Uoverskueligt

[NewMom]

Mit liv er fuldstændig uoverskueligt på alle fronter, jeg ved simelthen ikke hvordan jeg skal tackle alt dette her. Beklager for nu kommer der en lang smøre :(

For 7 måneder siden gik min eks kæreste og jeg fra hinanden efter et langvarigt forhold. Det har været et meget langt og hårdt forløb der har strukket sig over flere år. Desværre har han ikke endnu fundet en lejlighed (det er umuligt der hvor vi bor) så vi bor stadig sammen. Det er så hårdt at blive fastholdt i dette "mellemstadie" hvor vi ikke er kærester men heller ikke rigtigt er gået fra hinanden. Vi er begge kede af det, dog afklarede og vi har ikke fungeret som kærester i flere år.

For 4 måneder siden møder jeg så min nye kæreste - helt tilfældigt :) Han er lidt yngre end mig og har ikke børn. Han er i DK i et stipendie som ph.d studerende som strækker sig indtil 1/8. Min kæreste er opsat på at flytte til DK hvis han kan få et job eller en post doc stilling. Jeg er dog ikke overbevist om at dette forhold holder. Vi er meget forskellige, og prioriterer ikke ens. Desuden har han rigtig svært ved at sætte sig ind i hvad jeg gennemgår, da han hverken har børn, og det længste forhold han har været i er 2 år. Det bekymre mig da jeg ved at min eks altid vil være i mit liv og ar min kæreste på et vist plan altid vil være nødt til at tage stilling til denne "anden" familie. Han har også flere gange hentydet til at jeg har begået en fejl ved at få min datter da det jo ikke er endt ud som det skulle (hvilket jeg er sur over) :angry Men samtidig er han rigtig sød, og jeg ved også godt at det ikke kan være nemt for ham at være kærester med mig. Jeg ved godt i tænker at jeg skulle have ventet med at indgå i et nyt forhold, men jeg har ikke haft et "aktivt" forhold til nogen i år, og jeg synes heller ikke jeg kan blive ved med at vente med at leve mit liv.

Ud over alt dette har jeg ikke noget job. Jeg har fornyligt været i et vikariat hvor jeg regnede med at blive forlænget - men i sidste øjeblik kunne det alligevel ikke lade sig gøre og nu er jeg arbejdsløs (rigtig opslidende forløb hvor jeg ventede længe på svar fra min arbejdsgiver) :( Jeg er røget direkte ud i aktivering da jeg var på dagpenge en kort periode inden dette vikariat. Pt. er det dog kun et par timer om ugen, men snart bliver det fuld tid! Jeg er rigtig ked af min uddannelse og føler slet ikke det er min rette hylde. Jeg har derfor fundet en uddannelse jeg gerne vil ind på. Problemet er bare at jeg mangler et par måneders erhverserfaring før jeg kan søge ind på denne kandidat. Der er kun optag 1 gang årligt, og der er ansøgningsfrist i september. Så jeg ved ikke engang om jeg kan søge ind i år :boo

Nu har jeg så også fået konstateret celleforandringer på livmoderhalsen og skal ind og have lavet keglesnit snart. Dette forløb har været fuld af mangelfuld/forkert info, hvilket har medført rigtig mange følelsesmæssige rutsjeture. Jeg tror der går mellem 3-4 uger efter operationen før jeg får af vide om de har fået fjernet alle celleforandringerne, så denne ventetid bliver svær :(

Jeg kan mærke på mig selv at jeg i denne stuation (keglesnittet) mest af alt har brug for støtte fra min eks kæreste - hvilket jeg også får. Men det bekymrer mig og forvirre mig. Selvom jeg VED at vi ikke kan finde sammen igen så bliver jeg så ked af det og nærmest i tvivl igen, da ingen andre kan give mig det som han kan. Min nye kæreste prøver også at støtte mig, men han giver mig bare ikke helt det jeg har brug for og har lidt svært ved at sætte sig ind i det, hvor min eks straks blev bekymret og ked da han fik det af vide. Min kæreste har heller ikke spurgt om han skulle tage med. Jeg ved ikke om det er noget man kan forvente? Men tilbuddet ville have været rart.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal tackle alt dette her, der er rod på ALLE linier. Og samtidig skal jeg være en god mor for min lille pige! Jeg er død bekymret for operationen, og endnu mere bange for resultatet af vævsprøven. Jeg orker simpelthen hen ikke at skulle forholde mig til tidsfrister, ansøgninger og aktivering mht. jobcenter og a-kasse. Jeg vil rigtig gerne have et job snart, når jeg er kommet ovenpå igen efter op. Og samtidig har jeg også brug for den erhverserfaring hvis jeg vil søge ind på uddannelsen. Men jeg orker bare ikke at blive dunket oven i hovedet hele tiden fra jobcenteret. Selvom jeg kun har mødt søde personer derinde, så er det et kæmpe pres og jeg ved jo at jeg snart ender i fuldtidsaktivering, hvilket jeg slet ikke kan overskue! Jeg har overvejet at bede om en længere varende sygemelding fra min læge så jeg kan få en pause og få tid til at komme mig psykisk oven på alt dette - specielt celleforandringerne. Men det føles bare så ydmygende, og derudover har jeg en rigtig dum læge som før har nægtet at hjælpe mig.

Seriøst - what to do!?? :unsure :huug

[Guest baby2011]

Sikke en masse du gennemgår i øjeblikket :kram2 Jeg kan godt forstå det hele må være noget rod, når din ekskæreste endnu ikke har et sted at bo.. Men jeg kan ikke lade vær at tænke på, at du skriver nogle gange, at i ikke kan finde sammen igen, men som læser er jeg ikke overbevist :) Jeg tror stadig der florerer nogle følelser hos jer, som en anden kæreste ikke kan leve op til. Har i snakket om noget parterapi eller andre hjælpemidler til, at finde ud af det igen ??

Jeg kender et par stykker der har fået lavet et keglesnit og det er jo langt fra en kræftsygdom, hvis det er det du tænker på :( Det er fint at der er taget prøver og du skal have lavet et keglesnit, så de kan få bugt med celleforandringerne. Hvad er det da der er gået galt ??

Jeg kan ikke rigtig give nogle gode råd ang din nuværende kæreste, da jeg tror du skal fokuserer på dit forhold til din eks :)

Håber du kan bruge det til noget :kram

[Forunderligt]

Du lyder godt nok hårdt presset, jeg tror du skal passe på det ikke ender ud i depression eller lignende, husk at tænke på dig selv, og hvis det er svært så tænk på din datter, som har brug for en glad mor. Jeg ville da ønske jeg lige ku fiske noget hjælp ud af ærmet til dig, for jeg tænker at du har brug for den nu, så tingene ikke blir endnu sværere. Jeg ved ikke om vejen er gennem din læge som du er inde på, men hvis det er hvad du ønsker og din læge ikke vil hjælpe dig er det måske tid at tænke på at skifte læge?

Nu kender jeg dig kun fra dette korte indlæg men umiddelbart tænker jeg, at du må se at komme på afstand af din ex. Du kan ikke opbygge et nyt forhold på rimeligt grundlag så længe I stadig bor sammen og du også bruger ham som ven eller støtte. Du skriver at du ikke føler der er andre som kan give dig det som din ex gør - jeg tror du tar rigtig meget fejl. Du er måske ikke færdig med at sige farvel til ham og der er sikkert noget han har givet dig, men når forholdet har været så svært, så er der bestemt også meget vigtige ting som mangler (jeg ved jo ikke præcis hvad). Og der ER andre mænd der ude som kan give dig noget bedre, som kan være der for dig sådan som du har brug for, der er bare ingen vej til dit hjerte når din ex står og blokerer som han gør lige nu. Det kan simpelthen ikke passe at i blir NØDT til at bo sammen. Hvis din ex ikke får fingeren ud må du selv se dig om efter noget, eller finde noget til ham, det kan jo evt. bare være noget midlertidigt. Men han skal ud af din hverdag og ud af dit system, så du kan finde din egen styrke og finde ud af om du har eller ikke har en fremtid med din nye kæreste. Jeg vil råde dig til at bruge veninder og familie og få snakket om de ting som kører i ring for dig, kom ud og vær sammen med andre mennesker sammen med din datter (eller alene når du kan) og få nogle gode oplevelser og nogle dybe snakke.

Håber ikke du syns jeg er hård, men brug mine råd eller ideer hvis du vil, jeg har selv været igennem skilsmisse og håbløse parforhold inden jeg endelig fandt en mand som har hele pakken og behandler mig godt. Det er vanvittig hårdt at gå igennem men det hjælper hvis man kan bruge sine venner eller familie, og det hjælper at tænke at det nok skal vende et sted. Rigtig meget held og lykke med helbred, job, bolig og parforhold!

:kram

[Little Miss]

Lidt tanker fra mig...

Jeg har selv været i et forhold på 8 år hvor de sidste år ikke var sjove. Jeg valgte at flytte hjem til mine forældre en periode indtil jeg fandt et sted at bo. Her kunne kommunen hjælpe. Men det vigtigste var og er også for dig at i får afstand. Kommer væk fra hinanden og den hverdag i har haft i mange år - og stadig har.

Din eks må sgu da kunne finde et eller andet. Eller nogle venner eller familie. Der er altid muligheder så på mig virker det altså som en undskyldning til at tingene forbliver som de er...

Ang din nye kæreste er jeg ikke i tvivl om han bare er en rebound. Men dette behøver ikke være en dårlig ting. Han kan give dig lidt hygge og omsorg. Men du ved (og siger selv) at du ikke helt tror på det. Og det er jeg enig i. Du skal på ingen måde på nuværende tidspunkt binde dig til en anden nu. Du er nødt til at få styr på dig selv først.

Jeg har selv fået lavet et keglesnit for omkring 12 år siden. Jeg havde stadie 3 som er stadiet inden reel livmoderkræft. Det var uden problemer og der har intet været siden. Lægerne/gynækologen fjerner kun så meget som er nødvendigt men nok til de er sikre på alt er fjernet og skulle det vise sig der er lidt tilbage kan man få et mere. Det skal nok gå.

Og en sidste ting... Selvfølgelig reagere din eks meget på nyheden om dit keglesnit. Selvom i ikke fungere som par har i stadig en fortid sammen og nogle følelser som altid vil være der. I har delt mange år sammen. Så det ser jeg som helt naturligt.

At din kæreste ikke reagere tror jeg er en blanding af at han ikke ved hvad han skal (hvilket er skod) men også dine følelser som jeg er ret sikker på gør hans reaktion værre i dit hovedet end den måske er. Vi kvinder har en tendens til at fortolke. Måske skulle du bare spørge ham om han ikke nok vil tage med som støtte. Mænd er desværre ikke tankelæsere og har ikke de samme behov som os kvinder. Måske tror han at du helst ikke vil have ham med.

[Guest]

Puh ha :kram jeg er sygemeldt og ja det er så ydmygende at bede om det, men det mest stressende jeg nogensinde har prøvet er at være arbejdsløs (er sygemeldt i forbindelse med barsel pga blodtrykket) - derfor så smid håndklædet i ringen og bed om den sygemelding, hvis ikke du får den så ring til en anden læge og fortæl dem om din situation - du kan altid betragte det som en præventiv sygemelding FØR du bliver rigtig syg... Ellers er jeg meget enig i hvad Saga har skrevet...

[NewMom]

Tusinde tak for alle jeres svar! Det betyder meget midt i alt det her, og jeg kan bruge alt hvad i skriver :)

Sikke en masse du gennemgår i øjeblikket :kram2 Jeg kan godt forstå det hele må være noget rod, når din ekskæreste endnu ikke har et sted at bo.. Men jeg kan ikke lade vær at tænke på, at du skriver nogle gange, at i ikke kan finde sammen igen, men som læser er jeg ikke overbevist :) Jeg tror stadig der florerer nogle følelser hos jer, som en anden kæreste ikke kan leve op til. Har i snakket om noget parterapi eller andre hjælpemidler til, at finde ud af det igen ??

Jeg kender et par stykker der har fået lavet et keglesnit og det er jo langt fra en kræftsygdom, hvis det er det du tænker på :( Det er fint at der er taget prøver og du skal have lavet et keglesnit, så de kan få bugt med celleforandringerne. Hvad er det da der er gået galt ??

Jeg kan ikke rigtig give nogle gode råd ang din nuværende kæreste, da jeg tror du skal fokuserer på dit forhold til din eks :)

Håber du kan bruge det til noget :kram

Jeg er sikker på at det ikke går med min eks kæreste desværre :( Han har været min klippe, og jeg har elsket ham utrolig højt (og jeg elsker ham stadig), men han står i vejen for min udvikling. Jeg var igennem nogle svære år da jeg mødte ham, og vi brugte hinanden til at gemme os fra verdenen. Men nu er jeg vokset og jeg bevæger mig længere og længere ud i verden, og den proces kan jeg ikke have sammen med ham. Jeg er en anden nu og jeg vil et andet sted hen :( Jeg tør mere og jeg har besluttet mit til at mit liv skal være anderledes nu.

Mht keglesnittet så har infoen været rigtig dårlig. Først fik jeg afvide fra min læge at det var atypiske celler (den mindst alvorlige form for celleforandringer). Jeg fik et chok men tog det ikke videre seriøst da atypiske celler kan skyldes alt, fx infektion, og gå i sig selv igen. Pga. alt det andet rod gik der derfor et godt stykke tid inden jeg fik bestilt tid til biopsi hos gynækologen. Hos gynækolog fik jeg så afvide at celleskravet havde vist en af de værste typer af celleforandringer - adenokarsinom. Kæmpe chok, som jeg slwt ikke var forbededt på. Efter 14 dage fik jeg så svar fra biopsien som sagde keglesnit. Jeg modtog et meget mærkelig brev fra hospitalet som ikke nævnte noget om keglesnit og der var ingen info overhovedet. Der stod bare at jeg skulle til en forundersøgelse hvorefter der ville blive lagt en behandlingsplan. Så igen blev jeg rigtig bange for at jeg slet ikke skulle have keglesnit, men at det var meget værre og måske havde udviklet sig til decideret kræft. Jeg har nemlig ikke fået af vide fra gynækologen præcis hvad min biopsi sagde. Jeg fandt så ud af at det var fordi min læge/gynækolog havde bestilt fuld narkose til mig så "forundersøgelsen" var bare en samtale. Jeg har så bare ikke bedt om fuld narkose, og fik det lavet om til lokalbedøvelse.

Jeg er simpelthen så nervøs for at de ikke får fjernet det hele.

Du lyder godt nok hårdt presset, jeg tror du skal passe på det ikke ender ud i depression eller lignende, husk at tænke på dig selv, og hvis det er svært så tænk på din datter, som har brug for en glad mor. Jeg ville da ønske jeg lige ku fiske noget hjælp ud af ærmet til dig, for jeg tænker at du har brug for den nu, så tingene ikke blir endnu sværere. Jeg ved ikke om vejen er gennem din læge som du er inde på, men hvis det er hvad du ønsker og din læge ikke vil hjælpe dig er det måske tid at tænke på at skifte læge?

Nu kender jeg dig kun fra dette korte indlæg men umiddelbart tænker jeg, at du må se at komme på afstand af din ex. Du kan ikke opbygge et nyt forhold på rimeligt grundlag så længe I stadig bor sammen og du også bruger ham som ven eller støtte. Du skriver at du ikke føler der er andre som kan give dig det som din ex gør - jeg tror du tar rigtig meget fejl. Du er måske ikke færdig med at sige farvel til ham og der er sikkert noget han har givet dig, men når forholdet har været så svært, så er der bestemt også meget vigtige ting som mangler (jeg ved jo ikke præcis hvad). Og der ER andre mænd der ude som kan give dig noget bedre, som kan være der for dig sådan som du har brug for, der er bare ingen vej til dit hjerte når din ex står og blokerer som han gør lige nu. Det kan simpelthen ikke passe at i blir NØDT til at bo sammen. Hvis din ex ikke får fingeren ud må du selv se dig om efter noget, eller finde noget til ham, det kan jo evt. bare være noget midlertidigt. Men han skal ud af din hverdag og ud af dit system, så du kan finde din egen styrke og finde ud af om du har eller ikke har en fremtid med din nye kæreste. Jeg vil råde dig til at bruge veninder og familie og få snakket om de ting som kører i ring for dig, kom ud og vær sammen med andre mennesker sammen med din datter (eller alene når du kan) og få nogle gode oplevelser og nogle dybe snakke.

Håber ikke du syns jeg er hård, men brug mine råd eller ideer hvis du vil, jeg har selv været igennem skilsmisse og håbløse parforhold inden jeg endelig fandt en mand som har hele pakken og behandler mig godt. Det er vanvittig hårdt at gå igennem men det hjælper hvis man kan bruge sine venner eller familie, og det hjælper at tænke at det nok skal vende et sted. Rigtig meget held og lykke med helbred, job, bolig og parforhold!

:kram

Jeg synes ikke du er hård, det er super dejligt at få noget respons.

Jeg ved godt at det er noget rigtig rod at vi stadig bor sammen, for det er fuldstændig umuligt at starte en ny hverdag, og specielt et nyt forhold op, når man stadig lever som familie. Selvfølgelig ville han kunne findeet værelse et sted, men det synes jeg bare ikke er fair for hverken ham eller vores datter. Hun kan jo ikke bo sådan og så bliver der endnu flere "skift" i hendes liv. Vi/jeg har også prioriteret at han skal have en lejlighed tæt på, jeg kan simpelthen ikke holde ud hvis han flytter alt for langt væk, når han formegentlig kommer til at have vores datter halvdelen af tiden. Men jeg ved godt at "nøglen" sikkert ligger her.

Øv, det er bare så hårdt. Og min kæreste rejser lige om lidt (6 uger) og det er umuligt at finde ud af om vi skal fortsætte når vi har så dårlige muligheder for at have et rigtigt forhold. Men det ville nok være dumt at tage den chance og lade ham flytte til DK.

Lidt tanker fra mig...

Jeg har selv været i et forhold på 8 år hvor de sidste år ikke var sjove. Jeg valgte at flytte hjem til mine forældre en periode indtil jeg fandt et sted at bo. Her kunne kommunen hjælpe. Men det vigtigste var og er også for dig at i får afstand. Kommer væk fra hinanden og den hverdag i har haft i mange år - og stadig har.

Din eks må sgu da kunne finde et eller andet. Eller nogle venner eller familie. Der er altid muligheder så på mig virker det altså som en undskyldning til at tingene forbliver som de er...

Ang din nye kæreste er jeg ikke i tvivl om han bare er en rebound. Men dette behøver ikke være en dårlig ting. Han kan give dig lidt hygge og omsorg. Men du ved (og siger selv) at du ikke helt tror på det. Og det er jeg enig i. Du skal på ingen måde på nuværende tidspunkt binde dig til en anden nu. Du er nødt til at få styr på dig selv først.

Jeg har selv fået lavet et keglesnit for omkring 12 år siden. Jeg havde stadie 3 som er stadiet inden reel livmoderkræft. Det var uden problemer og der har intet været siden. Lægerne/gynækologen fjerner kun så meget som er nødvendigt men nok til de er sikre på alt er fjernet og skulle det vise sig der er lidt tilbage kan man få et mere. Det skal nok gå.

Og en sidste ting... Selvfølgelig reagere din eks meget på nyheden om dit keglesnit. Selvom i ikke fungere som par har i stadig en fortid sammen og nogle følelser som altid vil være der. I har delt mange år sammen. Så det ser jeg som helt naturligt.

At din kæreste ikke reagere tror jeg er en blanding af at han ikke ved hvad han skal (hvilket er skod) men også dine følelser som jeg er ret sikker på gør hans reaktion værre i dit hovedet end den måske er. Vi kvinder har en tendens til at fortolke. Måske skulle du bare spørge ham om han ikke nok vil tage med som støtte. Mænd er desværre ikke tankelæsere og har ikke de samme behov som os kvinder. Måske tror han at du helst ikke vil have ham med.

Ja han kunne nok godt flytte hjem til sin familie, men det skal han jo ikke. Hvad så med vores datter? Hvis jeg presser for meget på ender han med at tage en lejlighed der er meget længere væk fra mig en jeg ønsker, og det vil bare have sådan en negativ indvirkning på vores liv i mange år fremad. Jeg er sikker på at han ville blive der hvis han først fandt en lejlighed, og ikke flytte tættere på som jeg ønsker.

Jeg ved ikke om min kæreste er en rebound. Måske er han? Jeg tør ikke satse for meget på det som det er nu. Jeg har ikke den følelse af at jeg er sikker på at er "the one" og at jeg virkelig ønsker at fortsætte. Men måske er det fordi jeg ikke har resourcerne til at bygge et forhold op nu.

Jeg håber at keglesnittet kommer til at gå godt.

Puh ha :kram jeg er sygemeldt og ja det er så ydmygende at bede om det, men det mest stressende jeg nogensinde har prøvet er at være arbejdsløs (er sygemeldt i forbindelse med barsel pga blodtrykket) - derfor så smid håndklædet i ringen og bed om den sygemelding, hvis ikke du får den så ring til en anden læge og fortæl dem om din situation - du kan altid betragte det som en præventiv sygemelding FØR du bliver rigtig syg... Ellers er jeg meget enig i hvad Saga har skrevet...

Tak skal du have. Og ja det er super stressende at være arbejdsløs :( Jeg er også bange for at jeg ender med at ryge ned i et sort hul hvis det fortsætter på denne måde. Håber jeg får en god samtale med lægen, men jeg frygter det!

God bedring til dig også.

[Guest baby2011]

Tusinde tak for alle jeres svar! Det betyder meget midt i alt det her, og jeg kan bruge alt hvad i skriver :)

Jeg er sikker på at det ikke går med min eks kæreste desværre :( Han har været min klippe, og jeg har elsket ham utrolig højt (og jeg elsker ham stadig), men han står i vejen for min udvikling. Jeg var igennem nogle svære år da jeg mødte ham, og vi brugte hinanden til at gemme os fra verdenen. Men nu er jeg vokset og jeg bevæger mig længere og længere ud i verden, og den proces kan jeg ikke have sammen med ham. Jeg er en anden nu og jeg vil et andet sted hen :( Jeg tør mere og jeg har besluttet mit til at mit liv skal være anderledes nu.

Mht keglesnittet så har infoen været rigtig dårlig. Først fik jeg afvide fra min læge at det var atypiske celler (den mindst alvorlige form for celleforandringer). Jeg fik et chok men tog det ikke videre seriøst da atypiske celler kan skyldes alt, fx infektion, og gå i sig selv igen. Pga. alt det andet rod gik der derfor et godt stykke tid inden jeg fik bestilt tid til biopsi hos gynækologen. Hos gynækolog fik jeg så afvide at celleskravet havde vist en af de værste typer af celleforandringer - adenokarsinom. Kæmpe chok, som jeg slwt ikke var forbededt på. Efter 14 dage fik jeg så svar fra biopsien som sagde keglesnit. Jeg modtog et meget mærkelig brev fra hospitalet som ikke nævnte noget om keglesnit og der var ingen info overhovedet. Der stod bare at jeg skulle til en forundersøgelse hvorefter der ville blive lagt en behandlingsplan. Så igen blev jeg rigtig bange for at jeg slet ikke skulle have keglesnit, men at det var meget værre og måske havde udviklet sig til decideret kræft. Jeg har nemlig ikke fået af vide fra gynækologen præcis hvad min biopsi sagde. Jeg fandt så ud af at det var fordi min læge/gynækolog havde bestilt fuld narkose til mig så "forundersøgelsen" var bare en samtale. Jeg har så bare ikke bedt om fuld narkose, og fik det lavet om til lokalbedøvelse.

Jeg er simpelthen så nervøs for at de ikke får fjernet det hele.

Det er da også noget rod de har fået lavet der :( Du skal tage og ringe til din læge og fortælle at du er rigtig bange og få ham/hende til, at forklare dig helt nøjagtigt hvad der skal ske og hvordan celleforandringerne ser ud, for du forstår ikke hvad de har skrevet. Så er jeg sikker på din læge kan give dig det svar du søger :) Det heller ikke let hvis en siger A og en anden siger B..

Det du skriver om din exkæreste for også mig til at sige, at du må væk fra ham nu og få gerne hjælp til det. Det er flot du kan se den forandring det vil være for dig, hvis du forlader ham helt. Jeg tror også du vil have rigtig godt af at komme væk og starte dit helt nye liv. :kram2

[NewMom]

baby2011: Tak igen for dit svar :kram2

Jeg har nu fået lavet keglesnittet og har det en del bedre psykisk :) Men men men... så kom min eks med blomster til mig da jeg kom hjem fra hospitalet. Jeg begyndte sku at tude bagefter :boo Jeg kan ikke forklare det, men jeg har bare så meget brug for ham når jeg har det skidt, og han giver mig lige det jeg har brug for.

Han tilbød også straks at køre mig til hospitalet og aflyste den sommerfest han skulle have været til om aftenen for at tage sig af vores datter. Det er bare så svært! Jeg elsker ham jo stadig og har brug for ham, men som par er vi bare rigtig langt fra hinanden :(

Og min kæreste, ja han gør jo ikke rigtigt noget andet end at snakke med mig om det hvilket også gør at han ryger længere ud i kulissen da han simpelthen bliver en smule overflødig midt i alt det svære jeg står i nu.

Jeg ved stadig ikke med lægen. Jeg har læst på et andet forum at det ikke er særlig festligt at være på dygedagpenge heller, så jeg ved ikke engang om det vil give mig den fred jeg har brug for.

[Guest cmbk]

Jeg tror du har brug for at finde dig selv lidt. Uden alle mulige forstyrrelser i form af din kæreste og din ekskæreste. Du lyder som om, at du er vildt stresset over at skulle være til stede for din eks, din kæreste og din datter - Hvad med at være til stede for dig selv? Og mærk ordentligt efter inden i dig selv.... Hvad vil DU? Det er iorden, at tænke på sig selv.