Skal familien udvides til 3 børn?

[mamatil2]

Hej 

 

Jeg har lidt brug for at vende nogle tanker, med nogen. måske også mest for migselv! Jeg er 26 år og min mand 28år

BAGGRUND/HISTORIE

Lige nu har jeg to vidunderlige børn. En pige på 2,5 år og en dreng på 17 mrd.  De er så dejlige og jeg er smask forelskede i dem begge. De leger også rigtig godt sammen og elsker at grine sammen. De er rigtig nemme, i hvert i forhold til når jeg besøger mange andre børnefamilier. Der får jeg altid et helt chok, og tænker sikke nogle skønne børn jeg har. 

Når vi er ude, får de altid komplimenter for hvor stille og tålmodige de er. Men de har også begge været vant til altid at være med. Manden spiller professionel håndbold, så minimum hver 2 uger er vi i hallen til hjemmekamp med 2.500 mennesker.  når jamen det lyder jo alt sammen idyllisk, men de er selvfølgelig stadig børn, og kan være trætte efter institution eller skændes over et legetøj osv. men hvad man forventer når man har børn. 

 

Mig og min mand har altid vidst at vi ville have børn unge og at de skulle være tæt på hinanden. Min ældste var kun 4 mrd da vi besluttede at få en mere. Min mands karriere gør at han er hjemme det meste af dagen og kun træner morgen og aften, så vi for det meste 2 til det hele. Men i hveranden weekend har han udekamp og er væk imellem 10-24 timer. og det kunne selvfølgelig være rigtig hårdt.

 

NU TIL dilemmaet: min mand har altid vidst han vil have en stor familie (han har selv 2 brødre) hvor jeg havde tænkt en af hver er vel fint. og altid sagt, vi kan jo lige se hvordan det går med 2. Men nu er jeg nået til det punkt, at jeg faktisk selv brænder efter at få en mere. kan mærke jeg ikke er færdig og jeg har mere kærlighed at give ud af. de to jeg har er så fantastiske at jeg vil så gerne have endnu en guldklump. 

Min mand er total Glad for min beslutning. men nu er spørgsmålet bare, hvornår det skal være. Jeg har jo to børn såååå tæt på hinanden, og kan virkelig se hvor meget glæde de har over hinanden. men husker selvfølgelig også at de første 6 mrd var udfordrende.  Men jeg ønsker ikke at den næste skal være en efternøgler. og jeg føler mig egentlig klar og overskudsagtig nu. men ved også at 2 og 3 børn er ikke det samme.

Mine tanker: fordele:

• Vil gerne have at de alle 3 har et passende mellemrum i alder
• Vil ikke selv blive for gammel (vil have mit sidste barn som senest 28-årig)
• Synes familier med 3 børn, at børnene altid har et skønt forhold og lærer at passe på hinanden, samt tålmodighed.
• Det er lige nu vi har tiden til det, imens min mand stadig spiller håndbold.
• Vi har pladsen (har lige nu 2 gæsteværelser)
• Der er 10 mrd leveringstid: dvs den mindste er ca 2,5 til den tid.
• Mig og min mand har et stærk og kærligt forhold, som jeg ved kan rumme det.

udfordringerne:

• Alle de normale udfordringer har kun 2 hænder, vi er kun 2 forældre
• Bedsteforældre bor 5-8 timer væk, så der er ikke rigtig noget netværk til at hjælpe omkring os.
• sociale aktiviteter bliver mindre, ved ikke om jeg fx kan tage på legepladsen eller til håndbold alene med 3 børn.
• Er det unfair over for de 2 andre?
• hvem fanden gider babysitte 3 små børn, hvis der skulle være behov for det.?
• Bliver det hele kaos, når manden er væk hjemmefra? fx 24 timer til udekamp, eller kan vi planlægge os ud af det.

vi havde snakket om at smide præventionen her i december, og så se hvad der sker. og hvornår det sker.

 

måske er der eventuelt nogle med 3 eller flere børn der kan dele deres erfaringer med at gå fra 2 til 3 børn.?

[Guest]

Kom lige tilfældigt forbi  og tænker du måske vil få flere svar under nogle andre grupper 

 

men giver gerne min erfaring videre.

Jeg har selv 3 dejlige børn. Og det var egentlig kun meningen i starten at vi ville have 2, men kunne mærke jeg bare ikke var klar til at give slip.  Og manden blev overtalt til en 3'er... 

vores to første havde et rigtigt godt forhold. Og har det da stadig. De har deres ture og i perioder værre end andre. Med at drille og provokere hinanden. Men sådan er de fleste børn nok.  Det dukkede dog først rigtigt op i løbet af min 3. Graviditet. 

Det var for mit vedkommende ret hårdt at gå fra 2 til 3. Men det er jo så individuelt og det er svært at skære alle over en kam.  Men at se de store tage sig så godt af den mindste fra dag 1, har været utrolig rørende!  De hjælper hende og trøster hende. Og der er bare en dejlig harmoni mellem de 3. For vores vedkommende stopper vi dog ved 3. Synes der er meget at se til og det har været en del år nu vi ikke har haft meget tid til andet end børn.  Det kan også være svært for os at få pasning til alle 3 på én gang. Da det kan være lidt en mundfuld for feks bedstemoren at skulle tage sig af dem alle alene. 

[Guest]

Se evt her: