Sådan tolker du babygråd

Når din lille baby bliver født, har det kun en måde at kommunikere med dig på, og det er ved at græde.

I starten er babys gråd meget enslydende, men efterhånden lærer dit barn at nuancere gråden, og du bliver også bedre til at høre forskel på de forskellige lyde, og du kan blive i stand til at tolke din babys forskellige grådtyper. Her er en lille guide til forskellige grådtyper hos babyer.

Når babyen er træt

Denne type gråd er uregelmæssig, og din baby vil være irritabel. Det går ikke over af sig selv, men vil i stedet stige i styrke. Som regel 3–4 kortere vræl efterfulgt af et langt og meget højere.

Og så en kort pause hvor der tages luft ind til at fortsætte endnu højere. Din baby blinker eller gaber, og måske tager det sig til kinderne eller ørerne. Når baby bliver lidt ældre, vil den gnide sig i øjnene.

Kroppen vrider sig, armene basker, og der bliver sparket med benene. Træthedsgråd minder meget om sultgråd, og den letteste måde at skelne de to på er at lægge mærke til, hvornår gråden opstår. Hvis dit barn lige har spist er det jo formentligt ikke sultgråd.

Når babyen er sulten

Gråden starter ofte som små grynt eller hostelignende lyde, som går over i små skrig. I starten korte og svage, men meget hurtigt vokser de i længde og styrke og bliver vedvarende.

Annonce ♥

Din baby vil søge med munden ved at dreje hovedet fra side til side, og måske prøve at knytte hænderne og tage dem op til munden, mens den slikker læberne eller stikke tungen lidt ud.

Hvis din baby er sulten, vil gråden stoppe, når det får noget at spise. Men pas på med at give mad hver gang baby græder, da den ofte vil spise, selvom den ikke er sulten.

Dette vil ende i en masse gylp i stedet for samt en “jeg har spist for meget” gråd.

Annonce ♥


Når babyen har spist for meget

Hvis din baby bliver urolig og smågræder efter maden samtidigt med at den gylper, er det oftest tegn på, at der er spist for meget.

Måske har du tolket gråden inden maden, som at dit barn var sultent, men måske var det i stedet træt eller overstimuleret.

Når babyen er overstimuleret

Denne gråd minder om træthedsgråden, og i begge tilfælde har den lille brug for at slappe af.

Annonce ♥

Det er en langtrukken og kraftig gråd, hvor din baby drejer hovedet eller hele kroppen væk fra dig eller fra lyset i rummet, mens den basker med armene og sparker med benene.

Din baby bliver hurtigere træt af at lege, end du gør. Det første tegn på overstimulering er, at baby vender hovedet bort fra dig.

Jo mere du overstimulerer, jo sværere bliver det at få din baby til at falde til ro bagefter, så vær opmærksom på de små tegn også nå bedsteforældre eller andre udefra leger dikke dikke, det kan hurtigt blive for meget for din baby.

Annonce ♥

Når babyen keder sig

Når din baby keder sig, vil den gerne aktiveres. Din baby vil signalere via en lidt jamrende gråd, grynt og irriteret småpludren. Din baby vil vende sig væk fra det legetøj, som den ellers legede med, for der skal ske noget nyt.

Ofte vil din baby gerne tages op og lege med dig i stedet for legetøjet. Hvis gråden ikke stopper, når du tager baby op, er det måske fordi, den er træt og i stedet har brug for en lur.

Signalet med at vende sig væk er det samme, som når din baby er træt, overstimuleret eller vil lege med noget andet, og generelt betyder det at vende sig væk, at du skal stoppe med det, du gør og finde på noget andet.

Annonce ♥


Når babyen vil tages op

Din baby kan ligge og kigge sig omkring, mens den laver små korte vræl. Disse vræl stopper, så snart du tager den lille op. Det betyder, at din baby savner dig, og gerne vil have noget nærvær, kysses, krammes og nusses.

Læs også: Sådan sikrer du dit hjem så baby er sikker

Når babyen har ondt i maven

Pludselige hyl der er meget høje og uden stop, mens din baby spænder i hele kroppen, trækker benene op over maven og sparker voldsomt ud kan være tegn på, at din baby har ondt i maven.

Annonce ♥

Benenes bevægelse viser, at det er maven, der gør ondt. Så hvis der bare er tale om pludselige hyl, kan det være andre steder, det gør ondt. Din baby vil også trække ansigtet sammen i smerte og evt. stikke tungen ud af munden.

Hvis det er maven, der gør ondt, kan du prøve at massere den lidt ved at køre i cirkler rundt om navlen i urets retning eller cykle med den lilles ben.

Er din baby så stor, at den har bevidste bevægelser, vil den ofte tage sig til det sted, der gør ondt.

Annonce ♥

Når babyen vil have ren ble

Mens du giver din baby mad, kan den begynde at småklynke, lave utilfredse gryntelyde eller pludselige vræl. Ikke en længerevarende gråd men korte grynt og vræl ind imellem.

Din baby vil prøve at skyde kroppen frem, stopper ind imellem med at spise og vrider sig. Det er ikke fordi, den ikke kan lide maden men til gengæld fordi, den er ved at fylde bleen.

Giv din baby tid og ro til både at få spist færdig samt bøvset og til at blive færdig med at fylde bleen, inden det er pusletid.

Annonce ♥

Generelt om babygråd

Ud over ovenstående, er der andre ting, der kan få din baby til at græde. Generelt græder din baby, hvis der er noget, der generer  fx smerte, varme, kulde, træthed, sult eller fra omgivelserne fx for meget stimulering, lyd, lys, kontakt.

Som nybagt forælder er du nybegynder ift. din babys signaler, og din baby er nybegynder i at give signaler. Så forvent ikke, at I forstår hinanden fra første øjeblik.

Det kræver træning og tålmodighed, og du kan ikke undgå at lave fejlfortolkninger  ind imellem.

Og husk alle børn er forskellige, og at det ovenstående er nogle generelle kendetegn, men at dit barn kan have sine helt egne måder at græde på.