louisef

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    1,266
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af louisef


  1. 32 minutes ago, Lady H said:

    Jeps ;) Men der kan jo være grundlag for yderligere forhandlinger senere ;) Jeg er nu også bare lidt pernitten, fordi kvinder typisk er uhyggeligt tilbageholdende hvad lønforhandlinger angår <_< 

     

    Haha kan man få dig med til sin første year end samtale på torsdag? :lol jeg arbejder i den grad for at lære det der med ikke at sætte mit lys under en skæppe ;) 


  2. På vores badeværelse er der intet vindue. På trods af at vi har hvide vægge så er belysningen gul derude. Hvorfor?

    Vi har en standart rund lampe som er på de fleste boligselskabers badeværelse :chin: og kan vi på nogen måde gøre badeværelset rigtig hvidt? Gulvet er terrazzo-ish i blå

    Jeg vil foreslå at skifte pæren, i skal være opmærksom på kelvin tempaturen oplyst. En kelvin temperatur på 3000 eller over vil give meget Hvidt lys. Varm hvid til stuer mm er almindeligvis omkring 2700


  3. Vi havde en sleebee som vi egentlig var rimelig glade for. Så vandt jeg en voksi model som passede til klapvogn da A var 1 år, og den er altså i en anden kvalitet.

    De to sammenknappet dyner i sleebeen generede mig dog ikke. Denne voksi model (urban) kunne gøres længere hvilket var rigtig smart med klapvogn, så den ikke fyldte unødvendigt


  4. Jeg har for meget nyligt købt pfaff select 3.2 (jeg fik den til supergod pris).

    Jeg er glad for den er mekanisk (jeg orker ikke alt for meget hejs med elektronik), der er overtransportør, der er gode stretchsømme, hvilket jeg synes er rigtig vigtig, når jeg laver børnetøj (i jersey), og så er den bare stabil og ret intuitiv. Jeg er indtil videre meget tilfreds.

    Jeg valgte den ud fra en anbefaling på marapyttas blog :)


  5. Tak, og Velbekommen :)

    det har jeg også fuld respekt for, Saga! Det er forældres lod at bekymre sig, og når du nu har oplevet allergiske reaktioner mm er det vist forståeligt at det giver nogle tanker.

    Jeg bliver bare så harm over dem som laver konspirationsteorier og forsøger at "sælger" det alternative som ufarligt og uden bagtanker.

    Jeg vil foreslå dig at tale med din læge (hvis du har et godt forhold til ham/hende) om dine bekymringer. Måske kan vedkommende give lidt svar eller alternativer?

    Ok det lyder som om du ved en del, tak for et godt svar  :super

     

    Jeg er, som det jo nok fremgår, ikke modstander så meget som tvivler. Jeg har gennem årene prøvet at finde information og opvejet for og imod. For mig er der en afgørende forskel på risikoen ved en sygdom og risikoen ved en vaccine - sygdommen er der en vis risiko ved, som jeg har prøvet at forstå i lidt flere detaljer, fordi ærligt talt har det statistiske materiale der var officielt præsenteret ikke altid været så imponerende, der har dog været rettelser gennem tiden. Risikoen ved vaccinen er væsentlig mindre farlig, altså hvis man fx i sjældne tilfælde kan dø eller få men af sygdommen, kan man i langt sjældnere tilfælde få men af vaccinen, eller der er måske en allergi risiko forbundet med den. Forskellen er jo så at sygdommen er der en ret lille risiko for at blive ramt af (takket være de mange der blir vaccineret især), mens vaccinen er en 100% sikker "risiko" for at blive ramt af, når man vælger den til. 

     

    Jeg forstår udmærket argumenterne om at være solidarisk og vaccinere for at beskytte de svagere... men det er svært når jeg ser mit lille barn og (med rette syns jeg, baseret på mine egne erfaringer...) frygter allergiske reaktioner og "usynlige" konsekvenser, som vi måske ikke kender til endnu. Som sagt, i sidste ende, så er alle mine børn vaccinerede og det blir lille femmer ret sikkert også. Det ser ud til at frygten mest handler om følelser (og jeg gætter på det er sådan for mange modstandere) og at logik og forskningsresultater taler for at vaccinerne er det sikreste valg trods alt.


  6. Vi har jo gjort tingene noget anderledes og utraditionelt hjemme hos os. Jeg har jo ikke rigtig haft barsel. Godt nok er jeg studerende, men jeg har haft 37 timers +/- klinikophold det meste af foråret og læsning derudover.

     

    Vores løsning var, at min mand tog barsel i syv måneder, så jeg kunne blive færdig, så vi havde råd til at købe et hus, i stedet for at bo i en lille to værelses lejlighed. Det gjorde jeg også for E's skyld, så han kunne få en barndom med en have og et sted, hvor hans gåvogn ikke bliver ved med at støde ind i møblerne, når han her gået to skridt.

     

    Jeg var til den første eksamen lidt over en måned efter E blev født. Det var ikke helt så let at få læst til, som jeg havde håbet, da fødslen og det efterfølgende forløb var noget hårdere end jeg havde regnet med det ville være.

     

    Det værste ved at gøre det på en utraditionel måde er omverdenen. Jeg er blevet mødt med rigtig, rigtig mange fordomme, fx at far umuligt kunne være det samme for et lille barn, som en mor kan (nej, nogen gange var han faktisk bedre!), blevet spurgt, hvordan  i al verden jeg dog kunne holde ud at være væk fra mit barn (underforstået, at jeg er en frygtelig mor) og så har jeg selvfølgelig fået at vide, at jeg da skulle gå hjem og nyde mit barn, fordi den her tid kommer aldrig igen (no shit, Sherlock!).

    Så jeg kan faktisk godt forstå, at hun er en lille smule i defensiven! Hun er med al overvejende sandsynlighed mere end almindeligt vant til at forsvare sin beslutning.

     

    Jeg tror ikke, at jeg kommer til at have et års barsel næste gang heller, jeg kunne godt forestille mig, at det bliver sådan, at min mand er hjemme sammen med mig de første tre måneder og at jeg så er hjemme alene i 3-6 måneder efterfølgende. Jeg trives egentlig ikke med at gå derhjemme og lave "ingenting", og jeg er imodsætning til mange andre virkelig dårlig til aktivere mig selv.

      

    Min historie minder meget om Roseleins - Jeg studerede og C tog barsel. Jeg startede op 17 dage efter jeg havde født, mens C blev hjemme med sutteflasker og bleskift. Det var benhårdt, og jeg endte også med at udskyde nogle fag, så jeg kunne være mere hjemme, men de 2 blev knyttet rigtig tæt fra starten, på en helt anden måde end han knyttede sig til Albert i starten, hvor han ikke har haft barsel.

     

    Jeg synes ikke det hun gør er som sådan forkert, og jeg er lidt ked af den tone, der har været fx på facebook, hvor der virkelig er blevet understreget, at man ikke kan være en god mor, hvis ikke man har taget i hvert fald et års barsel. Men hun er ikke meget bedre selv, og hun langer selv ud efter kvinder, der tager lang barsel, ved at sige, at det kun er for deres egen skyld, og sammenligner mødregruppe med at have barnet med på arbejdet, hvilket jeg ikke er enig med hende i - Jeg giver da ikke min søn mindre opmærksomhed, fordi jeg er til mødregruppe, end hvis jeg var hjemme. 

     

    Jeg er glad for at have rigtig barsel denne gang, og er glad for at kunne fokusere på at være mor uden eksamner i baghovedet. Men jeg er også glad for den tid C og Karla havde sammen, da hun var helt lille. 

     

    Men jeg synes godt hun kan have ret i, at barsel eller tanken om en evt. kommende barsel kan være med til at bremse kvinders karriere, mens det sjældent har nogen betydning for manden, og det er en ærgerlig tendens.

    Men jeres historier er jo alligevel ret anderledes end Eva's - for hos jer trådte den anden primærperson (faderen) til. Hvordan man vælger at tilrettelægge barsel er vel op til den enkelte familie. Og for jer var den manglende tid måske også langt hen af vejen en midlertidig tilstand? For at blive færdige med studier? Hos Eva virker det til at være et livsvalg.

    Desuden mener jeg helt bestemt at man har mere flexibilitet som studerende. Praktikopholdende er en begrænset periode. Jeg læste selv et time- og pensumtungt studie da jeg fik min datter, og min mand færdiggjorde sin kandidat i medicin (med 4 eksamener, fulditdspraktik, specialeskrivning, undersøge patienter til speciale i sin fritid, speciale forsvar) da hun blev født. Jeg holdt et semesters barsel.

    Men jeg tænkte ærlig talt da jeg læste denne artikel, at hvis hverken far eller mor har tid/lyst/mulighed for at prioritere deres barn, hvorfor har man så valgt af få det? Hun skriver at hun har valgt at få barn af samme årsager som alle andre - jeg ville virkelig gerne høre hvilke årsager det er.

    Hun beskriver sig selv som en kvinde som arbejder benhårdt, men som ser sin søn en halv time om morgen og lægge ham i seng de fleste dage. Men hvad med tiden derimellem? Umiddelbart beskriver hun ikke selv, at sønnen har været fast med på arbejde. Og hvis de har behov for bedsteforældre som holder ferie/orlov og flytter ind, samt går ned på halv tid for at hjælpe, samtidig med de har ung pige i huset, lyder det jo ikke som om sønnen er med moderen på kontoret. Og mormoren forventes at gå på pension for at være primærperson såfremt de får en to'er.

    Udover det så undrer jeg mig over at folk bliver ved at skrive at kvinder har 12 mdr barsel? Mig bekendt er det de færreste som holder så lang tid barsel, især hvis faderen også har noget? (Studerende mødre får 12 mdr's ekstra su (og fædre 6 mdr), og arbejdende forældre har ret til 52 uger barsel på dagpenge som minimum til sammen, men hvor mange holder reelt set alle uger? De fleste arbejdspladser giver dog "kun" omkring 20 uger (+de 4 uger før) med løn, som jeg oplever det?


  7. I øvrigt overføres antistoffer fra mor til barn ved amning, hvis man selv har haft sygdommene. Delvist hvis man "kun" er vaccineret, da man ikke altid har lige så stærke antistoffer fra en vaccine at give videre. Den beskyttelse holder sig et stykke tid og er vist en af grundende til at man venter med fx MFR vaccinen til børnene er lidt ældre. Vaccinen slår ikke an, hvis barnet allerede har antistoffer fra moderen.

    Samtidig trøster det mig lidt at vide at mine børn er beskyttede fra start, jeg nåede nemli at få alle børnesygdomme inden vaccinen kom frem - da de jo både selv er beskyttede og heller ikke ville kunne videregive smitte til andre, ev sarte og udsatte børn så længe jeg ammer og lidt til.

    Jeg forstår godt at den hårde retorik som fremføres nogen gange fra vaccinationstilhængere nok bunder mest i frygt. Og det respekterer jeg,beskyttertrang og kærlighed til ens børn kan få urløven/løvinden frem i mange. Men dels tror jeg ikke at faren er så stor i langt de fleste tilfælde - selv med en "epidemi" (men selvfølgelig er det igen et "jeg føler/tror" argument :rolleyes men sådan rent statistisk er det meget meget få raske børn der får men af fx mæslinger) . Og dels får trusler og rasende udbrud mig ikke til at få lyst til at få mine små vaccineret i en hulens fart (og det gælder muligvis også andre tvivlere).

    Moderens antistoffer beskytter kun de første par måneder, måske 4. Tarmvæggen er simpelthen ikke lavet til at antistoffer, som er relativt store molekyler, skal vandre over. Derfor lukkes denne mulighed relativt hurtig.

    MFR gives først efter barnet er et år, da barnet ellers har svært ved selv at danne det varige immunrespons, og vaccinationen dermed kan være ineffektiv. Der vaccineres flere gange for at sikre at "dårlige respondere" også er dækket. Det er fåtallet, men better safe than sorry. Der er forskel på de forskellige vaccinationstyper og hvor godt respons de giver (inaktive vira, svækket vira, vira overfladeantigener etc).

    Ja der er ikke mange som får senfølger, men hvor mange er for mange? Der er flere der får alvorlige senfølger af sygdommen, end af vaccinationerne. Og i Danmark har vi dog for vane at vaccinere mod de sygdomme som vurderes at have for høj risiko for alvorlige senfølger, og ikke bare vaccinere mod alt der kan vaccineres imod. Fx vaccinere vi ikke mod skoldkopper, på trods af det da er en ubehagelig, men dog ikke livstruende, sygdom

    Der er mange tanker i det og jeg er ikke færdig med at overveje, nu hvor jeg skal tage stilling igen. Jeg er bestemt ikke immun overfor de historier om udsatte små...

    Alle mine 4 børn er vaccineret fuldt ud nu. Men de har ikke fulgt programmet til tiden. Alexander fik de første til tiden og reagerede voldsomt og blev meget syg hver gang. Må indrømme det skræmte mig. Mathilde har haft deciderede allergiske reaktioner på vaccinerne, selv som større pige, og igen, så får det mig til at tænke over hvad det lige er vi sprøjter direkte ind under huden på vores små, raske børn. Lilly fik første vaccination inden hun startede i pasning og jeg kan ikke udelukke det er en model vi vælger igen, for at give femmer tid til at opbygge sit immunforsvar, og fordi min mand egentlig er for vacciner, så her er det et kompromis i sidste ende. Tanken om en homeopatisk tilgang tiltalder mig meget - men nu læste jeg artiklen du linkede, og de her argumenter om at "sådan har jeg det" eller "det føles bare rigtigt" syns jeg er lidt lala... jeg ønsker mig noget kritisk information som faktisk er troværdigt. Min tillid til sundhessystemet har fået flere knæk undervejs i mit liv, et af de mindre var da jeg nægtede at give mine børn polio sukker, til trods for min læge var meget oprevet over mig, hvorefter polio sukkeret ret kort tid efter blev fjernet fra vaccinationsprogrammet fordi det faktisk viste sig at være en risikabel og unødvendig metode at give levende virus direkte i munden på børn.

    Nå nu åbnede jeg munden alligevel

    Polio sukker var en virksom vaccinationsmetode med svækket virus, som sikrede at vi ser yderst lidt til polio i dag. Den øgede risiko ved oral polio vaccine var 3 tilfælde af paralytisk myelitis ud af 1 mio vaccinationer, mens der fx ved sygdom med mæslinger (anden sygdom I know, men for at sætte risici på en spids) er 1 der dør Per 3000 syge. Senfølgerne ved polio er også omfattende. Poliovaccinen er stadig omfattet af børnevaccinationsprogrammet, i dag er det blot en injektion med inaktiv virus.

    Jeg er provaccination (nok ret åbentlyst) og pro kliniske forsøg lavet under ordnet forhold :)

    Jeg kan forstå man er bange og bekymret for sine børn (ikke henvendt til dig specifik, saga), men jeg har svært ved de mennesker som tror alt og alle i medicinindustrien kun tænker på profit, mens de tror den alternative verden er til pga de alternative behandlers gode hjerte. Hvis jeg kun skulle stole på folk som igen interesse har i det emne de udtaler sig om, ville det være svært at finde folk med viden nok på området.


  8. Vi er så i den modsatte ende af fister :D vi skal til og i gang med et omfattende renoveringsprojekt. Vi fik en fantastisk grund med et ældre hus med godt potentiale relativt billigt (ift området), og vi elsker vores gamle hus. Så vi vælger at renovere på trods af at nybyg ville lige i ca samme prislag

    Så jeg tror også det langt hen af vejen er om man er til nybyg (type eller?) eller til ældre huse der renoveres?


  9. Min datter hedder Andrea,ikke vanvittigt specielt, men der er dæleme mange som ikke tænker længere end til Kaj og Andrea, og fra hun var få timer gammel, er vi blevet spurgt om en lillebror så skal hedde Kaj. Jeg er pænt ligeglad med folks dårlige humor ;) . Der kan laves sjov med alle navne!

    Min mand David har hørt meget om Goliath

    Jeg selv har hørt meget til Louise fra Karise

    Så jeg ville sige go for it, hvis i godt kan lide navnet.

    Ps bare fordi navnet har reference til en bog eller et spil, behøves det jo ikke virke useriøst? Jeg forestiller da mig fx ikke en Harry som en useriøs type?


  10. I Rødovre rykker børn fra vs til bh når de er 2 år og 10 mdr. Andrea rykker dog nu, så hun er "blot" 2 år og 9 mdr. De kærer det lidt med indfasning da det er en integreret institution, men indtil videre går det så fint :)

    Så jeg ville da vælge kg rykke ham med vennen, hvis det ellers primært er alderen der bekymrer jer. Jeg tror ikke den måned vil gøre den store forskel.


  11. Vi har de sammes om pumpkins og de fungerer fantastisk. Andrea er kvik motorisk men der går noget før hun kan finde ud af dem. For at slå den fra skal vinduet lukkes, stangen drejes og føres ud af beslaget.

    Jeg ville være bange for at et plastikbeslag ikke kunne klarer vægten af et barn som lænte sig op ad det åbne vindue inde fra


  12. Enten kan du skære hylderne så de har en knop i enderne som passer med en udskæring i siden som de så kan sidde i. Eller også kan du overveje at lave to rækker huller over for hinanden og sætte smalle rundstokke i til at understøtte "hylderne"


  13. Min scanningsjordemoder kom til at sige "hun" om vores baby. Jeg var 13+5, hun undskyldte med, at vores store pige var en "hun" og vi lige havde talt om hende.,

    Men en uges tid efter var vi til selvbetalt kønsscanning, som viste, at vi venter en pige. Så er ret sikker på, at hun talte over sig sidst ;)

    Men ud fra dette billede, kan man vist ikke se det :) du skal gerne have et nedefra og op, altså "kopimaskine-billede" :)

    Man kan se det nogle gange, men usikkerheden er stadigvæk ret stor så tidligt som NF. Men altså, jo senere nf jo større sandsynlighed for at se rigtigt. :D

    Dette billede er dog slet ikke rigtige vinkel,selv hvis kønnet er tydeligt