Minlillekrudtmås

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    353

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Minlillekrudtmås

  1. Besvaret

    Sidste vinter havde Frederik masser af dem.  Jeg tog til læge, og det viste sig bare at være hans lymfeknuder der var hævede. Vist nok pga det store virustryk der er her om vinteren. Det viste egentlig bare at hans immunforsvar arbejdede på højtryk.  Hos nogle mennesker ligger lymferne ret tæt på huden, og de ligger dybere hos andre.

     

    vi skulle bare være opmærksomme på, at lymferne under armene og i lysken ikke var for store for længe, da dette kunne tyde på anden sygdom.

     

    denne vinter har han ret få knuder, men vi er slet ikke bekymrede.

  2. Besvaret

    Her har vi lige været igennem en uge med sygdom fra mindstemanden, og det har været frygteligt at få til at gå op.

    Min mand har simpelthen ikke kunnet tage fri denne uge, så jeg har "hængt" lidt på den. Da jeg arbejder primært nat, så er jeg efter natarbejde kommet hjem, har passer den lille, og har så sovet når han har sovet. Mine forældre arbejder stadig, og farmor kan ikke magte at have en 2 årig, heller ikke selv om han er syg.

    det er lidt noget andet når vores seksårige er syg - hun kan snildt være hos farmor, da hun jo er mere selvhjulpen.

     

    vi snakker af og til herhjemme om, at forældre får svære og svære ved at få bedsteforældrene til at hoppe til om nogle år, da pensionsalderen jo hele tiden rykker sig. Hvis vores datter fx får børn som 30 årig, så vil jeg først gå på pension når ungerne er teenagere.

  4. Besvaret

    42 minutes ago, JungleKvinde said:

    Ej hvor vildt! Rykkede I så videre til IVF? Hvad var grunden til I var i behandling?

    Jep - så rykkede vi videre. Det lykkedes dog heller ikke der.

    Jeg har pcos med en meget uregelmæssig cyklus. Før og under behandling var min cyklus på 90-200 dage ca.

  6. Besvaret

    Vores unger er ikke ret ofte syge.

    Sidste år havde vores den store 2 sygedage fra børnehaven, så det synes jeg er ret godt klaret.

    Vi har meget småtspisende børn herhjemme, og de spiser i perioder ikke varrieret, så jeg tvivler på kosten har den store effekt.

    Vi har 2 teorier herhjemme om hvorfor de er så lidt syge, og jeg tror måske det er en kombi af begge dele.

    1. De har været udsat for massivt smittepres da de var små og boede på børnehjem ( i henholdsvis 10 og 13 mdr), det tænker vi kan have boostet deres immunforsvar. Vi hører nemlig ofte det samme fra andre AForeældre.

    2. De får en multivitaminpille ( bare den fra livol), oh fiskeolie (eyeq)

    Mvh Ulla

  7. Besvaret

    Det vil jeg prøve, tak for tippet! :kiss hjælper mandelolie på kruset hår?

    Min yngte har godt nok ikke afrohår, men hendes hår er meget kruset og tørt i det. Og det er altid en kæmpe høstak når hun har sovet. Mon mandelolie kan gøre det mere medgørligt? :unsure

    Mandelolie er det bedste jeg har prøvet indtil videre. Men det er desværre langt fra godt nok.

    Det næste jeg vil prøve er en ren blanding af shea butter, kokos olie og tea tree olie. Det skulle vist gøre mirakler på afrohår. Men tænker det bliver alt for fedtet i krøllet europæisk hår. Måske :)

  8. Besvaret

    J og D:

    Håret op og en masse hårlak i. Det gør det sværere for lusene at springe på.

    Mine unger har afrohår. Meget, meget MEGET kruset afrohår endda, og min allerstørste frygt er virkelig også at, specielt, min datter får lus.

    Jeg kender efterhånden rigtig mange adoptivfamilier med afrikanske børn, og mange af os bruger tea tree oil, når vi i forvejen behandler vores ungers hår da lus slet ikke kan lide tea tree oil.

    Vi har efterhånden været igennem oceaner af luseepidemier i børnehaven, og vi har aldrig nogensinde selv haft lus med hjem. Og min datter er altså hende, som jeg har hentet stort set hver dag inde i pude/tumlerummet (aka lusefordelingsrummet), og vi har stadig ingen lus haft.

    Mit råd er, at hvis man er bange for lus, så bland nogle få dråber tea tree Oil i vand ( i vores tilfælde er der også masser af mandelolie i), og sprøjt lidt i jeres børns hår hver dag.

  9. Besvaret

    Jeg har godt nok ikke læst debatten i smalltalk :)

    Frederik går i dp, hos en skøn kvinde der bor på landet. Hun har selv barnevogne, og har selv syet soveposer til børnene, så vi skal ikke selv medbringe det, hvilket godt nok er skønt.

    Hvis vejret er godt når de skal sove, bliver de stillet under nogle store træer i haven, ellers står de under hendes overdækkede terrasse. Hvis vejret er virkelig dårligt, står de vist nok inde i en gildesal, men vejret skal være virkelig dårligt før de står der.

    Hehe - så fik jeg også læst hvad du skrev ;) Frederik sover fra ca 12-14, hvorefter han bliver vækket. Det fungerer bedst, med nattesøvnen.

  15. Besvaret

    For 5 år siden, stod jeg på hvad der næsten føltes som randen af depression. Vi havde på daværende tidspunkt været igang med pb i 7 år, og stod på daværrende tidspunkt på venteliste til at adoptere vores første barn. Vi har nok stået i top 10. Lige omkring denne dato for 5 år siden, fik vi at vide, at der på det største børnehjem i Sydafrika, eftersigende skulle være rigtig mange børn klar til adoption til Danmark. Efter jeg fik den nyhed, gik min krop helt i udu. Jeg kunne hverken spise, eller sove fordi jeg helt fysisk hungrede efter at få mit barn - og tænk sig hvis et af disse børn skulle blive vores. Jeg kunne seriøst ikke tænke på andet. En følelse der er svær at beskrive. Det skulle så senere vise sig, at lige netop vores vidunderlige datter, præcis var et af de skønne børn, og 12 maj 11 fik vi endelig besked om hende. Det var STORT ❤️

    Om 5 år vil A være 10 år, og lillebror 7. Forhåbentlig bor vi i vores nye hus. Forhåbentlig elsker jeg mit arbejde ( som jeg påbegynder her efter endt barsel), og føler jeg har fundet min rette hylde.

    Jeg håber vores økonomi er super, for vi vil omkring dette tidpunkt gerne på en tilbagerejse til SA, og forhåbentlig også en tur til USA, for at besøge den fantatsiske voluntør som passede A på børnehjemmet.

  16. Besvaret

    Agnes har stort set hele hendes liv været meget småtspisende, specielt da hun begyndte i børnehave. Jeg har brugt mange, mange timer på at være bekymret for hende, da hun samtidig er den mindste i hendes årgang, og hun er også mindre end mange i årgangen under. Men med tiden, har jeg lært at se på hendes trivsel. Hun er fuld af energi og glad. Når det så er sagt, så ville jeg reagere ret hurtigt hvis hun lige pludselig ikke var sig selv. Fx hvis hun sov meget, eller blev indadvendt.

    Herhjemme har vi så også indført, at hvis hun er sulten sidst på eftermiddagen, så får hun også noget at spise der. For hvis vi venter til aftensmad, kan hendes "sult" være gået væk. Fx igår, 3 kvarter før aftensmad var hun sulten, der spiste hun 1,5 stk rugbrød, som så resulterede i hun næsten ikke spiste aftensmad.

  19. Besvaret

    Jeg overvejer at tage afsted. Det er dog midt i Frederiks indkøring i dp, og jeg er ikke helt sikker på hvor længe han til den tid er der. Så jeg ved endnu ikke om jeg overhovedet kommer afsted.

    Ellers kan jeg fint tage noget med hvis det er