Bolsin

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    3,802

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Bolsin

  3. Besvaret

    Jeg har en lægetid den 2/2. Synes også der er en evighed til. Til alt held nåede vi lige at snuse til behandlingverdenen, og skulle nok have været igang næste cyklus. Så jeg skrev til jordmorderen i går, at vi har lavet en øko-baby, så hun fik mig til blodprøve i dag, som har bekræftet graviditeten. Oven i det har hun bestilt endnu en blodprøve til mig i næste uge, så vi kan se at mit hcg-niveau stiger som det skal. Og så booker vi tid til første ultralyd hos hende, når vi har fået svar på blodprøven på mandag.

  4. Besvaret

    Har været oppe og få taget blodprøve i dag, og den viste søreme også at jeg er gravid :glad

    Er stadig fuldstændigt forvirret, og kan ikke rigtigt forstå at det virkelig er lykkedes. Har haft svært ved at koncentrerer mig om noget som helst i dag, da mine tanker hele tiden er fløjet over til at handle om at jeg er gravid. Kan ingenting mærke på min krop, og hvis ikke det var for de positive tests og den udeblevne mens, ville jeg ikke på nogen måde tro at jeg er gravid. Så glæder mig til at jeg begynder at kunne mærke det på min krop, og det rigtigt begynder at gå op for mig.

  5. Besvaret

    Tusind tak for alle jeres dejlige lykønskninger.

    Jeg har nu taget 2 tests mere, som også tydeligvis er positive, så der er vist ikke så meget tvivl.

    åhhhh mange gange tillykke... hva sage manden... ???

    Haha... Da han kom hjem gav jeg ham testen i hånden. Han stod lidt og kiggede på den, og kiggede så op på mig og sagde: "Jamen der er jo 2 streger! Det betyder da at man er gravid". Han kunne slet ikke tro på det. Vi satte os ned ved spisebordet for at snakke lidt, da han pludselig rejste sig op og sagde at han var nødt til at have en øl (og han drikker normalt ALDRIG øl). Var helt færdig af grin af ham :lolhit

    Men han er selvfølgelig også helt vildt glad. :biglove

  7. Oprettet

    Så skete det... Efter 1 år og 5 måneders forsøg tror jeg den er der. Jeg skal være mor! :glad :yiepie

    Jeg er fuldstændigt rundt på gulvet, og går bare og venter på at min mand kommer hjem, så jeg kan fortælle ham det.

    Se lige denne her fine test. Billedet er taget efter ca. 1 min.

    post-1934-097188600 1326131231_thumb.jpg

  8. Besvaret

    Allerhelst vil jeg ikke sige noget til vores familier før jeg er gravid og er 12 uger henne. Den eneste grund til at vi har OVERVEJET at fortælle vores familier om det, er for ikke hele tiden at skulle mindes om at det ikke er lykkedes endnu. Det er ikke fordi vi har lyst til at fortælle dem det.

    I går var vi hjemme hos mandens lillesøster, som nu har en dreng på 3 uger. Han er jo helt fantastisk og det lægger jeg ikke skjul på at jeg synes. Over for familien har jeg hele tiden sagt at vi da rigtig gerne vil have børn nu, men at der må vente. Alligevel blev vi spurgt omkring 10 gange i løbet af aftenen, om ikke vi bare skulle se at komme ind i kampen og få os sådan en lille guldklump! Det var åbenbart ikke nok at spørge én gang!?!?

    For mig er det ikke et spørgsmål om hvorvidt vi skal fortælle vores omgivelser om PB eller ej.

    Det jeg er gal over er at folk bare mener at fordi vi nu er gift, så SKAL vi bare have børn NU. Vi har på intet tidspunkt sagt at vi er i gang med PB, tvært imod. Vi har hele tiden sagt at vi vil vente til jeg er færdig med min uddannelse - og der er altså 1,5 år endnu!

  9. Besvaret

    Tak for jeres fine besvarelser.

    Grunden til at det går mig så meget på nu, er jo nok mest fordi det stadig ikke er lykkedes for os.

    Vi har i den seneste uge snakket en del om hvorvidt vi skal fortælle vores nærmeste familie at vi prøver - mest for at de holder op med at spørge - men det er bare rigtig meget imod hvad vi helst vil. Så det ender nok med at vi holder det for os selv indtil der en dag er gevinst.

    Jeg synes ellers at svaret "jo, det kunne da være rart" er rigtig godt, og hvis vi beslutter os for at fortælle folk om det på et tidspunkt, vil jeg helt sikkert bruge den :)

    Vi har nu haft det første møde med fertilitetsklinikken. Det var en rigtig positiv oplevelse. Vi går hos Gynækolog Skensved i Hillerød, og hvor er de bare søde og hurtige. Vi har inden for en uge fået taget de nødvendig blodprøver for at gå i gang - og fået svar på dem. Jeg har fået konstateret at mine æggeledere og æggestokke ser rigtig fine ud og min mand har fået konstateret at han har SUPER :cell :cell :glad .

    Så der er stadig ikke fundet nogen grund til at det ikke er lykkedes for os at få et lille mirakel.

    Vi har nu aftalt med Lise (jordemoderen) at min næste cyklus, som løber over jul og nytår, bliver på egen hånd. Når jeg så næste gang får min menstruation skal jeg skrive til hende, og så vil hun følge mig igennem min cyklus, så vi også får 100 % styr på min ÆL.

    Jeg har bare allerede fået så meget mere overskud efter vi er kommet igang, og er ikke længere så bekymret for OM det skal lykkes for os, men mere HVORNÅR.

    Håber 2012 bliver året hvor vores drøm går i opfyldelse.

  10. Oprettet

    Jeg aner ikke hvor jeg skal starte eller hvor jeg skal slutte. Jeg synes det er så super svært – og det bliver ikke bedre af, at alle synes de skal blande sig i det – det som for mig er så privat.

    Jeg har altid vidst at jeg gerne ville være mor inden jeg fylder 30, og det er stadig min drøm. Som 19-årig mødte jeg min mand, og som 22-årig giftede jeg mig med ham. På vores 1-års bryllupsdag lagde jeg p-pillerne på hylden, og vi har nu forsøgt at blive gravide i 15 måneder, stadig uden skyggen af succes.

    Vi besluttede allerede helt fra start at det skulle være vores egen lille hemmelighed. Vi gjorde os også tanker om hvordan vi ville have det, hvis vi havde svært ved at blive gravide, eller hvis vi skulle være så heldige at det lykkedes, for så at miste det igen. Vi blev enige om at hvis vores familier vidste det, ville det være en ubehagelig følelse, gang på gang at skulle dele vores egen skuffelse og sorg med dem, når de spurgte til om der snart var gevinst. Desuden synes vi begge at det er en privat sag, og det er også af de samme grunde at vi fortsat ikke har fortalt om vores beslutning til en eneste.

    Det virker så skørt. I starten af vores forhold var jeg så bange for at blive gravid, på trods af at vi brugte prævention, og har flere gange taget en graviditetstest, og i de efterfølgende 5 minutter man skal vente, har jeg krydset fingre for, at der kun kom en streg. Alle gange har jeg åndet lettet op – nu har jeg det lige omvendt. Hver måned tager jeg en test og krydser fingre for at der skal være to streger, men må skuffet smide den i skraldespanden med kun én.

    Min cyklus er helt som den skal være. Der går 30-32 dage mellem hver menstruation, og blødningen varer 6 dage. Vi har sex 3-4 gange om ugen, og gerne lidt ekstra omkring min ægløsning, som jeg holder styr på med både temperaturmåling og ægløsningstests. Det virker tilsyneladende bare ikke.

    Nu er vi så nået til det punkt hvor vi har besluttet os for at få hjælp. I torsdags var vi hos lægen og fik en henvisning. I dag har jeg ringet til hospitalet og fået en tid til undersøgelse af min mands sæd. Nu mangler jeg bare at bestille tid hos gynækologen, så jeg også selv kan blive undersøgt – den tid bestiller jeg i morgen.

    Mit store problem ligger i, at alle og enhver åbenbart synes det er i orden at spørge til om ikke vi snart skal have børn. Vi har siddet til en barnedåb hos nogle af vores venner, og oplevet at hende der var blevet placeret over for os ved bordet, og som vi aldrig havde mødt før, spurgte; ”Nå. Er det så ikke snart Jeres tur til at yngle?” Vi havde ikke udvekslet et eneste ord med hende inden. Min mands forældre spøger regelmæssigt ind til om ikke de snart skal have nogle børnebørn fra os – og det gør det ikke bedre at min mands lillesøster er højgravid og kan føde hvert øjeblik det skal være. Min svigefar har sågar udtalt at han var skuffet over at hans første barnebarn skulle komme fra lillesøsteren i stedet for fra os. Min egen mor og min søster spørger også jævnligt om ikke vi snart skal have en lille, de synes det kunne være så hyggeligt. Mine studiekammerater har efterhånden alle sammen prikket til mig, og spurgt om ikke min mand og jeg skal have os nogle børn.

    Hver eneste gang svarer jeg at det vil vi rigtig gerne, men at jeg er nødt til at tænke på min uddannelse og først skal have børn når jeg er færdig. Det virker som om folk tror på min lille løgn, men alligevel lige skal komme med et par kommentarer om, at de kender nogen som har fået børn mens de studerede og at det går fint.

    Jeg begriber simpelthen bare ikke hvordan folk kan synes det er i orden at blande sig på den måde. Det er meget muligt de ikke har overvejet, at vi har svært ved at blive gravide, og ikke er klar over hvor ked af det jeg er inden i, og hvor ondt det gør hver gang de spørger. Men jeg forstår bare stadig ikke hvornår det er blevet i orden at blande sig i andres private sager på den måde.

    Tingene bliver heller ikke bedre af, at vores venner er begyndt at få børn. I starten var jeg rigtig glad på deres vegne, men jeg er ved at være nået til et punkt hvor jeg bare siger tillykke af pligt, men inden i kan mærke misundelsen boble. Jeg føler at det snart må være min tur. Min tur til at stå med to streger. Min tur til at have morgenkvalme. Min tur til at blive tyk og mærke liv inden i mig. Min tur til at opleve det mirakel en fødsel er. Min tur til ikke at få min nattesøvn. Min tur til at opleve hverdagens små mirakler når barnet udvikler sig og lærer nye ting. Min tur til at blive mor.

  11. Besvaret

    Tak for svaret. Jeg har fået lidt mere styr på det nu. Min temperatur var steget 0,4 grader næste morgen, og den er stadig let forhøjet. Så jeg satser på at jeg har haft ÆL.

    Mine cykli er ikke 100% regelmæssige, men svinger mellem 28 og 31 dage. Så er spændt på at se om jeg ender med to streger om en en uges tid.

  12. Oprettet

    Efter at have forsøgt forgæves i nu 8 måneder, er manden og jeg blevet enige om at intensivere PB. Derfor er jeg nu begyndt med ÆL-test og temperaturmåling. Jeg har testet siden i torsdags, og teststregen er dag for dag blevet mere tydelig, som jeg også har forstået var meningen. I går var den næsten lige så tydelig som kontrolstregen, så regnede med at testen ville være positiv enten i dag eller i morgen. MEN... I dag var teststregen pludselig meget svagere end de foregående dage. Min morgentemperatur er ikke steget, så tænker at jeg ikke har haft ÆL, men hvad er der så sket?

    Skal jeg fortsætte med at teste, eller skal jeg gå ud fra at jeg har haft ÆL, eller at den måske bare er udeblevet?

  13. Besvaret

    Tusind tak for Jeres svar.

    Jeg var slet ikke klar over, at manden kunne få undersøgt sine svømmere uden at have en henvisning - og så til den pris! Har fundet et sted i Ballerup, hvor det koster 500 kr :o Er overrasket over at det ikke koster mere!

    Til Reka: Jeg købte den på billige-teste hvor jeg gav 299 kr for den. Der var så til to tests. http://www.billige-teste.dk/babystart_saedkvalitetstest_for_mandlig_fertilitet-p-154.html

    Når jeg nu ved at vi kan få det testet på en ordentlig måde for 500 kr, ville jeg nok have valgt dét fremfor hjemmetesten.

    Vil få snakket med manden om det, når han kommer hjem i aften.

  14. Oprettet

    Nu har vi været i gang med PB siden august, og der er stadig intet sket. Jeg har gjort mig mine tanker om, at der måske er noget galt - man ved det jo ikke før end at man er blevet undersøgt for det.

    Forleden bestilte jeg så nogle ægløsningsteste og opdagede at man kunne købe en hjemmetest til mandens :cell , som måler om koncentrationen er høj nok. Jeg spurgte manden om vi skulle købe sådan en, og han var meget opstemt på det, så han "kunne vise mig at der ikke var noget galt". I går var det så blevet tid til at udføre testen. Vi fulgte instrukserne meget nøje. Testen viste desværre at koncentrationen ikke var høj nok (WHO anbefaling):(

    Det ramte selvfølgelig min mand ret hårdt, og han var faktisk slået helt ud af kurs hele dagen. Her til morgen kom han ind og kyssede mig farvel inden han tog på arbejde, og sagde at han glæder sig til at min mens er overstået, så vi kan gi den gas med at få lavet en baby.

    Samtidig bliver alle mine veninder gravide omkring mig i øjeblikket. Selv mandens lillesøster på 22 år er blevet gravid, ved et uheld. Jeg har simpelthen så svært ved at glæde mig på deres vegne efterhånden, og er bange for at komme til at såre dem. Problemer er, at vi ikke har meldt ud at PB er skudt i gang, og familien har faktisk været lidt efter os det sidste halve års tid med, "om det ikke snart er vores tur?". Synes det er rigtigt frustrerende at skulle stå og lyve dem lige om i hovedet gang på gang, men det er nu engang den beslutning vi har truffet - det er vores lille hemmelighed!

    Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette indlæg, andet end at få lidt luft. Synes det er svært når man ikke kan snakke med veninderne om det, og oven i købet ved jeg, at det nu går, min mand lidt på, fordi han er bange for at det er hans :cell den er gal er med.

    Manden og jeg har aftalt at bestille en tid hos lægen, så vi måske kan få undersøgt ham ordentligt, men jeg ved ikke hvor meget der skal til for at lægen vil gøre det. Nogle erfaringer?