En af de der dage

[Guest]

Jeg har lige brug for at få lidt luft og nu skal alting jo ikke gå ud over min mand så nu bliver det jer det kommer til at gå ud over SORRY!

Den sidste uges tid har kvalme og træthed været meget aftagende - men ifølge mine graviditetsbøger er det faktisk normalt når man rammer uge 11 - men uroen er der HELT sikkert stadig. Lørdag havde jeg så en trænings dag (gymnastik) hvor vi øvede i 6 timer dog med pauser - jeg syntes selv jeg var god til ikke at være alt for intens, sprang over hvor gærdet var lavest og tog ekstra drikkepauser, toiletpauser osv... Men lørdag morgen da jeg stod op havde jeg en lille pletblødning og jeg var utrolig træt og selvfølgelig øm fra træningen. Min mand og jeg snakkede om at gå en lille tur i det gode vejr så jeg kunne få løst lidt op for musklerne. Men det skulle jeg aldrig have gjort, da jeg kom hjem havde jeg haft endnu en pletblødning, det var ikke meget, men mere end jeg tidligere har prøvet - og jeg bebrejder mig selv at det er gået sådan. Så jeg render egentlig bare rundt og er mega gal på mig selv - mine bryster er stadig spændte men kvalmen er der ikke mere, trætheden ved jeg ikke om der stadig er der eller om jeg bare har været træt så lang tid at jeg har vænnet mig til det.

Jeg har stadig ikke fået at vide hvornår jeg skal til scanning, så jeg ringede til lægen i dag, sekrætæren bad mig selv ringe derned, men da jeg endelig kom igennem fik jeg at vide at de endnu ikke har fået mine papirer fra lægen, selvom jeg var inde og få lavet VJ den 5 januar - så jeg ringede tilbage til lægen og de lovede at faxe papirerne lige med det samme. men det betyder bare jeg skal vente endnu længere på at få datoen.

Jeg har sådan lyst til at ringe til lægen og få en tidlig scanning pga plet blødninger (jeg har haft 5 indtil nu - ikke meget men nok til at farve papiret lyserødt og i går en decideret blodplet i trusserne på ca en cm i diameter) - men min mand SKAL bare med første gang og han skal til Bornholm og arbejde i den her uge, så vil jeg hellere vente og håbe på det bedste - hvad kan de gøre hvis der er noget galt??? det er vel ret meget ude af deres hænder lige meget hvad!!!

Nå men det var bare lige det :huug

[Myliona]

:kram2 Først får du et kram..

HVIS du abortere, så kan du hverken gøre til eller fra nu. Desværre!!

MEN - jeg vil sige, at chancen for det er utrolig lille - de fleste mister før uge 8 :kram2

Jeg kan godt forstå du er nervøs, og det er rarest at have manden med til scanning.. Men prøv at kontakt din læge og hør om du kan få en..

Ellers, så koster en tidlig scanning ved scanningsklinikken "kun" 400 kr, og de har mange tider (Man kan ringe til dem, og nogen gange få en afbudstid)..

Hvis jeg var dig, ville jeg holde mig i ro. Tvivler meget på det er en abort, men det er svært at "tænke positivt".. Men jeg ville forsøge hvis jeg var dig :)

Jeg tror på din spire er levende, og bare lige beder sin mor om at passe lidt på :)

[julibebs]

Med stor sandsynlighed er det ingenting.... Har slev haft et par blødninger.. Men da den første kom fik jeg en tidlig scanning en endnu en ugen efter... og det var meget beroligende.... Så synes bestemt at du skal ringe til din læge og få en tid... jeg fik en akut tisd med det samme på sygehuset :)

Men jeg vil tænke lidt over aktivitetsniveauet de næste par uger, og begynde at lytte mget mere til kroppen... Godt nok er det ikke en sygdom, men kroppen er virkelig på overarbejde...

Pøj pøj med graviditeten... og lyt til kroppen ;)

[Forunderligt]

Så små pletblødninger er, selv om de er skræmmende, næsten altid helt harmløse. Hvis blødningen tiltager og der kommer smerter så er den (måske) gal. Men som du selv siger, der er intet at gøre ved det, selv hvis den var gal.

Men det er den selvfølgelig ikke! Nu gælder det om at tænke positivt og være god ved sig selv. :7himmel Jeg syns godt nok det er flot du er så aktiv, syns selv det er vildt svært at finde energien, men noget ku tyde på din krop godt lige vil ha en pause. Her er kvalmen i øvrigt også næsten helt væk, jeg tror bare vi er blandt de heldige der ikke skal lide med det så længe, mig bekymrer det i hvert fald ikke. Hjælper det lidt hvis jeg siger, jeg har haft pletblødninger i to af mine graviditeter, der begge er endt med en lækker unge?

:kram op med humøret, vi håber i morgen blir bedre!

[Mama Lou]

På besøg fra juli-gruppen :)

Jeg har blødt on/off fra uge 9+4 også faktisk indtil i sidste uge, 2 af blødningerne har været så kraftige, at lægen var sikker på at jeg havde aborteret (har de fortalt efterfølgende) men jeg har stadig en baby i maven :loveshower :glad

Jeg er begyndt at tro på det- særligt efter NF kom troen, det skal bare gå :) Det bliver aldrig sjovt at se blod og jeg hader stadig alle toiletbesøg- frygter hvornår der kommer mere blødning. Jeg håber, at jeg er ovre det, men alt tyder på, at den mindste aktivitet så som almindelig rengøring og støvsugning starter/forværrer blødningerne. Så jeg er beordret ro også undlade for megen aktivitet af lægen. Det lyder også på mig som om, at din krop siger fra så være lidt opmærksom på det også lyt til den - selvom man så skal fravælge nogle ting man rigtig gerne vil ;)

[Guest]

:kram

Tusind tak for jeres svar - jeg er SÅ glad for at der er nogen der har oplevet pletblødninger uden der er noget galt. Jeg har sat tempoet HELT ned i den her uge - det er ikke meget der skal til - jeg har været på weekendtur med manden og efter en lille time med shopping var jeg svimmel og følte ubehag, men vi fandt hurtig noget at drikke og en bænk. Så jeg lytter bestemt til kroppen, den mindste smule ubehag og jeg stopper HELT op.

Jeg snakkede med min mormor i onsdags, hun er fra en helt anden tid og har selvfølgelig en stor portion livserfaring med sig. Hun sagde noget jeg tog til mig - hvis den sidder fast, så sidder den fast, tænk på alt det man gjorde før i tiden, da hun var gravid, da hendes mor var gravid, det var ikke småting - det er jo så sandt som det er sagt, jeg ved godt at de selvfølgelig var vant til det og mit gym normalt ikke varer 6 timer, så håber jeg med en lidt blid start at jeg kommer til at kunne være med igen.

Lige nu er der stadig pause.

Nå men som en lille opdatering på min uge i helvede så kan jeg fortælle at jeg har været DØD træt, torsdag toppede det hele, med en 3 timer lang tudetur, jeg havde stadig ikke fået en scannings tiden, mine blodprøve resultater og jeg kunne ikke få dem da både læge og obstetrisk ambulatorium kun har telefon tid om formiddagen, samtidig med uro, spekulationer over arbejdsløsheds situationen, økonomiske spekulationer og en god portion hormoner - ja det var en LAAAAAANG dag.

Fredag ringede jeg til lægen FØRSTE gang kl. 8 og derefter gik formiddagen ellers bare med at ringe, sidde i kø, snakke 2 min, ringe, sidde i kø, snakke 3 min osv osv... i alt 10 opringninger over 2 timer før jeg ENDELIG fik en scannings tid - ja så heldig er jeg!!! Min læge faxer og havde det forkerte fax nr... Så jeg måtte selv tage erfære - men nu er jeg også på fornavn med lægesekretærerne og den søde damen på obstetrisk ambulatorium. jeg fik svar på blodprøver OG jeg fik en jordmoder tid...

ONSDAG kl 13 skal vi se om fidusen har det godt!!! Og jeg både glæder mig og frygter det!