Oskars vej til verden

[Guest]

Denne fødselsberetning er fra min søns fødsel den 6 juli 2011, men da jeg er ny herinde men kommer fra et andet forum tænker jeg at nogen måske synes det kunne være spændende at læse. Så mens vi venter på at lave mirakel nr 2, kommer her historien om hvordan vores vidunder kom til verden:

 

 

Kære Oskar

 

Du har været længe ventet og ønsket fra din Mor og din Far side og vi har i mange måneder set frem til din ankomst til verden. Din historie starter dog mange måneder før du kom til verden. Mor har nemlig noget der hedder endometriose som gjorde at vi skulle have hjælp til at få dig. Det var en rigtig hård tid, men den 2 november 2010 fik vi den fantastiske besked, at vi var gravide med dig og at du ville komme omkring den 10 Juli 2011. Far var i Indien med arbejdet, så han fik beskeden over telefonen mens mor fejrede det sammen med en god veninde.

At bære på dig i de sidste 9 måneder har været det mest fantastiske som jeg har gjort i mit liv. Men det har også været hårdt. Far har været super god til at hjælpe med alle de ting han kunne og han har nydt mange timer med at snakke med dig i maven, spille musik og mærke dig sparke.

Jeg var ret overbevist om, at du måtte komme ud med fodboldsstøvler på, for du har igennem de 9 måneder du var i maven sparket på livet løs. Gerne til musik, hvor du blev ekstra aktiv og gav dig til kende.

Der var dog mange gange hvor vi troede at du ville komme alt for tidligt, og jeg fik næsten udleveret et klippekort til svangergangen på Hillerød hvor du efter planen skulle komme til verden.

 

Det var faktisk meningen at du skulle komme til verden ved planlagt kejsersnit pga. jeg har et øreproblem, der kunne gøre mig svimmel ved en almindelig fødsel. Men jeg mødte en rigtig engel i form af formanden for dansk jordmoderforening under min graviditet som medvirkede til at jeg på Hillerød blev tilknyttet den mest fantastiske JM, som hed Kirsten. Endnu en engel.

 Hun gav mig mod på at jeg godt kunne føde dig selv – med lidt hjælp selvfølgelig. Og dermed var vejen banet for at du kunne komme til verden af dig selv til mors og fars store glæde.

 

Tirsdag den 5 Juli var mor blevet inviteret ud og spise med din bedstefar Lasse da far arbejde sent for at blive færdig til når du kom til verden. Mor sad og chattede på computeren ved en 10 tiden om aftenen da jeg første gang fik en formodning at noget var under optræk. Men jeg var bange for at få håbet op, for optakten til din fødsel var startet flere uger før, med en slimprop der gik 2 uger inden det samt veer der også var gået i sig selv. Så jeg prøvede at få slappet af i natten løb til onsdag og få sovet lidt. Men det fik jeg nu ikke noget ud af. Om morgenen den 6 Juli kl. 5 ringede mor til fødegangen for at sige at jeg nu havde regelmæssige veer og at mor og far ville komme inden så længe. Men vi blev hjemme i halvanden times tid, inden vi drog til Hillerød på den skønneste sommermorgen. Fuglene pippede lystigt da vi steg ind i bilen og solen skinnede fra en skyfri blå himmel og vi kørte den smukke tur på Kongevejen mod Hillerød igennem skoven som virkede ekstra smuk og grøn på denne morgen. Den morgen som skulle blive din fødselsdag senere på dagen.

 

Vi ankom til fødegangen omkring kl. 7 og mor blev undersøgt og blev vurderet til 3-4 cm åben. Dermed var startskuddet gået til din fødsel og vi fik lov at blive. Kl. 8 var der vagtskifte og blev budt velkommen af JM Laura som spurgte om mor gerne ville have en klyx for at gøre det nemmere for dig at komme ud. Det ville jeg gerne og jeg fik derefter et bad som var dejligt da veerne var taget til og gjorde lidt ondt. Da jeg var færdig sendte vi en besked til mors veninde Eveline som skulle være med til din fødsel om at du var på vej og hun gjorde sig dermed klar til at komme op og hun var meget spændt på at møde dig.

 

Da de er i gang med en større ombygning på Hillerød skulle vi hen af morgenen flytte til en anden fødestue og fik en af de rigtig gode stuer på Hillerød som var stor og lys – og bedst af alt; den var i blå farver.  Og her skulle vi så være frem til at du skulle komme til verden. Hen af formiddagen gik veerne dog i stå til mors frustration. Men vi havde efter aftale med vores jordemoder Kirsten allerede en tid til igangsætning 2 dage senere hvis du ikke selv havde besluttet dig for at komme, så derfor valgte mor, at jeg gerne ville prøve at se om JM Laura ikke kunne tage vandet og få sat gang i din fødsel.

 

Kl. 10.27 tager Laura vandet og fortæller at det er en smule grønt – hvilket kan betyde at du på et eller andet tidspunkt har været stresset og haft afføring i vandet. Men det er ikke noget som vi skulle være bekymret over, da JM Laura kan se på en CTG (der måler mors veer og din hjertelyd) at du har det fint. Efter 30 minutter fik mor så besked på at gå en tur i 30 minutter hen af gangene. Da far ikke har ikke sovet så godt siger mor, at han skal tage sig en lur mens Eveline og mor går en tur og snakker tøsefnidder og babysnak.

 

11.40 er vi tilbage på stuen og mor griner sammen med Eveline. Veerne som var stoppet er nu begyndt at tiltage og mor griner lidt fordi det føles som om at du er på vej ud gennem det forkerte hul når veerne presser på.  Men da du har været lidt stresset vil JM Laura gerne have at du bliver overvåget nøjere, så vi får tilsluttet noget der hedder en caputelektrode, som er en elektrode der blev sat på dit hoved for at bedre kunne måle din hjertelyd og fortælle os hvis du fik det dårligt under fødslen.

 

Ved middagstid begynder JM Laura og gerne vil se lidt mere gang i veerne og siger at kommer der ikke gang i veerne så vil hun overveje et vestimulerende drop om en times tid. For at undgå at mor får problemer med svimmelhed, beslutter vi os for at det er nu jeg bestiller en epidural da der godt kan være ventetid på sådan en. Anæstesilægen kommer 12.41 og lægger en epiduralen og den virker kort tid efter og veerne begynder at tiltage i styrke af sig selv.

 

13.29 undersøger Laura mor igen og til hendes store overraskelse er jeg 7 cm åben. Det blev mor enormt glad for. For det betød at du nok ville komme til at fejre fødselsdag i dag.  Og altså ikke den 7 juli som er mormors fødselsdag (selvom hun nu havde sagt at hun gerne delte fødselsdag med sit 7 barnebarn på den 7/7). 

Men allerede 14.29 fik vi at vide at nu var mor 10 cm åben til vores store overraskelse. Da det pludseligt gik meget stærkt skulle mor have antibiotika da jeg i graviditeten havde fået at vide at jeg havde haft en infektion som du kunne få ved fødslen, så det fik jeg via drop.

 

14.30 fik jeg en begyndende let pressetrang men havde stadig rigtig god glæde af epiduralen og synes bare at ham den der anæstisilægen var mors nye bedste ven.

 

Du ville dog ikke rigtig ned i bækkenet så 15.34 vil JM Laura gerne at jeg skifter stilling for at hjælpe dig på vej. Det var ikke et forslag mor synes var særlig sjovt, men jeg ville gerne at du snart kom, så jeg valgte at prøve at sidde på en fødebold. Far hjalp mor ved at give massage og nusse på ryggen og det var rigtig rart. JM Laura var dog ikke helt begejstret for denne stilling da hun mistede signalet til hvordan du havde det mens jeg sad på bolden, men hjertelyden var stadig god, så jeg fik lov at blive siddende lidt endnu.

 

Klokken 16 skulle JM Laura hjem og ind kom en ny JM som hed Ditte.  Hun gav mor besked på at komme op på fødelejet og roste mor for hendes vejrtrækning ved veerne som nu kom hvert 3 minut. Men du havde på dette tidspunkt ikke rigtig flyttet dig ned mod bækkenbunden i 2 timer hvilket betød at JM Ditte satte et ve-drop i gang for at øge styrken på veerne.  JM Ditte skiftesvis øgede og sænkede ve-droppet i den næste times tid hvorefter jeg bad om at få lattergas, da epiduralen ikke længere virkede og jeg begyndte at få øget pressetrang men den gode nyhed var, at du havde det rigtig godt i maven og ikke var påvirket af at mor nu havde rigtig ondt.

 

KL 18 begynder jeg på pressefasen og far og Eveline får besked på at hjælpe med at holde benene oppe mens jeg presser. Det er svært, for dit hoved er stort og har svært ved at komme frem, men jeg har jordens bedste heppekor af far og Eveline og JM Ditte som siger at de nu kan se dit hoved og at hun kan se hår på toppen af hovedet.  Undervejs i pressefasen hører og mærker jeg så pludselig et højt ”knæk”, hvor jeg bliver lettere hysterisk og vil vide hvad det var for noget. JM Ditte beroliger mig at det bare var noget væv eller lignende (kan ikke helt huske hvad hun præcist sagde) der havde givet sig, og at jeg bare skulle presse videre. Det vidste sig så senere at være mit haleben der brækkede da du var på vej ud. Men ud kom du i hvert fald  – lige præcist på din fødselsdag;  onsdag den 6 Juli kl. 18.46.

 

Du var den dejligste baby som man kunne ønske sig og helt igennem perfekt. 10 fingre, 10 tæer og alt andet var som det skulle være. Du blev vejet til at være 3430gr og 50 lang.

 

Så kære Oskar: Du er vores mirakel. Og du er længe ventet, ønsket og meget elsket. Velkommen til verden min skat.

 

 

 

 

 

 

[Girl Next Door]

Dejlig beretning :)

[MforMor]

Rigtig fin beretning og velkommen til herinde :balloons!

[Little Miss]

Dejlig beretning :wub

 

Av av med halebenet :( Har du haft nogle problemer med det efterfølgende?

[Guest]

Dejlig beretning :wub

Av av med halebenet :( Har du haft nogle problemer med det efterfølgende?

Ja jeg kan godt få ondt engang imellem - især er jeg ikke gode venner med hårde stole og kan også godt få ondt hvis jeg f.eks har hård mave. Jeg ved ikke om det er fordi tarmene presser på halebenet eller hvorfor. Men det kan godt drille engang imellem .

jeg var i torsdags med til min venindes fødsel og spurgte jm om der er øget risiko for det sker igen og det er der åbenbart en risiko for

[Meyer]

Dejlig beretning stort tillykke med ham