saspiih

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    28
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af saspiih


  1. Jeg har en datter fra december 2012, som lever i bedste velgående, i slut januar 2014 havde jeg en SA, jeg var et sted mellem uge 7 og uge 9, men kendte ikke den endelige termin endnu. Den næste graviditet kom godt et halvt års tid efter i start august. Jeg ved ikke om man kan sige at jeg ikke troede på det, det gjorde jeg ikke, men det var ligesom "mere" end det. Jeg havde en helt klar fornemmelse af, at det ikke ville gå, og at jeg ikke skulle have en baby til april. Og min lille pige døde også inde i maven på mig, og havde været død et par uger da vi fandt ud af det, hun blev født da vi skulle have været 20+0.

    Denne gang har jeg troet på det fra start. Måske er det et valg, eller også er der noget der er anderledes denne gang, jeg ved det ikke. Men efter tabet af vores datter, hvor følte mig under pres det meste af tiden, og det generelt bare var trist at være gravid, så har jeg tænkt meget over, at det er værdifuld tid jeg "spilder" med frygt og bekymring, og at hvert øjeblik med bevidstheden og glæden over vores forhåbentligt kommende baby, tæller. Jeg ved jo om nogen at man aldrig kan vide hvor lang tid man får, og så hellere at den tid man har er lykkelig.

    Jeg forventer slet ikke at andre kan eller vil vende det den vej, men det er den rigtige måde for mig :)

    Held og lykke med graviditeten :loveshower

    Puha det er virkeligt ikke en rar historie og i begyndelsen da jeg læste din bedsked blev jeg helt vidt bange og tænkte der er lange til uge 20 lige pludselig ... men jeg kan virkelig godt lide din indstilling og følge dig omkring at man det meste af tiden går med frygt og bekymring men jeg tænkte nej, jeg bliver nødt til at nyde det, jeg har aldrig i en graviditet set noget som ligende en reje med en smuk hjerte slag + jeg har altid sagt jeg ikke ville have et jule barn for jeg ELSKER julen og begynder altid i gå tid :) 

     

    Så nu vil jeg nyde rejen inden i maven så længere jeg kan :) Tusinde tak det har virkeligt hjulpet mig med dine vise ord :) hehe Tillykke med din graviditet :) 


  2. Kæmpe stort tillykke det er SÅ fedt og så en lille øko baby der lige trodsede oddsene :yay hvor fedt at få taget røven på den måde ;)

    Jeg har haft 1 trimester fra helvede! Det har været SÅ svært at finde ro i at være gravid. Jeg har mistet i uge 11-12 (kan altså ikke huske det præcist) og der havde fosteret været dødt siden uge 6 :boo så jeg stolede ikke engang på at mangel på blod betød at alt var godt. Min mave voksede - men jeg spiste også usundt! Kvalme - det havde jeg også sidst efter babyen var død... Meget hård periode at gå igennem! Jeg troede først på at der boede en baby i mig da jeg var til tryghedsscanning 8+4, jeg ventede der til, fordi chancen for at miste falder fra 20-25% til 3% efter 8+0

    Men igår så vi en lille livlig baby til nakkefold 12+5 og for første gang har jeg åbnet døren til det kommende baby værelse og glædet mig til at skabe et overblik! NU er første gang jeg virkelig tror på at der kommer en baby til oktober/november.

    Ej tillykke med den livlig baby :) Jeg glæder mig til at følge lidt med selvom du er 6 uger foran mig :)  Jeg prøvede også under vores MA at maven voksede og kvalmen forsatte selvom spiren var gået til grunde. Jeg havde tænkt at bestille tid i uge 10, men jeg kan ikke finde ud af om det ville rart med i næste uge hvor jeg skal til egen læge og have lavet vandrejournal :) 


  3. Tillykke med graviditeten :loveshower Dejligt når det alligevel kan lykkes.

    Vi har været i behandling også ved denne graviditet, og jeg har også mistet 8+0 hvor jeg begyndte at bløde. Fandt dog ud af det omkring 6+5 hvor vi fik en privat scanning fordi jeg havde en dårlig fornemmelse. GYN ville først scanne fra uge 7. Derefter kom det hele ikke ud, og jeg endte med udskrab 3 mdr. senere, og efter 3 mislykkede forsøg - det gav sig selv de ikke blev til noget da der jo var rester. Efter 2 forsøg mere lykkes det så.

    Jeg har fået en scanning hos GYN, de to på Hospitalet og så har jeg betalt mig fra en tryghed 3 gange, før GYN, før NF og før MD og en 3D scanning efter MD.

    Med hele smøren her vil jeg bare sige, jeg har haft det virkelig stramt med at tro på det, og de extra scanninger indtil jeg kunne mærke babyen hjalp mig meget. Så vidste jeg der max gik 3 uger mellem hvert kig.

    Jeg troede først sådan helt helt på det efter uge 25 eller deromkring, hvor jeg mærkede baby hver dag og vidste at for hver uge der gik blev chancerne for overlevelse større.

     

    Efter har jeg været på fødegangen 2 gange da jeg ikke mærkede liv, her i denne og sidste uge, men det var fordi hun havde vendt sig og jeg havde været aktiv. De var meget meget søde til at tage imod.

     

    Jeg bruger BK til at dele mine tanker, velvidende at der altid er en herinde i samme båd eller før har været det, det er god støtte. Og så de planlagte private scanninger mellem de offentlige.

    Og dette er endda mit 3 barn, men man (jeg) blir sq ikke mindre nervøs af den grund.

     

    Det skal nok gå dig rigtig godt!!!!

    Puha det lyder som en ordenligt omgang i har været igennem. Jeg har også tænkt på det med flere scanninger, og tror jeg bestiller en til uge 10 som er ugen efter besøget hos egen lægen og jeg har hørt man ikke får en scanning. 

    Jeg er glad for at hører at jeg ikke er den eneste som bliver nervøs - hvilket jeg hellere ikke havde regnet med -- nej jeg kan godt lide at følge med herinde og jeg bliver nok mere aktivt herinde efterhånden som graviditeten skrider frem, som første gang fødene kommer der sikkert mange spm. :) 


  4. Bekymringerne starter med det samme der er positiv test tror jeg, uanset om man har mistet tidligere eller ej. Graden varierer nok bare en hel del :) Jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i de positive ting, og ved flot hjerteblink 7+6, så er risikoen jo voldsomt minimeret! Håber du får en god graviditet.

     

    Mange tak :) Jeg begynder også selv at tror på det jeg har lavet en aftale med mig selv, før var jeg en del af de 50 % som mister mens denne gang er jeg i den anden halvdel. :) 


  5. Stort tillykke, jeg håber den lille spire har sat sig godt fast og der kommer en dejlig baby til jer :)

    Tusinde tak jeg har endnu ikke selv opfattet det, så de meget få veninder som ved det begynder at sige nej hvor er det spændende og snakker om alt muligt ved je endnu ikke helt hvad jeg skal stille op. :) 


  6. Hej alle i dejlige tøser, jeg har efterhånden fyldt med ude på siden linjen i et godt stykke og er endelig selv blevet gravid. vi har prøvet 2år og var ellers tilmeldt fertilitets forløb og har gennemført et mislykkes forsøg, men lykken ville at vi under begyndelsen på lang protokol i nedregulering blev gravide af os selv. Vi har tidligere mistet en i uge 9, men der var udvikling af baby ikke fuldt med og i princippet var baby 6 - 7 uger --> 

     

    Jeg ved godt vi ikke er de første som har mistet, men jeg sidder her med følelsen og tænker hele tiden - hvad nu hvis det ikke går denne gang - vi har allerede været til scanning og vi blev endda sat en dag frem i terminen (03/12) så er i dag 7+6, og hjertet slog helt som det skulle (hvilket jeg spurgte om flere gange ). 

     

    Men jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette herinde, men jeg aner ikke hvor jeg ellers skal gøre af dem. Tror min indlæg ender ud i, tænker i andre hvad nu hvis og hvad gør i af disse tanker? Eller hvornår begyndte i at tror på det? 

     

     


  7. Jeg føler så meget med dig. Er i helt samme situation, bortset fra at jeg er nogle år ældre og aldrig har været gravid. Vi har prøvet i snart halvandet år nu. Jeg fejler intet og min mand har kun lettere nedsat mobilitet. Synes også bare at "alle andre i verden" bliver gravide sådan wupti!

     

    Så jeg kan godt følge dine tanker. :)

    Håber det er denne gang det lykkes for jer. :kiss

    det er jeg ked af og sender en kæmpe krammer jeres vej, Jeg håber også det lykkes for jer -


  8. Jeg vil sige at jeg aldrig har haft en plan B. Vi har fulgt lægernes anvisninger nærmest hele vejen igennem. Jeg er sikker på at vores barn vil komme. Det har jeg valgt at tro på :)

    Hehe det lyder som min mand, jeg prøver at tænke det et barn vil komme, men nogle gange kommer mine tanker den anden vej:)


  9. Tror godt, at I kan skifte behandlingssted undervejs, hvis I ønsker det. Dog skal I så være opmærksomme på, at de nye behandlingssted kan have ventetid, før I kan komme til. Så umiddelbart tænker jeg, at det kun er relevant, hvis I ikke føler jer trygge eller godt tilpas på Holbæk.

     

    Jeg kender desværre ingen klinikker i Holbæk området (med mindre I er klar på at tage til København). Men der findes sikkert nogle - google er din ven :)

     

    Vi føler os faktisk trygge og det er virkelig nogle søde mennesker man bliver modtaget af både læger, sygeplejesker, bioanalytiker, men tænkte det mere som en del af min plan c :) Jeg er frisk på det hele tror jeg - ja jeg sagde og Google efter succesrater for landets klinikker, men synes ikke der kom noget.


  10. Du er så velkommen, det er jo lige præcis det dette forum er til for :)

    De nære back-ud planer var konkrete, dem lidt længere ude i processen var mest bare tanker. Min mand var ikke meget for brug af donor, men jeg er sikker på, at vi var endt der på et tidspunkt, hvis ikke det andet havde lykkedes.

    Vi blev henvist til fertilitetsbehandling af vores praktiserende læge. Denne henvisning kunne vi bruge over alt, og vi valgte at bruge den på en privatklinik (men stadig med offentlig betaling pga henvisningen). Her var vi gennem 4 x IUI, der ikke lykkedes. Herefter vurderede lægerne, at vi skulle videre til reagensglas behandling. Dette kunne den pågældende klinik (Trianglen i København) godt tilbyde, men kun mod betaling. Så de var flinke at henvise os videre til Rigshospitalet, hvor vi var så heldige at få gevinst ved første ICSI behandling.

    De 3 gratis offentligt ICSI/IVF forsøg er helt fast i lovgivningen. Hvis ikke det her lykkes, så må man ud på det private marked. Men du skal være opmærksom på at brug af fryseæg ifb. de forskellige forsøg ikke tæller med. Derudover er jeg ikke sikker på, hvornår det tæller som et reelt forsøg. Nøgler steder mener jeg, at man først har brugt et forsøg, hvis der er blevet lagt æg op - hvis det også gælder for jer, så har I reelt ikke brugt et forsøg endnu. Men jeg er ikke sikker, så det kan du prøve at undersøge. Hvor er I forresten i behandling henne?

    Hvis I skal videre i det private, så koster en pakke med 3 IVF/ICSI forsøg ca kr 50.000. Dertil kommer udgifter til medicin, frysning af æg, optøning af æg etc. Priser kan I finder på klinikkernes hjemmeside. I København kan jeg anbefale Trianglen. Ellers har jeg hørt meget godt om IVF Syd i Fredericia (tror jeg det er).

    Nej det hele virkelig underligt  mht. hvordan de tæller de forsøg eller ej.

    Det med henvisning, dette kunne være vi skulle bruge det næste forsøg i Holbæk og måske finde et andet sted til det tredje eller fjerde. Jeg vil straks lave en masse plan a, b, c osv. i weekenden det virker som den rigtige vej for os.

     

    Det private markedet er sgu lidt dyrt! :) Der er nok lidt langt til Fredericia når vi bor i nærheden af Slagelse :) Hehe man tusinde tak for alle svarerende alle sammen - jeg kan bruge dem alle sammen.


  11. Kære Saspiih

    hvor er jeg ked af at høre at i mistede og nu æg der ikke opføre sig ordenligt :-) som Sparks siger så er det rart med en plan b og c og d  :rolleyes vi er igang med sidste icsi og har været igennem iui og og nogle mislykkede icsi forsøg også og jeg er også ved at være træt nu.. vores næste step, hvis ikke det går denne gang, er sæddonor iui, det er rart at tænke på at det også er en løsning.. pøj pøj du er ikke alene  :kiss

     

    Puha jeg er virkelig ked af det på jeres vegne - hvordan holder du motivationen oppe?

    Har i været i det private?


  12. Puha, det er en hård proces, I har været igennem. Først mister I det naturlige mirakel, og så er der igen af ICSI æggene, der duer. Det er bare så hårdt :kram2 Du er helt berettiget til dine bekymringer, og jeg tror, at mange af os der har været/er i behandling kan nikke genkendende til de fleste.

     

    Jeg vil slet ikke prøve at overbevise dig om at selvfølgelig går det, for der er jo ingen garantier. Men der er rigtigt mange gode historier om folk, der har været gennem ICSI behandling - også flere runder, og hvor det er lykkedes med en sund blivende graviditet. Til gengæld hører jeg kun meget få historier, om folk hvor der ikke lykkes. Så jeg håber og tror, at I har gode chancer.

     

    Jeg tror forresten også meget på, at den første ICSI behandling, man kommer igennem lidt er et forsøg. Det kan være svært at vide præcis, hvordan du skal stimuleres mv. Mit indtryk er, at ved andet forsøg, så har de lært en masse, og så bør chancerne være ret gode.

     

    I forbindelse med vores egen behandling (også ICSI pga mandens nedsatte sædkvalitet), så hjalp det mig meget hele tiden at tænke i plan B. Hvis ikke dette lykkes, så går vi videre på privatklinik. Hvis heller ikke dette lykkes, så prøver vi en sæddonor. Hvis det heller ikke duer, så må vi adoptere. Det er selvfølgeligt forskelligt hvor 'langt' man vi gå, men det at have en back-up plan hjalp mig.

     

    Og til sidst skal du være meget velkommen til at læsse tanker af i dette forum. Vi er mange i lignende situation, og det har bl.a. hjulpet mig utroligt meget. Rigtigt meget held og lykke med baby projektet. Håber inderligt for jer, at det snart lykkes. :goodluck :bd

    Det var virkelig nogle dejlige kommentar du kom med der det hjalp mig virkelig meget. Jeg har også vist min mand alle kommentarerne og han er bare glad for at nogle som prøver noget af det samme som os og kan forstå os vil bruge sin tid på at svarer os.

     

     Jeg prøver også at fokusere på at de ved meget mere næste gang, og for håbelig lykkes det der. Jeg vil helt klart tage plan b til mig, vi var begyndt at snakke lidt om donor, da min mand engang sagde han ikke ville have børn, hvis det ikke var vores.

     

    Lagde du sådanhelt konkret en plan - eller var den bare i dine tanker? Jeg tænkte videre på, om i havde alle 4 IUI forsøg offentlig og ICSI eller endte i privat? Og hvordan undersøger man prisen for det privat? samt er klinikkerne meget large med de tre forsøg i det offentlige? Sorry alle de spørgsmål.


  13. Åhr - kram til dig...!

     

    Jeg kan godt forstå, at det er demotiverende, men jeg er 100% sikker på, at du nok skal stå med dig eget barn i favnen en dag...

     

    Fertilitetsbehandling er opslidende - det er fyldt med en masse ventetid, en masse bristede drømme og en masse frygt, men sandheden er jo, at det lykkedes for langt, langt de fleste. Især når I er så unge.

    Ja det er det, men jeg må op på hesten igen. Jeg prøver virkelig også at fastholde mig i alle de positive historier, men jeg kan nogen gange ikke lade vær med at tænke, hvad nu hvis vi er den del som aldrig får vores ønske opfyldt.


  14. Æv hvor må det være hårdt!

    Husk det er okay at være bange for at det aldrig lykkes og det er okay at blive ked/jaloux, når det lykkes for andre.. Håber for jer at de kan hjælpe med at give jer et lille mirakel <3

    :kram :kram

    Tusinde tak for dine ord og krammer


  15. Synes at det er så smukt skrevet - jeg ville selv have skrevet noget, men jeg synes at det her siger det meget godt!

    Men kan godt forstå og følge den opgivende sindstilstand du er i lige nu... Kæmpe krammer til dig!

     

    Tusinde tak for din krammer - det er hjælper


  16. Hej.

     

    Jeg har ikke rigtige været aktivt herinde, men læser aktivt på alle andre emmer. Det er sådan så jeg er gift med verdens dejligste mand i hele verden (synes jeg da selv :)) Vi er forholdevis 24år og 29 år gamle, så vi er det man kalder unge i følge klinikken.

    Vi har efterhånden prøvet i 2 års tid at skabe et baby mirakel, men i september da vi endelig blev tilknyttet fertilitetsforløb vidste det sig at vi havde lavet vores eget lille vidunder - uden hjælp. Men lykken var kort da i 9 uge, hjertet valgte at stoppe med at slå!.  

     

    Tilbage på klinikken med opstart på forløb d. 4/2-2015. Det er vores første forløb og vi fik taget 4 æg ud, hvor de valgt ICSI metoden - da de mener de skyldes min mands knap så gode sædkvalitet (3 - 1,5 mio. progressive sædceller). Men eftersom jeg skulle have æg op og frygtede opkaldet mellem 8 - 9, men selvom jeg havde forbedret mig på det værste - kom d 8.17 - tre af æggende var da befrugtet men de delte sig ikke efter hensigten - men så siger damen vi giver dem en chance til lørdag, da de nogle kan fikse sig selv. Men jeg har allerede indstillet mig på at opkaldet kommer og der ingen baby er til os i denne omgang.  

     

    Jeg ved godt at det er første gang og første gang er et forsøg - alligevel kan jeg ikke lade vær med tænke på, HVAD NU hvis det aldrig lykkes, hvad hvis vi er dette par der uanset hvor mange gange man prøver at det bare ikke komme til os. jeg ved godt vi ikke er de eneste i verden som oplever disse vanskeligheder og vi har da også snakket om - hvis vi ikke skal have børn må der være en mening med dette.

     

    Jeg har bare svært ved at være positiv omkring BP, og synes faktisk at det er hårdt når de tætteste venner kan knalde få gange også er den der:( Jeg er overlykke overfor at de kan og ville aldrig ønske mig dette for min værste fjende. Men kommer vidst bare med et surt opstød som ingen kan bruge til noget - men er bare så træt af den sætning --> det går jo nok, det skal nok komme! Jamen hvis det aldrig kommer - kan jeg virkelig leve med det? (jeg er ikke selvmords truet). Havde bare brug for luft overfor en masse dejlige kvinder, som jeg ikke kender.

     

     

    Undskyld den meget lange besked :) god dag til alle jer.


  17. Min mand og jeg skulle starte behandling den 29 september men pga. forhøjet prolaktin kan dette ikke lade sige gøre, og efterfølgende en graviditet som endte i abort pga. fosteret er gået til grundene Holbæk sygehus og de to læge som vi havde i forbindelse med scanning først med hjertelyd og efterfølgende hjertelyd var begge meget professionelle og utroligt støttende i en hård periode. Det var sådan så vi fik af vide i fredags barnet var dødt og i mandags havde vi en tid  - hurtigt og virkelig dejlig hjælp og støtte.

     

    Så Holbæk er meget professionelle og utroligt søde. Alle lægerne er der for en og alle håbe på at alle får en baby med hjem en dag :) der er plads både til dig og din partner, og hvis man er alene om det - har dette ej nogen betydning.