Bolsin
Medlemmer-
Antal besvarelser
3,802 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Indlæg oprettet af Bolsin
-
-
1 hour ago, ccc said:Puha.. Jeg får helt ondt i hjertet over det du skriver..
Det gør jeg også selv - bare så du ikke er i tvivl!
Jeg har det faktisk rimelig meget af helvedes til
-
Lorteungen er stadig vågen
Intet virker!!! Fuck hvor jeg hader ham
-
Tak piger
Jeg orker ikke lige at svare jer alle.
Jeg tror nu stadig ikke, at der er noget fysisk galt med Oliver. Han græder stort set ikke i dagtimerne - kun hvis jeg prøver at få ham til at sove. Om aftenen går det helt galt med gråd, nok fordi han er træt. Men han kan/vil bare ikke sove andre steder end ved mig, og nu også lidt M.
Han er begyndt at tage 1-2 lure af 40 min. varighed i barnevognen, i løbet af dagen. Hvis det er mulighed for det, og hvis jeg kan få Oliver til det, så sover han nogengange videre oven på mig efter den første lur. Om aftenen holder han sig gerne vågen indtil vi går i seng - og det er med fuldt skrald på gråden hver gang vi prøver at putte ham. Vi prøver/har prøvet:
- Slyngevuggen (virkede i ca en uge)
- Vugge i arme/gå rundt med ham (det er som regele dét som får ham til at sove - han vågner bare så snart han bliver lagt)
- Barnevognen (intet held - han skriger bare mere)
- Putte i egen seng (KATASTROFE :blink)
- Ammes i søvn i sengen (vågner så snart jeg flytter mig)
- Køre tur i bilen (Det virker, men han vågner, når han skal flyttes fra autostolen).
Jeg spekulerer på, om det er noget "inde i hovedet" der er med ham, men det tror jeg ikke rigtigt på, at man kan diagnostisere/gøre noget ved i så tidlig en alder.
Mest af alt tror jeg stadig på, at det bunder i et enormt tryghedsbehov. Jeg tænker bare over hvad der kan være grunden til at han har det
-
Just now, mille1981 said:håbede ellers det var begyndt at gå bedre
Min mand er gået ind i kampen, men Oliver har fundet et nyt gear
Jeg er begyndt at have svært ved at finde kærligheden til ham (Oliver), og ser ham efterhånden mest af alt som en sur pligt. Jeg har svært ved at se hvornår og hvordan jeg nogensinde skal få et almindeligt voksenliv igen, da den eneste i familien, som måske ville kunne passe begge unger på et tidspunkt, nu har meldt ud at det ikke kommer til at ske.
Så M og jeg har nok haft vores sidste date sammen i rigtig mange år. Hånden på hjertet, så fortryder jeg, at jeg har fået Oliver, og føler at han har ødelagt vores liv
Så nej. Det er (om muligt) blevet værre
-
Er er nogen der ved hvor jeg finder en umeldelsesblanket? Jeg gider ikke det her børnefamilie-hejs mere
-
2 hours ago, Barbamama said:Er der nogen, der kan gennemskue en grund til at jeg ikke kan logge på min fars mobil?
Kan det være et spørgsmål om, at han ikke har opdateret sit styresystem?
Jeg havde på et tidspunkt ikke lige fået opdateret iOS, men app'en var blevet automatisk opdateret = jeg kunne ikke logge på.
-
41 minutes ago, Susanne said:Nuj, hvor jeg ikke gider holde weekend med Tigerbaby mere!
Hun har sovet 2 lure af hhv 40 og 30 min og så har hun skreget, grædt, pyldret og ville hænge på arm. Man kan vitterligt intet! Og Søren trækker 'lav ting med Anna' så jeg står stort set alene med sure Sofie, for han kan slet ikke rumme det. Det kan jeg altså heller ikke på 11. time
Nogen gange er det altså op ad bakke, at have den særligt sensitive mand
I know the feeling! I går varede Olivers dag 13,5 timer, hvoraf han sov 2x40 min - den ene af dem i mine arme på en bænk i Lyngby storcenter efter besøg hos kiropraktor. Jeg var BRUGT da jeg gik i seng i går aftes
Så jeg føler med dig
-
3 hours ago, Barbamama said:Hvad tænker I egentlig om de legendariske pokemoner? Tror I de bliver mulige at fange på et tidspunkt?
Og er der nogen herinde, der hsr nogle af de regionsspecifikke? Altså udover Mr. Mime
Legendariske? Hvilke er det?
-
At jeg nu har været tupperwarekonsulent på min første demo, og det gik mega godt
Glæder mig til den næste, og er bare SÅ glad for, at jeg gik ind i det Jeg har det sjovt IMENS jeg tjener penge!
-
Tak for jeres input piger
Jeg er ret sikker på, at det ikke handler om refluks. Oliver er et voldsomt tryghedssøgende barn, som trives og er glad, såfremt han er på sin mor
Jeg tror, at hvis det stod til ham, så var han aldrig blevet født, men havde i stedet nydt livet i min mave
Han har i sine første 6 måneder KUN sovet på/hos mig - det være sig dag og nat. Han har grædt i timevis, uanset hvor træt han har været, hvis vi har forsøgt andet. Far har heller ikke virket.
For to uger siden, begyndte han pludselig at tage små lure i barnevognen af 40 min varighed. Det føltes vildt, at jeg havde fået noget tid hver dag, hvor jeg kunne være en lille smule mig selv. Efter besøg af sp, som er helt enig i min betragtning, blev vi enige om, at gøre en indsats for, at få far mere på banen. M overtog således putningen, og har virkelig klaret det godt - Oliver not so much. Det er dog gået ok. I mandags bad M mig om, at tage i fitness om aftenen, så jeg kunne få noget mig-tid. Jeg greb chancen og var væk i 2 timer. Det var gået godt herhjemme, men der var brug for en trøste-amning da jeg kom hjem. I går var jeg væk hjemmefra i 5 timer, og det var fantastisk Da jeg kom hjem sov begge børn, og ifølge M var det gået godt. Her til formiddag, skulle jeg putte Oliver i barnevognen, men han ville ikke sove, som han ellers var begyndt på. I stedet græd han, fuldstændig hysterisk, som før i tiden. Jeg spurgte M hvad der var foregået under putningen i går - og han fortalte at Oliver havde været MEGET ked, men mente dog, at det havde været en succes. Jeg tænker, at Oliver har følt, at han blev forladt, og derfor nu igen har brug for at oparbejde tryghed.
Og hvor stiller det så mig? Igen låst hjemme, og med et barn som kun vil sove oven på mig Så nu sidder jeg her igen. Med sovende Oliver oven på mig. Og jeg har virkelig brug for at komme på toilettet, og derfor nu hamrende ondt i maven.
Vi er begyndt at gå til kiropraktor, og der er også lidt spændinger i nakken, men ikke noget voldsomt. Når behandlinger er færdig, finder jeg ud af, om vi skal forsøge noget andet.
-
Jeg tror jeg er nået til at hade min baby Jeg er vred på ham og gider ham ikke mere. Jeg har ikke længere ond af ham når han græder, men i stedet ondt af mig selv
Shit, jeg føler mig som en dårlig mor.
-
Min mand
-
Min mand har virkelig oppet sig!
Han styrer putningen af begge børn hver aften nu
Og så har han sagt god for, at jeg kan begynde at træne i fitnessdk igen - mens han putter og har børnene
Så NU skal der knokles og skrælles (meget) fedt af
-
M har sørget for pasning af David fra lørdag til søndag. Så vi har en aften kun med Oliver - det kommer næææææsten til at føles som en friaften - ihvertfald omkring spisningen
Og så har han også bestilt bord på den gode sushirestaurant i byen
Så jeg glæder mig helt vildt til weekenden
-
Jeg skal i fitness i aften
-
-
Oliver sover. I sin barnevogn. Og har gjort det næsten 2 timer nu.
-
Lortekrop, som går amok med mine smerter, fordi jeg er psykisk presset
-
Kognitivt arbejde! Jeg skal virkelig gøre mig umage, men nuij, hvor det hjælper mig!
-
Jeg er astmatiker og får den derfor gratis hos lægen - og takker ja hvert år!
Da jeg sidst var helt almindeligt forkølet gik det ud over mine lunger, og jeg endte med at have en led hoste i 3-4 uger. Influenza er en luftvejsinfektion, og vil derfor ramme mig hårdt. Jeg kan SLET ikke udholde tanken om, at skulle rammes
-
Stadig puttehelvede
Jeg begriber det simpelthen ikke
-
Min mand :angry og min baby
-
Har lige snakket med min sp, og er nu henvist til teamet for efterfødselsreaktion i kommunen. Skønt at få den hjælp
-
Jeg bevæger mig på grådens rand i dag - og jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad der er den udløsende faktor :unsure
in Smalltalk
Besvaret
I klemme?