dorskja

Jeg tog en tidlig test pga mavesmerter, havde lidt kvalme de første dage op til hvor jeg skulle have min mens, men nu er det bare træthed - megen træthed.. og har hele tiden lyst til at spise, selv om jeg slet ikke er sulten :zzz :mam og MEGA ømme bryster, hvis jeg feks har været ude at løbe og ikke husker at tage trøjen af med det samme jeg kommer hjem! :P Men er jo kun 4+5 uger, så jeg afventer forsat det svære symptomer :shooter

haha - 3+5 x) (dumme tastatur x))

24.november indtil videre :) ååååh håber det holder denne gang :) Skal til læge d.31. og skal forhøre mig der om mulighederne for tidlig scanning i uge 8 pga at sidste graviditet endte i SA - men har flere symptomer denne gang samt testen var meget positiv allerede i uge 3+8 ! :D :box :hurra

Update: Jeg var ved lægen i fredags og jeg skulle tage blodprøver den anden dag i min næste cyklus. Manden skulle aflevere sæd prøve til lægen som skulle sendes til undersøgelse. MEN! her, 2 dage før forventet menstruation, har jeg testet positiv!!!! Og jeg ved ærlig talt ikke helt hvad jeg skal stille op med mig selv! Er glad og lettet, men samtidig tør jeg ikke glæde mig for meget, da det jo ikke blev til noget sidste gang. Testede pga at jeg har haft en del mavesmerter, der mindede om menstruationssmerter de seneste dage samt jeg (igen) blødte (denne gang mere end sidst) lige efter ægløsningen. Ååårh - kryds fingre for at det kommer til at gå godt denne gang! Jeg er hammernervøs og ved ikke hvordan jeg skal holde mig selv ud indtil jeg har set hjertelyd!

Tak allesammen :) er så glad for at jeg endelig har meldt mig ind i et forum :) det er jo et emne som mange har svært ved at forstå, endten pga de ikke har samme ønsker om familiestiftelse eller fordi de ikke har prøvet at miste; så er glad for at kunne lukke lidt luft ud - manden har jo svært ved at hele tiden høre på det, når han selv har bekymringer for det hele sidder også og messer for mig selv at når baby kommer, bliver det bare verdens dejligste det bliver også nemmere at være tålmodig, hvis jeg har fået afklaret om det bliver med hjælp eller uden det er svært at være optimistisk når man ikke ser lys for enden af tunnelen så næste fredag skal jeg få nogle svar håber vi alle snart får vores ønske om barn opfyldt

hvor dejligt :) jeg skal til lægen i næste uge og få en snak om det hele, og høre hvilke muligheder der er for hjælp, og om vi har behov for hjælp, eller "bare" er mega uheldige. Krydser fingre for en afklaring:)

kender det også aaalt for godt. Jeg har været klar til børn i 4 år, men ventede pænt på at kæresten også var klar -han (og jeg vist nok) regnede med at Jeg jo ville blive gravid med det samme, da fertiliteten hos kvinderne i min familie er vanligvis er ret så høj (mellem 3 og 8 børn hos de fleste, med stort set intet mellemrum). Da vi endelig gik i gang, tog det 1 år og 2 mdr. før den første positive test - men allerede i uge 9 var der en SA. Efterfgl tog det 3 mdr. at få Hcg niveauet ned og nu, efter 2 år har jeg så lige haft en BIO. Alt imens at alle mulige egnede & uegnede par kommer med deres "Iiih, vi har jo ikke engang forsøgt" & "vi troede at der var noget galt fordi vi prøvede jo i hele 4 mdr., inden der var gevinst!" osv. flere i vores nære omgangskreds ved Om vores problemer, men flere spørger ligefrem om PB er på standby, da der ikke sker noget...! Og nogle har endda glemt at vi har mistet og kommer med den fantastiske: "hvornår skal I egentlig i gang?" Jeg har seriøst snart brug for antidepressivt, hvis der ikke snart sker noget; og når det endelig sker, så kommer jeg til at gå som et nervevrag indtil jeg mærker liv! Skal også påpeges at vi "kun" er hhv. 25 & 30 år gamle, så mange kan slet ikke forstå frustrationen, da "vi jo har masser af tid!"