Hvad har jeg gang i ?

[MortilØ]

Er det en normal tanke når man begynder på projekt baby?

 

Min forlovede og jeg har længe talt om at få sådan en lille en. Og vi har prøvet at finde det rigtige tidspunkt, vi er begge studerende, jeg har ca. 8 års studier tilbage imens han har 2½ år tilbage, og jeg er 23 og han 27. 

 

Vi vil ikke vente til vi begge er færdiguddannede med at få børn, da han har sklerose og derfor ikke får mere energi som årene går.

 

Så d. 13.06.14 fik jeg fjernet min spiral og vi er nu i gang med baby-projekt. 

 

Efterfølgende er der kommet så mange forskellige tanker, om man nu er ansvarlig nok, om man kan finde ud af det, og frygten for at hans sygdom skal blive værre midt i det hele, så jeg står helt alene med det hele. 

 

Derudover fik jeg en abort for 1½ år siden, som har meldt sig meget i mit hoved efter vi er begyndt at prøve. 

 

Er det normalt?At der kommer så mange overrumplenede tanker,når man endelig får taget sig sammen til at begynde at prøve?

 

Nåååh ja,og så planlægger vi også bryllup oveni :-P

 

 

 

 

[L-mor]

Helt normalt :)

Og det bliver sandsynligvis endnu værre når du står med en positiv test ;)

Min første tanke har hver gang været "fuuuuck!!! Hvad fanden har vi gjort!?" hvorefter man køler ned og husker at det jo faktisk var det man ville ;)

Panik og tvivl er ganske normalt :)

[MortilØ]

Tak, dejligt at vide at man ikke falder helt udenfor normalen med sine tanker.

 

:-D

[MamatilJ&M]

Tak, dejligt at vide at man ikke falder helt udenfor normalen med sine tanker.

 

:-D

Du er helt normal :D Bare vendt til du bliver gravid og endnu mere til fødslen nærmere sig :D

[L-mor]

Åh ja anita ;) her var det allerværst op til anden fødsel :p "er jeg blevet sindsyg! Det gør jo rocker ondt!" ;)

Men man overlever jo ;) og bagefter syntes man slet ikke det var så galt

[Guest Felixmor]

Åh ja anita ;) her var det allerværst op til anden fødsel :p "er jeg blevet sindsyg! Det gør jo rocker ondt!" ;)

Men man overlever jo ;) og bagefter syntes man slet ikke det var så galt

Åh ja jeg er begyndt at overveje at lillebror skal ud igen og jeg havde en god igangsættelse og fødsel med den første :D

[Pada]

Ork.. Da jeg testede positivt var jeg overdrevet glad og lykkelig. Et par uger efter meldte panikken sig. Lige efter fødslen kom den igen, og jeg gik bare og ventede på at der kom en voksen der kunne tage over. 

Ind i mellem griber panikken mig stadig - tænk at jeg har ansvaret for det her lille menneskes ve og vel. Men det er det hele værd, og meget af det ligger altså i vores instinkter :) 

 

Du er heeeeeeelt normal! :P

[L-mor]

Har også haft fantastiske fødsler ;) så ingen reel grund til panik ;)

Tænker at tvivlen bare er tegn på at vi bekymrer os og har store følelser på spil :)

Og når barnet kommer er det heller ikke altid man forelskes i første sekund (det glemmer folk lige at fortælle ;) ) tilgengæld havde jeg fra starten en stærk beskyttertrang overfor min datter.... Det tog lidt tid før forelskelsen kom, men skulle dælme nok passe på hende ;)