Bima0906

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    335
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Bima0906


  1. Jeg kopier lige mit indlæg fra Jackie's mor tråd, da Dicte også skeler Dictes verden

    Jeg skeler og har gjort det siden jeg var lille. Det er kun på det ene øje og mine briller kan rette mit skelen - det lyder underligt, men det virker, folk kan få et hel chok når jeg tager brillerne af og ser at jeg skeler

    Jeg startede som lille med i en periode (et par måneder) at gå med øjeplaster på det stærke øje for at styrke det svage/skelende øje, herefter fik jeg briller.

    Jeg gik årligt til øjenlæge indtil jeg var ca.12 år. En af de sidste gange jeg var afsted talte vi om operation, men som øjenlægen sagde, det kunne nok godt rette noget op, men jeg risikerede at når jeg ramte puberteten, så vil jeg begynde at skele igen og evt. skele udad. Og jeg ville alligevel ikke kunne slippe for brillerne, så vi valgte at lade vær.

    Det har aldrig været et problem for mig at skele, jeg ser fint alligevel og det er aldrig noget jeg er blevet drillet med, nok fordi mange ikke vidste det. (Og jeg er heller ikke blivet drillet med brillerne)

    Man er nok blevet bedre i dag til at rette skelen end man var den gang midt 90erne, men jeg ville blot lige fortælle min (positive) historie om at skelen ikke behøv at være en bekymring.

    Tak for dit svar :-)

    Ja jeg kender faktisk til en del som skeler når de ikke har briller på. Min mand gør det også lidt. Og selvom skelen bliver rettet så er jeg nok næsten sikker på at hun alligevel får brug for briller. Sådan ud fra at hun jo åbenbart har arvet sin fars øjne :-)

    Men det lyder jo også til at du først fik gjort noget da du var ældre end de 1 år :-) så det giver mig lidt ro igen - tak!


  2. Pas, min dreng er ikke et "slemt" tilfælde og ved ikke, hvornår de vil blive kategoriseret som slemme. Men jeg kan sagtens forstå at tankerne og spørgsmålene dukker op, det gjorde de også ved mig. :kram2 I starten var jeg faktisk ret bekymret og tænkte "åh nej nu skal han have briller, og nu er der ingen der tjekker hans syn før han bliver 4 år og så er det hele sikkert ødelagt" :rolleyes

    Men altså, de små bliver jo også tjekket ved egen læge ved hver fødselsdag, så der kan man jo rådføre sig igen, om man skal rykke i øjenlægen hurtigere. :) Og både min mand og jeg har briller, så et eller andet sted ville det være helt naturligt, hvis min dreng også fik det :P Ej, jeg ønsker da for ham, at hans syn (og alt andet helbred) bare bliver helt perfekt, men omvendt så tænker jeg absolut ikke briller som er problem eller "nederlag". :)

    Men jeg tænker i hvert fald, at det er helt normalt, at man ikke gør noget i 1 års alderen, når det "bare" er skelen. :)

     

    Ja jeg har ikke selv briller men min mand har jo. Men måske også derfor det er lidt fremmed for mig. Jeg føler nok en smule ærgelse på hendes vegne over at hun skal have briller ift til at blive drillet osv. Ville jo nok hvis man skulle være helt ærligt håbet at hun ikke skulle døje med det. Men samtidig er det jo en lille ting, som jo intet betyder i det store billede. Og hvis hun vil, er der jo linser når hun bliver ældre.

     

    Min mand har forresten også skelet hele livet. Dog ud af og ikke ind. Ved faktisk ikke, om man har forsøgt at gøre noget ved det. Det har vistnok - blandt andet - diskvalificeret ham til at blive soldat og så har han som sagt briller, men ellers tror jeg ikke, at det har været et problem for ham.

    Hi hi min mand blev også kasseret pga øjnene til session - ikke at han var ked af det :-)


  3. Har ingen erfaring som forældre til et barn der skeler, men skeler selv. Faktisk det som hedder "selektiv skelen" som kort sagt betyder, at jeg kan selv vælge hvilket øje jeg ser med, men bare ikke begge øjne samtidig. 

     

    Jeg har været ved øjenlæge hele min barndom ift mit syn, og fik briller da jeg var 5 år, fordi jeg havde en smule langsynethed, bygningsfejl og så fordi jeg skeler. De snakkede lidt om klapbehandling da jeg var barn, kan jeg huske. Jeg kan ihvertfald huske da jeg var de der 5 år at der var snak om til næste kontrol skulle det overvejes, og hele det år kiggede jeg efter folk som havde klap for øjet, fordi jeg synes det var mega sejt :lol :lol Det blev aldrig til noget, og har så her som voksen fundet ud af at det er fordi jeg har den type skelen. Så hjælper det jo ikke at dække det andet øje til - for det generer mig ikke at bruge begge øjne så længe det ikke er samtidig :lol

     

    Som barn var det at skele slet ikke noget jeg sådan tænkte over... Når jeg bruger briller kan man faktisk kun se det når jeg fokuserer på noget, altså ex. er det ofte tydeligt på billeder fordi jeg jo så fokuserer på kameraet. Men når jeg bare sidder og snakker med folk ser man det ikke så meget. 

     

    Ift syn, så er det virkelig ikke noget der påvirker mig særlig meget... Det gør at når jeg er rigtig træt kan jeg have lidt tendens til dobbeltsyn, sådan at det øje jeg ikke bruger danner en skygge. Ellers har jeg altid moret mig over at jeg kan få objekter til at "hoppe" i synsfeltet ved at skifte øje, og så kan jeg ikke se 3D-effekter... Dvs hvis jeg ser 3D-film eller 3D-grafik kan jeg ikke se effekten. Jeg kan godt se hvad der er tiltænkt, altså at noget skal komme ud med mig, men kan ikke se at den gør det. 

     

    Det eneste tidspunkt det nogensinde har voldt problemer for mig, var da jeg tog kørekort i USA... Der laver de en synstest ud fra noget 3D-grafik for man skal sige hvilken grafik der er tættest på. Jeg måtte gætte, og gættede rigtigt :lol Og så er det noget med at jeg ikke kan blive pilot o.lign hvor der kræves perfekt syn :lol Men det har min højde nu også sat en stopper for uanset :lol

     

    Så jeg tænker du kan tage det ganske roligt :) Så længe det er undersøgt at der ikke er nogen sådan medicinsk årsag, så slap du bare helt af, og snak med øjenlægen om hvornår de gerne vil se hende igen :) Hvis hun nogle gange skeler på det andet øje, så kunne det tyde på at det er selektiv skelen, og det er sværere at behandle, som sagt, men virkelig ikke noget som betyder noget for det videre liv :)

    Tak for svaret. Er da glad for at høre at du ikke er generet af det. Hun skeler kun på det ene øje. I hvert fald hvad jeg kan vurdere også også hvad øjenlægen umiddelbart sagde.

    Er glad for at høre at du også blev fulgt i de tidlige år og man ikke gjorde noget før du var lidt ældre.

    Jeg er også ret sikker på at hun nok kan leve med ikke at blive jager-pilot :-)

    Håber der er flere som har erfaringer de kan fortælle om :-)


  4. Jeg ved intet om det.

    Men for få dage siden var det problem med i det engelske program, om pinlige lidelser, hvis i har set det på TV2?

    Der sagde de at skelen skulle behandles inden barnet blev 8 år, ellers kunne man ikke gøre noget, da hjernen normalt modtager data 50/50 fra begge øjne, men ved skelen lærer hjernen at ignorere det øje som skeler, og til sidst vil hjernen ikke registrere data fra det øje.

     

    Tag det for hvad det er, og husk endelig kildekritikken. Jeg aner ikke om det passer, men det var hvad der blev sagt.

    Tak for svaret!

    Jeg har også selv læst mig frem til at man kan forsøge at korrigere op til 7-års alderen. Min mand har selv skelet som barn (så det er nok arveligt) og blev selv klap-behandlet om end hans mor ikke formåede at få ham til at have den på, hvorfor han i dag er det man kalder skeleblind -altså hvor øjet aldrig blev optrænet. Og det er jo netop også det vi gerne vil undgå for Ella. Men når jeg tænker over det blev min mand vist også først klap-behandlet som 5-6 årig.


  5. Min dreng skeler også indad på det venstre øje, dog mindre end din datter, vil jeg mene, og jeg synes først, at man kunne se det, da han var 9-10 mdr. Vi har også været ved øjenlægen og fået tjekket, at øjnene er normale.

    Vores egen læge har sagt, at man almindeligvis vil lade det forsøge at rette sig selv indtil de bliver 3, så jeg skulle ikke forvente (eller ønske) nogen behandling inden da.

    Øjenlægen sagde, at vi skulle komme igen og reagere, hvis vi kunne se, at det blev værre, men ellers ville han bare se ham, inden han bliver 4. Han mente i øvrigt ikke, at det var realistisk at undersøge øjnene fuldstændig i forhold til skelen, før de var 2-3 år, fordi det kræver, at de kan forstå, at de skal sidde fuldstændig stille og forstå (og "adlyde") når han beder dem kigge i forskellige retninger.

    Vi har fået at vide, at det "værste" indtil videre, er at han aldrig vil blive godkendt til at blive jægerpilot (og jeg må indrømme at jeg tænkte "Who cares?" :rolleyes), men at det godt kan vise sig, at han skal have briller også. Men indtil videre, skal vi bare se tiden an.

    Han bliver 2 til juli så vi ved ikke noget endnu, men jeg tror, at jeg synes, at det er blevet bedre.

    Vi er forresten også fra Aalborg.

    Jeg tager det rimelig roligt. Jeg tror som udgangspunkt, at hurtigst mulig handling er det bedste for selve øjet, men at klap/medicin/operation måske kan forstyrre udviklingen og at det derfor samlet set giver mening at vente + det ville jo være skønnest, hvis det bare rettede sig selv.

    Men som sagt mente vores læge også, at det var sandsynligt, at vores søns øjne selv rettede sig. Hvis jeg havde fået en melding fra øjenlægen om at de nok ikke ville rette sig, så ville jeg nok helt ærligt være lidt mere utålmodig :unsure

    Omvendt stoler jeg generelt set i høj grad på, at lægerne ved, hvad de gør. Og jeg kender en 6-årig, der er i klapbehandling nu, så jeg tror, de skal være ret gamle, før det er for sent.

    Hmm ved ikke om det her hjælper dig, eller gør dig mere forvirret :blush

    Tak for dit svar.

    Du forvirrer ikke :-) der var jo bare alle de ting man glemmer og spørge om ved lægen og så kommer til at tænke på efter. Og nogle gange kan man bare ikke finde lige det man vil vide på internettet men så er det godt der er babyklar :-)

    Jeg tager det også ret rolig. Jeg er sikker på at skelen nok skal blive rettet på den ene eller anden måde. Det er muligt hun skal bruge briller men det er bestemt ikke verdens undergang (om end det er ærgerligt på hendes vegne).

    Men det beroligende mig at du har fået besked om at først er senere man vil gøre noget aktivt, så har jeg ikke så travlt :-)

    Børnenes øjne er jo heller ikke fuldt udviklet endnu i denne alder hvorfor det jo netop i mange tilfælde retter sig selv. Men er bare i tvivl om man i "slemme" tilfælde gjorde noget tidligere.


  6. Vores Ella på nu knap 11 mdr har skelet indad på venstre (primært) øje lige siden hun var helt spæd.

    Vi var derfor allerede ved øjenlæge da hun var 4-5 mdr gammel. Han tjekkede at hendes øjne var normale hvilket de var og ville så give hende chance for at rette sig selv selvom han ikke troede det ville. Vi skulle komme igen til nyt tjek når hun var 12-14 mdr og har en tid her i juli mdr. Han nævnte jo selvfølgelig at det skelende øje evt skulle genoptrænes ved klapbehandling evt medicinsk, evt operation og at hvis vi skulle det så ville vi blive henvist til sygehuset (Aalborg sygehus).

    Jeg har selvfølgelig læst hvad jeg umiddelbart kunne finde om skelen men synes ikke der står så meget rundt om det. Udover at jeg er klog på de forskellige former for skelen :-) Håber nogen af jer kan hjælpe.

    Hvilken alder begynder de med klapbehandling? Er det jo tidligere, jo bedre? Eller venter man til øjet har udviklet sig noget mere.

    Hvad har man gjort ved jeres/jeres barns skelen? Og havde de brug for briller senere hen?

    Jeg er selvfølgelig nysgerrig da hendes skelen ikke har ændret sig det mindste og tænker selvfølgelig om jeg skal rykke for en hurtigere tid da der uden tvivl også er ventetid på sygehuset hvis vi skal henvises dertil. Men hvis man alligevel ikke begynder på noget før de er 2-3-4 år gamle så haster det jo ikke så meget?!?

    Håber nogen kan hjælpe!

    post-1035-0-96293000-1397046947_thumb.jp


  7. Med drengene brugte vi på et tidspunkt bare body og strømpebukser som nattøj. Så skal de jo altså trække temmelig længe før strømperne ryger af :-) Og her kan man jo købe lækre uld/silke bodys og uldstrømpebukser.


  8. Jeg har født de 2 yngste hjemme og er også hurtigføder. Har født på 5 timer, 1 time og 4 timer fra første ve. Ved nr 2 nåede Jordemoder ikke frem på trods af at det var planlagt hjemmefødsel :-)

    Vi har fravalgt hver gang at have en hjælper med. Vi har kun haft lyst til at skulle være os. Jeg har ikke haft lyst til at skulle forholde mig til andre personer under fødslen.

    Alt var jo forberedt inden fødslen og gjort klar i god tid så der var kun ganske lidt min mand skulle når fødslen gik igang. Og det hele var skrevet ned til ham.

    Mad og drikke kan man jo tage efter behov og en pose boller i fryseren som kan varmes til efter er skønt. Der behøver jo ikke være en der står og bager nybagte boller.

    Og bagefter har jeg lagt med baby mens min mand og Jordemoder gik og ryddede lidt op. Der er altså ikke voldsomt meget oprydning bagefter hvis man bruger afdækning og klude som kan smides ud og så smide en gang håndklæder i vaskemaskinen. Hvis i skal bruge fødekar er der selvfølgelig lidt arbejde ifm med det.

    Vil dog bare sige at selvom vi troede vi skulle bruge fødekar ved nr 2 nåede vi det slet slet ikke.

    Når i ikke skal have storesøster hjemme så synes jeg ikke det er nødvendigt med en hjælper, hvis i ikke har lyst. Men overvej det med jer selv :-)


  9. Jeg vil nok sige ja at man er mere "sart" når man er gravid.

    Alle gravide oplever nok mærkelige kommentarer, uvelkomne maveberøringer osv når man er gravid. Man bliver pludselig allemandseje og alm normer er pludselig ikke gældende fordi man er gravid. Det skal man lige vænne sig til.

    Jeg har altid taget det hele som positivt. Alt hvad folk siger og gør er som regel altid positivt ment el udtryk for interessse i en og i graviditeten. At folk kalder en tyk, er jo rigtig nok - man er jo "tyk". Man ved jo heldigvis hvad det skyldes ;-) Jeg blev også ret hurtig stor og folk kommenterede det også altid. Jeg blev nærmere glad, var glad for at jeg var en af dem som hurtig fik en flot stor mave.

    Hvis ikke du kan se det som positiv interesse, men det for dig går over dine grænser så må du sige fra. Sige det som det er at du bliver ked af at blive kaldt tyk.


  10. Suk, det kunne godt se ud til at Lise er ved at udfase middagsluren. I lørdags lå hun en time og pludrede/legede før Per overgav sig og tog hende op. Igår sov hun så, for der var vi i svømmehallen. Men så igen idag har hun nu ligget og pludret og leget i 1 time og 15 min og jeg overvejer om jeg skal tage hende op igen... Synes bare hun er lidt for lille endnu til slet ikke at sove en hel dag igennem??

    Åh ja den periode hvor de er ved at være for store til at tage luren og for små til at undvære den er lidt hård.

    Jeg kan huske at de havde en periode hvor de ikke rigtig sov når de var hjemme (i Weekender) men sov i dagplejen. Men de kom altid (i starten) ind at ligge og slappe af i en times tid, nogle gange sov de, nogle gange gjorde de ikke, men de fik alligevel lige koblet af. Men 100% væk kom luren først efter børnehavestart.

    Men ellers så nyd den nye frihed der følger med. Man kan tage steder hen uden at spekulere i at skulle hjem så hun kan sove :-)


  11.  

    Hvor meget skal man saa have af det? Og netop - underbukser eller boksershorts? Eller er det nok bare med stofnumsen? Naa, maa maaske omkring nogle stofmaasemoedre, der kan svare paa sidstnaevnte ;)

    Jeg vil sige at du skal have lige så mange sæt som du har bodyer.

    Om det er underbukser el boksershorts er jo smag og behag. Her har de fået det samme som far, nemlig boksershorts.

    Jeg foretrækker stadig at have underbukser udover bleen for at den bliver holdt bedre fast ellers hænger den gerne lidt som pandamoren siger :-) Derfor har jeg også altid valgt boksershorts (el underbukser) som ikke var for løse. Når han nu bruger stofbleer så skal du nok regne med at have underbukser i 1-2 str større end ellers, jeg ville ikke være overrasket hvis du skal helt op i str 104. Og netop derfor bruger man også netop underbukserne ret længe for selvom de måske pludselig er ved at være for lille over bleen så passer de den dag han smider bleen - sådan en numse er jo ret lille lige pludselig uden en ble på :loveshower


  12. Jeg synes at når de kommer i den alder så vokser de jo langsommere end hidtil. Jeg ville gætte på at han passer str 92 til forår/sommer og så str. 98 til sene efterår/vinter/forår. Fra ca 3 års alderen synes jeg at de vokser ca en str om året - sådan har mine to drenge i hvert fald vokset :-)

    Jeg vil helt sikkert også gå over i todelt nu. Og vi har da brugt ble selv med boksershorts og undertrøjer. Det går fint.

    Hvor meget tøj man skal bruge afhænger jo lidt af hvor tit man vasker :-) Men jeg vil da sige st vi gennemsnitlig har ca 6 shorts, 8 t-shirts's, 4 tynde langærmede sommertrøjer, 2-3 tynde langbukser, og så evt de soldragter du selv nævner. Af shorts har jeg foretrukket capribukser i den alder - altså i længde til knæene da de jo stadig falder en del og det kan beskytte knæene lidt :-)


  13. Pæremos bruger vi en del. Ellers vil jeg foreslå kokosolie og banan.

    Men giv ham en chance og lad ham smage lidt mere. Det tager tid for dem at lære at lide det.

    Evt kan du jo blande det så det er halv hjemmelavet og halv købegrød. Og så lige så stille trappe købegrøden ud.


  14. De første 5 måneder havde jeg ondt i håndledene, jeg har tit ondt i ryggen og som nyeste morskavank er mine hænder begyndt at revne og lave små sår af al de håndvask.

    Life is great :lol

    Jeg blev tilbudt operation pga håndled, jeg takkede nej. Det gik væk af sig selv.

    Jeg får nogle gange en halvhjertet massage af min mand.

    Jeg skal huske at bruge mere håndcreme, og måske købe en ny og bedre?

    Jeg kan kun anbefale at købe sprit og bruge det noget mere.

    Hvis der ikke er synligt snavs på hænderne så er det bedre at spritte hænderne. De fjerner bedre bakterier og tørrer ikke hænderne ud (håndsprit indeholder glycerol).

    Jeg er også sygeplejerske og jeg er ikke enig i at det er skidt at bruge sprit. Der er begrænset med kemikalier i håndsprit modsat fx en håndcreme. Og det er jo vigtigt at lade hænderne tørre af sprittet inden man begynder at røre ting. Selvfølgelig smager sprit ikke godt men det gør håndcreme heller ikke og alt mulig andet vi rører ved gør heller ikke. Jeg putter heller aldrig mine hænder i munden på baby el babys mad uden at have vasket hænder først og jeg rører heller ikke den del af sutten som i babys mund.


  15. Så vidt jeg ved så tror jeg ikke du finder en uddannet doula som vil acceptere at agere "Jordemoder" alene. En doula er jo ikke uddannet til at kunne klare evt komplikationer, ej heller forudse dem. Hun har jo heller intet udstyr til rådighed som en Jordemoder har.

    Jeg har selv født to ud af mine tre børn hjemme. I mange regioner har man nu hjemmefødselsordninger hvor man har kendt Jordemoder tilknyttet dvs man er sikker på at føde med en af de 2-3 jordemødre man er tilknyttet og kender i forvejen. Hvis ikke denne mulighed foreliggger så ville jeg bestemt vælge en privat Jordemoder i stedet.

    Selvom det er hjemmefødsel har Jordemoder stadig næsten alt udstyr med som findes på fødestuen. Fx sug, ilt, saltvandsdrop, blodtryksmålere, nødvendig medicin, genoplivningsudstyr til både mor og barn, udstyr til at sy evt bristninger osv.

    En doula har jo intet af dette.

    Jeg kan kun anbefale en hjemmefødsel, det er fantastisk! Men efter min mening skal man have en uddannet Jordemoder til stede og gerne en som er vant til hjemmefødsler.


  16. Vi drypper bare direkte i munden. Da hun var ny, lagde jeg en finger på hagen så åbner de gerne munden og så drypper jeg bare med pipetten, gerne med god luft imellem så jeg kan tælle. Hun lærte det hurtigt og åbner selv munden nu.

    Der sker ikke så meget ved at noget ryger ved siden af en gang imellem og heller at de skulle få et par dråber for meget enkelte gange. Tænk bare at børn jo har overlevet længe før man fandt på at de skulle have d-dråber :-) og oveni det så skal de jo have 5 dråber både som 14 dage gammel og som 12 mdr gammel hvor de er 3 gange så store så mon ikke en nyfødt kan klare sig hvis det kun er 3-4 dråber der ryger ned :-)

    Dermed sagt er det jo vigtig at man giver d-vitamin når man bor på den her breddegrad da babyerne slet ikke får nok lys til selv at kunne danne nok d-vitamin, hvilket kan gøre at baby får bløde knogler.

    Prøv dig frem og find en metode der fungerer for dig -og så fred med lidt spild indimellem.


  17. Du skal bruge:

    Hagesmække

    Stofbleer og vaskeklude til aftørring

    Kop

    Skåle og senere tallerken

    Skeer (prøv de gratis du sikkert har fået og find frem til hvad du synes fungerer bedst)

    Højstol til når de er omkring 5,5 mdr

    Stavblender (uundværligt!)

    Rismel, majsmel, boghvedemel el hirseflager

    Gode fedststoffer fx koldpresset planteolie

    Hvis du vil fryse mos ned så små beholdere godkendt til mad (og gerne egnet til både frost og mikro).

    Jeg har personligt brugt både små silikone-isterningeforme, aventbøtter og fryseposer hvor maden er frosset i tynd plade og så kan man brække stykker af.

    Og så skal man bruge en god gang tålmodighed og klud og kost til rengøring efter måltid :-)


  18. Det var gået ok ift Aron. Til dels fordi de andre børn i dag var mere krævende end Aron og fordi hun fik lidt sparring på Aron, hvor pædagogen havde foreslået at hun fortæller Aron hvad hun skal og at hun kommer tilbage for at skabe tryghed.

    Men det er tydeligt at Aron er afskrevet... Nu skal vi 'bare' have afklaret huskøb og så skal je have fat i pladsanvisningen og have en ny dp til ham...

    Det er da godt nok øv. Er da sikker på at det nok skulle kunne gå hvis hun lagde nogle kræfter i og Aron lige får lov at vænne sig til det.

    Håber at det lykkes med huskøb osv. Og at det går fremad i dagplejen trods alt


  19. Bah... Hader at være bange for telefonen... Dp har indtil nu sendt 2 billeder og det er jo fint! Jeg giver bare et sæt hver gang og kigger på telefonen med bankede hjerte...

    Kl 10.30 i dag kommer den pædagogiske konsulent ud til dp for at tilbyde sparring...

    Hvordan gik det så i dag?

    Håber at han og dagpleje snart vænner sig lidt til hinanden!


  20. Det lyder spændende. Tænker sagtens det kan lade sig gøre. Med paraplyklapvogn som kan lægges ned og en god bæresele så kan man komme langt. Og en accept af at der nok ikke er helt faste rytmer og afsættelse af tid til at kravle rundt indimellem.

    Har dog ikke selv erfaring med længerevarende rejser.

    Men jeg tænker at man skal være opmærksom på tilrådte vaccinationer i de områder I vil til. Og hvor stor risiko er for hepatitis og malaria etc. Og om han må få evt vaccinationer? Hvis der var risiko for fx malaria vill jeg nok krydse det fra listen indtil han var noget større.

    Held og lykke med ferieplanlægningen


  21. Overvejer seriøst om Aron skal have vanter og uldsokker på i seng i nat... Hans hænder og fødder var jo iskolde i morges... Min lille frossenpind... Der er så også kun ca 14 grader ved ham på grund af den skide blæst...

    Ihh da lille pus. Op med varmen i rummet. Og ellers har en pose han sover i om dagen i barnevognen? Så put ham da i den om natten i sengen