Stbaby
Medlemmer-
Antal besvarelser
1,307 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
22
Indlæg oprettet af Stbaby
-
-
Vejret driller en del steder, men jeg er nu glad for det bare er gaver - og jeg ikke er strandet i en lufthavn eller lignende som vi har set fra udlandet.
-
Jeg har været SÅ uheldig i år :(
Har lavet nogle fotobøger fra vores bryllup som er julegaven til hhv. mine forældre og svigerforældrene.
Lavede dem i november og den 27. november blev de betalt og sat i produktion. 3 stk i alt, da vi også selv skal have en.
Har kunnet følge dem på nettet og først var der problemer med den første, der blev sat i gentryk den 30.11.
Så blev den anden sat i gentryk den 1.12.
Og den tredje blev sat i gentryk 8.12.
Har skrevet en del til dem og brokket mig over hvorfor de ikke kunne gentrykke alle på samme tid og hvad der skete i tiden mellem 1.12 og 8.12, men har kun fået undvigende svar :(
Fik endelig en mail om at de var afsendt fra Tyskland 16.12 og da jeg har haft bestilt fotokalendere derfra tidligere, vidste jeg at det kun tog 3 - 4 dage at komme frem.
...nu er det den 22.12 og posten har lige været her - uden fotobøgerne :(
På deres hjemmeside står der: "På grund af de dårlige vejrforhold, har regeringen besluttet at forbyde lastbiler i at bruge vejnettet. Som en konsekvens heraf, er service til og fra vores produktions enhed blevet alvorligt forstyrret. Vi undskylder for ulejligheden og takker for din tålmodighed."
Sikke noget øv!! Især fordi vi skal holde jul for mine forældre i aften og vi så ikke har en julegave til dem :(
Hvis vi er heldige kommer de i morgen, så vi kan have bogen til svigerforældrene med juleaften hos dem, men hvis de ikke kommer i morgen, får de også først gaven når vi ses engang i det nye år :(
Det er bare noget øv!!!!
Og har ellers brugt firmaet en del uden problemer. Hvor det gik hurtigt, var god kvalitet og til rigtig god pris (derfor nævner jeg heller ikke hvad det er for et firma, for jeg vil ikke hænge dem ud, da de jo næsten altid er gode :)).
Positivt set, så er det godt det bare er de voksnes gaver der ikke er kommet frem. Det ville være surt hvis det var ungernes der manglede!
-
Synes det er meget bedre de kommer i januar - for der er jo udsalg og så får man meget mere for pengene ;)
-
Jeg vil også gerne være med - men først efter nytår.
Har tænkt mig at nyde julen og grovguffe (der skal jo ryddes ud i sliklagrene ;)) og når lagrene er tomme bliver der ikke købt mere og så er jeg klar :)
-
Nu har jeg heldigvis ikke de problemer men har fået en masse dejlige unger, så jeg kan kun forestille mig hvor svært det må være.
Men jeg tror jeg ville spille på begge heste - og hvis i er heldige kan det jo være der kom et barn begge steder :)
Mht. at elske et barn der er adopteret så har jeg ikke hørt om nogen hvor de ikke elsker det. Og dem jeg har hørt om der både har biologisk og adopteret er kærligheden lige stor til dem begge
Til det med om det er ok at 'købe' et barn så vil jeg ikke se det som at det er barnet i betaler for, men at i betaler for dem der hjælper med at få kontakten til barnet.
Og tænk på hvilket liv det barn ville få hvis det ikke kom til jer? I vil kunne give det SÅ meget mere end at skulle vokse op på børnehjem og senere..... ja, jeg tvivler på at der er mange af disse 'tabte' børn fra disse lande der ender med et godt job, ægtefælle og børn, men i stedet er dem der ender i slum / prostitution / narko :(
Jeg har faktisk selv tænkt tanken at skulle adoptere selvom vi godt selv kan få børn - netop for at være med til at give et af disse børn en god fremtid, men er kommet frem til at da der jo er lang kø til disse børn, vil jeg ikke gå ind og tage et af dem ift. dem der ikke selv har mulighed for at få børn.
-
Vi har hver vores lønkonto.
Jeg betaler alle de 'små' ting til vores fælles konti (mad, ferie, jul, tøj, bil, børneopsparinger osv. Vi kan godt lide at have mange konti så vi ved hvor mange penge der er til hvad i løbet af året).
Manden betaler det der skal på budgetkontoen.
Resten ryger så ind på en fælles overskudskonto og derefter tager vi hver 1000,- til private lommepenge, som den anden ikke kan bestemme hvad skal bruges til.
Pengene på overskudskontoen bruges til at lukke huller på de andre konti (f.eks. er december dyr i mad ift. de andre og går derfor i minus) og til større ting som vi er fælles om.
Alle de fælles konti har vi begge på netbank og derudover har vi begge dankort til madkontoen. Vi har ikke adgang til at se hinandens lønkonti eller lommepengekonti.
-
Og hun blev ved LÆNGE!! Det var faktisk os der blev nødt til at stoppe og tage den fra hende og lige nu er hun på vej efter støvsugeren og farmand i hele huset.
-
Den kommer kun på mail til den ven du sender den til - ikke til din egen mail (så du skal skrive dig selv på begge linjer før den kommer :))
-
-
Han er i hvert fald klar på at prøve igen :)
-
Øv :(
Han var drivvåd, det samme var sengen. Han har tisselagen på som jeg faktisk troede var vandtæt, men det var gået igennem det og endda også rullemadrassen under og helt ned i madrassen :(
Så nu er der kommet et ekstra tisselagen på under rullemadrassen, sengetøjet er vasket og så prøver vi igen i nat.
Han sov dog også næsten to timer længere end han normalt gør, så jeg tror det nok også har noget med det at gøre. Ind til videre prøver vi til han selv siger stop og hvis han stopper i ferien (han har ferie frem til 3/1) så starter vi igen når skolen starter og han igen skal tidligt op.
-
Han sover endnu (hvilket er meget usædvanligt) :)
-
Xander bruger stadig natble og har også problemer med at tisse meget i bukserne i løbet af dagen.
Har alle steder fra fået at vide at 'det er der mange børn der gør i den alder - det vokser han nok fra'.
Men nu har jeg fået en god veninde hvis datter lider af inkontinens, og det hun fortæller om datteren lyder præcist som Xander, så nu skal jeg til læge og banke i bordet for en udredning.
Skulle faktisk afsted for to uger siden men sygt barn gjorde jeg blev nødt til at aflyse - og det samme skete igen i dag :( Så nu bliver det først i starten af det nye år.
Min veninde fortalte om underbukser med indsyet 'ble'. Dvs. de ligner alm boxershorts men har et bind indsyet og skal bare vaskes som alm underbukser.
Dvs. Xander nu slipper for at være gennemblødt i mange timer i skolen (han lægger ikke selv mærke til det - min veninde siger at det er ren fortrængning / fornægtning) og jeg er bange for at hvis han sejler rundt på den måde (og lugter) så vil de andre ikke lege med ham :( Med disse underbukser slipper han for at de kan se det og det skulle også tage en del af lugten.
Jeg spurgte firmaet og de sagde at underbukserne kan suge op til 220 ml. og jeg har vejet hans morgenbleer et par gange, og de svinger mellem 200 og 300 gram.
Her til aften har han underbukserne på for første gang og han var SÅ stolt over ikke at skulle have natble på :) Jeg tager ham op lige om lidt og får ham ud og tisse og er underbukserne våde får han et par rene på - så håber jeg de kan suge nok resten af natten.
Det vil være SÅ stort hvis han slipper for den natble som han hader, så kryds fingre for at jeg ikke bliver vækket af en meget ked dreng kl. 3 fordi sengen sejler.
-
Det er jo rigtigt nok at man kan have sin tvilling inde i sig (eller resterne af den) men jeg tvivler på at tvillingen kan leve derinde.
...hvordan skal den få næring uden moderkage?
-
Her kan Kristoffer der er 147 sidde i en selepude med ryglæn, så det kan være i skal have en anden slags :)
-
Reglerne siger at børn under 135 cm skal sidde fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr - og det er selepuder (de fleste er i hvert fald).
Vi har valgt selepuder med ryglæn, da selen så bliver holdt fast på det rigtige sted på halsen ift. hvis de bare sad på en pude uden ryg.
-
Jeg tog for et par år siden en lang snak med min mand.
At når jeg gjorde noget specielt fik jeg tak / ros, men de daglige ting fik jeg aldrig tak / ros for. Jeg prøvede derfor at lade være med at gøre rent i en uge (hvor han ikke havde tid) og da jeg så gjorde det blev han så glad og jeg fik masser af tak og ros. Forklarede ham så at jeg fremover ikke vil gøre rent, vaske tøj, købe ind osv. i lang tid - hvis det er den eneste mulighed for at jeg får anerkendelse for det jeg gør.
Det hjalp! Han indså at alle de små daglige ting ikke blev værtsat nok, og så begyndte han at sende søde sms, lægge en lille seddel, tegne hjerter på vores køleskab, sende en buket blomster ind imellem osv.
Jeg ELSKER det!!!
Ind imellem skal han lige mindes om det men så plejer han at være god til at huske det igen. Det er ikke hver dag, men ca. en gang om ugen der er et eller andet (blomster dog kun et par gange om året, men så er det til gengæld også butikkens største!)
Jeg ved ikke om sådan en metode med efterfølgende snak vil virke på din mand?
-
Jeg plejer også at give legetøj, bamser, tøj mv. til Mødrehjælpen.
Og nu hvor det snart er jul har jeg muget ud med den store møggreb så der kan blive plads til alt det skrammel der nu kommer, og de fik lige 3 flyttekasser med legetøj :)
-
Tænk på at familie (og sikkert også venner) gerne vil gøre det så godt som muligt - men da alle er forskellige tænker i ikke ens og reagerer heller ikke ens.
De kommer med masser af råd fordi de tror det vil hjælpe dig, og enten må du lære at tage det som råd - dvs. de råder og du bestemmer (du behøver ikke følge rådene, men lade dem være med i dine overvejelser) og så må du igen (og igen og igen og igen) fortælle at du lytter til deres velmenende råd, men at du ikke altid følger dem da du mener at en anden måde at gøre tingene på er mere rigtig.
Alternativt er at fortælle at du ikke vil høre deres råd (men det er ikke sikkert at de vil følge det og så er du tilbage til det foregående...)
Bare vent - når du selv bliver bedstemor så kommer du også med en masse råd, som din søn sikkert ikke vil følge ;)
Mht. rutiner så er det meget forskelligt hvad virker fra familie til familie og fra barn til barn, og du er mor og derfor den der bestemmer og kender dit barn bedst.
Vores unger har ingen problemer med at blive slæbt med alverdens steder og behøver hverken putte eller spiserutiner, og det nyder vi :) Når folk fortæller om deres problemer med putte og spiserutiner fortæller vi om vores ikke eksisterende rutiner og ikke eksisterende problemer, men om folk vil prøve vores model er helt op til dem selv. Jeg vil ikke pådutte andre vores måde at gøre det på, for jeg ved at bare fordi det virker for os er det jo ikke sikkert det virker for andre - men fortæller stadig om det, så folk kan se at der er flere måde at gøre det på :)
Mht. din niece kan jeg godt forstå hun blev skuffet. Især hvis hun havde troet i kom og så meldte afbud samme dag. Fremover må du skære det mere ud i pap at MÅSKE kommer i, eller også melde ud at i ikke kommer og så komme uanmeldt i stedet, så niecen kan blive positivt overrasket :)
Og ja - det er hårdt at være mor!!! Nu har vi 5 unger i huset, og jeg bliver stadig usikker og i tvivl - især med sygdom. Vakler altid mellem at tage til læge (og blive stemplet som overpyldret mor fordi det bare er en alm forkølelse) eller blive hjemme og afvente (men tænk hvis det så var alvorligt?).
-
Har tre kejsersnit hvoraf det ene (det sidste) var en god oplevelse. Må hellere lade være med at fortælle om de andre da jeg ikke vil skræmme nogen ;)
Og grunden til at det sidste var godt var at jeg vidste 100% hvad jeg gik ind til, var MEGET forberedt og selvom det var godt tvivler jeg på det var lige så godt som at have født selv. Jeg føler mig i hvert fald snydt for nogle af de ting man oplever ved at føde vaginalt :(
-
Hvor høj er den?
-
Frida har været meget længe om at bryde koden om at krybe, i hvert fald ift. storebrødrene.
Linus krøb da han var 4½ måned så der var freden forbi (jeg har nydt at Frida blev hvor hun blev lagt / sat ;))
Men nu har hun altså brudt koden, men som i kan se, så har hun opfundet sin egen stil og ikke den perfekte krydsning som i bøgerne.
Til sidst i klippet hvor hun prøver at fange bolden kan man dog se at hun godt kan lave krydsbevægelser (benene laver kryds sammen med armenes bevægelser efter bolden) så jeg er ikke nervøs for at hun ikke lærer at kravle (ja, jeg er skadet af min uddannelse der bla. indeholder en masse om babymotorik så jeg analyserer nok lidt mere end 'almindelige' forældre ;)).
Det sjove er at når hun bliver ivrig så glemmer hun alt om at koordinere arme og ben og ender på maven med arme og ben der basker helt vildt - og det kommer hun jo ikke fremad ved. Så der går kun 5 sekunder fra hun er vildt glad og ivrig til hun er fuldstændig hysterisk over ikke at komme fremad (ganske underholdende ind imellem).
Hun kan også komme op og stå og rokke, men hun ligner et stort spørgsmålstegn om hvad pokker hun skal når hun er deroppe, så når hun så vil afsted så splatter hun ned på maven igen.
-
Vi har mandens store børn hver anden uge.
Pernille bliver 13 til februar og går i 6. klasse. Hun synger i kirkekor og skolekor og er svømmetalent og svømmer 3 gange om ugen (3 timer + en times styrketræning). Hun er derudover super god i skolen hvor især det at læse og skrive er en stor hobby (også når hun har fri). Hendes pre-teen attitude ser vi lidt til, men på ingen måde som hun er hos sin mor. Dejligt for os hun er hos sin mor hver anden uge og får 'raset ud' ;)
Jeg har med vilje frataget mig rollen som den onde stedmor og er i stedet veninden som hun kan tage på shoppetur med, snakke om drenge med osv. og det nyder jeg. Kan selvfølgelig godt bede hende rydde op efter sig selv osv, men det er far der tager de store ting der skal skældes ud over.
Kristoffer bliver 10 til januar og går i 3. klasse. Han er klog men laaaaaangsom og enormt dårlig til at koncentrere sig. Sådan har han altid været og jeg har ind imellem spurgt manden om der ikke skulle gøres noget, men han (og hans ex) har hele tiden sagt at 'det skal han nok vokse fra'.
Men til sidste skole-hjem samtale gav lærerne udtryk for at de er bange for at det går ud over hans indlæring at han skal bruge så enormt lang tid til alt ting og så let bliver distraheret, så til januar starter en udredning ved psykolog.
På den ene side håber jeg at vi får at vide at han er helt normal, og på den anden side kunne det være rart med en diagnose så vi kan få hjælp til at hjælpe ham med at lære at koncentrere sig.
Xander er min dreng og bliver 7 år til juli. Hans far bor 100 km væk, så han er kun hos sin far hver anden weekend, ferier og når det ellers passer.
Xander har hvad de kloge kalder sociale udfordringer. Han har svært ved at være sammen med nye mennesker og / eller nye steder og især hvis der er mange mennesker på en gang. Så det var noget af en beslutning at sende ham i skole i år, men efter den første måned med meget gråd, er han nu blevet glad for skolen :)
Han startede i før-skole i marts og havde heldigvis sin bedste ven fra børnehaven med, så de støttede hinanden rigtigt meget (og gør det stadig) og det var super godt at gå i førskole og lære folk og lokaler at kende, inden den rigtige skole startede i august.
Han har derudover inkontinens-problemer og fredag skal jeg til samtale med lægen om hvordan vi gør mht. udredning.
Ellers er han en super dejlig dreng der elsker at lege med sine små søskende :)
(Og så er der de to der ikke går under kategorien skolebørn og umulige teenagere, men de er her jo også, og endda hele tiden da de er vores fælles børn)
-
Husk at parforholdet skal passes og plejes. Bare fordi det går godt skal man ikke bare lade stå til, men huske at snakke sammen (om store og små ting), at være kærester (gerne uden børn) osv.
Husk alle de små ting hober sig op (også i gode perioder) og det får korthuset til at vælte på et tidspunkt.
(siger hende der forleden sov i kælderen fordi manden og jeg lige skulle rase ud ;))
in Smalltalk
Besvaret
Nej det var ikke Vistaprint. De har snydt mig et par gange (en fotobog skulle koste 169,- og da den så var færdig kom der div. gebyrer på og så var den pludselig oppe i 750,- !! Så dem bruger jeg ikke mere)