Opdrage 1-årig - vild leg?

[Guest]

Selvom vi først hører til herinde om et par uger, må jeg lige spørge jer alligevel:

Da jeg afleverede Adam i vuggestuen i morges sagde pædagogen på hans stue 'skal vi så ikke blive enige om, at vi prøver at lære ham, at han ikke skal kaste med tingene?'. Jeg sagde selvfølgelig jo, men blev også lidt paf. Efterfølgende kan jeg ikke lade være med at tænke om mit barn allerede er en møgunge :P det kommer sig af, at Adams yndlingsleg er at kravle hen til en legeting og så "kaste"/skubbe (mister sjældent kontakt med gulvet) den et stykke væk og så kravle efter den. Sådan bliver han bare ved og ved. Han bliver 1 år om to uger.

Er det bare mit barn det leger sådan? Og er det kun mig der ikke kan forstå hvordan jeg skal lære ham at lade være med den leg? Jeg ved ærligt ikke hvordan jeg lige skal tænke om det :unsure

[Guest]

Jeg kan ikke huske, hvad Aksel gjorde dengang, men altså helt ærligt kan jeg ikke se problemet? Det lyder da fredeligt og drengen hygger sig tilsyneladende.

Men ok, jeg er nok også den forkerte til at vurdere det, når nu jeg har en søn der ynder at kaste med alt :D

[Barbamama]

Jeg tænker også umiddelbart, hvad problemet er? Generer han de andre børn med det? Ødelægger han noget? Altså det at kaste med ting i sig selv, synes jeg ikke umiddelbart behøver at være et problem for en 1-årig. Såvidt jeg husker, kastede Valdemar også med alting. Der kan stadig ryge ting afsted nu engang imellem, og der beder jeg ham så om at lade være, fordi det ikke er fedt at få et tog i hovedet eller whatever, men ellers synes jeg egentlig bare, at han er vokset fra det :chin:

[Guest]

Okay, I bekræfter min umiddelbare tanke. Nu er Adam jo min første, så hvad ved jeg, men min første indskydelse var 'jamen, er det forkert at han gør det?'. Og det gør det jo ikke just nemmere at irettesætte ham, når jeg ikke synes han gør noget forkert. Hvilket jeg så heller ikke kan se formålet med, når han ikke er ældre :unsure

Selvom jeg som udgangspunkt rigtig gerne vil samarbejde med vuggestuen, kan dette blive et tilfælde hvor jeg siger 'ja ja' og gør noget andet :badgirl i det hele taget tror jeg måske at jeg synes, at den specifikke pædagog har lidt for travlt med at fortælle os hvordan vi skal være forældre for vores søn.

I sidste uge var Adam mega tandramt og havde en dag hvor han var glad og frisk ved aflevering, men han har så åbenbart ikke sovet dernede overhovedet og var - selvfølgelig - ret pylret hen på eftermiddagen. Da J hentede fik han at vide 'at det jo ikke er i Adams interesse at være her, når han er så ked'!

Hmm.. Nu er jeg muligvis spids, men 1. Han var glad da jeg afleverede ham, 2. I kunne jo ringe, 3. Jeg kan da ikke holde ham hjemme hver gang han er lidt pylret eller har tænder på vej, så kunne jeg ligeså godt sige mit job op!

Ej, undskyld. Jeg skal tydeligvis have luft. Kan bare mærke at hun går mig lidt på nerverne. Jeg er muligvis også for nærtagende omkring det, usikker 1. gangs mor and all :rolleyes

[mille1981]

Noah har også lastet med alt i en lang periode. Mu er vi i gang med at lære ham at det kun er bolde man kaster med. Det har ikke været noget problem i vores vuggestue. Synes de er lidt skrappe... Han udforsker jo bare de ting han kan, han er jo så lille stadigvæk.

[Guest]

Vega må ikke kaste med ting, hvis hun gør det, siger jeg til hende "jeg kan se, du gerne vil kaste med noget, nu henter jeg en bold til dig", eller noget i den dur. Så hun får ikke skæld ud, (bruger vi ikke), men lærer, at det kun er bolde, man kaster med..

Synes nu ellers det lyder som en fredelig leg, Adam har gang i :) og må indrømme, at det i mine ører er enormt uprofessionelt den måde hun henvender sig til jer på.

Jeg kunne som lærer jo heller aldrig finde på at henvende sig til en forældre i klassen eller lign med "der skal godt nok strammes op..", det må tages på en anden måde, og da aldrig på selve stuen, medmindre du selv lægger op til en snak. :)

[Barbamama]

:kram2 Det er ikke let at finde ud af "spillereglerne" i institution når man er førstegangsmor, det synes jeg i hvert fald heller ikke. :unsure

Jeg synes også, det kan være svært at balancere imellem, hvad jeg reelt synes er ok, og hvad jeg synes er ok fordi det er MIN lille guldklump (som jo selvfølgelig er meget sødere end noget andet barn i verdenshistorien, og derfor langt mere charmerende når han laver ulykker ;)), der gør det :blush Og I hvad der er ok hjemme, hvor der er højere til loftet, og hvad der er ok i institution, hvor jeg tænker, at det er ok med lidt mere "trit og retning" (ikke så meget kæft ;)) fordi der trods alt er en større børneflok at holde styr på.

Én ting, jeg har lært i mit arbejde (som psykolog, hvor jeg blandt andet har arbejdet som rådgiver/konsulent i børnehaver), er at jeg ikke er tilhænger af, at børn er ALT for "tilpassede". Det skal være sådan, at der er plads til alle, og hvis nogen er generede af en vild adfærd, så må man kigge nærmere på det. Men derudover behøver alle børn ikke at være stille perlepladelæggere, IMO. Der skal også være plads til dem, der mosler, kaster med sand og slås. ;)

Så altså, hvis din dreng ødelægger legetøjet, kyler det i nakken på de andre, eller slet ikke kan finde ud af at samle sig om noget, så ville jeg øve ham lidt i at passe på ting, vise hensyn eller koncentrere sig. Men hvis han bare ikke er færdig med at teste tyngdekraften, så ville jeg nok slå koldt vand i blodet. :)

[Barbamama]

Ej jeg læste lige dit indlæg igen og indså at han jo ikke engang rigtig kaster med ting, men derimod "jagter" dem. Det tænker jeg faktisk er en helt naturlig leg i hans alder :unsure

I øvrigt skidestrengt at hun blander sig i, om han skal være hjemme fordi han er ked. Der findes barnets første SYGEdage, ikke barnets KEDdage. Og jo jo, når vi har en dum dag, vil vi sikkert alle gerne være hjemme, men sådan er virkeligheden jo ikke, og så synes jeg faktisk, at det er passerens job at hjælpe ham til at få så god en dag som muligt.

Til sammenligning har vores DP sagt, at hun gerne vil vide, hvis Mar fx har sovet dårligt eller er ked af det, så hun har bedre mulighed for at være obs på om han trænger til et ekstra kram - hun har aldrig sagt at det var noget at blive hjemme for!

[Guest]

I bekræfter stadig hvad jeg selv tænker

1. Selve legen. Det er nemlig nærmere en jagte-leg og hvis jeg skulle beskrive det ville jeg aldrig bruge ordet 'kaste'. Den mandlige pædagogmedhjælper på stuen sammenlignede ham med en hockeyspiller. Og puc'en må vel at mærke ikke slippe isen ;) jeg kan og vil ikke irettesætte ham, når jeg ikke mener han gør noget galt. Jeg ser det netop som en del af hans udvikling, og det er tydeligt at han, når han har skubbet, holder øje med hvor tingen ender, inden han flytter sig efter det.

2. Måden pædagogen snakker til/med os på. Hun tager os ofte med bukserne nede, fordi det er midt i aflevering/afhentning. Altså er vi ved Adam og så kan jeg ikke lige tage 'store snakke' samtidig. At jeg så heller ikke er enig med hende, ville jeg måske have en chance for at sige, hvis det blev lidt mindre hektisk (i mangel af bedre ord)

3. Ked-dage - den var god Barbamama! Jeg sørger netop ALTID for at fortælle hvis han har tænder på vej, sovet dårligt, været syg (hen over weekend feks) osv., så de ved hvilket barn de har med at gøre. Min fornemmelse er egentlig også at de andre personalet rummer det. Da jeg afleverede en dag til en medhjælper og sagde at han måske var pivset fordi hans gummer gjorde ondt, sagde hun 'så var det måske derfor luren i går blev så kort, det ser vi på, ikke Adam' :biglove

De tre-fire dage hvor vi har fået kommentarer fra pædagogen, har det fyldt ekstremt meget for mig i flere dage og det går mig egentlig på. På mange punkter føler jeg mig ikke usikker på min mor-rolle og de beslutninger jeg træffer på vegne af Adam, men hun får mig til at spekulere helt åndssvagt meget.

Tænker faktisk lige på det link Lise1979 (tror jeh :chin: ) lagde op forleden (et eller andet sted på BK) - CTFD-parenting :lol det tror jeg bliver fremgangsmåden fremover. Tænke over det hun siger i kort tid og så CTFD og komme videre :P det kan jeg i hvert fald nemmere nu, hvor jeg har fået bekræftet at min knægt er helt normal (-ish ;) )

Er der i øvrigt nogle der har input til hvornår man generelt begynder at irettesætte/opdrage? Hvis jeg nu vag enig i, at Adam legede forkert, hvornår ville I så mene at jeg kunne lære ham at det var forkert?

[Ihpets-mortilto]

Som jeg før har skrevet, så har vi egentligt altid sagt fra på de ting vi ikke vil have, men hvis opdragelse er "kæft, trit og retning" så håber jeg aldrig at vi vil opdrage!

Da W var 11-12 måneder og stillede sig op og hev alle mors ting ned, så fortalte jeg at det ville jeg ikke have, med a la "kom du kan lege med den her (giver ny ting), blomsten skal du lade stå"ish (og så opgav vi fordi han bare tog ALT, og stillede væk i stedet :lol ).

[Guest]

Som jeg før har skrevet, så har vi egentligt altid sagt fra på de ting vi ikke vil have, men hvis opdragelse er "kæft, trit og retning" så håber jeg aldrig at vi vil opdrage!

Da W var 11-12 måneder og stillede sig op og hev alle mors ting ned, så fortalte jeg at det ville jeg ikke have, med a la "kom du kan lege med den her (giver ny ting), blomsten skal du lade stå"ish (og så opgav vi fordi han bare tog ALT, og stillede væk i stedet :lol ).

Vi mener det samme med opdrage ;)

Det er også den approach (jeg vil ikke have at du hiver alle mine bøger ned af hylden, kom herover hvor dit fine legetøj er i stedet) vi bruger. Vi har så også opgivet, så bøgerne bor midlertidigt på spisebordet :lol

[Camillat]

IMO skal den paedagog stikke piben ind... Du kan jo overvej, om du har behov for at faa en lille samtale med hende med lederen tilstede, for det er den slags, der kan vokse og vokse og vokse... Du kan jo proeve at fange hende med bukserne nede og hoere hende, om hun ikke har tid til en dag at tale om nogle af de tre fire kortfattede irettesaettelser, du foeler dig moedt med. Uden at blive spids, naturligvis. Det er jo droenubehageligt, hvis noget ikke koerer med institutionen. 

 

Vores paedagog har en dag fortalt mig, at Noah varr ikke sig selv. Men hun tog sig tid til at fortaelle, hvordan dagen ioevrigt havde vaeret og at det ikke behoever betyde noget, bare jeg vidste det. Noah var rent faktisk vred paa sin far og det gik over igen, saa det var jo mest af alt betryggende at kunne tale med hende om det og faa lidt input hertil ioevrigt. 

 

Med hensyn til at kaste, saa siger jeg nej... og har sagt det laenge. Han maa gerne vaere vild, larme osv, men kaste med ting, der skal det lige afvejes hvilken slag ting, det er. Dog lyder det med Adams leg ikke som noget kasten rundt med ting som saadan. Nej, det ville jeg ikke proeve at rette af... 

[Guest]

Tak piger :lovebk I bekræfter alle de tanker jeg selv har haft!

[Guest]

ej undskyld men den pædagog giver mig myrekryb!!! Jeg får sådan en fornemmelse af at hun er typen der ikke rigtig gider!

Nå men i hvert fald så fuck hende! Hun er en type der heldigvis ikke findes mange af tilbage :kiss

Mht. Opdragelse så gjorde jeg præcis dom Stephie - gjorde hun noget der ikke var ok i mine øjne afledte jeg fx ved at finde noget andet, det gør vi i øvrigt stadig i nogle situationer. Men Mie udfordrer os heller ikke særlig tit :p så det er jo næsten for nemt!

Da hun var omkring 2 år kom der lidt mere vilje og selvstændighed og derfor var det naturligt st vi blev lidt mere firkantede.