Mit-store-ønske

Jeg vil også råde dig til at betro dig til nogen! Det kan sagtens være at de har svært ved at sætte sig ind i præcis hvordan du har det, men det er rart ikke at skulle forklare sig hver gang man har en møgdag pga projekt baby. Du og din kæreste har sikkert også forskellige måder at tackle det hele på. Jeg var langt mere ked og frustreret over det hele i starten af vores behandlingsforløb, hvor min matematiske kæreste tænkte meget mere i sandsynligheder og havde svært ved at forstå at jeg blev så ked af det hver gang jeg fik min menstruation osv. Derfor var det rart at f.eks. også min søster og min mor vidste besked. Man skal passe på sig selv i det her forløb - derfor er det vigtigt at fortælle de nærmeste hvordan man har det, fremfor at lade som om at alt er strålende, imens man faktisk går og bliver mere og mere ked, frustreret og magtesløs indeni.

:blink Wooow hvor flot med så mange æg!!! :blink Og fedt med billeder!!!! Glæder mig til at følge dig i denne uendelige lange ventetid!!!

Krydser også!!! Det bliver spændende at høre nyt!

:loveshower

Hvordan gik det i dag??

Ok - frøken pølsefingre her prøver lige igen... Ok skal der selvfølgelig stå istedet for pk.. Det VIL jeg kigge nærmere på

Pk. Tak, det bil jeg kigge nærmere på

Krydser rigtig mange gange for dig - håber det er det der skal til!! Men også dejligt at de har andre nye muligheder i ærmet, hvis det nu er... Hvilken klinik er du tilknyttet?

Hvad hedder den klinik?

Vi er tilknyttet Danfert. Var til indledende samtale i februar, men har været i venteposition da de gerne ville tage en masse nye prøver. Håber at vi får svar i ugen der kommer og en plan for det videre forløb. Det er ikke sjovt med alt den ventetid. Nej, har ikke tidligere prøvet AHA. Jeg er meget spændt på hvad de foreslår (og meget opsat på at de foreslår noget nyt!!)

Jeg har også været hos Hvidovre, der sagde at man bare skulle dyrke den motion man nu plejer. Sideløbende gik jeg dog hos sundfertilitet.dk som i høj grad frarådede løb, da det er en for stor belastning på kroppen. Jeg er meget glad for løb og stoppede ikke, da jeg ikke helt troede på det... og synes at det påvirkede mit humør for meget i negativ retning hvis jeg stoppede... Nu er jeg så opstartet hos en privatklinik der også fraråder løb... Så nu har jeg tvunget mig selv til at erstattet løb med svømning og cykling (undtagen liiige når jeg løber en tur med hunden - for hun elsker altså også at løbe :whistling ) Begrundelsen for hvorfor løb frarådes kan læses her: http://www.ivf.dk/ivf/hvornaar-skader-motion-din-fertilitet/

Jeg har også været hos Hvidovre, der sagde at man bare skulle dyrke den motion man nu plejer. Sideløbende gik jeg dog hos sundfertilitet.dk som i høj grad frarådede løb, da det er en for stor belastning på kroppen. Jeg er meget glad for løb og stoppede ikke, da jeg ikke helt troede på det... og synes at det påvirkede mit humør for meget i negativ retning hvis jeg stoppede... Nu er jeg så opstartet hos en privatklinik der også fraråder løb... Så nu har jeg tvunget mig selv til at erstattet løb med svømning og cykling (undtagen liiige når jeg løber en lille tur med hunden) Begrundelsen for hvorfor løb frarådes kan læses her: http://www.ivf.dk/ivf/hvornaar-skader-motion-din-fertilitet/

ps. jeg skal også snart i gang med første forsøg på privatklinik og har samme fornyet håb som jeg kan fornemme du også har.... Problemet her er også at ægget ikke vil sætte sig fast..

Krydser for jer! Nu er det snart tirsdag :loveshower

Jeg føler mig simpelthen så fanget. Fanget mellem konstant at lede efter håbet og stå på kanten så tæt på et sort hul. Hvad er meningen med livet? Jeg er langt fra glad. Jeg er bange, ked og frustreret. Mine tanker sværmer konstant om det der er svært at få - en baby. Hvor lang tid kan man blive ved? Hvor mange år af mine unge voksenår skal bruges i et venteværelse. Hvordan kommer jeg videre? Kan jeg komme videre? Jeg føler at jeg er gået helt i stå - eller i hvert fald godt på vej. Jeg er mentalt gået på barsel for længe siden. Jeg bliver mere og mere træt, ked og frustreret over mit job. Jeg bør søge noget andet, rykke nogle rødder op i venteværelset. Men. Jeg finder hele tiden et men. Jeg føler mig alene. Jeg føler mig som en omvandrende tordensky. Jeg føler at min selvtillid forsvinder. Jeg føler ikke at jeg kan finde overskud til et nyt job nu. Jeg ved jeg har en styrke, for jeg er trods alt er nået hertil. Jeg er ikke gået ned. Endnu. Men jeg er bange for jeg gør det. Lige pludselig. Måske lige om lidt. Og hvad så? Taber jeg så det hele på gulvet? Det hele går i ring. Styrken, håbet og nederlaget. Om og om igen. Der er ikke så meget anden at gøre end at vente og forsøge at holde godt fast på styrken og håbet. Forhåbentligt kan de sammen slå nederlaget en dag.

Tusind tak for jeres svar :) Jeg kan sagtens følge din strategi Majs! - Og din Vanni. Jeg tror du har så meget ret i Majs, at det er vigtigt at prøve at få kontrol over de ting det er muligt at få kontrol over. Jeg kan virkelig føle mig låst på hænder og føder. Lidt mere selvforkælelse vil sikkert slet ikke være dumt! Jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere træt af min krop, fordi den overhovedet ikke makker ret. Måske man skal ændre tanke og pleje den lidt mere i stedet for at være sur på den.... Jeg har igennem det her forløb haft meget fokus på at forsøge at have andre ting at glæde mig til/ sørge for at der er andre fokuspunkter. Dvs. at vi har købt lejlighed jeg har indrettet, vi har købt hund (som virkelig har været en ubeskrivelig hjælp i alt det her), jeg er begyndt på en (skide spændende) diplomuddannelse, jeg har brugt sindssyg mange timer på mit job, vi var på en længere rejse til USA sidste sommer som jeg kunne bruge tid på at planlægge osv... Men da vi kom hjem fra USA var det som om jeg løb lidt tør for ideer - at jeg tænkte, nu må næste step simpelthen være graviditet!! Nu er der så gået yderligere 6-7 måneder og jeg higer efter nye fokuspunkter. Jeg tror bare at jeg nu kun kan komme frem til de fokuspunkter som jeg synes er svære valg. F.eks. nyt job. Jeg ved inderst inde at jeg nok bør springe ud i noget nyt. Jeg bruger virkelig lang tid på transport, så jeg forestiller mig også at et nyt job vil give mig mere luft.. (og jeg ved at jeg ikke kan/har lyst til at arbejde der når jeg bliver mor, hvilket heller ikke hjælper på sagen) men pyyyh det er svært! Jobbet er jo netop medvirkende til at holde fokus lidt væk fra projekt baby - og det er trygt og jeg føler ikke just at jeg har overskud til at starte på noget nyt og.... og... og.... jeg er fyldt med undskyldninger... Måske jeg kal forsøge at have flere fokuspunkter - så der er små fokuspunkter sideløbende med de lidt større beslutninger, der virker som en lidt længere proces... Hvor ville det bare være meget nemmere, hvis de to streger kom på en pind snart....

venindeweekend :kuller

Stooooooooort tillykke!!!

Nogle erfaringer med det?

Det var SLET IKKE slemt!! Fik også taget to stk livmoderbiopsi, det andet "bid" var ikke rart, men MEGET hurtigt overstået. Pheew :rolleyes

:kram2

KÆMPE tillykke. Det må simpelthen være så stort!!! :loveshower

:kram2

Ja, jeg har også prøvet det med tangen.. Så håber det er hurtigt overstået på mandag og at det gør det meget nemmere til fremtidige ÆO'er