Mackie89

Jeg er et stykke ville jeg mene. Nu kører jeg på 18.dag efter mens, og i fredags var det meget tydeligt at noget var i gærde.. Det stak og jagede i min venstre æggeleder, så meget at jeg var i tvivl om det virkelig burde gøre så ondt, men så alligevel var det på 14.dagen, så det passede vel. Det mindede om onde mens-smerter.

godt jeg kan så ikke få lov at uploade et billede, så kan det da også være ligemeget. Lige meget hvor småt jeg gør det, får jeg bare beskeden at jeg ikke har lov at uploade den type filer. Pyt.

Hej skønne kvinder! :) Jeg er ny på banen, og smed p-pillerne for 2-3 uger siden. I dag rammer jeg dag 14 siden første mens-dag, og jeg har haft sådan en murren og smerter i min venstre side i underlivet i dag, virkelig ud over normalen. Jeg plejer at have styret min cyklus af p-piller = 28 dage, så derfor er jeg forundret hvis jeg alligevel rammer ægløsning på 14. dagen, da jeg tænker min krop bruger en masse kræfter på selv at få lov til at styre alt igen. (efter 10 år med p-piller). Dertil skal det siges at jeg har dannet en smule sekret og oplever en konstant oppusten. Nu har jeg prøvet med en eftermiddagsurin på en ægløsningstest, så vær søde at hjælpe mig her: Hvad ser I?

Godmorgen :) Må indrømme at jeg har testet morgen og aften siden, og stregen er heldigvis blevet mere tydelig siden sidst. Men der går fortsat et par dage hvis jeg skal trylle en hel positiv skrigende ægløsningstest frem :huh .. Vente vente..

Tak for dit bud, jeg håber virkelig at den kære ÆL viser sig snart.. :-)

jamen kunne det ikke bare tyde på at den måske snart ville blive positiv? Altså måske om et par dage.. Alle mine tests har været spejlblanke, og denne her synes jeg har en lille smule farve.

Vi smider p-pillerne om 2 døgn, og så er vi klar til projekt baby i oktober 13 :)

Jeg kender det! I går blev jeg sågar sent hjem fra sygehuset (jeg arbejder som sygeplejerske) fordi jeg blev voldsom dårlig ret pludselig. Kvalme big time og mavekramper, så jeg ikke var til at være i nærheden af. Jeg lå simpelthen og vred mig. Samtlige sygeplejersker og læger kiggede på mig, og blev ved med at spørge, er du gravid? Er du gravid? Er du gravid? og jeg ville ønske jeg kunne skrige JA! Men altså, når jeg er midt i min p-pillepakke og vi først planlægger babyprojektstart fra oktober, tror jeg desværre ikke der er nogen grund til graviditet. Selvom jeg af hele mit hjerte ville ønske der var.. Men det var nok bare en dum virus der susede forbi.. :(

Hej igen derude :) Eftersom vi (endelig!) besluttede at starte projektbaby når min p-pillepakke er slut (hvilket er om 14 dage) har jeg tænkt utrolig meget over, hvad jeg skal og ikke skal putte i min mund. Jeg ved, at jeg højest sandsynligt kan finde mange gode rettesnore at gå efter, på diverse sider. Men hvad gør I med alkohol når I begynder på projektbaby? Jeg er allerede næsten afklaret med, at fra oktober, hvor vi prøver fra, der stopper jeg også indtagelsen af alkohol. Men er jeg for sippet? Eller hvad? Og tænk hvis det tager 1 år at blive gravid, så er der godt nok mange begivenheder hvor jeg skal holde mig i skinnet, for ja jeg kan godt lide et godt glas rødvin. Jeg tænker bare, hvis jeg blev gravid i 1.cyklus og så skader mit eget barn pga. alkohol, vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Så mit spørgsmål er: Dropper I først alkohol når I ser 2 røde streger, eller så snart I har besluttet jer for pb? Åh en smøre.. Jeg er bare så spændt på at komme i gang! :loveshower -M

Dejligt med forskellige perspektiver :) Jeg tror at indtil vi virkelig sætter ind og regner på ÆL osv. så vil jeg have lov at nyde et glas vin i ny og næ. Hvem ved, der kan jo gå knap 2 år før det bliver rigtigt muligt igen..

Holy shit! Efter 2 års venten, en smule plageri og afsavn til et væsen man ikke kender, har manden min, sagt her til morgen: "Så lad da være med at starte på flere p-piller, så ser vi hvad der sker.." :blink Aldrig i mit liv har jeg haft sådan et brændende ønske om et barn, og nu siger han "go". Det er total overvældende og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv! På den ene side er jeg total skræmt og tænker alt for meget, og på den anden side er jeg så lettet og ovenud lykkelig :loveshower 15 dage så slutter jeg med p-pillerne. Hvem ved? måske tager det flere år for os om at lave et lille væsen, måske vi slet ikke kan, måske sker det i løbet af de næste 3 måneder :wacko Der er godt nok mange følelser i spil på en gang. Puha måtte lige have luft sådan en søndag morgen, god weekend derude! -M

Tusinde tak! 15 dage er meget lige om lidt, og meget virkeligt!

Kære kvinder, Jeg er spritny herinde og har brug for lidt hjælp til en masse tanker som fylder både dag og nat. Min mand og jeg har nu vendt projekt baby i et par måneder. Han er klar og synes vi skal prøve, og jeg er SÅ KLAR, men bør måske lidt vente 4-5 måneder.. Jeg har de sidste to år gerne villet være gravid, men har ventet da det var mest praktisk for os. Jeg er færdig på min uddannelse om 1 år, og han har flere år igen. Jeg synes det kunne være "smart" hvis vi prøver at blive gravide fra sep.-okt 13, for så vil det passe med de 9 måneder frem, og jeg kan nå at blive færdig med min uddannelse. Dog er sagen den, at man jo aldrig selv bestemmer hvornår man kan blive gravid. Jeg er 24 om et øjeblik, og har været klar til børn længe. Jeg ønsker at blive mor her midt i tyverne, både for at få så meget tid som muligt med mine børn, men også fordi jeg simpelthen ikke kan vente længere. Jeg har været på p-piller de sidste 10 år, uden pause og jeg er nu bange for at det faktisk kan tage rigtig lang tid at blive gravid (og muligvis kan jeg ikke engang blive det i sep.-okt som jeg havde håbet og lidt planlagt. Spørgsmålet er så nu, at manden foreslår at vi smider pillerne nu, men forsøger ikke at blive gravide, det er kun for at jeg kan komme tilbage til min egen cyklus, og på den måde få kroppen på rette vej, så vi kan forsøge i efteråret. Det skal siges at vi bruger ikke kondom, så det er lidt 50/50.. Vi bliver velsignet sidst i august (vi er dog allerede gift hemmeligt), og jeg vil virkelig gerne vente med at blive gravid til efter brylluppet. Men hvorfor er vi også sådan nogle planlægningsmennesker alligevel? åh så mange tanker og følelser! So what to do? Skal jeg smide pillerne (som giver mig =kroppen mest ro)? og håbe at det først lykkedes til efteråret, eller bør jeg vente til efter brylluppet med at smide pillerne? Puha en smøre :unsure Men jeg håber på lidt respons alligevel..

Christina B: TAK! Dejligt med nogen i samme situation, som kan følge mig. Smart timet af jer, og det har da også gjort det nemmere at manden var afsted sidste sommer ^_^ .. Her vil det kun blive en stor udfordring, at forsøge at undgå at blive gravid før efteråret. Jeg overvejer stærkt om jeg lige skal tage et par ekstra måneder på pillerne. Men puha det nager mig ikke, men det er nok fordi jeg drømmer så meget om snart selv at kunne få lov at lave et barn. Ang. studiet, så synes jeg det er virkelig svært. Jeg vil gerne blive bachelor med mit hold, og blive færdig om et år, og på den anden side, så orker jeg snart ikke mere i denne omgang med al den teori, og en bachelor skriver ikke sig selv. Jeg er klar til nye udfordringer og vil elske og ønsker af hele mit hjerte, at lægge mit fokus på noget andet end mig selv og et studie. Mit ungdomsliv sluttede for længst. Jeg har gjort alt hvad jeg drømte om: rejste igennem samtlige 4 kontinenter, leget soldat, været aupair, taget min HF, boet for mig selv og med kærester, rejst noget mere, haft jobs, fundet en skøn skøn mand som jeg er meget forelsket i og omvendt, og er nu snart færdig med min videregående uddannelse. Jeg har de sidste to år overvejet en mulig graviditet og derfor også et pusterum fra studiet, men har alligevel ventet. Men for pokker hvor er det presserende nu! Ki Schou: Enig, jeg vil også være mere lettet ved at få fluevinget endnu et kapitel i mit liv, men jeg ved bare ikke hvor meget energi (læs lyst) jeg har til at give den en ekstra skalle det sidste år. Hvor jeg stadig tænker en pause kunne afhjælpe dette. Dog ved jeg, at med en lille mus herhjemme og en bachelorskrivning, ja så, bliver det også hårdt, men jeg har i det mindste fået tid til at sunde mig og forhåbeligt finde lysten igen.. Misse: tak for din medforståelse, det var rart at høre en anden som også er i vildrede, og puha hvor er det svært! Men som du siger; kommer baby nu, så er det fint, kommer han/hun senere, så er der nok en mening med det. Men jeg er enig i, at hvis jeg venter længe og så har svært ved at blive gravid, vil jeg nok ærge mig. Heldigvis er jeg ikke så gammel endnu, så jeg har jo tid "at løbe" på og forsøge i :hump ... Sikke en omgang :huh

Tak for svar :) Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at vente "helt" til efteråret, selvom det planmæssigt vil være det bedste. Dog kommer børn jo som regel aldrig lige som man selv planlægger det. Jeg tror vi ender med at smide pillerne snart, da både min mand og jeg er enige om at det er tid til en pause. Vi må bare så vidt forsøge undgå at blive gravide, og ja hvis vi bliver det, så tager vi det med. Det er jo et barn vi ønsker os mest af alt. :loveshower Jeg har altid været en arbejdsom kvinde, og jeg skal nok få min uddannelse, som jeg er gået målrettet igennem uden pause. Men jeg kan mærke at lidt luft forandring snart vil gøre godt, inden jeg går sur i det. Men det er sørme svært, når man så gerne vil have lov at blive gravid, og bare skal strække det 5 måneder endnu, selvom det nok for nogen er ingen sag.