ødelagt tilliden lidt, for man skal være HURTIG hvis man skal fange ham, og ja vi som forældre er jo ikke langt væk, så JA han falder uden de kan nå noget... da de jo har flere børn. men det at et barn, der KRAVLER, kan stikke af fra en stue... men det er en af de højst ratede vuggestuer i byen, vi har været til bunds i alt, og som sagt det er EN person der gør mig nervøs. men ja er da også sikker på at Vuggestue / dagplejer, det vil ske.. og det nok også er sundt nok ikke at være usårlilg, men vil så gerne undgå varige ar eller for den sags skyld men, fordi man er uopmærksom. og lige nu sidder jeg bare og kigger på en knægt med hvad der nok er et 10 cm lang blåt mærke i hoved bunden, og det gør mig nok lidt mere sur end hvad er nødvendigt. vi må nok i samtale med dem igen, jeg har bare ladet konen gøre det, og holdt mig "tilbage" når vi skulle tage dialogen, for jeg er nok lidt den type, der kan virke hård. hvilket er en biting ved at trække store projekter, desværre, det er man tit kan blive lidt mere "ordre" end "lad os snakke om tingene" typen.

Ja jeg undskylder på forhånd, står sgu lidt som mand med lidt dårlig følelse i maven.. men lidt i min dialog med konen om det. Hvor meget kan man egentligt acceptere af en vuggestue, og hvor meget er egentligt normalt? Jeg har en aktiv søn på godt 1 år og 2 måneder, han går dog ikke 100% stabilt, og har altid været motorisk fremme, han er nysgerrig, og vil gerne lege med nye ting, men ikke urimelig, og vi har nu aldrig haft problemer med ham, selv hvis han får lov at sidde selv, har nok givet ham 1-2 buler i hans barndom, og et enkelt mærke i panden, det er jo hvad der sker. jeg har fået det RIGTIGT dårligt med vores vuggestue, og føler det især efter der er kommet en ny i oplæring, som ikke er særligt opmærksom på børnene. han har skrammer HVER gang som bliver talt af med.. "han er jo livlig" ene gang var stukket af fra stuen, og faldet ned af en trappe. hvilket de først opdagede da han begyndte at græde, så ingen var der. (der var han nok 8 mdn.) men bare den sidste uge, så har jeg hente ham med 3 blå mærker i hovedet, på 3 forskellige dage, store rive mærker på kinden (meget ensartede, så ligner noget fra legetøj/bestik) , den ene dag 4 store mærker, i dag igen, og så i dag med en LANG 10 cm stor bule i hovedbunden, efter han fik lov til at trække legetøj ud af et træmøbel fik over balance og bankede hovedet FULD knald ned i trækanten. og over de sidste 2 mdn. så har 99% af de skrammer han har fået, været fra Vuggestuen, en knægt som faktisk er god til at tage fra, mister han lige fodfæste, og ikke er hyperaktiv. historier ændrer sig også fra, han kravlede ind i en stol, til at Nååh ja han var på vej op af mig, så væltede han ind i en stol. jeg VED jeg er lidt for overfølsom over for disse ting, så jeg bruger lidt min kone som barometer, på hvad der egentligt nok er meget normalt, og jeg ved børn får skrammer, men det er sjovt nok kun ved EN af pigerne dernede, hvor jeg VED når jeg henter ham hos hende, så kommer der ALTID lige.. en .. "jahhh han fik lige en bule" og det er næsten hver gang. er det for meget, eller er det normen? det værste er han er SUPER glad for vuggestuen, har aldrig været ked af at komme derned, SMILER og går efter pædagogerne. men han har altid været god af sig, og god til at smile. Personligt har jeg mest bare lyst til at tage ham med hjem, og sige de kan rende mig, eller hive den lidt mere arbejds relaterede del af mig selv frem, og IGEN tage en dialog med dem, hvilket vi har gjort. det er jo desværre noget af en "linegang" da man absolut ikke vil gøre dem der passer dit barn negative.