LDM

er det normalt?!

7 indlæg i dette emne

Min søn kører altid i et meget højt gear, og gearer op når han er træt, han falder stort set aldrig i søvn på køreture, eller andre steder, i weekenden kan jeg ikke putte ham til middag selvom han er mega træt, hvad filan gør jeg? Han kan holde sig selv vågen i timevis, han kan fx. "Slå" sig selv i ansigtet for ikke at falde i søvn, begynde at skabe sig, sige lyde, løbe og larme, alt sammen for ikke at falde i søvn. Han har egentlig altid gjort det, siden han var helt lille (han fylder 3 her i september) og jeg har altid haft en fornemmelse af at noget ikke er som det skal være, men kan ikke finde ud af om det bare er noget jeg bilder mig ind. Sundhedsplejersken kan godt se at der er fut i ham, men hun er ikke bekymret, tænker jeg vil nævne det for lægen til 3 års undersøgelsen.

Han er lige startet i børnehave her D. 1/9, og selvom han springer sin lur over, og har haft en lang dag der ovre, så kører han stadig i højeste gear resten af dagen, det er som om han ikke kan køres træt, eller jo han er jo mega træt, men vil slet ikke overgive sig til søvn eller afslapning. Nogen der har børn der er sådan? Han er jo ellers en velfungerende og glad dreng, med stort temperament, dog har vi lidt problemer med at få ham til at spise, men det går bedre end det har gjort

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:kram

Normalt kan være svært at definere ;) Men det lyder da både hårdt og lidt påfaldende :unsure

Hvordan sover han om natten? Hvad spiser han? Er I (forældre) gode til at slappe af og geare ned? Har han søskende og i så fald, hvordan er de? Har I meget "støj" (computer, tv, iPad, mobiler) derhjemme eller mange aftaler? KAN han sidde roligt og koncentrere sig om noget, fx at tegne eller bygge med duplo?

Min dreng har også krudt i rumpen og har altid sovet mindre end bøgerne siger, men jeg synes dog ikke, at han sådan holder sig påfaldende meget vågen når han ellers er træt :chin: Og han kan også godt koncentrere sig om rolige ting...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som BBM også spørger om, så tænker jeg at det er vigtigt at i ser på om han kan sidde roligt med noget og fordybe sig?

Kan han lytte til en kort bog, sådan nogenlunde roligt? Lave modellervoks/tegne/male/lave perler, lege dybt og koncentreret?

Kan han sidde koncentreret og se en film?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan er Camille også. Hun har en imponerende evne til at holde sig vågen.. I en lang periode var det også ved fx at smide hovedet ind i kanten af sengen, bide sig i fingrene osv. To gang i hele sit liv, er hun faldet i søvn på en sofa- udover det har hun altid skullet puttes "bestemt" med et "det er sove tid!".

Hun kan være EKSTREMT overgearet - ofte ikke fysisk som sådan, men i forhold til kontakt. Hun vil hele tiden høres, råber højere og højere, og hun begynder helt bogstaveligt at kravle på en hvis man ignorerer hende.

Hun har altid været småtspisende. Der er altid noget der skal pilles ved, ses på eller tales Om..

Hun kan eksplodere, og hvis ikke andre børn forstår hende verbalt, kan hun blive fysisk - skubbe eller bide!!

Udover det er hun altså en helt almindelig velfungerende pige på 3 år og et par måneder :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også en lille aktiv bølle på 3, dog minus problemer med at falde i søvn, men det er først efter vi begyndte at indføre nogle bestemte putte rutiner og meget faste tidspunkter at hun har "lært" at falde i søvn. Når hun blir overtræt er hun ret meget som du beskriver din søn, kan ikke koncentrere sig om noget, absolut heller ikke om at sidde ved bordet og spise. Jeg tænker lidt at hvis din søn er overtræt hele tiden, fordi han måske ikke helt får dækket sit egentlige søvnbehov kan det måske køre lidt i ring med den adfærd?

 

Kan du få ham til at slappe af og sidde stille og roligt, fx efter et bad mens I læser/synger/ser tv/tegner eller lignende rolig aktivitet? Så ku et putteritual fx se sådan her ud: ca kl 17.30-18.00 aftensmad, kl 18.00-18.30 se film, kl 18.30-19.00 bad + nattøj + tandbørste, kl 19.00-19.15 1 godnatbog, gerne samme hver dag i lang tid+1 godnatsang, gerne samme hver dag, godnatkys og sluk lys. Det er ca det vi gør hver eneste dag og det har hjulpet meget. Lilly er også lige startet i børnehave og kan efter en aktiv dag sagtens sove 12-13 timer selv om det mest almindelige er ca 11,5 timer. Nu ved jeg godt du ikke lige spurgte efter tips til putning, men jeg skriver det fordi det har gjort en forskel for os med at reducere de her "hyper anfald" ved at hun får sin regelmæssige søvn og kender sin rutine. Hun sover heller ikke til middag længere, og det var en lidt drøj omgang lige da luren blev droppet, fordi hun netop havde mange dage hvor hun var overtræt men vi ikke kunne gøre så meget ved det, men allerede nu et par mdr senere går det meget lettere. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres svar. Han kan, hvis han ikke er træt, fint koncentrere sig om et puslespil, en film, eller noget kreativt, altså noget der fanger ham, men er han træt er han over alt og kan slet ikke koncentrere sig om noget i mere end 10 sekunder af gangen. Jeg syntes egentlig vi har en rimelig fast rutine, og har altid haft det, vi laver meget i weekenderne, men ofte på hans præmisser. Han sover i hverdagen 10-11 timer om natten og 1-1,5 til middag, når det lykkedes at få ham til at sove vel at mærke

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Herhjemme er Anabella generelt stille og rolig af sind osv., men når hun er overtræt eller sulten, kokser det.

Hver dag har vi et snack bord til hende med grønt og frugt, så er hun glad helt til aftensmad. Og vi spiser allerede kl 17, allersenest 17.30. Hun ligger i sin seng klar til at sove senest kl 19. Alt derefter, så bliver hun overtræt.

Mad og tidlig putning har helt klart gjort en forskel herhjemme! Hun bliver 3 år her i september også :) hun sover ikke til middag, men sover ca 12 timer hver nat.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER