Børnevaccinationer

Dit barn vil få en række børnevaccinationer fra det er 3 måneder og helt frem til 12 år. Du bliver nemlig tilbudt et helt gratis vaccinationsprogram til dit barn, så det ikke får alvorlige sygdomme.

Du har ikke pligt til at lade dit barn vaccinere, men det kan kun stærkt anbefales, at du tager imod disse forebyggende vaccinationer.

Se hvornår dit barn skal vaccineres længere nede på siden.

Derfor skal dit barn vaccineres

De første par måneder efter fødslen vil dit barn være beskyttet mod smitsomme sygdomme via de antistoffer, som du har givet dit barn under graviditeten. Men herefter må barnet klare sig selv.

Men du kan hjælpe dit barn ved at sige ja tak til de gratis børnevaccinationer, som tilbydes til alle danske børn. Og du bør sige ja til dette tilbud.

For uden vaccine kan dit barn ikke danne de vigtige antistoffer overfor de smitsomme vira eller bakterier. Det kan få alvorlige konsekvenser senere i livet, hvis dit barn får fx difteri, polio eller stivkrampe uden at være vaccineret.

Annonce ♥

Kun i ganske få tilfælde vil man anbefale ikke at vaccinere, og det er fx hvis dit barn er allergisk overfor et af indholdsstofferne i vaccinen.

Hvem giver vaccinationerne

Alle børnevaccinationerne foregår hos den praktiserende læge, og kan sagtens falde samtidigt med nogle af helbredsundersøgelserne, som lægen foretager af barnet.

Bivirkninger ved vaccination

Nogle børn reagerer over for vaccinerne med feber, hævelser og utilpashed. Og hos forældrene er det en helt normal bivirkning, at det gør meget ondt i hjertet, når dit barn får nålen stukket i låret og måske sætter i et stort hyl.

Annonce ♥

Hvornår skal barnet vaccineres

3 mdr Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pneumokok
5 mdr Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pneumokok
12 mdr Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pneumokok
15 mdr MFR 1 (Paraply vaccine 1)
4 år MFR 2 (Paraply vaccine 2)
5 år Di-Te-Ki-Pol
12 år MFR 2 (Paraply vaccine 2)

Læs om de forskellige vacciner

Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pneumokok vaccination

MFR Paraply vaccination