Guest Marina29

Når man bliver sådan helt i tvivl

4 indlæg i dette emne

Ja, det er altså endnu en valgtråd :)

Jeg er for første gang i mit liv virkelig i tvivl om hvem og hvad jeg skal stemme på. Blokken er jeg sikker på, men præcis hvilket parti og kandidat, der får mit kryds er jeg meget i tvivl om, og det er ikke en følelse jeg bryder mig om <_<

Jeg plejer at joke med at jeg er inddoktrineret til at stemme på et bestemt parti, jeg er nærmest vokset op i partiet eller med partiet. Både min mor og morfar var meget aktive i politik, og mine godnatsange var ofte politiske slagsange, så jo jeg har i hvert fald fået politik ind med modermælken.

Da jeg skulle sætte mit første kryds (og det var en stor dag for mig), var jeg da heller ikke i tvivl, og har ikke været det siden, før i år... Ligesom de fleste andre har jeg en række hjertesager, som jeg går meget op i, og en af de helt store (efterlønnet) er meget langt fra 'mit' parti's holdning efterhånden, og det kan jeg ikke rigtig leve med. Mit liv har også ændret sig meget siden jeg startede med at stemme, og jeg kan ikke længere helt identificere mig 100% med partiet, nok nærmere 86% (ifølge tv2's valgtest).

Hvad gør man så, skifter man bare parti og håber på det bedste?

Det har jeg det bare rigtig svært ved. For det første ligger det meget dybt i mig at jeg skal stemme på mit parti, efterhånden som vi nærmede os valgdagen, så kunne jeg mærke en ubehag ved at skulle stemme på noget 'ukendt'. Oven i det, så stemmer jeg altid personlig, hvilket jeg synes er vigtigt, men hvis jeg skifter parti, så kender jeg ikke kandidaterne. Jo jeg kan da læse mig frem til det, som de fleste andre, men de andre kandidater har jeg jo et forhold til, jeg kender dem perifært (in person) eller har i hvert fald mødt dem et par gange. Det nye parti kender jeg ikke...

Og netop det at jeg ikke kender dem, begynder at nage mig, for kan jeg stole på dem?

Jeg mener at hver en stemme tæller, og derfor skal den sættes med omhu. Min stemme er utrolig vigtig, så det er ikke ligegyldigt, hvor den bliver sat, også selvom det er samme blok. Mit gamle parti ved jeg at jeg kan stole på, men hvad med det nye. Når jeg sætter mit kryds, så ligger jeg rammerne til min fremtid over i deres hænder, og hvad så hvis de svigter mig...

Kan jeg virkelig stå inde for deres politik, sådan helt ind i hjertet. Kan jeg leve med at de får mere indflydelse pga mit kryds, hvis de pludselig viser sig at være noget helt andet, end jeg troede de var?

Jeg har så utroligt svært ved det, og jeg ved oprigtigt ikke hvor min stemme bliver sat. Og måske synes I at jeg ligger for meget i et valg, men det er min chance på at få en indflydelse på hvordan verden skal se ud de næste 4 år, så der bør jo være en eller anden form for dybere tanke forbundet med det.

Men jeg kan ikke gennemskue, hvor meget af det af det her der er frygt for det ukendte, og hvor meget der bunder ud i at jeg måske slet ikke stoler på det nye parti

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Arbejder sangbogen var mine godnatsange, er slæbt rundt i socialdemokratiske kredse hele min barndom - var glødende DSU ér hele min ungdom (Mødte min mand her), men i dag kan jeg ikke længere stå inde for deres politik og min stemme bliver i dag (senere) sat på liste Ø

Så kan godt forstå dit dilemma!

Håber du sætter krydset et sted, hvor du bliver tilfreds.

God valg dag

Linda

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Arbejder sangbogen var mine godnatsange, er slæbt rundt i socialdemokratiske kredse hele min barndom - var glødende DSU ér hele min ungdom (Mødte min mand her), men i dag kan jeg ikke længere stå inde for deres politik og min stemme bliver i dag (senere) sat på liste Ø

Så kan godt forstå dit dilemma!

Håber du sætter krydset et sted, hvor du bliver tilfreds.

God valg dag

Linda

Det kunne jeg have skrevet :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg endte med at sætte kryds ved det velkendte, og har det rigtig godt med det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER