[hvornår kan man gå i biografen efter fødslen?]

Nu har jeg godt nok 3 børn, så måske jeg ser anderledes på det af den grund :) Men, jeg havde sagtens kunnet finde på at tage afsted når vores børn har været et par uger gamle - altså, bare sådan et par timer eller 3 - i hvert fald så længe det var min mand, der var hjemme sammen med dem.

Mon ikke du kan få det til at passe med at dit barn sover mens du er væk og ellers kan din mand jo give barnet noget mælk enten af en sutteflaske eller med en te-ske.

[Erfaringer med 3 børn]

Jeg er så heldig at have 3 børn - 3 piger på 6 år, 4 år og 9 mdr. Jeg syntes det var piece of cake at få den første, afsindigt hårdt at få nr. 2 selvom hun var lige så nem at have med at gøre som vores ældste (faktisk syntes jeg det var så hårdt at vi var meget tæt på at droppe den store drøm om at få 3 børn), men det at få nr. 3 gik bare som smurt! En stor del af det var nok også at storesøstrene var så store at de kunne meget selv og så gled lillesøster altså bare ind i familien let og elegant :)

Vi er vældigt opmærksomme på at give børnene individuel tid - med den yngste kommer det jo af sig selv pga. at jeg er på barsel. De 2 store tager jeg så sommetider med ned for at handle hver for sig, en tur til tandlægen sker med hvert barn enkeltvis osv. Det er bestemt også planen at vi vil tage dem alle 3 med på små udflugter hver for sig.

Det er så skønt at se hvordan de 2 store har taget mod deres lillesøster. De er vilde med hende, selvom de selvfølgelig også sommetider bliver trætte af hende, især nu hvor hun kravler over det hele og vil pille ved deres legesager :P Samtidig er tanken om at vores familie nu er fuldendt simpelthen så fantastisk - jeg har en stor indre ro når vi alle 5 sidder omkring spisebordet og jeg kan føle langt ind i sjælen at alle mine piger er ønskebørn, men at familien nu er helt komplet!

Det hårdeste er sådan set kun at jeg tror det vil være svært at bede andre om at passe dem alle 3 - altså, vores forældre vil helt sikkert gerne, men jeg tænker at det må være hårdt for dem at have 3 på én gang, så det bliver nok ikke helt så tit som tidliger at vi bryder os om at spørge selv. Men, det er da til at komme over tænker jeg :)

Held og lykke med projektet.

["Ny" bruger]

Det er godt nok længe siden jeg oprettede mig som bruger, men jeg kom aldrig rigtigt i gang med at bruge forum. Det vil jeg gerne i gang med nu, og så vil jeg da lige sige hej :)

Jeg hedder Anja, er 31 år. Jeg bor sammen med min mand og vores 3 dejlige piger på hhv. 6 år, 4 år og næsten 9 mdr. Min barsel er netop sluttet (fordi min mand overtager den sidste del af orloven), men jeg har godt 3 ugers ferie inden jeg skal tilbage på arbejde.

Jeg glæder mig til at lære jer at kende.

[Sommerkonkurrence]

Vi holder 3 ugers ferie - uge 27, 28 og 29 - det er så samtidig afslutningen på min sidste barsel nogensinde, og starten på min mands (han tager de sidste knapt 3 mdr.), så det er lidt vemodigt :)

Nå, men den første uge har vi bare sådan lidt hyggeplaner med vennebesøg, holde fødselsdag for min mand osv. Resten af ferien er sådan set heller ikke rigtig planlagt - vi skal i campingvogn nogle dage (mine svigerforældre har en campingplads), vi skal til Fårup og formentlig også Legoland og måske Givskud Løvepark. Dog ved vi endnu ikke hvornår de forskellige ting kommer til at foregå - det tager vi bare som det kommer.

[Inspiration til date med manden]

Hvad med den nye piano-bar i Østergade i Herning. Har godt nok ikke prøvet det, men jeg synes det ser vildt hyggeligt ud og jeg regner med at manden og jeg skal have en date der på et tidspunkt :)

[Gøre brug af rejseforsikring pga sygdom?]

Vi har i hvert fald fået hjælp fra vores rejseforsikring 2 gange - og ganske uden problemer.

Første gang var vi på charterferie sammen med mine forældre da vores (dengang) yngste datter blev syg og indlagt. Både min mand og jeg fulgte med hende på hospitalet og vores ældste datter blev sammen med mine forældre på feriestedet og rejste også hjem sammen med dem. Vi fik refunderet det antal dage vores datter var syg for os alle 4 (fordi vi stod på samme rejsebevis.

2. gang var vi på kør-selv-ferie, hvor vi skulle have været 14 dage i Italien. 3 dage inde i ferien døde min oldemor og vi afbrød ferien 4 dage før planlagt for at køre hjem til begravelsen. Vi fik refunderet ferien fra døds-dagen selvom vi blev dernede det meste af turen.

Vi har godt nok Gouda, men jeg tror altså de fleste rejseforsikringer kører efter samme principper.

Jeg håber din søn hurtigt får det bedre.

[Når barnet gør noget forkert og]

Jeg har egentlig været oprettet som bruger herinde i lang tid, men er aldrig kommet igang med at skrive indlæg. Nu prøver jeg dog alligevel og håber I har nogle gode råd til mig :)

Min datter er 6 år og går i 0. klasse. Hun er en sød og social pige. Hun er oftest i godt humør og så får hun sommetider et flip, hvor hun bliver helt hysterisk, smækker med dørene osv. Det kommer oftest stort set uden varsel og starter som regel med at hun begynder at græde over noget som hun mener er uretfærdigt (men hvor vi ikke rigtig forstår hvad der lige er sket), styrter ned på værelset og smækker med døren. Hun vil ikke snakke og vil ikke fortælle hvad hun blev ked af/sur over, så græder hun lidt, skriger sommetider og snakker lidt med sig selv og så er det overstået igen. Efter noget tid, en snak med klasselæreren og SFO'en og surfen på nettet er jeg nået frem til at det nok ikke er helt unormalt.

Nu er der så også det at hun har en belastende vane med at ødelægge ting - oftest har det været fordi hun tegner på f.eks. sin reol, sit dukkehus, sin seng eller væggen. Det er efterhånden lang tid siden det er sket, så jeg tænkte at det var en fase (selvom jeg syntes den varede for længe og hun var alt for gammel til at finde på sådan noget). Men, i dag har hun og jeg ligget inde i min mands og min seng og hyggesnakket inden hun skulle sove. Så fik hun lov at falde i søvn i vores seng. Min mand var så nede for lige at se om hun var faldet i søvn - det var hun ikke, men tilgengæld havde han haft nogle små bøtter maling til at ligge i sengen (det var også dumt, men der var nu rigeligt plads til hende alligevel), hun har så åbnet for den ene og fået malingen ud i sengen og ud over en af min mands figurer som han havde brugt lang tid på at male. Han blev meget vred - forståeligt nok - skældte kort ud og sendte hende ind i hendes egen seng.

Så bad han mig snakke med hende, for han var simpelthen for vred til at gøre det. Vores datter kunne godt forstå han var blevet vred og at han var ked af det. Hun ville ikke sige undskyld, for hun fastholdt at det ikke var hende der havde åbnet bøtten men at hun bare havde forsøgt at lukke den igen. Lågene springer altså ikke op af sig selv, så jeg tror faktisk ikke på hende, men omvendt har jeg ret svært ved at skælde hende ud når hun benægter på dén måde - jeg er bange for at gøre hende uret!

Summa-summarum: jeg er for blød i forhold til hende - sådan helt generelt. Det skyldes nok dels at jeg kan mærke hendes indre konflikt, fordi hun minder ufatteligt meget om mig selv da jeg var barn og jeg har brugt edderlang tid på at få højnet mit selvværd - og jeg vil for alt i verden ikke pille hendes selvværd ned. Jeg synes min mand er for hård, netop fordi jeg kan fornemme hendes følelser (hun bliver ked af det når hun gør noget forkert, og bliver sommetider så ked af det at hun tænker meget længe over det - hun er vældigt følsom, også i forhold til hvordan hendes venner fra klassen har det, når andre er kede af noget o.lign.) og fordi jeg er ret sikker på at hendes øverste etage er under ombygning - ikke at hun er teenager, men så vidt jeg kan læse mig frem til kan det være ret svært at være 6 år. Det tror jeg ikke min mand har så meget forståelse for. Samtidig tænker jeg at han kompenserer modsat mig - han bliver skrappere fordi han synes jeg er for eftergivende.

Nu i dag var det lidt svært fordi jeg heller ikke kunne komme i tanke om en passende sanktion på stående fod.

Min mand blev sur på mig over at jeg ikke krævede at hun gav ham en undskyldning. Jeg blev sur på ham fordi han blev sur på mig og fordi han ikke selv er for god til at give børnene en undskyldning hvis han har været uretfærdig. Så gik han vred i seng og vi fik ikke snakket om det.

Tja, long problem short (tooo late :P) - hvad gør man når mor er for eftergivende, far forventer for meget af barnets opførsel og datteren er en sød, omgængelig og socialt godt med pige, som får nogle rimeligt uheldige reaktioner som i mine øjne ikke rigtigt matcher hendes alder?

EDIT: Øj, det blev indviklet kan jeg godt se, men jeg kan ikke rigtigt forklare bedre - spørg gerne ind til det jeg skriver.

[Til jer der er dagplejer]

Det er altid frivilligt om man vil være medlem af en fagforening - og i givet fald hvilken :) Men, det er FOA som kommunen forhandler løn- og ansættelsesvilkår med, fordi det er dem, som har forhandlingskompetencen (også selvom du evt. vælger at melde dig ind i en anden fagforening eller stå uden for fagforeningen).

[Arbejder du fuldtid?]

Jo, vi arbejder begge fuld tid - min mand har dog skiftende arbejdstider og hver 2. weekend, så han har tit en fridag, og kan have børnene hjemme eller hente tidligt. Desuden er vi begge offentligt ansatte og har derfor betalt frokostpause - det gør jo også en del.

Ja, og så tager det max ½ time at køre til eller fra arbejde.

Vores piger afleveres typisk 7.15 og hentes så alt mellem kl. 13.00 og 16.30.