Læs vores anmeldelse af det lækre trælegetøj fra tyske Hape. Se et klassisk legekøkken med et bæredygtige koncept og et væld af tilbehør.
Hape – bæredygtig produktion
Det er svært at snakke om Hape uden at snakke om miljøet. For Hape er ord som bæredygtighed og økologi centrale, og derfor produceres meget af deres lækre trælegetøj i hurtigt voksende bambus for netop at værne om naturen.
Malingen der anvendes er vandbaseret og giftfri, hvilket er godt for både miljøet og dit barns sikkerhed.
Legekøkkenet’s design
Hape´s legekøkken er lavet i træ, hvilket giver lækker finish og robusthed sammenlignet med meget af det plasticlegetøj, vi har i vores hjem. Det tiltaler mig, at designet er holdt relativt enkelt og stilrent.
Med den mængde legemad der hurtigt får lov at indtage det, er det rart at ”basen” i sig selv er relativt neutral, og det betyder også, at køkkenet kan få plads i vores stue uden at mor får ondt i øjnene.
Læs også: Anmeldelse af BERG Toys trampolin
Annonce ♥
Høj legeværdi
Hape´s lækre køkken inspirerer i den grad vores lille gut til at kaste sig ud i madlavningens kunst. Det er klart et hit, at det er et ”rigtigt” køkken med både ovn, kogeplader og vask.
Legekøkkenet inspirerer til rolleleg, og mor og far er allerede blevet inviteret på flere middage med legemad og fantasi-vand skænket fra køkkenets vandhane. En mesterkok er født.
Annonce ♥
Grill – et fedt supplement til det klassiske legekøkken
Grillen er også lækkert udført i træ og med en stor detaljerigdom. Der er låg, hjul, grillrist, påmalede kul, sidebord og drejelige knapper. Og som en bonus har grillen hjul under, så den nemt kan køres væk efter endt leg.
Jeg er begejstret. Og grillen er ligeledes et kæmpe hit hos vores 3½ årige. Med en farmand der finder Weber’en frem, så snart den første spæde forårssol viser sig, er det ren lykke for junior at få sin helt egen grill.
Og når den så oveni købet er så naturtro, så er der vist skabt grobund for endnu en kommende grill-entusiast i vores lille familie.
Annonce ♥
Tilbehør til legekøkken
Udover legekøkken og grill har Hape en stor kollektion af legemad og køkkenmaskiner, og igen er detaljerigdommen i højsædet.
Læs også: Symptomer på halsbetændelse
Kaffemaskine i 6 dele
Rigtig fin kaffemaskine med filter og medfølgende mælk og sukker. En fed detalje er, at kaffen laves kopvis i stedet for på kande, det minder mere om de populære kapselmaskiner, som i hvert fald junior herhjemme ser os voksne bruge.
Barbecuesæt i 21 dele
Grillspyddene er blevet det nye yndlings-legetøj herhjemme. Junior har stor underholdning ud af at sammensætte dem på forskellig vis.
Og så har de samtidig inspireret ham til at deltage i den rigtige madlavning herhjemme, i hvert fald når der står grillspyd på menuen.
Du bl.a. købe køkkenet samt en masse tilbehør hos babytoys.dk
Pizzakit
Pizzakittet er virkelig gennemført med blandt andet pizzaspade, pizzahjul og diverse fyld. Pizzaen kan deles i 4 kvarte – så sønnikes pizza-gæster selv kan få lov at designe deres egen slice.
Babyklar´s konklusion
Der er bare ikke noget federe end trælegetøj, hvis du spørger os, og derfor var forventningerne også høje. Men Hape klarer testen til UG.
Produkterne er lækkert udført og kan holde til lidt af hvert. Og ikke mindst er der virkelig tænkt over detaljerne.
De naturtro produkter inspirerer til god leg, og når der også er tænkt på miljøet, kan vi kun vende begge tommelfingre opad.
“Vi tester og skriver kun om produkter, som vi selv vil eje, eller som vi er begejstrede for. Derfor vil alle vores produkt vurderinger bære præg af “det her er fedt” eller “det her er et must have”.
Fakta
• Pris Legekøkken: 899 kr
• Pris Gourmet Grill: 799 kr
• Pris tilbehør: Kaffemaskine 199,95, Barbecue 149,95, Pizzakit 149,95
• Dansk grossist: www.maki.dk
Læs også: Alt om sikkerhed og børn i hjemmet