Theo's vej til verden <3

[LouiseMalou]

Theo

Født d. 21.11.12 kl. 14.30

Vægt: 3690g

Længde: 53cm

Onsdag 21.11.12 40+3

Jeg vågnede ved 6 tiden fordi jeg skulle tisse, jeg havde det fint og der var ikke noget der tydede på at fødslen skulle være i dag. Da jeg havde været på toilettet satte jeg mig ind i sofaen, Thomas var også oppe for han skulle på kursus, så vi drak en kop kaffe og så kørte han omkring 6.30. Ca. en halv time efter han var kørt tænkte jeg at jeg ville gå i seng og se om jeg ikke kunne sove en time mere, da jeg rejser mig fra sofaen kommer der et jag i min mave, det gør ikke specielt ondt og jeg er egentlig ikke sikker på at det er noget, så jeg ligger mig ind i sengen. Der går ikke så lang tid så kommer det igen, jeg troede ikke det var veer, men kunne alligevel ikke lade vær med at håbe at det i det mindste kunne være optakt til fødslen. Jeg kunne ikke falde i søvn så ligger en halv time og der bliver ved med at komme jag, så jeg henter en contraction timer på telefonen og begynder at tage tid. Kan huske jeg tænker at hvis det er veer er de i hvert fald ret regelmæssige, de varer 1 min og kommer med 6 min mellemrum. Det gør ikke voldsomt ondt, men ringer alligevel til Thomas og vi bliver enige om at det er bedst han kommer hjem hvis nu det er rigtige veer. Der går en times tid inden han er hjemme og på den time kan jeg mærke at det begynder at nive mere og jeg er ikke længere i tvivl, det er veer!

Thomas er hjemme omkring 8.30, han spørger om jeg ikke skal ringe til fødegangen, men det synes jeg slet ikke der er grund til, der ville jo sikkert gå mange timer endnu før der rigtig ville ske noget. Kl. 9 går jeg i bad og da jeg er færdig har Thomas ringet til fødegangen, de siger til ham at han skal putte mig i seng og se om jeg ikke kan få sovet lidt, men jeg er overhovedet ikke træt og jeg siger til ham at jeg tror der er blevet kortere imellem veerne, så vi tager tid på dem igen, de vare stadig 1 min men der er nu kun 4 min imellem og de er også begyndt at ”bide” lidt mere. Kl. er nu ca. 10.10 og Thomas ringer til fødegangen igen og de siger vi gerne må komme over til tjek hvis vi har lyst, jeg synes der er dumt for vi har 50 min kørsel og jeg er ret sikker på vi vil blive sendt hjem igen, men Thomas insistere og pakker tasken færdig og går ud med den i bilen. Kl. 10.30 kører vi mod sygehuset, jeg har det godt og turen derover går fint. Vi kommer over på sygehuset, får fundet en parkeringsplads og går op mod fødegangen, jeg når lige at få et par veer på vejen, men det er ikke værre end at vi tager trappen op til fødegangen :)

Da vi kommer op på fødegangen bliver vi mødt af en rigtig sød jm, Ida, vi kommer ind på en stue og jeg kommer op på briksen, får vemåler på og hun undersøger mig. Og jeg skal da lige love for at jeg blev noget overrasket da hun fortæller at jeg er 6 cm åben! Det kom helt bag på mig, var jo helt sikker på at vi ville blive sendt hjem igen…

Jeg får skiftet til sygehus tøj og jm Ida siger at hun bliver nødt til at ”give os videre” til en anden jm, for hun har en anden der også er ved at føde og hun er lidt længere end mig.

Efter 5 min. Kommer den nye jm, Katrine ind på stuen. Jeg var lidt ked af at skulle have en anden jm for jeg syntes rigtig godt om Ida, men det glemmer jeg hurtigt for Katrine er bare super og vi har rigtig god kemi.

Vi snakker lidt og Katrine spørger ind til om jeg har nogen ønsker og jeg fortæller at jeg gerne vil føde i vand, det er hun med på og vi pakker sammen og flytter ind på stuen ved siden af (Der var ikke kar på den første stue) Her møder vi også SSA Susanne, som er med under hele fødslen og som har ”vagt” på vores stue de 5 dage jeg er indlagt.

Susanne går i gang med at fylde karet op og i mens vil Katrine gerne have jeg kommer op på briksen så hun kan undersøge mig (Jeg blev aldrig gode venner med den briks, kunne slet ikke holde ud at ligge! Så jeg sad på bolden nærmest under hele fødslen :) ) Kl. er nu omkring 13.30 og jeg er 8cm åben. Jeg har ret ondt nu og vil gerne over i vandet, men karret er kun halvt fyldt!

Efter ca. 30 min begynder veerne at føles anderledes og jeg bliver undersøgt igen, 9cm åben og begyndende presseveer. Jeg kommer op at stå og det sætter godt nok gang i presseveerne! Katrine vil gerne have mig op og ligge, men jeg kan slet ikke overskue at kravle op, men med hjælp fra Thomas og Susanne lykkes det at komme op og ligge :) Jeg når kun lige at komme om på ryggen og ligge før jeg får en presseve, jeg presser alt hvad jeg kan og ud flyver Theo, præcis kl. 14.30.

I et splitsekund føles det som om alt bliver revet i stykker, men så snart jeg hører ham skrige er det glemt. Navlesnoren er meget kort og han kan derfor ikke komme op på min mave før den er klippet. Thomas klipper den og jeg får min baby op på brystet.

Jeg er total overvældet, det er det vildeste, den mest fantastiske og smertefulde jeg nogensinde har prøvet :wub

Jeg havde en fantastisk fødsel, alt gik nemt og hurtigt. Jeg ville rigtig gerne have født i vand, men da karret var fyldt, var det ligesom for sent :)

Desværre gik jeg ret meget i stykker, hele mellemkødet og 50% af endetarmen, så efter ca. 1 time blev Theo lagt over til Thomas og jeg blev undersøgt af 2 forskellige jm og en læge. Det var lægen der skulle sy mig og hun ville ikke sy det uden bedøvelse, så jeg blev kørt på operationsstuen kl. 19.30, fik lagt rygmarvsbedøvelse (rimelig træls at få den efter man har født!) og så blev jeg syet i 1½ time. Derefter skulle jeg lige runde intensiv til opvågning og først kl. 23.30 landede jeg på barselsgange og fik min lille Theo i armene igen.

Efterfølgende var vi indlagt i 5 dage, jeg havde mistet meget blod, så jeg var meget svimmel hele tiden. Det tog 3 dage før jeg kunne stå ud af sengen uden at besvime.

Selve fødslen har ikke skræmt mig, det var fantastisk, men alt det bagefter var så hæmmende og smertefuldt, at jeg overhovedet ikke har lyst til at føde igen. Hvis jeg nogensinde skal have flere børn, bliver det ks.

Lidt billeder af en helt ny Theo :wub

[Charlotte - mig og mine]

Lyder som noget af en turbufødsel. Ærgerligt at du ikke fik lov at komme i karet imens de fyldte det, det gjorde jeg da jeg fødte Sofia. Risikoen for at gå i stykker skulle jo være mindre i vand, men på den anden side, med den fart Theo havde på et det jo ikke sikkert de havde gjort en forskel. Stort tillykke med ham