me2

Jeg tror sku at den er der!! :-D Endnu en test, med igen en svag streg. 4 test kan da ikke tage fejl! Årh, jeg er helt vildt glad!! :-D :-D :-D Nu skal den bare være tydligere i morgen!

Opdatering! Jeg har testet her til morgen, og der var nu en svag skyggestreg!! Så nu er jeg helt forvirret, og tør ikke at regne med det. Den kom over tid! Tog en alm. Strimmeltest lige efter - også med skyggestreg!! Er bare blevet mere forvirret, for stregen er så svag. Har I prøvet det? Årh, bliver nød til ikke at regne med noget - vil ikke blive skuffet!

Bøvler I også med mens murren fra kort efter ÆL frem til mens? Jeg har haft det de sidste par måneder, og har det nu igen. Jeg forventer mens om en uge. Synes bare at det er tidligt? Sidst da jeg var gravid havde jeg også lidt mens murren, men faktisk mest en slags tyngde,tunghed og stikken i livmoderen. Det har jeg ikke den her gang, så det er derfor at jeg er så skråsikker på at jeg ikke er gravid. Tænkte bare over hvad årsagen til den tidlige murren kan være? Forbereder kroppen sig allerede på mens?

Nu vil jeg så lige bidrage med min erfaring med dem. Jeg er ret så sikker på at jeg IKKE er gravid, men nu de var kommet skulle jeg jo lige afprøve dem. Min fornemmelse for dem var ikke god, så det var med en hvis skeptisk at jeg testede. Hvis jeg skulle have været gravid, burde de have kunnet blive positive i dag ( som svarer til 48 timer før en alm test ), men de var som forventet helt og aldeles negative ( ja, jeg tog to :-P ). Der var ikke engang skyggestreger, selv om at jeg lod dem ligge lidt. Jeg havde faktisk troet, at når de er så sensitive, at der ville komme skyggestreger over tid. Jeg ved selvfølgelig ikke ( fordi at jeg antager at jeg ikke er gravid ), om de ville have reagerer før en alm. Test, hvis der var hCG over 10. Alligevel tror jeg at jeg vil bruge de alm. Test næste gang. Både fordi at de måler lidt senere, men også fordi at jeg synes at det er rart at de alm. Strimmeltest er lidt større og bredere end de andre.

Kan godt forstå dig. Det er så frustrerende når man føler tvivl og håbløshed. Jeg oplevede det meget efter at jeg mistede, og gør det stadig af og til. Jeg mistede i 11. Uge, og selv om at det kun er nogle måneder siden, så føles det nogengange som en evighed. Forventer mens om en uges tid, og så starter vi forfra - igen. . .

Tak for at I deler Jeres tanker og erfaringer. Det er rart at vide, at jeg ikke er den eneste der har det på den måde. Det er kun min allerbedste veninde som er bekendt med vores planer, ellers har jeg ikke nogen at tale med om det. De dage hvor jeg føler frustration er allersværest. Jeg mistede også, og siden har min krop og mit sind skreget på at være gravid. Jeg håber, at vi alle snart står med en positiv test :-) og ellers må vi bruge hinanden til at læsse af og få luft. Det er utrolig så nervepirrende det er, selv efter så kort tid.

Om 3 dage kan jeg teste. Og jeg ved bare allerede nu, at der ikke er gevinst. De fleste dage er jeg rimelig fortrøstningsfuld og sikker på at jeg snart står med de to streger. Men andre dage, som i dag, synes jeg det virker uoverskueligt. Vi har ikke prøvet i lang tid, men siden jeg mistede har ønsket bare været så stort!! Ro på, tænker jeg, men det er skisme svært!

Sidste gang, mærkede jeg også hurtig symptomer. Det var symptomer som jeg ikke nødvendigvis sammenlignede med graviditet, men symptomer som jeg ikke plejede at have. Det var ；hurtig forpustet, hjertebanken, øget tørst, metalsmag i munden og hævede slimhinder i næsen, tyngde ved livmoder og bryster, prikken ved begge æggestokke og hovedpine. De symptomer kom ca 6-8 dage efter æl, og var meget tydelige. Testede svag positiv 10 dage efter æl. Jeg har ikke nogen af dem, så derfor bilder jeg mig ind at der ikke er gevinst ( selv om at jeg godt ved at det ikke behøver at være de samme symptoner igen ). Disse symptomer havde jeg ikke i mine tidligere graviditeter, så det kom bag på mig hvor hurtig jeg mærkede forandringen. Vildt hvor meget det kan ændres!

Jeg vil lige sige, at Jeg tror at der er mange af de samme symptomer der kan minde om start graviditet, eller bare symptomer på at cyklus er mod slut. Første gang jeg var gravid havde jeg det også som du og jeg har det nu ;-) men jeg kan også ha det når jeg ikke er gravid. Ønsker dig held og lykke

Jo, jeg har. Jeg er også 6 dage fra æl, og føler præcis som du. Jeg er så ret sikker på at jeg ikke er gravid, da jeg har haft samme symptomer som nu de sidste par måneder. Men det kan ligeså godt være symptomer for graviditet for dig ;-)

Generalt kan jeg teste positiv meget tidlig hvis jeg er gravid - allerede på cd 24/25 ud af en cyklus på ca 32 dage. Så meget før, kan det jo næsten ikke blive. Jeg har måske fortrudt lidt at jeg har købt dem, så jeg køber helt klart ikke dem igen. Men jeg skal nok få dem brugt alligevel ;-)

Ok, tak for svar. Det lyder som om at nogle har held med dem, og andre ikke. Det ene sted læste jeg faktisk at der var en som havde testet negativ med den, og samme dag positiv på en almindelig test. Hvis den "virker", så vil jeg helt klart være mere usikker omkring det, end hvis det var en almindelig test - fordi at det er så tidlig en måling. Men på den anden side, så vil jeg hellere vide det - jeg er et frygtelig testmonster :-/ Jeg håber at jeg får gode erfaringer med dem ;-) - men jeg vil ikke stole helt så meget på den, som en almindelig test.

Tak skal I ha :-) Sidst jeg var gravid fik jeg tidligt symptomer, og kunne også teste positivt allerede en uge før mens. Jeg kunne hurtigt mærke at der var noget i gære - jeg vidste det bare! I den her måned opfører kroppen sig som ikkegravid, så jeg er så godt som sikker på at der ikke er gevinst. Jeg forsøger at lade være med at tænke for meget over det, men det er sørme svært! Tanken om at det kan tage lang tid, er til tider uoverskuelig. Og andre dage er jeg fortrøstningsfuld og tager det hele med ophøjet ro. Andre der har det sådan?

Søde du, det lyder til at du har det rigig svært *knus* Det er helt naturligt, og du skal netop give dig lov til at sørge. Min mand og jeg taklede også sorgen på hver vores måde. Jeg var helt sikkert mest ked af det, men det var jo også mig der havde været gravid og mærket alle hormonerne. Min mand var også ked, men jeg tror at han følte at det var ham der skulle holde hovedet højt, og det var ham der i de første dage tog sig mest af vores børn. Min mand og jeg har talt rigtig meget om det. Eller det vil sige, jeg talte og han lyttede. Jeg husker også at min lunte var meget kort, og der skulle ikke meget til før at jeg var efter ham. Endelig fik jeg fortalt ham, at jeg var meget ked af det og at jeg havde brug for at han skulle kunne rumme mig og alle mine følelser. Jeg vidste godt når jeg var uretfærdig, eller dybt ulykkelig - og der havde jeg allermest brug for at blive holdt om og forstået. Jeg fandt en side på nettet omkring reaktioner efter at man har mistet. Jeg viste den til min mand, og det var rart at gennemgå dem og kende mange af dem. For der er ikke noget rigtigt eller forkert i det her. Det var vigtigt for mig at forstå, for jeg var virkelig i chok over alle mine følelser. Måske du skal prøve at sige det direkte til ham, hvor svært du har det - og at du har brug for ham lige nu ? Han har det helt sikkert også svært, og måske vil det være godt hvis I mødes der? Hvis du har behov for det, vil jeg meget gerne tale med dig over telefonen. Det er ikke sikkert at du har overskud lige nu, men nu ved du at tilbudet er der.

Jeg tror heller ikke at det er normal procedure. Jeg fik målt hCG een gang på sygehuset, og en gang hos min læge nogle dage efter ( de skulle se at tallet var faldet som det skulle ). De efterfølgende gange jeg fik målt, var fordi at jeg selv bad om det. For mig var der noget psykologisk ved at se tallet falde, og det gav mig tryghed. Især efter mange dages voldsom blødning og smerter. Håbet har for mig været drivkraften til at arbejde mig igennem sorgprocessen. I starten følte jeg håbløshed, og troede aldrig at jeg ville blive glad igen. Jeg følte skyld og skam over for min mand, lille og mig selv. Jeg følte det var mit ansvar at passe på lille, og at jeg havde fejlet. Det tog mig noget tid at tilgive mig selv, selv om at jeg godt vidste at min skyldfølelse var uden grund. Som tiden gik kunne jeg mærke at jeg havde brug for håbet og troen på, at det igen vil lykkes :-) Håbet gav mig smil på læben og kilren i maven, og jeg glæder mig SÅ meget :-) Giv dig tid og tal så meget om det som du har behov for. Det tager tid at lære at leve med tabet, og giv dig selv lov til at rumme alle dine modstridende følelser. Jeg købte en symbolsk ting der skulle minde mig om lille. Det har ikke gjort det nemmere, men tanken om at have min historie om lille hos mig føles rart <3 Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke

Det er så meget hårdere end man tror. Jeg blev virkelig overrasket over alle de følelser, jeg kunne rumme - aldrig har jeg været så ked af det!! Min krop skreg også efter at være gravid. Hormonerne kører rundt i kroppen, og der gik lang tid før at jeg var symptomfri. Kvalme og en bule på maven - det var vildt svært at gå rundt med. Efter lille var komme ud, gik det dog stærkt. Det tog en hel måned før mit hCG igen var som ikkegravid. Jeg testede også meget positiv et par uger efter, og efter 4 uger var testen negativ. Jeg gik et par dage over tid i forhold til min normale cyklus, men så fik jeg allerede mens ( det kan godt tage længere tid ). Det er 3 mdr siden, og min krop under mens er stadig ikke helt normal. Første mens efter, blødte jeg rigtig meget ( selv om at jeg havde blødt 3 uger forinden ). Det virker til at der er ved at være styr på kroppen igen. Jeg blev gravid i første forsøg, men nu er jeg bare så bange for at det vil tage lang tid. Heldigvis er jeg velsignet med et par dejlige børn :-) I starten stressede jeg meget over det, men i dag er jeg nået til, at jeg hverken kan gøre fra eller til. Jeg kan tydelig huske, hvor svært det er lige efter - og hvor ondt det gør når andre bliver gravide. Du kan forsøge at blive gravid igen når blødningen er stoppet, pga infektionsrisikoen. Nogle anbefaler at vente en måned, men det er vist mest i forhold til terminsberegningen. Jeg har læst mig til, at det for nogle er nemmere at blive gravid efter en abort. Jeg tror på at man kan blive gravid når kroppen er klar :-) Giv dig selv lov til at føle og tænke alle dine tanker. Det er drønsvært, men det er vigtigt at mærke efter sine følelser. Jeg håber for dig, at du snart er gravid igen :-)

Kære du Jeg er ny bruger herinde, men har læst lidt med på sidelinjen. Jeg tilmeldte mig faktisk, fordi at jeg ville svare på dit indlæg. Det gør mig ondt for dig, at du har mistet. Jeg mistede selv (MA) i efteråret i knap 11. Uge. Det kom som et kæmpe chok, og jeg var i tiden efter i dyb sorg. Det er nu 3 måneder siden, og selv om at det ikke fylder hele min verden mere, så tænker jeg på det hver dag. Jeg har skulle lære at leve med savnet, sorgen og tabet og det vil for altid være en del af mig og min historie. Jeg fik også en medicinsk behandling, og efter 4 dage kom lille ud. Jeg blødte ca 3 uger efter, og det er først nu, efter 3 måneder at min mens er næsten normal igen. Du er velkommen til at spørge ind hvis der er noget du ønsker at jeg skal uddybe. Jeg ved hvor pokkers svært at det er, og jeg synes selv at det er rart at tale med andre som selv har prøvet det. Tanker og kram