Malene uden R

Hvor skønt :) Så er det bare med at få det udnyttet :)

Har været ved lægen i dag og han var bare så sød! Han sender et supplerende notat til gynækologisk afdeling vedr at jeg nu skal tjeckes ordentligt for PCOS grundet uregelmæssig mens, kraftig hårvækst og mine tidligere cyster. Ååh håber bare at de vil lytte til mig når jeg har en tid derude og ikke mindst hjælpe. For min læge mente at vi lige så godt kunne starte udredningen nu med mine symptomer.

Jeg bliver idiot!! Min mens er igang for fuld kraft (den har vist noget den skal indhente efter 125 dage!!), men her til aften kløer mit højre bryst helt vildt. Og dagene her op til mens synes jeg de blev lidt mere fyldige Er der nogle som oplever dette ved mens? Synes nemlig aldrig jeg døjer med at mine bryster kløer.

Ja den krop kan drille rigtig meget :( Jeg synes det er i orden at blive lidt trist når mens kommer. For selvfølgelig håber man at der er gevinst efter hver cyklus :) Jeg synes altid at jeg bliver mere positiv på menstruationens 2.dag, da jeg så kan se fremad igen og lige få rystet skuffelsen af mig :)

Jeg jubler aldrig over min mens, men i dag er den endelig kommet :shooter Den nåede at være væk i 126 dage !!!! :klap Det håber jeg er sidste gang den er så længe væk - altså lige pånær hvis jeg står med II streger på testen :)

Tak for alle jeres støtte :) Har bare virkelig brug for at lægen lytter til mig nu, men puha kan godt mærke i maven at tiden ved lægen nærmer sig - det kører en del rundt når jeg begynder at tænke på det jeg gerne vil have sagt!! :)

Spændende :) :)

Håber at det lykkedes for jer :)

Skiftede taktik og ringede i dag til lægen og sagde kort og kontant at jeg ville bestille en tid til en snak om øget hårvækst. Og vupti så var der jo pludselig en tid i næste uge Så jeg tager mine nedskrevne sedler med så jeg har noget at støtte mig op af, og så skal lægen sku ikke bare feje mig væk med en dårlig undskyldning når jeg både har hårvæksten, manglende menstruation og en del acne jeg ikke har døjet med i snart 10 år Succesoplevelse for mig i dag om endelig at kunne få en tid ved lægen :)

Håber I får bid næste gang :kram

Nej, i sådan en situation skal man kun tænke på sig selv :)

Ååååh ja, et fast rul kunne vist godt gøre tingene lettere mht. planlægningen af ting som fx baby :) Men da jeg pt. har en cyklus på 122 dage, så har jeg det okay med at der ikke er fast rul, da vi hverken kan gøre fra eller til før min krop har fundet sig selv. Mht. barsel, så må de jo bare sætte andre ind istedet. Det plejer ihvertfald ikke være noget problem at få nogle til at dække på min mands arbejde.

Haha det var alligevel et udtryk jeg ikke har hørt før :) Han har en vekslende vagtplan, så de sejler ikke så meget i vinterhalvåret, men om sommeren er han nogle gange væk i 8 uger. Men så har de vagter og almindelige arbejdsdage.

Han sejler rundt omkring i DK og dele af udlandet - har også været på en kort tur med Absalon. Men han har base i Frederikshavn :)

Mine tanker omkring hans job handler faktisk mest om at få det til at passe med ÆL - det kan jo også være lidt af et puslespil :)

Jeg tror simpelthen at jeg bliver nødt til at printe, for ellers får jeg ikke sagt alt når jeg endelig sidder i stolen, og så bliver jeg jo kun endnu mere frustreret bagefter. Så har netop lige sat gang i printeren, så jeg husker at få det gjort :) Jeg har i forvejen lagt mine sedler, som jeg skrev her i dag med punkterne i min kalender, så jeg hele tiden har dem ved hånden, hvis der kommer mere til, så jeg ikke glemmer at få mine tanker skrevet ned :) Vi er fuldstændig sneet inde herhjemme, så tror at vi skal ud og have skovlet os fri, og så må resten af dagen bestå af film på sofaen - det er også skønt at kunne have tiden til alenehygge med film og bare kramme i sofaen :)

Jeg er gift med en sømand (arbejder i forsvaret) :) Jeg har slet ikke haft de samme tanker som dig - ihvertfald ikke til forløbet med at være gravid. Det er nok mere tankerne omkring at han ikke altid kan være hjemme til at opleve ting med dem. Vores familier er så tæt på vores bopæl, så dem kan jeg altid få hjælp fra, og ved at de alle vil stå parat til at hjælpe. Så måske det er derfor at jeg ikke tænker så meget over det. Vi har snakket en del om det det sidste års tid, og vi kommer altid frem til den samme sætning "Vi skal nok klare det". For der er jo internet mv. til at de kan følge med i det hele og vi kan sende mails med opdateringer mv. Dog har jeg da helt klart tænkt tankerne om fx skanningerne. Her har jeg allerede tænkt at kan han ikke være med til nogle af dem (eller bare en af dem - fx. MD-skanning hvor vi forhåbentlig kan se kønnet), så skal der bestilles en ekstra hvor vi får kønnet at vide begge to. For på den måde føler jeg ikke at han "bliver snydt" og vi kan stadig opleve nogle store ting sammen.

Jeg bliver så ked af at læse at der skal være så meget bøvl med at blive gravid. Ville ønske at man bare kunne knipse med fingrene og vupti så var der gevinst :)

Ja, jeg føler nok en ekstrem afmagt over ikke at blive hørt. Det synes jeg jo burde være det mindste de kunne gøre. For svaret om at "I kan få hjælp når der er gået et år", det er bare som at få en våd klud i ansigtet, når jeg på 7 måneder kun har haft mens 3 gange :/ Jeg har sat mig ned her til morgen og skrevet nogle punkter ned (synes at hovedet bliver bedre tømt ved at få det ud gennem hænderne end at skrive det på computeren). Så nu vil jeg uddybe det lidt mere her en af dagene - for her i weekenden har jeg godt nok tudet helt vildt og tænkt, så tror at min mand trænger til at se lidt smil fra mig i dag :) Måske jeg skulle lægge ud med at sige ved gyn i februar at jeg ikke rejser mig før de har lyttet til alle mine tanker og spørgsmål. Haha så er det vist først de går i baglås og nægter at lytte :klap Denne weekend har virkelig været hård ved mig psykisk. Det var også derfor at jeg skrev herinde. Jeg har prøvet at skrive mine tanker herinde mange gange før, men har slet ikke kunne overskue det. Men nu blev det bare for meget. Det kunne være at jeg skulle få printet det meste ud fra E-journal omkring min MR-skanning og første besøg ved gyn. For så kan jeg ihvertfald huske det hele ordret når jeg skal til kontrol. Mange mange tak for alle jeres søde ord og omsorg - det hjalp mig virkelig i går til at få tænkt en masse igennem og få lidt mere gejst tilbage til at "kæmpe" mod systemet :kram :kram :kram

Jeg frygtede netop at det ikke er godt at have forhøjet kønshormon på p-piller. Men lægen har ikke gjort mere ved det - og hun ved at jeg nu har smidt p-pillerne og vi har førsøgt at få baby i over ½ år. Jeg har slet ikke skruet bissen på - jeg er en af dem som siger "okay" og lægger røret på. Og først bagefter giver jeg lægerne en sviner - men det hjælper jo ikke rigtig, når de ikke får noget at vide. Jeg er godt klar over at der er mange i systemet, der er ventetider mv., men synes også bare at når nogle undersøgelser taler for at noget ikke er korrekt i min krop så skal man F***** også reagere på sine patienters vegne :(

Ja, men har svært ved at overskue at skulle fortælle flere om disse problemer. Jeg græder bare det mindste på det sidste, når jeg skal forklare det til lægerne, i mit desperate forsøg på at de vil lytte og tage mig seriøst. Jeg har siden 3. januar spist KISS-kost og taget vitaminer (efter samtale med en biopat) men indtil videre har det ikke haft nogen effekt. Men holder selvfølgelig fast - selvom det er hårdt psykisk at skulle gøre mig lidt handicappet på madfronten (ja, jeg ved godt at det slet ikke er så slemt, men her i opstarten med ny kost er det et stort handicap for mig og kan ikke være social, da jeg så ikke kan sige nej, men falder i med begge ben på nul komma fem). Tak for dit kram :)

Min historie kort fortalt: En akut MR-skanning i oktober 2012 (grundet en kronisk sygdom) viste følgende bifund: "Som bifund findes der tegn på polycystisk ovariesyndrom med multiple ovariecyster i begge ovarier. Der ses på sagittalt T2-vægtede sekvenser en stor cystisk proces foran uterus og ovenpå blæren og den måler 45 mm i diameter, den synes ikke at kommunikere med blæren. Den synes heller ikke at udgå fra ovarierne. Uterus i øvrigt med normalt udseende." Derfor blev jeg henvist til Gynækologisk Afd. på sygehuset og jeg blev skannet. Lægen fandt en cyste i højre ovarium på 39 x 37 mm og at begge ovarier er med polycystisk udseende. Der er desuden follikeler, hvor den største er 6,4 mm. Grundet en anden tilstand (vulvodyni) blev jeg henvist til en fys, som har hjulpet mig med dette, og herefter føler jeg lidt at jeg er blevet "glemt" ved gynækologen og at hun har glemt hvilket formål jeg egentlig blev henvist med. Det er dog noteret i forundersøgelsesnotatet, at jeg også har tendens til øget hårvækst og at det især er i ansigtet. Mine PCO-blodprøver viste normal CA-125 (hvad end det betyder) og at adrogenstatus viser forhøjet frit testosteron. Men jeg var på p-piller da blodprøverne blev taget, så de viser vel ikke det korrekte billede af om jeg har PCOS? Jeg har nu løbet panden mod muren siden midten af december - både ved egen læge og på Gyn.Afd. Men kort før jul fik jeg presset mig til en tid her i starten af februar ved Gyn.Afd. Men der er også bare stadig længe til når jeg ikke føler at lægerne lytter til mig og mine bekymringer. For psykisk knækker jeg lige om lidt da det hele er blevet for meget (det som presser mig "ud over kanten" i disse dage er klart hårvæksten, som hæmmer mig helt ekstremt, og som gør at tårerne triller ned af kinderne bare ved at skrive dette indlæg).

Øv hvor træls at din krop også fortsat driller dig :(

Nej, føler ikke selv jeg psyker mig. Og har også andre ting at tænke på, så baby er tit ude af mine tanker. Men da min cyklus krydsede 100 dage indrømmer jeg da at mine tanker ofte kører omkring baby og min krop generelt, da jeg kan mærke den ikke er sig selv.

Min mens har aldrig rigtig været stabil og inden jeg stoppede med dem havde jeg taget dem i 5 år Min mens efter p-pillestop har været 2 måneder med omkring 28 dages cyklus og derefter var den nogle dage længere, og så har jeg ikke haft mens siden :( Har fået en del øget hårvækst i ansigtet de sidste uger og det plager mig virkelig. Og er ikke mindst så pinlig over det - endda også herinde hvor ingen jo kender mig. Det er som om det bare er gået amok og gemmer mig og græder konstant for føler mig så forkert og fremmed i min krop.