tamara

Planlagt ks?!

4 indlæg i dette emne

Det er første gang jeg skal have et ks, de 2 andre fødsler var vaginalt.. Men der opstod "problemer mht sygdom hos mig, som gør at jeg IKKE skal sættes i en fødselspres og derfor en planlagt ks". <_<

Har snakket med flere læger og de anbefalte mig også ks, så den 07 okt skal jeg få lavet en fødeplan på OUH..

Men hvordan foregår det, hvad sker der?!? :unsure

Har jo aldrig prøvet det, så bliver lidt nysgerrig og en smule bekymret for hvordan tingene skal gå. Men bliver sat en dato, og får jeg en forklaring på hvordan det skal ske..

Så I erfarne "KS-kvinder" vil I hjælpe mig lidt..?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Pks foregår ved at du kommer ind enten dagen før eller samme morgen når der så er tid kommer du ned på operations gangen hvor du får lagt en spinal blokade (epidural) så laver de et lille snit i dit mave skind og tager baby ud, herfra kommer h*n så over til en jordmoder og fødselslæge og bliver undersøgt bagefter får farmand baby i armene og når du er lukket pænt sammen igen bliver i kørt på opvågning sammen alle 3, her får bliver baby tilbudt lidt mad og når du igen kan mærke dine ben bliver i kørt på barselsgangen. Efter 4 - 6timer bliver du så hjulpet ud af sengen og efter 2 - 4døgn er i klar til at komme hjem igen... Ca den første måned efter må du ikke løfte på

Mere end hvad baby vejer, det kan tilgengæld være en udfordring.. Sådan foregår det i Aalborg.. Har været igennem pks 1 gang før og skal igennem det d. 3okt igen (forudsat at hun bliver der inde)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har 3 ks bag mig hvor det sidste var planlagt.

Et måneds tid før var jeg samtale på sygehuset, hvor de havde en mappe med billeder af hele forløbet. Vi fik snakket det hele igennem og JM var rigtig god til at fortælle i menneskesprog og ikke sygehussprog.

Husk du altid kan snakke med din egen JM og jeg mener også at biblioteket har et par gode bøger om emnet :)

Mit KS forløb sådan:

Mødte på fødegangen kl. 7 og fik lagt et kateter og drop, mens far får fint grønt operationstøj på (husk at tage et billede af ham ;))

Kl. 7.45 kørte vi på operationsgangen hvor jeg selv skulle kravle over på bordet.

Epiduralen bliver lagt i ryggen. Først en lokalbedøvelse og derefter epiduralen. Det kan være lidt svært for du skal bøje dig meget fremover og maven er i vejen, men ved planlagt KS er der tid nok, så sørg for at fortælle hvis du har det skidt, bliver bange eller lignende. De er gode til at holde i hånden og forklare undervejs :)

Hvis din mand ikke kan lide nåle så fortæl ham han ikke skal kigge for epiduralnålen er stor og grum at se på (men du har jo fået lokalbedøvelse og kan ikke mærke noget).

Så bliver du lagt ned på bordet og får forhæng op ved brystet. Div. elektroder og der er hele tiden en ved dit hoved der tjekker alle tal mv. og også snakker med dig.

Hvis du bliver utilpas skal du sige det - så regulerer de div. ting du får i dit drop. F.eks. kan de fjerne din kvalme på 10 sekunder :)

De skærer maven op og den lille kommer ud og kommer ind og bliver undersøgt, hvorefter din mand får den i armene og kan sidde ved siden af dig så du kan se den lille mens du bliver lappet sammen.

Det tager længere tid at lappe sammen end at få maven skåret op.

I Randers får du den lille op på brystet når du er kommet over i en rigtig seng og følges med far op på fødegangen. Her har i et par timer sammen i fred og ro inden i bliver kørt på barselsgangen.

Jeg var der et lille døgn og tog så hjem :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan kun tilslutte mig hvad de andre skriver.

Dog synes jeg det er væsenligt at du er forberedt på alle de mennesker der venter dig på operationsstuen. Der er vel 8-10 stykker. Men de var alle klar på at det var en fødsel for vores vedkommende. Altså ikke en operation. Glad og løssluppen stemning, og alle lo da Hector tissede på overlægen, inden han overhovedet var kommet helt ud.

Jeg synes ikke følelsen er så overvældende, som ved en fødsel. Man er sådan lidt omtåget og også nervøs.

Det fede er, at en JM også er på operationsstuen, og hun kommer og hjælper med amning på opvågning, fuldstændig som hvis det var vaginalt. Så på den front er du i gang med det samme....

Held og lykke med det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER