Kære blopblop.
Det her bliver langt, men du må læse let hen over det, eller bruge hvad du kan.
Det er en svær situation, du er havnet i. Og det er det også for din mand. Jeg ved det, for jeg er din mand i det her... Og jeg havde ALDRIG troet, det ville ske for mig.
Vi har været gik i 15 år. Har to børn, et dejligt liv. Kærlighed, tillid, respekt. Og dejlig sex <3.
Vi taler ofte om, hvor lykkelige og heldige vi er, og hvordan vi, selvom vi stort set aldrig har haft andre kærester end hinanden, ikke kan forestille os nogensinde at få lyst til noget andet.
Men. For der er selvfølgelig et men...
Jeg er havnet i en dum situation.
Jeg havde ikke set det komme overhovedet. Men pludselig stod jeg overfor en ung fyr, som bare ville have mig.
Det er svært at forklare situationen. Men vi var sammen i flere dage i træk. Altså ikke 'sammen', men vi opholdt os samme sted. Sov i hvert vores værelse, men under samme tag. Han tog ikke mit nej for et nej, men blev ved at insistere.
Jeg oplevede for første gang i 15 år en anden mands interesse. Jeg oplevede at være ude af hverdagen, og følte mig ung og lækker og fri af logistik og praktik.
Den seksuelle spænding imellem os var enorm gennem flere dage. Jeg stod hårdt imod, selvom den fysiske fristelse var voldsom. Men vi endte med at kysse lidt. Ikke meget og fuldt påklædte.
Men klart over stregen for hvad der er ok. Hele flirten var over stregen og jeg FATTER ikke at jeg gjorde det!
Jeg er flov og har så dårlig samvittighed.
Men den spænding. Den følelse af at blive 'set' af en anden. Den sitren i luften. Det et blik kan gøre.
Det er SÅ stærkt!
Nu er jeg hjemme igen. Jeg har valgt ikke at fortælle min mand om det her.
Jeg ved med al rationel sans, at jeg ikke skal efterfølge det.
Alligevel har jeg lyst til at se ham igen.
For at mærke suget i maven, spændingen i luften, styrken i blikket.
Det er drifter, der er svære at modstå, selvom al fornuft siger mig, at det er forkert.
Men det er som et narkotikum, og når først kroppen har smagt det, vil den bare HAVE det!
Jeg kan heldigvis skille det ad. Jeg er ikke forelsket!
Jeg ved med mig selv, at fyren her er en skidt knægt! Han er faktisk alt det, jeg aldrig ville falde for.
Men han starter en kemisk reaktion i mig, der får MIG til at føle mig lækker og fuldstændig rundtosset.
De seneste dage har jeg fundet fornuften frem og undgået ham. Forsøger at tvinge tankerne væk fra ham og det kys.
Men min krop er uenig. Den har ikke lyst til at frasige sig suset!
Det er jeg bare nødt til. For det jeg har med min mand er vigtigere og mere værd.
Så jeg forsøger af al magt, at vende mine følelser og mit begær imod ham. At lade opvasken stå og sende ham et frækt blik i stedet...
Min mand, som ikke ved noget om, hvad der er sket, er godt tilfreds! Han har fået en kone hjem, som er sjovere end hende, der tog af sted!
Og den følelse vil jeg forsøge at fastholde.
Nå, hvor vil jeg hen med alt det her?
Jo. Jeg tror, det er det, din mand har oplevet.
Han har så taget det længere ud. Han har involveret sig med hende og er blevet forelsket.
Men jeg tror ikke, han er forelsket i hende. Jeg tror han er forelsket i suset. Og i en relation, hvor man kan knalde uden at tænke på, om børnenes madpakker er smurt, eller man har husket at ringe efter vvs-manden.
I sådan et spirende forhold er alt det praktiske skrællet af, og der er kun begæret at handle på.
Jeg tror, det er dét, han er forelsket i.
Heldigvis har han indset, hvad han har haft gang i, og hvad han har på spil.
Og han har valgt dig. Jer <3.
Jeg tror på, det er det han vil. Jeg tror på, I kan klare den sammen.
Men jeg tror også, det er en sorg og et tab for ham, at give slip på de voldsomme, forvirrende men dybt afhængighedsskabende følelser, han har oplevet med den her anden kvinde.
Måske derfor, er han fjern.
Det kan være, han har brug for lidt tid til at give slip på følelserne. Lade dem falde til ro.
Men han har valgt. Og han har valgt dig.
Alle kan begå fejl. Det ville jeg aldrig have troet for en måned siden. Men det ved jeg nu.
Det handler om, hvordan man retter dem.
<3
