Maustique

Jeg synes du skal insistere på at blive undersøgt - især fordi det tilsyneladende hænger sammen med din blære. Så er det jo ikke "bare" føleforstyrelser i huden. Der kan stensikkert godt være komplikationer på indersiden - særligt i form af sammenvoksninger - og det skal du altså ikke finde dig i at gå et helt liv med...

Så begynder vi vel så småt at nå dertil, hvor de første augustbabyer er på vej? Jeg har efter et langt opslidende forløb de sidste uger med det som de tror er noget udiagnostiseret astma, fået at vide, at hvis jeg ikke har født selv på søndag, så sætter de mig igang. Min hjemmefødsel er også inddraget fordi jeg får nogle voldsomme anfald af vejrtrækningsbesvær - som under veer vist er noget skidt. De kan hverken undersøge mig yderligere eller starte behandling før jeg ikke længere er gravid, fordi graviditeten forvrænger deres målinger. De sidste 1-2 måned har budt på generel kraftig hoste (som så resulterer i opkastninger og blodnæse), vægttab (ca -5 kg som jo burde have heddet +5 kg), søvnbesvær, åndenød, blodmangel og infektioner. Så jeg kører på pumperne. Vægten hedder nu +10 kg - men jeg er meget spinkel og på samme tid i sidste graviditet hed den +25kg og det var ikke et gram for meget. Så jeg er lidt urolig for, hvor meget jeg har tilbage at amme af. Den gode nyhed er dog at lillepigen har det fremragende. Hun er meget aktiv og blev igår skønnet til at veje ca 2.700 gram. Det er stadig en "lille" baby - men lægerne er ikke det fjerneste bekymrede for hende. Jeg har fået lov at prøve at føde selv - under betingelse af, at det foregår på sygehuset således at de kan gribe ind med et kejsersnit, hvis jeg lige pludselig ikke kan få luft. Heldigvis fandt vi ud af igår til undersøgelse, at jeg faktisk kun havde 1,5 cm livmoderhals tilbage og var 3 cm åben. Jeg er 38+3 idag. Så en evt igangsættelse er blot at tage vandet. Igår fik jeg også lavet hindeløsning - og havde mere eller mindre regelmæssige blide veer et par timer i går aftes. Så jeg er spændt på, om det overhovedet bliver nødvendigt at sætte mig igang. Hvad med jer andre - hvad er jeres fornemmelse for fødslen?

Så er der efter endnu en stort set søvnløs nat formet sig en plan oppe i mit hoved for, hvordan jeg vil gribe samtalen med overlægen/jordemoderen an idag. Hvis I har nogen input eller noget der lyder helt åndssvagt så sig endelig til. Hvis de virkelig mener, at en igangsættelse/fødsel vil forløbe så nemt for mig - så er jeg villig til at prøve. Der er jo ingen (ud over Amalie), hvis ønskescenarie er at blive flækket på langs uden grund. Jeg vil sørge for at være der i god tid - og så vil jeg bede en af jordemødrene om at mærke på min livmoderhals inden mødet, så vi ved hvor vi står. Til mødet ville jeg så spørge om vi kan lave en aftale om "igangsættelse light". Altså en igangsættelse så tæt op ad den naturlige fødsel som muligt uden al den medicin. HVIS de kan tage vandet må de gerne det. Alternativt kan vi også prøve et ballonkateter - hvis man altså kan det på en livmoderhals der er lukket uden det er ren tortur. Jeg vil ikke under nogen omstændigheder have de der piller! Har i øvrigt også læst mig til at hverken stikpillerne eller vedrop må bruges på folk med astma, som jo er det jeg skal igang med udredelsen for umiddelbart efter fødslen. Noget med at de kan lave sammentrækninger i bronkierne? Når de så har taget vandet så skal mine veer gå igang af sig selv indenfor et eller andet tidsrum - det tænker jeg at de må kunne hjælpe mig med at sætte tid på. Så kommer jeg ind på sygehuset igen (de må fortælle mig ca hvornår vi skal køre). Der skal helst være ro på, da jeg faktisk er bange for sygehuse og frygter mine veer går i stå bare af flytningen. Hvis jeg kan lave gode veer og er i aktiv fødsel vil jeg gerne i kar. Jeg vil spørge dem idag om jeg ikke må se deres fødekar - og så vil jeg spørge dem risikoen for at fødekarene er optaget. (fødekarret var det bedste i sidste fødsel og jeg får lidt paniktanker ved veer uden fødekar). Og så vil jeg gerne have ro og fred. Min hjemmefødselsjordemoder har tilbudt at hun gerne vil komme ind (hun har vagt igen ons-tors-fre). Så vidt jeg har læst mig frem til vil det betyde at jeg vil kunne ligge i et kar uden medicin og nåle og bare passe mig selv med en jordemoder der en gang imellem lige holder øje med hjertelyden. DET lyder ikke så skræmmende synes jeg. Og så vil jeg egentlig bare gerne føde der. HVIS en af tingene skrider - dvs. en af de tidsplaner som jordemødrene/lægerne sætter ikke holder, eller jeg ikke laver gode nok veer, så vil jeg gerne have et kejsersnit i ro og mag. Det samme hvis jeg lige pludselig får de der anfald hvor jeg ikke kan trække vejret. Tror I det kan lade sig gøre? Er jeg en besværlig gravid?

Så skal jeg fra Næstved til Holbæk. Der er lidt langt og jeg har desværre lille tro til at de skulle være anderledes...

Tak for alle jeres input. Vi har en samtale med den ledende overlæge imorgen på et eller andet tidspunkt. Er blevet lovet at de ringer os op med en tid. Jeg er meget nervøs for samtalen. Derudover har jeg talt med min hjemmefødselsjordemoder, som synes jeg er for dårlig til at hun vil anbefale en hjemmefødsel - som jeg ellers havde håbet jeg kunne holde ud til. Det var en hård besked. Så er jeg efterladt med tre muligheder: Igangsættelse - For: Som udgangspunkt mindre indgreb og håb en en naturlig fødsel. - Imod: Det der hele tiden har været mit skrækscenarie. En masse medicin, indgreb og et muligt langvarig forløb med almen tilstand der er mildest talt skidt. Samtidigt en situation hvor jeg skal være allermest skrøbelig sammen med mennesker, jeg mildest talt føler har kørt mig over. Alm fødsel: - For: Som jeg egentligt ønskede det - Imod: bliver nødt til at holde ud i op til 4 uger endnu (gik meget over tid sidst), og med den hast jeg taber mig, er jeg nervøs for, hvor meget overskud jeg vil have tilbage til lillepigen når hun ankommer. Derudover vil jeg stadig skulle have veer på et hospital jeg hader, med meget lidt overskud til en fødsel. PKS: - For: Jeg kan være i kontrol og tingene kan foregå roligt. Jeg kommer ud af denne graviditet hurtigt og kan blive videre udredt inden jeg bliver for "svag". - Imod: Den mest omgribende af mulighederne som jeg sandsynlig vis vil være længst tid om at komme mig over. De kan ikke nægte mig noget - det er min krop, min fødsel og mig der bestemmer. Det har læger bare en tendens til at glemme - og jeg har ikke lyst til at stå i en situation, hvor jeg skal til at diskutere med nogen mens jeg har veer.

Amalie kan få pks fordi hun synes det er "unaturligt at føde ud af tissemissen" - jeg dejser om af åndenød, men det er åbenbart irrelevant fordi kroppen "faktisk kan føde i koma". Sådan syntes jeg sjovt nok ikke det føltes da jeg fødte første gang. Lige nu har jeg mest lyst til at ringe til både hjemmefødselsordningen og hospitalet og melde mig ud. Hvis I hører om et eller andet tosset kvindemenneske, der har født sit barn alene på sofaen i bar arrigskab så er det nok mig. Efter ca 14 dage i det her cirkus har jeg bare fået bekræftet PRÆCIS hvad det var der gjorde, at jeg fravalgte sygehuset i begyndelsen.

Så har bagvagten ringet - og det var så den mest bitre samtale so far... Han havde absolut ingen forståelse for noget som helst! Jeg fik at vide at de jo selvfølgelig alle sammen ville gå imod en dårlig løsning, når de vidste der var en bedre, at andengangsfødsler var 100% fødsler fordi alting altid gik glat og nemt (det sagde han seriøst!), at jeg jo sikkert også ville hoste bagefter et kejsersnit og det ville gøre ondt - og så toppede han af med, at de egentligt ikke havde fundet noget galt med mig. Men hvis jeg "kørte den helt ud", så kunne jeg sikkert godt kejsersnit - det var bare "en dårlig løsning". Han synes vi skulle ind og snakke om det igen - det var jo ikke en beslutning man kunne tage over telefonen. Og da min mand så bad om ikke at snakke med den samme overlæge som sidst (jeg havde overdraget røret fordi jeg ikke kunne tale mere på det tidspunkt), så fik vi at vide af lægen at han syntes det var meget vigtigt det blev den samme - fordi hun jo "kendte vores historie". Det kommer man åbenbart til af at holde enetale for en patient i ca 10 min og så i øvrigt på intet tidspunkt have beskæftiget sig med mig hverken før eller efter. Jeg var ked af det imorges, frustreret i eftermiddag og nu her til aften er jeg rasende! Det er DEM der ikke kan finde ud af hvad der er galt med mig, på trods af at jeg har været indlagt i næsten en uge og tilladt dem at give mig alt mulig medicin (i to graviditeter har jeg ikke taget så meget som en Panodil før dette) - og det er DEM der har måttet konkludere, at de ikke kan finde ud af mere før jeg ikke længere er højgravid. Ikke at kunne finde ud af hvad der er galt med en patient er IKKE det samme som at patienten er rask!! Jeg finder mig simpelthen ikke i at få at vide, at jeg skal tale mindre med mine veninder fordi de jo sikkert er 1. gangsfødende og ALTING er anderledes der - som om jeg er en 4 årig, der har fået sat kriller i hovedet. Så nu er jeg der hvor alle dem, som jeg havde troet ville hjælpe mig, har fortalt mig at de synes min fornemmelse for min krop er forkert og den beslutning jeg gerne vil træffe er tåbelig - selv den hjemmefødselsjordemoder jeg stolede mere på end nogen anden. Selvom de så skulle overgive sig, når jeg åbenbart skal ind og trygle dem på mandag - hvordan skal jeg så kunne have tillid til dem? Hvordan skal jeg kunne arbejde sammen med dem i et af mit livs mest sårbare øjeblikke? Når de ikke kan lytte til mig under normale omstændigheder - hvorfor skulle de så gøre det når jeg har veer og ikke har noget valg? Første gang gik jeg over tid. Deres foretrukne løsning: pump mig fuld af medicin, lav en masse indgreb og sæt fødslen igang. Denne gang er jeg virkelig syg op til fødslen. Deres foretrukne løsning er sjovt nok den samme igen. Lige nu vil jeg hellere falde død om end at skulle føde med dem. Og en igangsættelse har jeg ALDRIG villet - så høj risiko for indgreb og så høj risiko for aks giver simpelthen ingen mening. Så lige nu bliver jeg stædig og arrig. Jeg kan godt holde ud nogle uger endnu. Og jeg kan sikkert også godt overleve en fødsel (selvom jeg oprigtigt ikke mener at det er den mest skånsomme vej denne gang) - bagvagten har jo lovet mig 100% succesrate. Så hvad skal jeg egentlig med nogen af dem. Jeg ville hellere falde død om end at føde med nogen af de mennesker.

De har heller ikke teknisk set nægtet mig et kejsersnit. De har bare fremlagt alle deres grunde til at jeg ikke skulle have det, på en måde der ikke gav mig meget valg. Og da min mand så holdt fast (det er han bedre til end mig), blev vi sendt hjem og "tænke over det". Og det var med ord som "livsfarlige komplikationer", "det ville være synd for både dig og barnet", "min professionelle stolthed ville lide skade, hvis en som dig skulle have kejsersnit" og "en igangsættelse er meget bedre for dig og du har sikkert født på to timer" - efterfulgt af en masse eksempler på hurtige fødsler...

Jer der har prøvet et planlagt kejsersnit - hvad skal jeg forvente? Skal jeg ind og "forsvare" mig selv en gang mere? Hvor hurtigt får man en tid? Tror I de vil tøve og sige at jeg skal vente til jeg er tættere på termin (38+0 imorgen)? Hvem er det der opererer - den ledende overlæge på gyn? For hende havde jeg sørme ikke de bedste erfaringer med. Sæt hun finder på at skælde mig ud under indgrebet? Hvor lang tid er man indlagt bagefter - og hvordan har man det? Må far sove der - hvad gør man ellers, når man ikke må løfte baby? Hvornår var I "jer selv" igen? Åh for pokker altså... Jeg ved jo ingenting selvom jeg har prøvet at læse på nettet. Jeg har faktisk aldrig været på en fødegang andet end som gæst og har jo aldrig deltaget i fødselsforberedelse eller andet fordi jeg var så overbevist om, at jeg aldrig ville havne på et sygehus.

Bagvagten har så ikke ringet tilbage endnu. Det gør han/hun så nok heller ikke. Vi har prøvet at ringe på hovednummeret - men de har telefontid mellem 8-13. Så vi mån prøve igen imorgen. Det er selvfølgelig også en måde at få mig til at føde vaginalt på - bare lad være med at besvare det nummer jeg er blevet givet og undlad at overholde aftaler om at ringe tilbage...

Tak I dejlige piger... Jeg ville ønske at jeg kunne vise ham det her på skrift - så kunne han måske forstå. Jeg går i baglås når jeg forsøger at forklare mig, for jeg ved ikke hvor jeg skal starte... Der er i øvrigt ikke ringet tilbage endnu - selvom min jordemoder skrev at hun havde haft fat i dem kl 16. Måske bliver det ikke idag de mener de har tid alligvel. Vi forsøgte at ringe på det nummer, som vi var blevet givet hele formiddagen - men den ringede bare ud...

Jeg var også taget forbi i min ferie og fortalt ham det ansigt til ansigt... Synes ligesom dig slet ikke det er fair hvis han skal høre det ad omveje. Derfor har min chef alle gangene vidst det forholdsvist tidligt. Både for at forklare min adfærd men også for at give ham mest mulig tid til at planlægge og forberede "de rigtige folder i ansigtet" når folk har spurgt ind til det efterfølgende.

Billedbutikken har jeg gode erfaringer med. Jeg bruger dog altid fotobøger - men de har god kvalitet, fremragende service og så modtager man altid dagen efter ligegyldigt næsten hvor store projekter det drejer sig om...

Jeg mener at have hørt at det er omkring 15.000 kr for en familie med to børn. Men jeg håber at bankerne kigger mere i historik og forbrug end på retningslinjer. Vi har f.eks. to biler inkl brændstof, telefoner, computere, internetforbindelser, fitnesscenter og stort set alle vores forsikringer betalt gennem vores arbejde - sågar feriesommerhuse. Meget af det er jo noget man normalt tæller som forbrug, der så allerede er betalt inden vi får udbetalt vores løn. Til gengæld bruger vi så mange penge på mad. Jeg vil håbe at man kan vise sin bank, hvad man har brugt henover de seneste år (de tal går jeg ud fra man selv også sidder og kigger på ifm huskøb) og så tage en dialog derfra. Der skal jo også snakkes fremtidsplaner. Det kan godt være at rådighedsbeløbet dækker nu - men er der luft til en opsparing, en pludselig fyring eller et ekstra barn?

Godt nok på besøg fra en anden terminsgruppe - men det er helt normalt. Jeg har haft det alle gangene de første måneder. Det er bare livmoderen der arbejder. Om nogle uger så rammer du ligamentssmerterne. De føles sådan cirka som om du bliver skudt af en kraftig elastik og kommer ofte ved nys, hoste eller pludselige bevægelser hvor musklerne strækkes.

Man kan faktisk godt få ændret sin bidragssats uden at omlægge lånet. Jeg klagede over min mors bidragssats. Hun har en forholdvis stor friværdi i huset og den vurdering at huset som banken havde noteret var al for lav. Så selvom hun havde et "gammelt" lån så fik vi sat satsen forholdvis meget ned.

Man skal vælge sine kampe - selvfølgelig skæl man det. MEN lige den der kamp den havde jeg altså til alle tider taget!! Jeg blev splitter sindssyg arrig, da jeg for år tilbage fandt ud af at mandens bror på en fælles ferie havde kørt mine bonustøser hjem fra stranden med 4 børn i bilen og kun seler til tre. Og jeg hader ellers scener og drama! Sikkerhed for ungerne - herunder i trafikken og frihed for rygning og des lige. De kampe tager jeg altså!

Nåh ja - og så skal man huske at sige til ejendomsmægleren at det ikke er den pris mægleren ville sætte til salg til I skal bruge. Det er den pris huset kan sælges for (inkl afslag), hvis huset skal være solgt indenfor 4-6 måneder. Det er typisk det krav realkreditforeningen har. Bare så man ikke får sig en kedelig overraskelse, når banken sidder med en helt anden vurdering end den I har fået :balloons

Det koster typisk ikke noget, hvis det er en ejendomsmægler. Men man kan ikke bruge den vurdering til at låne ud fra. Oftest skal man have en gut fra realkreditinstituttet ud og det koster gerne et par tusind kr. per gang.

Bare I har med i beregningerne, hvad det koster jer i gebyrer, kurstab på lån, afgifter, ejendomsmægler, ejerskifteforsikringer osv. osv. at flytte, så ikke I får skudt jer selv i fødderne. Ovenstående koster SNILDT 250.000 og også ofte mere per flytning. Og det er foruden det faktum at man jo sjældent flytter ind i et nyt hus uden lige at skulle bruge lidt "småpenge" på nye møbler, gardiner osv. Der er selvfølgeligt fint nok, hvis der er et reelt behov for en flytning (man flytter til en anden landsdel eller huset skal være større eller lignende). Men hvis man bare sælger fordi ens hus er blevet mere værd, og man tror man kan putte de penge i lommen, så bliver det noget skidt. Alle de andre huse i området er jo ofte steget tilsvarende. Som en tommelfingerregel så skal man helst bo i en lejlighed i 5 år og et hus i 10 år før det kan betale sig at eje frem for at leje. Det er så undtaget evt. store boligbobler eller prisfald - men det er rigtig farligt at spekulere i dem.

Jeg kan også godt mærke det. Er ret sikker på, at hun er ved at stå fast efterhånden. Men efter at jeg blev sendt hjem på sofaen fra arbejdet ca. 31+0, fordi jeg begyndte at få smertefulde plukveer og ikke kunne gå om aftenen, har jeg faktisk fået det meget bedre. Jeg har så arbejdet hjemmefra i mellemtiden og føler mig nu faktisk så frisk at jeg tager med manden ind på arbejde nogle korte dage, selvom jeg faktisk er gået på barsel (det er keeeeeedeligt at være derhjemme alene hele tiden). Det hjalp virkelig på kroppen. Jeg håber at føde omkring termin - og at gå igang selv. Sidste gang måtte jeg vente helt til 41+5 og måtte kæmpe lidt mod sygehuset og gå til daglige scanninger for at sikre, at Alexander havde det godt. Jeg er skrækslagen for en igangsættelse - vil næsten hellere pks end igangsættelse.

Altså - det er jo forholdsvis nemt af afklare. Et møde med en ejendomsmægler og et møde med banken - så har I rene linjer og ved, hvad I har at rette jer efter. Det synes jeg faktisk I skal benytte jer af. Det er altid en god ting at vide ca. hvor man står.

Jamen - jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige til dig. Det er IKKE jordemoderen eller lægen der bestemmer om du føder hjemme - det er dig!!! Så hvis du gerne vil føde hjemme meddeler du dem bare det og så SKAL de stille med en jordemoder. PUNKTUM! Jeg har aldrig hørt om nogen der er blevet så meget som frarådet en hjemmefødsel grundet rygning - og synes det er dybt latterligt at de overhovedet taler sådan til dig. Jeg ville bede om en anden jordemoder med det samme.

De kan ikke nægte dig uanset hvad - det er din krop og din fødsel og de SKAL stille med en jordemoder. Jeg synes slet ikke rygning er en valid grund. Jeg kan fortælle dig, at i hjemmefødselsordning region Sjælland så er der følgende vejledninger: ingen sædefødsler, ingen næstkommende fødsel efter et kejsersnit, ingen igangsættelse eller medicinsk indblanding og ingen tvillinger. Derudover "selvstartet" fødsel mellem 37+0 og 42+0.