Med et hovede fuld af tanker..

[KRK]

Jeg sidder her med en million tanker farende gennem mit hovede. Jeg har behov for at skrive noget og dele med nogen, men alligevel aner jeg ikke hvor jeg skal begynde!

 

Jeg har netop testet positiv og så vidt jeg kan regne mig frem så er jeg i dag 5+2 så med termin d. 21/8

 

Min første reaktion var meget overrasket. Jeg havde slet slet ikke forventet at testen blev positiv. Jeg var gået 9 dage over tid, og tænkte at en negativ test måske kunne få min mens igang.

Alle kender vel det med at teste negativ og så kommer mens dagen efter! ( <_< )

 

Men nej. Testen blev positiv lige med det samme. Aldrig har jeg set en teststreg blive så rød så hurtigt. Tog en til for en sikkerheds skyld. Gloede på dem i en rum tid og tog mig så sammen og gik ind og fortalte min (syge) mand det, der lå og halvsov på sofaen.

 

Sagen er så den at jeg mistede tilbage i slutningen af maj og skulle have haft termin her den 28. december. Det har været et forløb på godt og ondt (bl.a. da min bror og svigerinde annoncerede deres anden graviditet på dagen hvor jeg skulle være påbegyndt barsel - den trak tænder ud)

 

De skal også holde jul her hos os og ærligt så var min taktik at undgå babysnak og jeg glædede mig meget til at komme forbi min terminsdato. Bare for ligesom at være ovre "alt det fis" og komme videre.

 

Og så! En uge før det hele skulle være overstået føler jeg nu at det starter forfra! Tør ikke glæde mig og er bare træt af at skulle gennem alt det igen. Jeg syntes bestemt ikke det var sjovt at være gravid sidste gang; frygten for at miste, ekstremt ømme bryster, svimmelheden, kvalmen, maveonden, trætheden.. Ja ikke min kop te.. :numse :whistling

Forstå mig ret - jeg er jo lykkelig for at jeg er gravid igen. Jeg går gerne gennem alverdens lort for at beholde min baby denne gang, men jeg er sgu bange. Rigtig bange. Min mand synes jeg er lidt fjollet, men sådan er det.

 

Ooog, det blev en længere smøre. Er ikke ret god til at fatte mig i korthed :blush  (og ved der er et par stykker herinde der kender mig, men jeg regner med i godt kan finde ud af at holde det herinde ;) )

[KRK]

Tak for din historie og kram :)

 

Et sted i kroppen er jeg også helt rolig omkring den her gang. Tænker at det hele nok skal gå. Har snakket lidt videre med manden over aftensmaden og det viser sig at han nærmest er lige så bange (men det vidste jeg godt). Vores plan er at tage én dag ad gangen og så se hvor det fører os hen.

 

Held i uheld er det jo jul og nytår og bagefter har jeg eksamen i KBH (bor i jylland) så kan ikke komme til lægen før engang i uge 3 (ca.9+0).

 

Var meget til lægen første gang for at få taget blodprøver og tryghedsscanninger og jeg ved ikke hvad. Alt viste at det hele var fint - indtil jeg mistede. Så giver ikke ret meget for tidlige scanninger denne gang. Følte mig sgu snydt sidste gang. Ved det hjælper for nogle, men hvem sagde følelser var rationelle? ;)

 

Men har tænkt mig at ringe til min læge så snart hun er tilbage efter nytår og så dele ALLE min tanker :D  Det skal nok gå godt!

[KRK]

Vi var også til tidlig scanninger første gang. Vi var endda til scanning 4 dage før NF hvor der var en levende baby. Til NF var baby død med samme mål som scanningen 4 dage tidligere. Kæft jeg følte mig snydt! Men da jeg så stod i det 2. gang, så gjorde det mere end jeg havde troet at vide at baby i det konkrete øjeblik ikke var død i maven igen.

Det er jo også muligt at jeg ændrer mening når det kommer til stykket :)

Lige nu er jeg bare glad og tilfreds med at det er vores lille nyhed og det endnu ikke er blevet gjort stort og officielt af lægen ;)