LouiseMalou

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    712

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af LouiseMalou

  3. Besvaret

    Jeg lavede godt nok det værste stunt nogensinde i dag.

    Jeg har hverken set tv eller hørt radio, så det eneste jeg vidste om at det skulle storme i dag, var det jeg havde hørt fra mine forældre. Og de overdriver altid heeeelt vildt når det gælder uvejr.

    Det havde blæst en del i formiddags, men ved 14-15 tiden var det næsten helt vindstille, så jeg troede at stormen var ovre. Thea har haft gang i en længere søvnstrejke, og det eneste måde jeg har kunnet få hende til at sove de sidste par uger, har været ved at gå med barnevognen. Så ved 15.15 tiden luntede jeg afsted med barnevognen. Det regnede en smule men det blæste stortset ikke.

    Thea nægtede selvfølgelig at sove, som sædvanligt, så jeg kom længere og længere væk hjemmefra. Jeg gik vist lidt i min egen verden, for jeg lagde overhovedet ikke mærke til at blæsten tog til!

    Jeg gik i et park område, på en sti med store træer på begge sider, så der var godt med læ. På et tidspunkt lagde jeg mærke til at det larmede så mærkeligt. Det lød nærmest som torden, bortset fra at det hele tiden bragede og brølede uden pauser, jeg går så ud fra stien og ud på fortorvet for at se hvad der sker, og nu blæser det lige pludseligt helt sindssygt! Det var kun 10 minutter efter jeg var gået hjemmefra, hvor det nærmest havde været vindstille!! 

    de kæmpe træer ligger nærmest hen af vejen, men der blæser ikke grene eller noget rundt. Jeg tænkte at jeg hellere måtte vende snuden hjemad, inden vejret blev rigtig slemt.

    Jeg vender barnevognen og går 4-5 meter, og så kommer der et gigantisk vindstød - jeg har virkelig aldrig oplevet noget lignende! Barnevognen lettede fra jorden, regnslaget blev flået af og 5 meter bag os, ca der hvor jeg lige havde stået med Thea, der væltede der fandme et træ midt ud på fortorvet og vejen og lige foran en bil!!!!! :blink

    Så stod jeg der og vidste ikke hvad fanden jeg skulle gøre - skulle jeg fortsætte hjemad, hvor jeg havde mindst 1,5 kilometers gang klods op af kæmpe træer, eller skulle jeg igen vende om og gå den vej hvor træet lige var væltet men hvor der tilgengæld kun var 70-100 meter til jeg kunne være væk fra træerne?

    Inden jeg når at beslutte mig, falder der en kæmpe gren af et træ 10 meter fra os, og det blæser lige imod os. Der fik jeg satme benene på nakken! Jeg vendte igen om og tænkte nu at jeg kunne løbe hjem til min storesøster som boede tæt derpå, men inden jeg får set mig om så flyver der grene og valgplakater rundt om ørerne på mig, og der flyver en ret stor gren lige ind i siden på barnevognen!

    Der skulle jeg bare ikke være ude i det vejr med mit barn længere, så jeg spurter hen til et plejehjem som ligger 20 meter væk. De havde låst de automatiske skydedøre pga. blæsten, så jeg stod der og hamrede på dørene indtil der kom en dame(en af mine tidligere kollegaer endda) og låste op for mig.

    Og så stod jeg ellers der på rystende ben og flæbede :boo FUCK hvor var jeg bange!!! Det uvejr kom bare lige pludseligt, og tænkt hvad der ikke kunne være sket med Thea :prik Jeg tror det er første gang, hvor jeg virkelig føler at jeg har gjort noget helt helt helt forkert som mor. Hvorfor dælen tjekkede jeg dog ikke vejrudsigten, når nu min mor havde advaret om at det skulle blive rigtigt slemt stormvejr :boo

    Da mine hænder holdte op med at ryste, fik jeg ringet efter min far, som heldigvis ville komme og hente os. MEN de første tre veje han prøvede at køre var spærret pga. væltede træer, så han endte med at køre rundt i over en halv time, for at komme over til os. Ikke nok med at jeg satte Theas liv på spil bare for en sølle gåtur, jeg risikerede også at min far kom til skade :( Heldigvis slap vi allesammen helskindede hjem, men jeg kan slet ikke stoppe med at tænke på præcis hvor tæt på det var!!

     

    Pyha, sikke noget. Godt i er ok allesammen :kram

  5. Besvaret

    Så blev der lige sat perspektiv på livet! Min farmor blev fundet gennemblødt og bevidstløs i sin have af hjemmehjælperen! Hvor længe hun har lagt der ved ingen, hendes temperatur var ned på 26 :blink grader. Hunden der ALDRIG forlader hende var lukket inde i et rum og hendes bleer var spredt rundt over alt. Hun kom på sygehuset og politiet har været inde over, men hun har ingen blodprop fået, ej heller nogen læsioner. Hun har nu en temperatur på 32 grader, hun er vågen og klar i hovedet, men FUCK jeg frygter demens (faktisk mere end at miste hende)!!! Det skulle dog ikke være det (hvordan man så end undersøger det) men sandsynligvis dehydrering. Om hun kommer igennem uden men er svært at sige. Hun har bare altid været så sej!

     

    :kram

  17. Besvaret

    <_<

    Inden for de sidste 5 dage, har Karla haft

    - 2 tænder i frembrud

    - diarre

    - rød numse med sår på, som følge af diarre

    - snotnæse

    - og nu også en virusinfektion i halsen, det bare gør sk*de ondt på hende. Hun har også mistet stemmen helt.

    Øv. Vil gerne have en rask baby imorgen, tak!

    Pyha, hun er hårdt ramt.. God bedring med hende :kram

  19. Besvaret

    Jeg bristede også overalt inkl. 50% af lukkemusklen :( De første 12-14 dage var ikke sjove at komme igennem, der kunne jeg kun stå og ligge ( fik også afvide på sygehuset at jeg ikke måtte sidde før efter 4 uger, det er vidst noget med at der ikke må komme for meget tryk på bækkenbunden) men jeg sad altså efter 14 dage :) efter ca 1 mdr var det helet okay og det eneste jeg mærkede noget til var arvævet, det stoppede først med at være ømt efter 3-4 mdr.

    Det er ikke sjovt at gå så meget i stykker, men det bliver hurtigt bedere og det skal nok blive helt godt igen :)

  22. Oprettet

    Theo

    Født d. 21.11.12 kl. 14.30

    Vægt: 3690g

    Længde: 53cm

    Onsdag 21.11.12 40+3

    Jeg vågnede ved 6 tiden fordi jeg skulle tisse, jeg havde det fint og der var ikke noget der tydede på at fødslen skulle være i dag. Da jeg havde været på toilettet satte jeg mig ind i sofaen, Thomas var også oppe for han skulle på kursus, så vi drak en kop kaffe og så kørte han omkring 6.30. Ca. en halv time efter han var kørt tænkte jeg at jeg ville gå i seng og se om jeg ikke kunne sove en time mere, da jeg rejser mig fra sofaen kommer der et jag i min mave, det gør ikke specielt ondt og jeg er egentlig ikke sikker på at det er noget, så jeg ligger mig ind i sengen. Der går ikke så lang tid så kommer det igen, jeg troede ikke det var veer, men kunne alligevel ikke lade vær med at håbe at det i det mindste kunne være optakt til fødslen. Jeg kunne ikke falde i søvn så ligger en halv time og der bliver ved med at komme jag, så jeg henter en contraction timer på telefonen og begynder at tage tid. Kan huske jeg tænker at hvis det er veer er de i hvert fald ret regelmæssige, de varer 1 min og kommer med 6 min mellemrum. Det gør ikke voldsomt ondt, men ringer alligevel til Thomas og vi bliver enige om at det er bedst han kommer hjem hvis nu det er rigtige veer. Der går en times tid inden han er hjemme og på den time kan jeg mærke at det begynder at nive mere og jeg er ikke længere i tvivl, det er veer!

    Thomas er hjemme omkring 8.30, han spørger om jeg ikke skal ringe til fødegangen, men det synes jeg slet ikke der er grund til, der ville jo sikkert gå mange timer endnu før der rigtig ville ske noget. Kl. 9 går jeg i bad og da jeg er færdig har Thomas ringet til fødegangen, de siger til ham at han skal putte mig i seng og se om jeg ikke kan få sovet lidt, men jeg er overhovedet ikke træt og jeg siger til ham at jeg tror der er blevet kortere imellem veerne, så vi tager tid på dem igen, de vare stadig 1 min men der er nu kun 4 min imellem og de er også begyndt at ”bide” lidt mere. Kl. er nu ca. 10.10 og Thomas ringer til fødegangen igen og de siger vi gerne må komme over til tjek hvis vi har lyst, jeg synes der er dumt for vi har 50 min kørsel og jeg er ret sikker på vi vil blive sendt hjem igen, men Thomas insistere og pakker tasken færdig og går ud med den i bilen. Kl. 10.30 kører vi mod sygehuset, jeg har det godt og turen derover går fint. Vi kommer over på sygehuset, får fundet en parkeringsplads og går op mod fødegangen, jeg når lige at få et par veer på vejen, men det er ikke værre end at vi tager trappen op til fødegangen :)

    Da vi kommer op på fødegangen bliver vi mødt af en rigtig sød jm, Ida, vi kommer ind på en stue og jeg kommer op på briksen, får vemåler på og hun undersøger mig. Og jeg skal da lige love for at jeg blev noget overrasket da hun fortæller at jeg er 6 cm åben! Det kom helt bag på mig, var jo helt sikker på at vi ville blive sendt hjem igen…

    Jeg får skiftet til sygehus tøj og jm Ida siger at hun bliver nødt til at ”give os videre” til en anden jm, for hun har en anden der også er ved at føde og hun er lidt længere end mig.

    Efter 5 min. Kommer den nye jm, Katrine ind på stuen. Jeg var lidt ked af at skulle have en anden jm for jeg syntes rigtig godt om Ida, men det glemmer jeg hurtigt for Katrine er bare super og vi har rigtig god kemi.

    Vi snakker lidt og Katrine spørger ind til om jeg har nogen ønsker og jeg fortæller at jeg gerne vil føde i vand, det er hun med på og vi pakker sammen og flytter ind på stuen ved siden af (Der var ikke kar på den første stue) Her møder vi også SSA Susanne, som er med under hele fødslen og som har ”vagt” på vores stue de 5 dage jeg er indlagt.

    Susanne går i gang med at fylde karet op og i mens vil Katrine gerne have jeg kommer op på briksen så hun kan undersøge mig (Jeg blev aldrig gode venner med den briks, kunne slet ikke holde ud at ligge! Så jeg sad på bolden nærmest under hele fødslen :) ) Kl. er nu omkring 13.30 og jeg er 8cm åben. Jeg har ret ondt nu og vil gerne over i vandet, men karret er kun halvt fyldt!

    Efter ca. 30 min begynder veerne at føles anderledes og jeg bliver undersøgt igen, 9cm åben og begyndende presseveer. Jeg kommer op at stå og det sætter godt nok gang i presseveerne! Katrine vil gerne have mig op og ligge, men jeg kan slet ikke overskue at kravle op, men med hjælp fra Thomas og Susanne lykkes det at komme op og ligge :) Jeg når kun lige at komme om på ryggen og ligge før jeg får en presseve, jeg presser alt hvad jeg kan og ud flyver Theo, præcis kl. 14.30.

    I et splitsekund føles det som om alt bliver revet i stykker, men så snart jeg hører ham skrige er det glemt. Navlesnoren er meget kort og han kan derfor ikke komme op på min mave før den er klippet. Thomas klipper den og jeg får min baby op på brystet.

    Jeg er total overvældet, det er det vildeste, den mest fantastiske og smertefulde jeg nogensinde har prøvet :wub

    Jeg havde en fantastisk fødsel, alt gik nemt og hurtigt. Jeg ville rigtig gerne have født i vand, men da karret var fyldt, var det ligesom for sent :)

    Desværre gik jeg ret meget i stykker, hele mellemkødet og 50% af endetarmen, så efter ca. 1 time blev Theo lagt over til Thomas og jeg blev undersøgt af 2 forskellige jm og en læge. Det var lægen der skulle sy mig og hun ville ikke sy det uden bedøvelse, så jeg blev kørt på operationsstuen kl. 19.30, fik lagt rygmarvsbedøvelse (rimelig træls at få den efter man har født!) og så blev jeg syet i 1½ time. Derefter skulle jeg lige runde intensiv til opvågning og først kl. 23.30 landede jeg på barselsgange og fik min lille Theo i armene igen.

    Efterfølgende var vi indlagt i 5 dage, jeg havde mistet meget blod, så jeg var meget svimmel hele tiden. Det tog 3 dage før jeg kunne stå ud af sengen uden at besvime.

    Selve fødslen har ikke skræmt mig, det var fantastisk, men alt det bagefter var så hæmmende og smertefuldt, at jeg overhovedet ikke har lyst til at føde igen. Hvis jeg nogensinde skal have flere børn, bliver det ks.

    Lidt billeder af en helt ny Theo :wub

    post-2075-0-33810200-1364684303_thumb.jp post-2075-0-90195500-1364684337_thumb.jp

    post-2075-0-80116300-1364684209_thumb.jp