Modbydelige mareridt

[Barbamama]

Adr, jeg havde et klamt mareridt i nat... Har ikke engang lyst til at fortælle, hvad jeg drømte :boo Men jeg hvirvlede rundt i sengen som en sindssyg og jeg kan huske, at jeg har råbt både "nej" og "hjælp" indtil min mand vågnede og fik mig vækket og fik mig til at indse at det bare var en drøm... Men føj, det var væmmeligt. Havde hjertebanken længe efter og havde det bare rigtig træls :( Og det er desværre langt fra første gang, at det sker <_<

Ikke at jeg ved, hvordan jeg skulle komme mareridtene til livs, hvis det var, men er der nogen der ved, hvordan mareridt evt. påvirker ens ufødte baby? :unsure Jeg synes nemlig at lillemanden var MEGET aktiv efter at jeg var faldet til ro i nat. Det er han godt nok også på andre tidspunkter, men jeg kan ikke lade være med at tænke om han måske blev lige så bange, som jeg gjorde? :(

[Guest]

Tror din puls og adrenalin påvirker ham, men ellers ved jan jo ikke hvad der er sket i din drøm. Har hørt at drømme kan virke meget meget intense i graviditeten så mon ikke det er derfor. jeg har også haft nogle meget meget virkelige drømme, hvor der lige går lidt tid inden jeg forstår at det jeg lige oplevede altså var en drøm, når jeg vågner.

[Havbaek]

Som Majs er inde på, har din bette dreng nok kunne mærke at du var oppe og køre, og det nok er det han har reageret på. Tror ikke det påvirker ellers på andre måder.

Kender godt det med de mareridt. Jeg har også selv nogle grimme nogle til tider, og enkle har jeg haft siden barnsben. Heldigvis er der langt mellem de væreste af dem, men når de så kommer så drømmer jeg dem i flere dage i træk.

Tror bare det er vigtigt du efter sådan en mareridt forsøger så vidt muligt at slappe af igen, enten ved at læse en bog eller blive nusset af manden på maven eller hvad du nu lige kan lide der kan aflede dine mareridt tanker. For det er bestemt ikke sjovt.

:kram