Hej piger,
Jeg søger lidt opmuntring og evt. uddeling af erfaringer fra nogle, der kan sætte sig i mit sted (hvilket jeg desværre ikke har nogle omkring mig, der kan).
Lidt om min/vores situation: Min kæreste og jeg har prøvet at blive gravide siden august 2014. Vi begyndte i fertilitetsbehandling i efteråret 2015, hvor vi opnåede graviditet ved insemination i første forsøg (med ét modent æg og en sædprøve på 15 mio.). Det var helt fortryllende fantastisk langt om længe at se to streger på den test! Desværre endte lykken brat, da jeg i syvende uge havde en SA :( Jeg var fuldstændig ødelagt, og havde mest af alt lyst til at grave mig ned i et hul. Vi skulle derefter desværre vente et par måneder med næste forsøg, da vi ramlede ind i julen. Vi havde så andet forsøg midt januar (med ét modent æg og en sædprøve på 6 mio.), og her lykkedes det desværre ikke.
Til sagen: Denne cyklus er jeg så blevet stimuleret yderligere, og blev i forrige uge insemineret for tredje gang, nu med TRE modne mulige æg, men desvære med en sædprøve på kun 4 mio. Der er nu en uges tid til, jeg skal teste, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Jeg er konstant på grænsen til at græde og kan slet ikke koncentrere mig om andet (lidt problematisk, da jeg læser på uni). Det er klart den ringe sædprøve, der giver mig en knude i maven. Derudover frygter jeg udsigterne til reagensglas-behandling, hvis det ikke lykkes denne eller næste gang.
Har nogle af jer oplevet noget lignende? Og hvad tænker I chancerne er for en positiv test?
Jeg har en konstant uro i kroppen, og længes virkelig efter at få ro på.
Mange hilsner og forhåbninger fra mig
