Annemb

Til Malaga med 1-årig

1 indlæg i dette emne

Hej piger.

Jeg skal en uge til Malaga med min veninde og min søn, som vil være lige knap 1 år til den tid. Glæder mig til at prøve at være på ferie med sønnike på den måde :biglove . Er der nogle af jer, der har erfaringer med at flyve/rejse med et barn i den alder? Jeg søger gode råd om alt lige fra flyve-turen, taxa fra lufthavnen (autostol?), solbeskyttelse, underholdning til barnet, ting der bør være med i kufferten osv.

Vi skal bo i min venindes fars lejlighed, som ligger i Fuengirola. Der er en lækker stor, privat tagterasse, fælles pool/børnepool, vaskemaskine, bil og et godt udstyret køkken, så jeg tænker, at det bliver rimelig nemt at pakke til turen. Håber man måske kan leje en autostol, så vi kan køre lidt rundt dernede. Og så har vi snakket om at køre en tur i IKEA, der ligger ret tæt på, for at købe en højstol til lejligheden. Det er næsten ikke til at undvære.

Vi skal flyve med Ryanair, og vi letter omkring kl. 20. Han plejer at blive puttet kl. 19, så jeg tænker at jeg vil give ham putteflaske og nattøj på i lufthavnen inden vi letter, og så håber jeg, jeg kan få ham til at sove i mine arme i flyet på vej derned. Ryanair er jo ret strikse med håndbagage, men tror I man må have en dyne med til sønnike? Hjemturen er om eftermiddagen, så måske det vil være en idé at introducere ham til iPad'en, så den måske kan holde ham lidt underholdt på turen. Nogle gode ideer til apps, der hitter hos den størrelse?

Håber I vil dele ud af jeres erfaringer og gode råd :tak

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER