Amme samtale

[Guest]

nu ligger jeg tråden her for tænker der er flest der har det tæt på her :)

Nå men jeg skal til amme samtale om en uge! Så jeg er rigtig nysgerrig på hvad jeg kan forvente?

Hvad er godt at have tænkt igennem?

Hvad er godt at tage stilling til?

[Barbamama]

Ved min ammesamtale skulle jeg fortælle om mit ammeforløb med Valdemar, og så snakkede vi om, om jeg havde noget fysiologisk der hæmmede mig i at amme, og så hvad planen var fremadrettet - hvilket så blev at vi blev visiteret til barselshotel til ammehjælp :)

Jeg vil egentlig ikke mene, at samtalen kræver forberedelse som sådan, men jeg havde gjort mig nogle tanker om, hvad jeg selv troede og tænkte om forløbet sidst, hvad jeg selv tænkte at der kunne hæmme og hvad jeg selv tænkte kunne hjælpe. Eftersom jeg havde hørt at man kunne blive visiteret til indlæggelse til ammehjælp, havde jeg gjort mig lidt tanker om, hvorvidt det var noget, jeg havde lyst til :)

[Guest]

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg gerne vil blive på hospitalet/overflyttes til Holstebro og vi har plan A-B og C klar i forhold til Mie.

Der er ikke umiddelbart noget galt med mælke produktionen men hver amning gjorde ondt i 3 mdr. Så det er DET jeg har brug for hjælp til.

Tror det bliver ret emotionelt :( men gætter på de er HELT vant til tudende kvinder! Det håber jeg i hvert fald!

[Barbamama]

Mon ikke de er vant til lidt af hvert ;) Jeg græd i hvert fald også lidt, og det ER da også et ømt emne :kram2

[Barbamama]

Må jeg spørge, hvad var det egentlig helt præcist, der gjorde ondt? Altså var det sår/revner, ondt i selve brystvorten men uden sår, ondt i brystet, ondt når mælken løb eller...?

[Guest]

Må jeg spørge, hvad var det egentlig helt præcist, der gjorde ondt? Altså var det sår/revner, ondt i selve brystvorten men uden sår, ondt i brystet, ondt når mælken løb eller...?

Det var hovedsageligt brystvorterne også når mælken løb til. Det SVED helt vildt, både indvendig og udvendig. Var i "trøske behandling" og mistænkte svamp men det jeg læser om svamp i/på brystvorterne passe bare ikke rigtig til for der var absolut Intet at se!

Jeg synes de 3 første mdr af Mies liv var et stort smerte helvede og ingen jeg rakte hånden ud til i sundheds systemet hørte mig/mødte mig hvor jeg var. Og jeg kan huske at jeg følte mig som en elendig mor for ofte blev jeg sur på Mie over at hun var sulten.

Min mor opgav amning pga smerter efter 2 mdr, 1 mdr og igen 1 mdr ved os. Men hun kan ikke længere huske hvordan det gjorde ondt, bare at det var uudholdeligt.

Jeg synes det er rigtig indviklet det hele for hvis nu det BLIVER fantastisk så føler jeg mig snydt og svigtet i forhold til Mie (og føler at jeg har svigtet hende), hvis nu det er det samme så er min krop jo latterlig og det kommer til at koste os som familie at gennemføre mit mål med 3 mdr.

Hvis nu jeg bare ikke bryder mig om at amme er det så fordi kroppen har straffet mig så jeg psykisk har taget skade? Eller er jeg en mor der bare simpelthen ikke kan lide at give mit barn mad? Eller??

Det er alt sådan noget der rumsterer! Det bliver død hårdt at rippe op i!!! Men jeg er jo ret besluttet på at det er det her jeg vil! HVIS jeg altså får hjælp!

[Barbamama]

Det var hovedsageligt brystvorterne også når mælken løb til. Det SVED helt vildt, både indvendig og udvendig. Var i "trøske behandling" og mistænkte svamp men det jeg læser om svamp i/på brystvorterne passe bare ikke rigtig til for der var absolut Intet at se!

Jeg synes de 3 første mdr af Mies liv var et stort smerte helvede og ingen jeg rakte hånden ud til i sundheds systemet hørte mig/mødte mig hvor jeg var. Og jeg kan huske at jeg følte mig som en elendig mor for ofte blev jeg sur på Mie over at hun var sulten.

Min mor opgav amning pga smerter efter 2 mdr, 1 mdr og igen 1 mdr ved os. Men hun kan ikke længere huske hvordan det gjorde ondt, bare at det var uudholdeligt.

Jeg synes det er rigtig indviklet det hele for hvis nu det BLIVER fantastisk så føler jeg mig snydt og svigtet i forhold til Mie (og føler at jeg har svigtet hende), hvis nu det er det samme så er min krop jo latterlig og det kommer til at koste os som familie at gennemføre mit mål med 3 mdr.

Hvis nu jeg bare ikke bryder mig om at amme er det så fordi kroppen har straffet mig så jeg psykisk har taget skade? Eller er jeg en mor der bare simpelthen ikke kan lide at give mit barn mad? Eller??

Det er alt sådan noget der rumsterer! Det bliver død hårdt at rippe op i!!! Men jeg er jo ret besluttet på at det er det her jeg vil! HVIS jeg altså får hjælp!

Hmm det lyder underligt med smerterne, jeg kan i hvert fald ikke lige greje hvad det skyldes :chin: Håber at de til samtalen kan lure, hvad der var "galt" og at der kan gøres noget :goodluck

De andre tanker lyder godt nok hårde :( Jeg vil gerne slå fast, at du IKKE har svigtet Mie (du prøvede jo virkelig amningen og prøvede virkelig at få hjælp, og droppede til sidst amningen ikke mindst for hendes skyld, så det hele kunne blive rart igen!) og at du selvfølgelig ikke er en mor, der ikke kan lide at give sit barn mad! :kram Mht. at blive svigtet af systemet, så håber jeg bare for dig at du ikke får samme oplevelse denne gang :kiss

[Guest]

Noget gik i hvert fald galt :chin: så ja jeg håber der er noget at hente!