Sådan hjælper du dit barn igennem tigerspringet

Når baby tager tigerspringet er det formodenligt både nysgerrigt og bange. Læs hvordan du bedst muligt hjælper baby igennem denne udviklingsfase.

Sådan hjælper du dit barn igennem tigerspringet

Forestil dig, at du vågnede op en dag og at verden pludselig var helt anderledes. Ville du være nysgerrig? Eller bange? Dit barn er formodentlig begge dele.

Prøv at finde en god balance imellem at give dit barn tryghed, samtidig med at du viser verden frem, så dit barn kan udvikle sine nye færdigheder.

Husk også, at selvom det ikke er særlig sjovt for dig, når barnet græder, så er det helt sikkert heller ikke sjovt for dit barn. Og barnet græder ikke for at drille dig, men fordi det har brug for dig. Så giv din lille tiger alt den trøst og kærlighed, du orker.

Læs også: Hvad er et tigerspring

Det er hårdt!

Tigerspringet kan være fascinerende at følge med i som forælder, men ofte er det mest af alt hårdt! Mange forældre bryder sig ikke om, når deres børn tager et tigerspring og glæder sig til, at det er overstået.

Annonce ♥

Det er helt naturligt at syntes at det er hårdt, men prøv også at glæde dig over de nye udfordringer – det er tegn på, at dit lille barn udvikler sig!

Lær at forstå dit barns gråd

Små børn kan selvfølgelig græde og ændre opførsel pga. andre ting end tigerspring, og det kan være svært at vide, hvorfor barnet græder. I artiklerne her på babyklar kan du læse om de 10 tigerspring, som de fleste børn tager.

Prøv at se om du kan genkende dit barns opførsel i det spring, der er nærmest dit barns alder. Det kan måske hjælpe dig med at vurdere, om dit barn græder, fordi det er ved at tage et tigerspring.

Annonce ♥

Husk at hvis du er i tvivl og tror, at der er noget galt, så kontakt altid din sundhedsplejerske eller læge.

Læs også: Sådan tolker du babygråd


Dit barn kan ikke lære det hele på én gang

Hvert tigerspring åbner en mulighed for at lære noget nyt, men du skal ikke være bekymret, hvis din barn endnu ikke kan de ting, som der nævnes ved hvert tigerspring.

Annonce ♥

Det er blot eksempler på, hvad barnet måske kan nu, og det er helt normalt hvis færdigheden først tilegnes senere.

Forsøg heller ikke at ”træne” dit barn til at skulle kunne alle de ting, som det er i stand til at lære efter et tigerspring. Læg i stedet mærke til, hvad netop dit barn er dygtig til.

Du er ikke en dårlig mor, selvom du bliver vred på dit lille tigerbarn

Under et tigerspring vil dit barn med god sandsynlighed græde af fulde hals, insistere på at blive båret og beundret konstant og tilmed sove dårligt om natten. Så kan selv den bedste mor tabe fatningen og blive vred på sit barn.

Annonce ♥

Det er okay at blive vred på barnet, det gør dig ikke til en dårlig mor. Men det er selvfølgelig ikke rart at blive vred på sit barn.

Hvis du har brug for det, så læg barnet fra dig og gå væk og tæl til 100. Det kan måske hjælpe dig med at finde tålmodigheden igen.