Diamanten

Først og fremmest: I er ikke alene. Der er jo ingen der drømmer om, at man ikke selv kan undfange et barn naturligt. Så det er hårdt at få at vide. Men ikke desto mindre er behandling bedre end alternativet. Vi ventede først i et halvt år efter fire IUI, inden vi kom til den første samtale mht. IVF/reagens. Derefter måtte vi så vente i knap to måneder på infomødet, og så endnu en måned, før vi kom igang med den første behandling. Og det føles urimeligt, især hvis man ligesom jer, har prøvet meget længe allerede. Vores historie minder lidt om jeres, da vi blev henvist videre fra IUI og privatklinik, og vi har på nuværende tidspunkt prøvet i over 2 1/2 år. Så kan virkelig godt forstå dig/jer- også de lettere egoistiske tanker. Både familiemedlemmer og venner/veninder er blevet gravide undervejs- uden den store ventetid. Hold hovedet oppe- selvom det kan være svært nogle gange :7himmel :kiss

Kan ikke overskue, at vi ikke ved noget før om 12 dage... !!!

Hope so- tak <3

Mange tak. Vi har også været i gang længe, mest pga. rigtig meget ventetid efter IUI. Så med alt med, har vi prøvet i omkring 2 1/2 år ca. Det kunne være så smuk en julegave, hvis den første IVF blev til en sund lille guldklump <3 Man har jo lov at drømme <3

- netop derfor tør jeg heller ikke håbe alt for meget, selvom det er svært, da det kun er vores første IVF. Det ville dog være det skønneste nogensinde, hvis der er "bid" på krogen :bed

Ah ok. LCHF tror jeg dog, er ret svær, da jeg er vegetar :P Jeg har dog heller ikke PCO, har en helt normal cyklus og er normalvægtig. Det er desværre min mand, der har svømmere, der ikke er så stærke. Men det er de super fedt, at det har gjort så meget for dig. Så skal du nok bare lige prøve en gang til? Der er jo "kun" omkring 30-40% chance for succes med behandling pr. gang jo :)

Nej, har godt hørt/læst om det, men klinikken vil ikke have, at man tager andet end den normale medicin. Så tør ikke gøre andet. Tænkte mere i deciderede kost/diæter, der skulle være ekstra gode, mens man venter på blodprøven :)

Vi skal have en blodprøve d.22. december (første IVF behandling)... og håber virkelig på et julemirakel!!!! :stork :stork Er der nogen af jer, der har erfaring med en specifik kost etc., der hjælper på at holde på "guldklumpen"? Så del endelig :D

Er der andre, der krydser fingre for et julemirakel?

Tak Bermuda- det gør vi også :D

Tak Sparklinrock! Tja- skal ind til min 2. scanning i dag, så det er spændende. Så er der forhåbentlig kun nogle dage tilbage til at der sker noget endnu mere spændende :D Humørsvingningerne/hormonerne er faldet lidt til ro, men der har godt nok været nogle dage, hvor jeg næsten ikke kunne være i min krop. Tak. Vi krydser fingre for, at der sker et julemirakel :loveshower

Vi har ikke fortalt nogen, at vi forsøger... vi gider ikke, at folk ved det og evt. spørger ind til det hele tiden, eller synes "det er syndt" for os, hvis det ikke lykkes. Og det er jeg ret taknemmelig for nu, hvor vi har prøvet i over 2 år uden held (det meste af tiden dog uden behandling). Nogle gange tænker jeg, at det ville være lettere bare at fortælle folk det, men omvendt synes jeg det er en ret privat ting- mellem min mand og jeg. Det er bare træls, at man skal lyve hele tiden. Især når folk (OFTE) spørger, hvornår vi dog skal have en lille etc. På trods af løgne og det evige spørgsmål, holder vi det dog helst for os selv. Det er nok smag og behag- og man skal gøre det, der føles rigtigt, tror jeg.

Har været ude for nøjagtig det samme, har dog ikke PCOS, men kronisk lavt stofskifte (overaktiv skjoldbruskkirtel). Min TSH skulle under 2,5, inden de ville starte vores insemination/behandling... så tror desværre, at det er normal procedure. Man kan sagtens have en TSH over 2,5, uden at det er uden for "normen", men pga. fertilitetsbehandlingen, kræver de, at den er lavere. Jeg ventede i knap 3 måneder, før vi fik grønt lys. Fat mod :)

Ah ok- det er bare, uanset hvordan man vender og drejer det, altid kvinden, der skal lide?

Ked af, at det ikke er lykkes for dig endnu. Jeg har det omvendt mht. hormonerne. Da jeg prøvede det i forbindelse med insemination var det vildt, og må indrømme, at det er endnu vildere med denne hormonbehandling, jeg får nu... !! Det ene øjeblik tudbrøler jeg over alt, det næste danser jeg åndsvagt rundt helt lalleglad og så er jeg... ehm... ekstra "aktiv" på lagenerne. Tror simpelthen, det er det bedste, hvis jeg ikke skal igennem det her igennem... min mand må tro, at jeg er ved at blive tosset! Faktisk lidt sjovt, nu hvor jeg skriver det ned... men igen, nok ikke for den der skal leve med sådan en tosse. Jeg er ret nåleskræk, så det er desværre mere end bare ubehageligt. Det går kun lige, fordi jeg ikke kigger på det- men bare tanken (og følelsen af nålen), kan gøre mig lidt svimmel. Men ja- det er stadig bestemt det værd, hvis det fører til en lille sund og smuk baby.

Tak Bermuda- det ville være den vildeste "jule"-gave!! Godt, at det ikke kun er mig der egotripper lidt over det :)

Ihhh tillykke- jaloux! :)

Jeg fik fire inseminationer, inden vi blev sendt videre til IVF. Havde ingen smerter el. lignende, andet end lidt ubehag på selve dagen et par af gangene- men det er vist ikke unormalt med lidt ubehag, tror jeg.

Det lyder dejligt- tillykke og tillykke :)

Vi håber på et mirakel, men tror ikke rigtigt på, at det overhovedet kan lade sig gøre mere. Jeg stikker mig aldrig selv, da jeg er ultra presset med nåle. Kan ikke se på det- ergo er det min mand, der gør det altid :P

Ventetiden er desværre en uundgåelig del af det offentlige system, og vi har på ingen måde råd til behandlingen på en privatklinik. Det gør dog ikke den laaaaange ventetid mindre frustrerende. Slet ikke, når man allerede ar været i gang længe inden da. Vi kom dog med i denne omgang, så nu bliver jeg sprøjtet fuld af hormoner (og alt muligt andet), og så håber vi på det bedste. Egentlig lidt uretfærdigt, at man som kvinde er den, der skal stikkes, prikkes og pilles ved hele tiden, især når det er mandens "værktøj", der ikke fungerer optimalt... sorry, ego-trip-alert! Tak for kram.

Tak. Man kan jo kun håbe, at vi er lige så heldige! Men tør næsten ikke håbe mere. Det er slemt at blive så skuffet hele tiden. Vi kom med i denne omgang. Fingrene er krydset!

Tak :) Ja. Det er meget lang tid at vente. Jeg er hverken sart eller følsom, men lige med nåle (og synet af mit eget blod) kan jeg ikke tåle. Derfor plejer det som regel også at være min mand, der stikker i mig. Vi fik plads- så nu må vi se.

Hej alle sammen. Lidt lang tid siden, at jeg har været herinde. Det er simpelthen fordi, at vi er blevet henvist videre siden behandling på Trianglen i privat regi (IUI). Vi har fået en tid til september (!!) til reagensglas, og i den sammenhæng er jeg lidt nysgerrig efter at høre om andres erfaringer derude i forhold til den behandling- og oplevelser generelt derude. Vi er blevet SKAMforkælet på Trianglen, og er egentlig lidt kede af, at vi ikke kan fortsætte behandlingen derude, men vi har simpelthen ikke råd til det... Er der nogen af Jer, der har gode/dårlige/andet oplevelser I kan dele derude fra? Vi er generelt blevet så glade for Trianglen pga. bl.a. top professionalitet, hurtig behandling, sød og varm service og ingen ventetid- bare ind og ud. Hvilket har været rigtig rart. Både fordi, at vi, især mig, er ret ubekvemme ved behandling i sig selv ("ja tak, lys mig i s**** med et spotlight!") og behandlingen har været ubemærkelig i fht. arbejde- ingen ventetider og fleksibilitet. Jeg er lidt bange for, at hverken fleksibilitet, god service eller ikke-eksisterende ventetid bliver helt omvendt på Riget. Er jeg fjollet- eller er der noget om snakken?... På forhånd tak for deling af oplevelser/erfaring.

Puha- rart med nogle gode meldinger! Er nemlig ret nervøs ved at skulle over i offentligt regi/behandling. Men måske er jeg bare fjollet :) Tak for feedback :)