søskende i børnehaven.

[solskinspigen]

Hej alle.

Vores to børn går i samme børnehave. Den ene er 5 og den anden 3 år...

De går på hver deres stue. Men udenfor er de jo ofte samtidig... Vores datter på 3 år er nu ofte kommet hjem og været meget ked. Så har de leget sammen de to og også med andre børn. Men hver gang får vores datter at vide hun skal gå. Hun må ikke lege med storebror :kram:

Begge børn er kede af det.

Jeg tror det er for at de skal lege med de andre børn, hvilket de jo også gør.

Har i andre oplevet det samme eller bare har gode råd hører jeg gerne...

Pædagogerne har jo sikkert god grund til at sige det....

Knus :kram:

[Guest LilleMig]

Er det pædagogerne der sige at hun skal gå? Hvis det er tilfældet, så må jeg ærlig indrømme at jeg ikke kan se hvad det kommer dem ved, så længe det ikke er fordi de 2 er klistret sammen konstant og ikke leger med andre, og det lader jo ikke til at være tilfældet ;)

Her går mine drenge på stue sammen, så de leger da helt sikkert også sammen, men Andy er vildbassen, mens Cody er den lille tegnemus, så det er nok fordi deres interesser er så forskellige at de ikke hænger på hinanden hele tiden ;)

Jeg vil så også sige at så længe din søn ikke har noget problem med at lege med hans søster, så skal han da have lov, det er jo noget andet hvis han faktisk gerne vil lege med de "store" børn uden lillesøster altid er med, men det er din knægt jo stor nok til selv at sige hvis det er tilfældet :)

Jeg ville nok lige stikke en finger i jorden hos din søn og høre om det er fordi han gerne vil lege uden hans søster nogle gange, og så ta den derfra, hvis hans svar er nej, ja så er det i min verden pædagogerne der har et problem ;)

[Joxi]

Er lige med på en "lytter" her. Min den mindste skal starte i samme børnehave som min den store her efter sommerferien når hun er fyldt 3 år. ( den store er 5), og jeg gruer lidt for samme "problemstilling"

[Guest Mettemor]

I de år jeg har arbejdet i børnehaver har vi haft mange søskendepar. Det var som regel kun i starten at den lille klyngede sig til den store, ganske naturligt og klart, sådan er vi alle som mennesker.

Når man kommer ind i et fremmed rum går man hen til den man kender bedst, alt andet vil være mærkeligt.

De skal have lov til at hænge sammen i starten, men derefter skal de så også give slip, så de hver især kan knytte egne venskaber med jævnaldrende, som kan blive et problem hvis den lille "barrikaderer" den store.

Jeg har også oplevet at den store påtog sig et voksenansvar overfor den lille, som den store slet ikke skal, det er en voksenopgave...så for at lette den stores liv forsøger pædagogerne at skille dem ad og vise dem andre

muligheder for venskaber i institutionen.

De er jo på forskellige udviklingstrin og alder og det er i den de skal spejle sig og socialisere sig, ikke i en ½ så gammel lillebror/søster.

[Joxi]

I de år jeg har arbejdet i børnehaver har vi haft mange søskendepar. Det var som regel kun i starten at den lille klyngede sig til den store, ganske naturligt og klart, sådan er vi alle som mennesker.

Når man kommer ind i et fremmed rum går man hen til den man kender bedst, alt andet vil være mærkeligt.

De skal have lov til at hænge sammen i starten, men derefter skal de så også give slip, så de hver især kan knytte egne venskaber med jævnaldrende, som kan blive et problem hvis den lille "barrikaderer" den store.

Jeg har også oplevet at den store påtog sig et voksenansvar overfor den lille, som den store slet ikke skal, det er en voksenopgave...så for at lette den stores liv forsøger pædagogerne at skille dem ad og vise dem andre

muligheder for venskaber i institutionen.

De er jo på forskellige udviklingstrin og alder og det er i den de skal spejle sig og socialisere sig, ikke i en ½ så gammel lillebror/søster.

Det synes jeg var et rigtigt dejligt og informativt svar :kram

Det tingene i perspektiv for mig ihvertfald :)

[solskinspigen]

Tusind tusind tak for svar :kram2 Rigtig dejligt at høre andres synspunkter :kram

Det er pædagogerne der siger lillesøster skal gå. Både storebror og lillesøster er kede af det. Igår sagde storebror: altså, du skal bare holde mund med at vi leger sammen, så opdager de voksne det ikke... :D

Helt i begyndelsen, kunne storebror slet ikke lege hvis lillesøster græd. han lyttede hele tiden og blev ked når han ikke måtte trøste hende. Men nu har hun snart været der i et år, og han ved det er de voksnes ansvar. :kram Såsan er det slet ikke mere.

De leger også med andre børn. Men lillesøster er lidt en vildbasse og elsker at lege med når de store drenge leger. De leger aldrig selv, altid sammen med andre.

Forstår godt det med at de begge skal udvikle sig på hver deres alderstrin. Så forstår jeg jo meget bedre :kram2 Bare utrolig hårdt når de nu gerne VIL lege sammen indimellem. Ofte er de jo måske 8 børn der har en leg, hvor hun bliver udelukket fordi storebror er med.

Nogen råd til hvordan man kan forklare dem det, så de ikke er så kede af det... :kram :kram :kram :kram :kram

[Guest LilleMig]

Jeg ville ikke forklare dem noget så når han gerne vil have hende med, jeg ville derimod nok tage en snak med de voksne om hvad det er der foregår ;)

[Guest AngelJuul]

Er lige med på en "lytter" her. Min den mindste skal starte i samme børnehave som min den store her efter sommerferien når hun er fyldt 3 år. ( den store er 5), og jeg gruer lidt for samme "problemstilling"

Joxi - dejligt at se dig, du er savnet :kram2

Her havde jeg 2 der gik i vs sammen, dog også på hver deres stue, og der har pædagogerne ladet dem lege sammen, da de også meget nemt kan lege med andre uden hinanden, altså Mick leger i sandkassen med Freja indtil han synes det er kedeligt og så tøffer han ellers videre og finder hans venner at lege med, og til tider jamen så er det Freja der vil cykle med storebror rundt på cyklebanen, indtil gyngen eller sandkassen er spændende. I starten var Micks venner hårde og onde mod Freja og her beskyttede Mick hende og trøstede hende, så disse venner fandt ud af at de skulle nære sig og så legede de alle sammen sammen. Freja er en lille stille pige i starten, der har Mick hevet hende lidt med i nogle lege.

freja skal så i bh næste forår og der kommer hun heller ikke til at gå på samme stue som Mick, men jeg tror på at hans tilstedeværelse på legepladsen igen vil kunne hjælpe hende til at åbne sig op.

Hvis ungerne leger godt sammen på legepladsen, jamen så hvorfor ikke, de er jo ikke på samme stue og når deres venner/den stores venner er med i legen, og ingen har noget i mod at den mindste leger med, jamen så lad dem dog lege. Jeg ville tage en snak med pædagogerne om det, når nu din store også er ked af, at de ikke må lege sammen. :kram2

[Hemmelige-mig]

Men hver gang får vores datter at vide hun skal gå. Hun må ikke lege med storebror :kram:

Begge børn er kede af det.

Jeg tror det er for at de skal lege med de andre børn, hvilket de jo også gør.

Har i andre oplevet det samme eller bare har gode råd hører jeg gerne...

Pædagogerne har jo sikkert god grund til at sige det....

Knus :kram:

?????

Nå! I vores børnehave er pigerne med fuldt overlæg placeret på samme stue! Vores pædagoger ser det som en stor force, at pigerne har hinanden. De laver stadig mange ting hver for sig med hhv. store- og lillegruppen, og med hver deres veninder, men de leger absolut også sammen!

Hos os er det hovedreglen, at søskende støtter hinanden!

[kruse]

Mine piger har gået i både vuggestue og 2 forskellige børnehaver sammen (der er 1½ år imellem dem). I vuggestuen var de på samme stue, da pædagogerne mente, at det var bedst for vores mindste pige, da hun var meget utryg. Det gik rigtigt godt :) I den 1. børnehave var de på hver deres stue og de legede med hver deres venner = succes. I nr. 2 børnehave var de på samme stue og det skabte altså "problemer". Lillesøster ville være sammen med de største piger, som storesøster legede med. Pædagogerne talte om at skille dem mere ad, da lillesøster skulle lære at lege med jævnaldrende. Dog kom det ikke så vidt, da storesøster kom i skole 1 år før hun oprindeligt skulle have været det :)

Så jeg kan godt forstå, at du synes det er underligt, men pædagogerne gør det af en god mening. Jeg var også sådan lidt :huh dengang pædagogerne fortalte mig, at de ville skille mine piger ad. Men jeg forstod deres argumenter og syntes det lød som en god idé :)

Knus Susanne

[NoEmMor]

Det er svært at vide hvorfor de ikke må lege sammen i børnehaven, men mon ikke nogle af de mange gode råd som alle er kommet med er en af grundene?

Mine drenge går i samme institution. Den store i børnehave og den lille i vuggestue. De deler legeplads og leger sammen på legepladsen, og har nogle gange selv tænkt om det er "forkert" fordi den lille jo på den måde kun leger med større børn, men ved jo ikke om det er hele dagen det er sådan. Og på den anden side har de jo også forskellige aktiviteter på deres respektive stuer.

Men spørg dem da hvorfor de gør som de gør. Det er vist den bedste måde at komme til forståelse

Knus

[Betty87]

Jeg arbejder i en integreret institution med børnehave og vuggestue som pædagogstuderende (med funktion som pædagog).. Søskende er altid et tilbagevendende dilemma vi står i..

problematikkerne opstår når;

- de primært søger hinanden i institutionen - dette bevirker at den ældste føler ansvar for den mindste og skal underholde og beskytte

- den ene søsken egentlig hellere vil lege med jævnaldrende, men ikke vil afvise sin søsken

Som oftest forsøger vi at adskille børnene, så deres primære legerelationer er med jævnaldrende, således de lærer de redskaber som er nødvendige i relationen (søskende er jo sammen udenfor institutionen også - så de går jo heller ikke glip af hinanden)..

Dog skal de jo ikke forbydes hinandens selsskab, så det er en balancegang, som man efter min mening skal aftale med forældrene under opstartsmøder hos det yngste barn - således man er enig om sagens gang..

Men det er svært - også for børnene (især de små), hvis de ikke direkte knytter bånd med ret mange andre børn end deres søskende - det er nemmere at holde sig til familien, men på et tidspunkt vil den yngste være alene i institutionen og så er det netop det bliver hårdt.. Men forældrene skal helt sikkert lyttes til og det er først og fremmest deres ønsker man skal forholde sig til..