Fru_Simonsen

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    280

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Fru_Simonsen

  1. Besvaret

    Jeg kan klart anbefale at i kontakter Jordemoder-centeret her i Århus (skejby). De har kontakt til samtlige gravide i århus og har endda også erfaring med at få fødsler filmet, da de har en fotograf tilknyttet som er på jagt efter en hjemmefødsel de kan bruge til deres hjemmeside.

     

    Find dem på Skejbybaby.dk

     

    Pøjpøj!! :)

  2. Besvaret

    åh, det er simpelthen sådan en smagssag! :)
    Hvem er du som person? - Vil du have komfort eller luksus? Hvad er dit budget? osv.osv.osv.

     

    Personligt:
    Jeg vil gerne have en klassisk stilren barnevogn. Ensfarvet. Let at kører med. Punkterfrie dæk (jeg ved af erfaring, at man bare render ind i punkteringer på de mest rådne tidspunkter). Rummelig - 97 cm liggemål, så den kan bruges længe.

     

    Derfor har jeg købt Odder. En brugt - da budgettet ikke var til en ny vogn denne gang- og den vi har fra sidst ikke duer mere.

    Jeg har før haft vogne fra billigere og ikke så kendte mærker og kendetegnet er: Dårlig kvalitet. Billige dele, der går i stykker, ruster, bliver skæve, falmer osv. - Det gider jeg personligt ikke. Min første barnevogn nogensinde var en kombivogn fra Trille. Jeg var SÅ ked af den, at den blev byttet ud efter 2 mdr. :( Så jeg købte den billige wonder XL fra babysam, da jeg ikke havde råd til andet dengang, og ja, den er fin - overholder faktisk langt henad vejen de kriterier jeg har - men der er altså ikke brugt særlig meget tanke på materialevalget.

     

    Derfor elsker jeg den Oddervogn jeg har købt. Åh den er lækker! :) Ikke noget "billigt" bras - men klassisk flot og med et extream stel :wub og til den sølle pris af 3500kr. - de koster 10-11k fra nye.

     

    Drømmevognen er en Odder Zip - som man selv kan designe farve på, osv. men den er helt uden for rækevidde, pengemæssigt for os :)

  3. Besvaret

    Jeg har været ude og købe en ny- brugt barnevogn :) Den gamle vi har, egner sig kun som altan-vogn, så nu er jeg indehaver af en flot og særdeles velholdt Odder classic, med xtream stel. Er SÅ glad for den! Gav kun 3500kr. det var et røverkøb <3

     

    Vi mangler stadig en del småting.. Har ikke overblikket endnu. Det regner jeg med at få her i november måned.

    Næste projekt er at finde et væghængt puslebord, og en krybbe der kan kobles på vores sengestel så jeg kan sove sammen med baby :)

  5. Besvaret

    Nårh SDB :kram Jeg kan godt forstå det hele virker en smule skræmmende og "uoverskueligt". Det som du ikke tager højde for (naturligt nok) er, at når du først havner i situationen, så oplever du alting anderledes. Verdnen bliver indskrænket til KUN at være dine veer og det der sker liige omkring dig. Den der rationelle handlekraftige kvinde der normalt sidder bag roret bliver erstattet af en følende kvinde, der i dén grad er blottet og i sine følelsers vold. Det bliver en stor og spændende oplevelse - og du kán godt! :) <3 og det bliver SÅ stor en oplevelse :)

  6. Besvaret

    Jeg har spurgt min meget gode veninde om hun vil agerer praktisk hjælper/barnepige til fødslen- og det tygger hun nu på.

     

    Jeg har talt meget med faderen omkring det, efter jeg oprettede denne tråd, og han er fuldstændig afslappet og synes det lyder som en rigtig god løsning - hvilket jeg er lettet over. Vi har talt om hvor meget han skal være ved mig og hvor meget han skal tage sig af praktiske ting, og børnene- og der er vi heldigvis enige om, at det ikke er nødvendigt at han sidder ved siden af mig før til aller sidst i fødslen, når det bliver rigtig slemt og jeg skal presse barnet ud. - Vi har trods alt født 2 børn sammen nu, og ved hvordan hinanden reagerer :) Desuden har jeg JM helt for mig selv- så jeg kommer ikke til på noget tidspunkt at være alene.

     

    Ifht. at forberede børnene, så er det bare vigtigt at de bliver forberedt i børnehøjde. Jeg vil på ingen måde involverer dem en helt masse, og at de skal sidde på række og kigge på (jeg ved ikke helt hvad i hver især tænker at en hjemefødsel inkl. ældre børn indebærer). De kan være i huset som normalt, indtil vi når et til et hvist punkt i fødslen- så skal de fortrække op på førstesalen, så jeg kan føde i fred. Jeg vil self. tale med dem om at jeg får ondt i maven, og måske råber lidt - at der er blod når en baby bliver født og alt sådan noget. Jeg skal nok finde ud af hvordan jeg bedst får dem forberedt, så de ikke kommer ud med "traumer" over det- for det er sef. slet ikke interresseret i. Men jeg forestiller mig vitterligt en ret ukompliceret vandfødsel, imens børnene sidder og ser tegnefilm el. lign. Man kán godt lukke døren til børneværelset hvis jeg bliver lidt højlydt osv. så jeg tror egentlig ikke, at de vil opleve det som en negativ situation.

    Skulle der opstå en akut situation, så har vi barnepigen sammen med børnene. og de skal sef. bare blive herhjemme i trygge omgivelser imens vi tager ind på hospitalet og føder- eller jeg bliver lappet, alt efter hvad situation vi havner i. Det tænker jeg ikke der er nogen "ben" i.

     

    Jeg kan mærke at det her bare er det rigtige at gøre- og jeg glæder mig rigtig meget til at tale med en JM om det. Jeg krydser fingre for at jeg kan komme til at føde med den samme hjemmefødselsJM igen <3

  7. Besvaret

    Søde Girly1988 :kram

    Den sårbarhed, er bare så god (selvom du ikke føler det sådan lige nu). Du er ved at blive mor <3 Den omsorg og ked-af-det-hed du føler er en del af det at blive mor <3

     

    Hvis du ikke lige står og har nogen veninder der er på samme "stadie" som dig, i dit liv lige nu- så kan jeg varmt anbefale at du opsøger nogle fora, hvor du kan mødes med andre i din situation. Fx via online fora som dette :) Måske er der andre førstegangsfødende fra denne terminsgruppe, som bor i nærheden- måske findes der andre?

     

    Prøv at undersøge mulighederne. Det er SÅ rart at have nogen at dele tankerne med, om alt det nye der skal ske, og de følelser man har.. Du får først tildelt en mødregruppe efter fødslen- som du kan bruge til samme formål- så det kan godt betale sig at være lidt proaktiv allerede nu :)

    - Jeg tror egentlig ikke det er fordi folk ikke har interesse, men nok mere at man er så opslugt af sit eget liv- og hurtigt glemmer hvordan det var at være førstegangsfødende/mor <3 Jeg tror at hvis du åbner lidt op omkring dine følelser, fx til veninder som måske har børn i forvejen- så vil de modtage det med åbenhed og omsorg. Det kan godt være svært at være veninde til en førstegangsfødende, for man vil heller ikke "blande sig" og være skyld i at hun føler at man belærer eller andet i den dur. Så prøv at tage initiati til at snakke om dine bekymringer- måske er du slet slet ikke så alene som du føler dig indimellem :kram

  8. Besvaret

    Projekt Baby 2014,

     

    Øv, sikke et trælst JM besøg :kram

    - Har du nogensinde set en fødsel? :) Der findes et væld af private fødselsvideoer på fx youtube som du kan se, og som giver dig en bedre fornemmelse af hvordan en fødsel kan være. Derudover er der hjemmesiden skejbybaby.dk som er en rigtig god side at klikke rundt på. Der ligger også en fødefilm, som er lavet af en prof. fotograf, som er smadder flot og "dokumentar-agtig". Han filmede faktisk min sidste hjemmefødsel, netop fordi den gerne skulle på hjemmesiden - det blev dog ikke til noget (og er en anden snak) men vi har filmen :)
    Jeg kan sef. ikke få lov til at linke- men prøv at søge på "fødefilm" under skejbybaby.dk så kommer den frem :)

    - Jeg kan godt forstå du gør dig en heeelt masse tanker omkring din fødsel. Alt muligt, popper op..

    Jeg oplever en fødsel som en "rejse". På ét eller andet tidspunkt starter den- og indtil den er slut, så er du på din helt personlige oplevelses-"ferie", i en tid og et rum/en bobbel som ingen kan bryde ind i. Det er en meget speciel følelse - men en god følelse.

     

    En fødsel har flere faser. Og hvor lang tid hver fase tager, kan man aldrig vide på forhånd. Alle fødsler er forskellige- men faserne er de samme.

     

    Optakten:

    Det her er ikke en fase i sig selv, men kan være et langstrækt modningsforløb, op til den aktive fødsel hvor kvinden oplver øget træthed, øget udflåd, øget plukveer, øget bækkensmerter, øget tankemylder omkring den fortstående fødsel. Her kan både forekomme tegnblødning (fordi livmodermunden modner sig) og plukveer- endda nogen gange "forvand" - som er den yderste hinde der springer- dog uden at hele vandet går, og der kan gå varierende tid fra dette sker, inden fødslen går rigtigt igang.

     

    Fase 1 - fødslen starter

    I starten når veerne starter, eller vandet går og man får de første sammentrækninger, er man helt klar i hovedet og kan snakke og lave praktiske ting (som fx at skynde sig at pakke tasken til fødegangen). Smerteniveauet opleves meget forskelligt, men langt de fleste føler dette som at blive nevet hårdt i armen. Det er til at holde ud- men man ved godt at nu er det gået igang. Der kan være rigtig længe imellem de begyndende veer = over 10 min. og komme med uregelmæssigt interval dvs. med 5-9-3-8-6-4 min imellem osv.

     

    Så længe man er her, gælder det om at få de sidste praktiske forberedelser i orden- og så skal den fødende indstille sig på at nu er det nu. Dvs. find en stilling hvor du kan slappe HELT af i kroppen. Tag noget løst tøj på- noget der er behageligt. Tag lidt at drikke, eller en bid brød. Prøv at falde til ro - ikke noget med at rende forvildet rundt og lave alt muligt. Nu skal du føde, og du skal være god ved dig selv = rolig og fokuseret.

     

    Her kan man være i mange timer. Særligt som førstegangsfødende.

    Du skal vide at: Jo bedre du er til at "åbne op" for smerten når den kommer- dvs. accepterer den. Slappe af i dine muskler dybt i maven, armene, kæberne osv. og bare trække været laaaaangsomt (ikke holde det!), jo hurtigere vil du åbne dig cm-mæssigt.

    Jo mere du spænder (dette gælder alle muskler i kroppen) og tænker en masse tanker, snakker, bekymrer dig, går rundt osv.- jo længere tid tager det.

    Mentalt handler det om, at man vænner sig til smerten. en smerte der er i dette stadie, er for de fleste udholdelig, men mange bekymre sig om hvad der går dem i møde og hvor lang tid det tager. Prøv at droppe ALLE sådan nogle tanker, og bare "vær i nuet" med de veer du nu engang har. Stol på at fødslen går helt som den skal, at alt er normalt og de veer der kommer, hjælper dig på vej til at se dit barn.

     

    Personligt bruger jeg denne fase til fylde vand i badekarret og så lægger jeg mig gerne i en seng og hviler med en pude imellem benene, eller flyder i karret eller ligger på sofaen. Lukkede økne. Tiden flyver. Dybe rolige vejrtrækninger. Ingen tanker.

     

    Fase 2: Intensivering

    Nu er du formentlig omkring de famøse 6 cm, og kan mærke at dine veer tager et kraftigt nyk, op i smerteniveau. Du oplever formentlig at du føler dig "presset" ifht. håndteringen af veerne, fordi de nu er så kraftige og kommer så ofte. Måske føler du ikke at du kan følge med. Bliver bange - siger "AV!" højt. Kigger panikken på din mand, og famler lidt efter noget at holde i.

     

    Det skal nok gå! Det her er normalt. Du kán godt klare det - vær venlig og positiv omkring din egen reaktion. Ingenting er forkert her- og det er ok, at du bliver bange og ked af det, hvis du gør det.

     

    Prøv at bevare den mentale fokusering, ro, åndedrættet, muskelafslapningen så godt du kan - du kommer til at miste fokus, kommer til at spænde, kommer til at holde vejret- og alle de ting du frarådes. Det gør ikke noget - bare bliv ved med at forsøge at vende til bage til roen- til overblikket. Hver ve-pause er en gave til dig- til mentalt at forberede dig, slappe af, vente på en ny ve- en ny udordring. Hvis du føler du skal spænde i dine muskler for at udstå smerten, så klem dine hænder om noget- men forsøg for alt i verden at lade dine ben, balder, mavemuskler og alt derinde være helt slapt. Så det KUN er veen der arbejder. Det gør rigtig ondt nu - og det kommer til at tage nogle veer før du omstiller dig og finder en god rytme igen. Men det kán lade sig gøre. Luk JM, og mand ude, hvis de kommer med alverdens gode forlsag om at du skal sidde på en bold- gå rundt eller andet. Du skal koncentrerer dig nu- og det er vigtigt du finder en stilling og et leje, som DU føler er behageligt. Husk at det er OK at sige til JM "lad mig være lige nu" eller "ti stille, tak" osv. - Mange JM're er særligt styrende i en fødsel når det er første gang, og når man har smerter, så følger man lettere en autoritet der siger man skal gøre ditdutdat, selvom man ikke har lyst. - Derfor: Prøv at stå ved det du har lyst til. Tal gerne med din mand om det her inden fødslen.

     

    Det er også nu, at langt de fleste vil ty til smertelindring- få det tilbudt af JM. Tag på forhånd stilling til om det er noget du ønsker eller ej. Bare vid, at fysisk kan du godt tåle at føde. Man giver smertelindringen for at give moderen det mentale overskud hun har brug for, for at arbejde med sine veer- man giver det ikke fordi den fødendes krop ikke kan tåle smerten. Hvis JM tilbyder, så vid at det er ok at sige "nej tak" - men vær forberedt på at du er "svag" i din overbevisning på dette tidspunkt- og let kommer til at sige ja- selvom du på forhånd faktisk havde besluttet ikke at modtage noget. I sådan et tilfælde er det en god ide at skrive det på ønskelisten til JM, inden du føder : ønsker ikke at blive tilbudt smertelindring. Så slipper du for dét dilemma- men kan altid bede om det.

     

    - Denne fase varer somregel ikke så længe. En håndfuld timer, alt efter hvor god du er til at arbejde med veerne. Igen- jo mere anspændt, bange osv. du er, jo mere trækker det ud.

     

    Vid, at langt de fleste fødende tigger om KS, græder, råber, skaber sig, mister fastningen osv. efter et par timer i denne fase. Det er normalt! Dette er den værste del af fødslen- og selv garvede fødere som jeg selv, er pænt ynkelige på dette stadige- lige før presseveerne :) Alt er ok. Du klarer det her, som du gør- lad være med at være hård ved dig selv her. Husk at det er en del af oplevelsen at føde. Man bliver presset ud et sted, man ALDRIG har været før mentalt og fysisk - og bagefter vil du formentlig føle en blanding af chok/overraskelse over hvad det er du lige har stået igennem, og forhåbentlig stolthed helt ind i marv og ben over at du faktisk klarede det. - Man føler også dyb respekt for alle andre der har gennemgået noget lignende, og mange igen føler sig brugt på alle måder. Det kommer an på din personlighed og oplevelse af fødslen, hvordan du har det i denne fase- og hvordan du tænker tilbage på denne fase.

     

    Fase 3- presseveerne begynder

    På ét eller andet tidspunkt, igennem de sygt intense og smertefulde veer, begynder de at ændre karakter. De føles anderledes. mindre intense- dine skrå og lige mavemuskler begynder helt ufrivilligt at trække sig sammen når der kommer en ve- og det presser nedad, og udad på en ny måde.

    Mange føler en hvis lettelse over presseveernes start, da de ikke er ligeså smertefulde.

    Men det er en ny følelse, og hurtigt kommer du helt ukontrollerbart til at presse af dig selv. Man kan slet ikke lade være.. Det er en overvældende følese- og mange føler måske her at de skal lave bummelum. Det er babyens hovede der har roteret, og nu trykker på endetarmen og er på vej ned og det sidste stykke ud, før fødslen er slut.

     

    Hvis du kan- så frigør dit haleben. Dvs. undgå rygleje hvis det er muligt. - Hvis du kan ligge på siden, stå på knæ og holde fast i hovedgærdet, eller flyde i vand, så gør det. Er du bare TRÆT nu, og kan ikke overskue andet end at ligge på ryggen, så forsøg at lette balderne fra underlaget ved at krumme dig sammen imens du presser. Dette gør udgangen nemmere for babyen, og sparer dit haleben fra evt. at brække. Det sker desværre nogengange - men tænk ikke så meget over dét. På dette stadie er du mentalt et sted, hvor nogen kunne stå og tisse på dig, uden at du ville ænse dem (næsten!) - man kan klare ufattelig meget, og mange oplever ikke deres bristninger/brækkede haleben osv. før bagefter.

     

    Her skal du bare give slip. Det kræver lidt mod at presse helt igennem ALT hvad du har af muskler i kroppen skal spændes og mase den her baby ud. Måske svider og brænder det i udgangen, måske slet ikke. Jeg har personligt aldrig følt at det gjorde ondt i huden at presse et barn ud- jeg mærker det som smerter i mine bækkenknogler (lidt svært at foklare). Hvis JM siger at du skal lade være med at presse, og gispe istedet- så lyt til hende! Hun hjælper dig med at undgå bristninger hvis hun kan. Hvis du ikke kan finde ud af at gispe, så sig "vis mig hvordan!", uanset om du synes det er fjollet eller ej. Jeg vidste ikke hvordan under min første fødsel- men da JM viste mig det, så hjælp det mig til ikke at presse så hårdt da hovedet kronede (dvs. passerede det bredeste punkt ved babys øre- og smuttede ud). Hvis du presser igennem her, risikerer du at få rifter og bristninger som 1. gangs.

     

    Enten føder du hovedet først, og ligger så- helt syrealistisk- med resten af babys krop indeni i dig, og venter på en ny presseve (du vil højest sandsynligt være totalt smertefri- dog øm, i denne vepause). Meget specielt øjeblik- når næste ve kommer presser du igen, og så er baby født <3

    Eller du får presset baby ud i 1 ve. smut!

    Det kommer an på hvor hårdt du presser. Første gang jeg fødte, pressede jeg i 45 min før han var født- og de andre 3 gange har jeg brugt 1 presseve til hovedet og 1 til kroppen- og har presset igennem alt hvad remmer og tøjler kunne trække. Er ikke sprukket nogen af gangene og ved nu pr. erfaring at selvom det er grænseoverskridende at presse (kan sammenlignes med at mase sin hånd imod et sømbræt- jo hårdere du presser jo mere ondt gør det) men det er også hurtigere overstået.

    Lyt til din egen krop her, og gør det som føles naturligt for dig.

     

    - Hvis man skal tale om en 4. fase, så er det nok når moderkagen bliver født. Du får en ny presseve, og JM ælter formentlig en knytnæve ned i dit maveskind og presser på din livmoder, for at hjælpe den. Det er ubehageligt- men her ligger du med din lille nus i armene, og er formentlig i en adrenalinrus, og husker det ikke bagefter som noget nævneværdigt :>

    -----

     

    Jeg ved ikke om det på nogen måde, var noget af det du sådan ledte efter, eller tænker på. Det er sådan jeg personligt oplever det at føde. Man gør sig nogle erfaringer fra gang til gang. Den mest værdifulde erfaring mine 3 fødsler har givet mig er: Giv slip- lad dig rive med- drop tankerne- vær positiv indstillet overfor smerten. Den er ok. Den er som den skal være - du kan godt klare det her.

     

    Iiih det bliver altså spændende, når vi alle begynder at føde herinde <3
     

  9. Oprettet

    Hej piger,

     

    Nu begynder fødslen så småt at nærme sig, og jeg får gjort mig en masse tanker omkring det hele.

    Jeg har født 3 børn på normal vis. Ingen af fødslerne har været kompliceret og den sidste af dem var en hjemmefødsel - de har dog været meget forskellige i længde og intensitet! :)

     

    Nu til mit spørgsmål. Er der nogen af jer herinde der har født i hjemmet, imens jeres andre børn var tilstede?

     

    Tanken om, at skulle ind på hospitalet tiltaler mig bare slet ikke. Jeg bryder mig ikke om at skulle tage en taxa ind til hospitalet og føde, for så at blive "smidt ud" 3 timer efter. Det er stressende, og ikke spor hyggeligt.
    Jeg ved heller ikke hvordan vi lige skal få passet børnene (de er 1½, 2½ og 8 år.) Altså - for hvis jeg føder hjemme, og skal have dem afsted, så skal de til at være hos nogen som de ikke umiddelbart plejer at være hos. Vi har vitterligt kun min mands mor, som kan passe dem - og hun bor 45 min væk i bil, og har en spastisk lammese i benene der gør at hun går med krykker. Desuden kan hun ikke magte 3 så små børn selv. Så det er ikke en mulighed at de kan tage op til hende. Hun skal have min 1 anden person der kan hjælpe hende, til at løfte børnene og ordne praktiske ting osv.

     

    Derfor overvejer jeg nu, om det ikke er en mulighed bare at være herhjemme. Allesammen. Jeg ser 3 scenarier for mig:
    1) Jeg føder om dagen, og børnene skal her blot følges i vuggestue sammen (ham på 8 bliver hentet og bragt med taxa 07-16.45 man-fre)

    2) Jeg føder om natten, og børnene sover alligevel

    3) Jeg føder i en weekend om dagen og alle er vågne

     

    De 2 første scenarier er ikke så slemme. Alt efter hvor jeg er i fødslen, så kan han hente/bringe børnene selv. De er ude af huset imellem kl. 7.30-15.30 hver dag. Her kan han evt. få hjælp af min veninde (hvis hun har lyst- har ikke engang luftet det for hende endnu)

     

    Det sidste scenarie er mere "krævende", og jeg forestiller mig at vi ringer efter bedstemor, som kan være legeonkel og min veninde (forudsat at hun vil) som så kan tage sig af de praktiske ting ifht. bleskift, putning og madning af de andre børn.

     

    Det skal lige nævnes at vi bor i et 2 etagers rækkehus. Min plan er at flyde rundt i et fødekar i stueetagen, som huser vores køkken og soveværelse. På overetagen findes børneværelserne, toilettet og stuen- så der er fin mulighed for at være adskilt under selve fødslen- dog kan vi jo alle "høre" hinanden.

     

    Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før. Det virker som den mindst stressende løsning af dem alle.

    Personligt så føler jeg ikke den her fødsel er "noget særligt", som kræver at jeg har total ro omkring mig og at det er "min, oplevelse". Jeg betragter det som noget der skal overståes, så vi kan få vores babypige i armene og begynde på alt det spændende og dejlige sammen. Så på dén måde, har jeg ikke en masse fantasier om hvor romantisk og "no stress" jeg kan føde. Men jeg har en klar forventning til at fødslen skal foregå på en rolig og "afslappende" måde. Der skal være e klar plan for, hvem gør hvad, og vi skal sef. være ordenlig forberedt ifht. mad og andre praktiske foranstaltninger.

     

    Jeg tror ikke jeg bliver generet af at der er lyde i huset (hvis man kan føde på en fødegang, køre i bil og lytte til andre der skriger imens man ligger på en skriggul stue med slanger og apperater over det hele) så kan man også tåle at man kan høre sine børn lege og tumle, og evt. græde.

    Ifht. at forberede børnene på at mor føder, og råber lidt til sidst, så tænker jeg at det er noget jeg vil vende med jordemoderen meget grundigt inden. Ham den store bliver intet problem- han sidder med sin Ipad, og er ikke specielt nem at hyle ud af den. Ham den mindste fatter ingenting alligevel- og har han bare en voksen der kan "berolige" ham, og sin sut, så er han glad. - Jeg tænker mest på vores datter på 2½ år. Hun er stor nok til at vide at noget forgår og kan blive påvirket negativt hvis hun ser mig have meget ondt og råbe lidt - med mindre vi sef. får forberedt hende ordenligt, og at der er en voksen til at fortælle hende at det er ok, og det bare er fordi mor har ondt i maven- fordi baby kommer ud.

     

    Jeg har ikke brug for at min mand er lige ved siden af mig under fødslen. Han må hjertens gerne hjælpe til med vores andre børn. Særligt hvis vores datter behøver det - men jeg ved egentlig ikke om han har lyst til det. Om han helst bare vil sidde sammen med mig og vente på at jeg får hende ud, ligesom han har gjort det de andre gange.

     

    Hvad tænker i?

    Det endte med at blive en hel roman.. Undskyld hvis det blev rodet :balloons

  10. Oprettet

    Vi var inde og se baby Agnes i 3D her i fredags hvor jeg var 30+0, og hun er bare SÅ cute :wub

    - Jeg fik forkortet tiden lidt under scanningen, så jeg kan komme igen i uge 33 og se om vi kan få nogle endnu bedre billeder :)
    Hun er bare SÅ sød, hende Pia (cyklusklinik).

     

    Her er vores lille nus <3

     

     

    post-9361-0-24662900-1412531400_thumb.jp

    post-9361-0-87382900-1412531419_thumb.jp

    post-9361-0-90174300-1412531431_thumb.jp

  11. Besvaret

    Første gang anede vi slet ikke hvad han skulle hedde, og der gik en uge før han fik sit navn. Det "kom til mig" en eftermiddag hvor jeg sad og ammede og bare kiggede på ham <3 Og det var iøvrigt slet ikke et navn vi havde talt om :)

    2.-3. og nu 4. gang, er navnet kommet under graviditeten og har været så fantastisk at vi med det samme omtalte baby som det navn.
    Omverdnen har reageret med lidt skepsis, nok mest fordi at man jo evt. skifter mening efter man har født- men vi har følt os sikre, og er rigtig glade for de navne vi har valg :)

  13. Besvaret

    Pandamoren (kan ikke quote herinde)

     

    Jeg forstår 100% - men at jeg skriver at jeg synes tandpasta er noget lort, er ikke lig med at jeg fordømmer jeres valg? Det er min holdning til produktet.
     

    Jeg er udemærket klar over at man ikke får forgiftning af at bruge tandpasta hver dag. Man får heller ikke forgiftning af at ryge lidt hver dag, spise lidt hærdet fedt hver dag, tage lidt heroin hver dag, løbe ved siden af en traffikeret vej - lidt - hver dag osv.osv.osv.osv.osv. - hvis man lever efter alt med måde princippet, så når man højest sandsynligt fint ind i 50'erne før kroppen begynder at brokke sig. Jeg mener bare personligt ikke at det er "godt nok".

     

    Det jeg reagerer på- pandamor- er ikke at andre er uenige i de valg jeg træffer (det har jeg det faktisk helt ok med) - men at folk begynder at argumenterer for hvorfor det jeg gør er "forkert" = i har svært ved at sige: Nå, ok du mener sådan spdan der- det er jeg sku ikke enig i, fred være med det.

     

    Prøv lige at kigge besvarelserne igennem én gang til.

    Jeg gider sådanset ikke sidde her og forsvare min holdning - og jeg forventer ikke at i skal sidde og forsvare jeres. Der blev spurgt om folks holdninger til 2 bestemte ting. Jeg kom med min, og får nu afvide at jeg skal passe på med ditdutdat og at de ting jeg nævner ikke er rigtige.
    Jeg har hele vejen igennem mine besvarelser været ikke-fordømmende.

     

    Synes ikke helt det er mig der er på vildspor her. Men det ved jeg godt jeg er ene om at synes.

    Hvorfor bliver den her debat - om ingenting efterhånden -, ved?

  14. Besvaret

    Altså, det står jo alle frit for, hvad de synes/mener om de her giftstoffer ;)

    - Jeg kan godt høre det er lidt op ad bakke med forståelsen for mine valg herinde, men pyt med det. I børster gladeligt tænder i det lort- det gør jeg ikke. Så er den sådanset ikke længere ;)

    Jeg mener ikke jeg skal "passe på med at slynge om mig med generelle udtalelser". Der vel for pokker ikke censur på herinde? Jeg må vel mene hvad jeg vil, uanset hvor uenig, du/i- SST, who-ever er?

     

    God dag til jer.

    Kan ikke rigtig se der er mere at debbatere her.

     

    p.s - tak for linket, men sådan nogle debatter bliver altid overophedede. Jeg gider generelt ikke at deltage i dem- det er formålsløst. Så kan man sidde der og råbe af hinanden om hvem der har mest ret og hvilke argumenter der vægter tungest.

     

    Konklusionen må være, at så længe man selv kan stå inden for de valg man træffer- så er man ikke ved siden af. Uanset hvád de valg så indebærer.

  18. Besvaret

    Vi holder navngivningsfester for vores børn.
    Jeg har ingen lyst til at benytte mig af en kirke (til noget somhelst formål) da jeg ikke er troende, og synes det er forbeholdt folk som er troende. Jeg er hverken selv døbt eller konfirmeret- men det er manden i huset.

     

    Personligt synes jeg det er tamt at lade sig døbe, konfirmerer og gifte i kirken hvis ikke det vitterligt er fordi man kan stå inde for det som kirken gør. Jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan man kan stå og sige "ja, jeg opdrager dig i den kristne tro" eller at man siger ja til at man tror på gud og helligånden hvis ikke man vitterligt gør det?? Jeg synes det er helt hen i hampen.

     

    Mine børn bliver opdraget til selv at finde deres egen vej, og bliver den vej gud og kristendom/islam/buddhisme you name it- så vil jeg støtte dem i det. Men vælger de det ikke, så får de nøjagtig samme behandling som dere "kristne" venner, med navngivningsfest, nonfirmationsfest osv.

  19. Besvaret

    Kan ikke få lov at quote, så det må gøres sådan her samlet på dem der har kommenteret.

     

    Flour er pisse giftigt. Det er der ingen videnskabelig tvivl om- og netop derfor virker det også imod huller i tænderne ;) Når man bruger en flourfri tandpasta, så kræver det også at man har en sund livsstil- og dermed en sund bakterieflora i munden. Hvis man lever et helt almindeligt frikadelleliv, som langt de fleste danskere gør og ikke er meget opmærksom på mundhygiejnen, ja så får man huller! Det er sådanset ikke tandpastaens skyld, men den dårlige livsstil.

     

    Og så kan vi debaterer herfra og til månen om hvordan man så skal leve sit liv, for ikke at få huller i tænderne med en flourfri tandpasta - men behøber vi det?

     

    Konklusionen er at langt de fleste mennesker bruger flourtandpasta fordi det siger alle fagfolk at man skal. Ligesom man skal vaccinerer sine børn, og bruge deo imod lugt under armene. Min personlige overbevisning er en anden, og jeg claimer ikke at det som er rigtigt for mig og min familie at gøre, også er det rigtige for alle andre at gøre.

    Grunden til jeg nævner de ting jeg gør i mit indlæg, er fordi TS direkte spørger ind til indholdet i tandpasta og emballage- og så giver jeg blot nogle eksempler fra mit eget liv om hvad jeg vælger fra eller ikke vælger fra og lidt begrundelse herfor.

     

    Louisef - alle grundstoffer er "naturlige", men ikke alle er uskadelige for os. Og det flour der bliver brugt i tandpasta kómmer altså fra den industri jeg nævnte, tro det eller ej. I "gamle dage" hældte man også flour i drikkevandet, og der er rigtig mange mennesker som er blevet alvorligt syge og døde af forgiftninger og ophobninger af sådan nogle stoffer før man fandt ud af at de er skadelige. Bare se sådan en ting som sølvplomber i tænderne (amalgamfyldninger). Det er først inden for de sidste 10 år, at lægevidenskaben og tandlægerne er vågnet op og nu har indset hvor SYGT giftigt det er og er holdt op med at bruge det. Det er hjernedødt, så længe det tager før der bliver lovgivet omkring farlige stoffer. Sådan en ting som Bispenol A i babymadglas og sutteflasker var Danmark hele 2 år længere om at rydde op i og forbyde end fx Canada var.

     

    Min overordnede pointe er: Bare fordi noget er effektivt, naturligt og alment kendt og accepteret, gør det det hverken sundhedsmæssigt sikkert eller forsvarligt at bruge. Det er op til forbrugerne selv at skaffe sig viden og træffe beslutninger omkring egen sundhed- man kan vitterligt ikke forvente at bare fordi noget står på en supermarkedshylde så er sundt og sikkert at bruge ;)

  22. Besvaret

    Jeg er blevet sygemeldt nu og resten af graviditeten. Har simpelthen så ondt i mit bækken! :( rigtig øv!

    - Så jeg skal ikke så meget nu, andet end at forsøge at holde sammen på mit gamle korpus, her resten af graviditeten og få styr på  de ting der skal være styr på inden jeg føder.

  23. Besvaret

    Har næsten ikke fået købt noget endnu :D haha

     

    Var på holly's lagersalg og købte 4 stofbleer og 3 bodyer. Thats it.

    Mangler forskellige ting, men har ikke travlt endnu... Har ikke engang lavet en list over de ting vi burde have endnu. Jeg regner med vi finder ud af det stille og roligt her i løbet af november måned :)

  24. Besvaret

    Som udgangspunkt er jeg imod når man forsøger at bestemme over naturlige processer, som fx en fødsel. Jeg tror på at det er langt det sundeste at lade kroppen finde sin egen vej.

     

    med det forbehold, at det sef. er rigtig godt at vi i dag kan gribe ind, når det går hen og bliver farligt ;)

    - Den der illusion om krontrol, tror jeg egentlig vi har bedst af at droppe helt. Vi bør istedet lytte indad, accepterer at tingene forgår på den måde de gør. De føles på den måde de gør - og at det i sig selv er en smuk og naturlig ting. Vi kommer til at blive presset ud over alle grænser mentalt og fysisk, igennem den lange graviditet og selve fødslen - men det er meningen, og vi kan holde til det. Som udgangspunkt.

    Jo mere man forsøger at gøre sig forestillinger, og jo mere man forsøger at kontrollerer, jo sværere bliver det det hele.

     

    Det er min holdning.

  25. Besvaret

    Jeg vil sige at det kommer an på hvor dit ambitionsniveau ligger ;)
    - og det er virkelig ikke sagt for at være fræk!

     

    Personligt:
    - Jeg kunne aldrig drømme om at opvarme min mad i en microbølgeovn (både emballagen til maden er pisse giftig, og maden bliver fuldstændig cellulært ødelagt af det)

    - Jeg kunne aldrig drømme om at bruge flourtandpasta. Flour er et affaldsprodukt/biprodukt fra alluminiumsindustrien. Det er svært biologisk nedbrydeligt, og ophobes i kroppen (akumulativ effekt). Den artikel der florere på facebook lige nu, handler dog om triglycider, som bl.a. colgate total indeholder. Det er et hormonforstyrrende stof, som belaster kroppen.
    Jeg bruger en økotandpasta fra urtekram. Den indeholder ikke flour, eller nogen somhelst form for belastende stoffer- hverken fra emballagen eller i produktet- og så er den ikke testet på dyr.

    - Bruger jeg ikke makeup, deo, parfume, hårspray - you name it. Jeg vasker kun hår 1 gang om ugen i en øko shampoo, resten af tiden bliver det skyllet. Bruger mascara? og en sjælden gang imellem lidt øko øjencreme fra helsekosten (ellers bruger jeg en øko mandelolie i fødevarekvalitet til hårspidserne og huden, hvis den er lidt tør). - Jeg er dyb modstander af alt hvad der bliver puttet på og i kroppen, som ikke stammer fra naturen selv. Jeg tror ikke på at det ikke er skadeligt, og så vil jeg hellere lade være. Mascaraen er her min undtagelse.

    - Jeg spiser så tæt på 100 økologisk som det kan lade sig gøre. og næsten ingen kød - aldrig svinekød. Jeg spiser heller ikke slik, chokolade eller drikker sodavand mere. Ikke fordi det ikke smager godt- men fordi det er skide usundt, og jeg faktisk bliver syg af det. Så spiser jeg til gengæld knorr-saucer i stor stil, til den mad jeg så laver. Fyldt med E-numre

     

    osv.

     

    - Man må gøre op med sig selv om hvad der er rigtig og forkert.

    Der er mange mange mange skadelige ting som påvirker os fra miljøet. Enten tager man stilling til det, og vælger det fra (eller de ting man finder mest nødvendige), eller også vender man det blinde øje til og lader være. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

    Så- ja, der er skadelige ting i de ting du nævner, men hvor vigtigt er det netop for dig? :)