Bolsin

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    3,802

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Bolsin

  1. Besvaret

    Min læge er vist desværre en der vejer... vil hellere vejes på min egen vægt og det skal være om morgenen før jeg spiser morgenmad, efter toiletbesøg og uden tøj på :D

    :ditto

    Og hos lægen vejer jeg konsekvent 3-4 kg mere end jeg gør med min morgenvægt derhjemme, så min vægt svinger en del op og ned på min vandrejournal, da de alle andre steder bare spørger hvad jeg vejer. :13:

  2. Besvaret

    Har i dag været til et af mine utallige kontroller hos fødselslægen , som jeg går til pga. min medicin. Lillemanden var rigtig fin, og hans vægt var inden for gennemsnittet, dog i den lave ende. Så jeg skal allerede ind og scannes igen om tre uger (de ville gerne have at det blev om to uger, men der er jeg på Tenerife).

    Fik desuden SUPER nyhed, om at jeg kan få lov til at forsøge at føde selv, og må have kejsersnit i fuld narkose som plan B, i stedet for fødselslægens første idé: Planlagt kejsersnit i fuld narkose. :yiepie

  3. Besvaret

    Vi bestilte vores Odder Zip på X-dream stel i fredags. Havde fuldstændigt forelsket mig i Odder zip, og X-dream stellet er det eneste der er plads til i vores bil, så der var ikke så meget at rafle om. Desuden kommenterede manden, at den var MEGET nemmere at styre end de andre Odder stel, og det har jo også en del at sige. Fik at vide i butikken, at den vil blive leveret med en ny type hjul, i forhold til hvad de havde på udstillingsmodellen, og at de nye hjul er punkterfrie, så det var jo bare endnu et plus. Glæder mig så meget til at spadsere rundt med den med lillemanden i, til september :loveshower

  4. Besvaret

    Tja... Har jo praktisk talt allerede barsel, og så alligevel ikke. Jeg har en eksamen den 22. august, så den skal jeg selvfølgelig læse op til. Men jeg har ingen undervisning, og intet studiejob. (Eller det vil sige... Har et "ubetalt" studiejob i min mands virksomhed, men det har jeg skruet hel del ned for i forbindelse med at jeg blev syg tidligere i graviditeten).

  5. Besvaret

    Den hedder What to Expect (pregnancy app). Den er vældigt american, så det kan jeg jo også grine lidt af, når jeg læser dagens tips. Men den er fin nok. Købte den da vi var på bryllupsrejse og fandt ud af at jeg var gravid, så jeg også kunne følge lidt med de første 14 dage af graviditeten, inden jeg kom hjem til Danmark, men jeg bruger den stadig.

    Den app bruger jeg også, og er virkelig vild med humoren i den ;)

    Angående voksende :hophop så skal jeg da lige love for at der er sket noget på den front her hos mig. Inden jeg blev gravid rodede jeg rundt i en C-skål, men var for et par uger siden nødt til at gå ind i en rigtig lingeri-butik, for at få hjælp til størrelsen. Har i en periode brugt min søsters aflagte BH'er som var noget større end mine gamle, men de var nu også blevet for små. Jeg gik noget overrasket fra butikken med et par BH'er i størrelsen 80 F :blink Håber virkelig ikke at de har tænkt sig at vokse mere igennem graviditeten, da jeg også har været nødt til at skrotte noget af mit ventetøj, som de ikke kan være i mere.

  6. Besvaret

    Har i den grad også fundet mit temperament i graviditeten. Nogle gange synes jeg faktisk at det er lidt rart, da jeg ellers har det med at føje folk. Har altid haft svært ved at sige fra over for min mor, og særligt efter mine forældre gik fra hinanden for 4 år siden. Men nu er det ændret - Har lært at sige min mening (måske nogle gange lidt for hårdt), men det føles faktisk rigtig rart, og både min mand og min søster har "rost" mig for at sig fra, så det er ikke kun skidt.

    Gruer dog lidt for en barnedåb på mandens side af familien på søndag, hvor der kommer nogle mennesker som hverken manden eller jeg går helt godt i spænd med. De har det med altid at skulle være bedrevidende og belærende over for os, i forhold til hvordan vi skal leve vores liv og gøre tingene, og jeg ærlig talt lidt bange for at komme til at sige nogle ting som jeg vil fortryde. Så har lavet en aftale med manden om at han ikke vige fra min side, og at han må gribe ind hvis der bliver sagt noget som kan få mig op i det røde felt.

  9. Besvaret

    Men jeg tænker også lidt..

    Kan sådan en scanning ik forhindre ÆL? Altså den ligger jo meget tæt på ÆL...

    Jeg har lige tjekket op på hvornår jeg fik min vandscanning, og det var den 20. december. Sidste mens's første dag var den 10. december og lillemanden er med meget stor sikkerhed undfanget juleaften, så for mit vedkommende har det ikke forhindret ÆL, selvom det var meget tæt på datoen :)

  10. Besvaret

    Da jeg fik lavet min scanning, var det ikke meget anderledes end en helt normal GU. Kan huske at lægen lade en lille ballon op i livmoderen med noget væske i, som han meget langsomt pressede ud i æggelederne, og på en ultralydsscanning kunne se nogle små luftbobler, som viste at der var passage. Jeg havde ikke taget noget smertestillende inden, og tog heller intet efter. Da væsken fra ballonen blev presset ud i æggelederne føltes det som meget svage mens-smerter, hvis jeg skal sammenligne det med noget. Jeg synes på ingen måde at undersøgelsen var værre end en GU :rolleyes

    Som bonus-info kan jeg fortælle at vi på egen hånd lavede vores lille ønskebebs i samme cyklus, og har hørt at chancen for graviditet umiddelbart efter undersøgelsen stiger markant. Krydser fingre for at I også har heldet med jer :goodluck :bd

  11. Besvaret

    Godt at høre at lægerne er så positive trods små forhindringer.

    Vil da lige tilføje at vi efter 1,5 års forgæves forsøg startede udredning i forhold til fertilitet, og blev gravide helt på egen hånd i netop dén cyklus hvor de lavede vandscanningen. Jeg har siden fået at vide, at det muligvis hang sammen, og at muligheden for graviditet øges markant umiddelbart efter denne undersøgelse (altså samme cyklus).

    :goodluck

  12. Besvaret

    Jeg har nu kunne mærke liv dagligt i en uges tid og er i dag 19+4, ogsynes det bliver mere tydeligt for hver dag der går :loveshower

    Min mand har mærket ham sparke, og jeg har også sev mærket det uden på maven, så det er rigtig dejligt. :) Tror aldrig jeg bliver træt af det.

  13. Besvaret

    Jeg ved at min far vil elske at passe min søn, men det vil jeg ikke kunne acceptere - jeg stoler simpelthen ikke nok på ham til det. Desuden er min far rigtig ked af at min søster og jeg ikke vil have noget med ham at gøre, og hvert år til jul insisterer han på at måtte sende os et gavekort til en eller anden oplevelse. Så er jeg er helt sikker på at min far vil kunne være en rigtig god morfar, da det netop vil være "i små doser" han skal være på. Mit problem ligger nok mest i, om jeg selv vil kunne acceptere at have ham så tæt inde på mit liv igen. Og jeg vil nemlig have det vanvittig dårligt med at skulle afbryde kontakten med ham igen, når min søn først har fået et forhold til ham.

  14. Oprettet

    Jeg er i den situation at jeg har valgt ikke at have nogen kontakt med min far, og har ikke haft det i 2 år. Det samme valg har min søster og mor truffet. Jeg ved fra hans bror og hans forældre, at de heller ingen kontakt har med ham. Grunden til hans side af familien ikke har kontakt til ham, er tilsyneladende hans eget valg og ikke deres ud fra hvad jeg kan forstå. Men under alle omstændigheder har han ikke noget kontakt med nogen som helst han er i familie med.

    Min mor, søster og jeg selv har valgt ikke at have kontakt med ham, mod hans ønske. Han har aldrig været voldelig, men har til gengæld været en urimelig dårlig far, og har igennem hele min opvækst været hvad jeg vil kalde en diktator i hjemmet. Det er svært at forklare og retfærdiggøre over for udenforstående hvorfor det er rimeligt fravælge ham, men jeg kan mærke inde i mig selv at det er det rigtig valg jeg har truffet, så det er ikke til diskussion.

    Mit problem er først opstået efter jeg er blevet gravid. Jeg husker fra min barndom at jeg ”manglede” min mormor, som jeg spurgte en del til. Da jeg var ca. 7 år gammel fik jeg lov at møde hende. Det skal dog siges at hun var alkoholiker og havde været voldelig over for min mor som barn, hvorfor min mor var anbragt i plejefamilie. Af den grund synes jeg, i dag, at det er helt i orden at min mor ikke lod mig have så meget med min mormor at gøre.

    Men nu er mit dilemma om jeg skal stille mit barn i samme situation? Skal han først have lov at møde sin morfar når han selv er bevidst om at denne ”mangler”? Eller skal jeg bide i det sure æble og kontakte min far, for at fortælle at han skal være morfar, men samtidigt gøre det klart for ham at jeg stadig ikke vil have ham som en del af mit liv?

    I tilfælde af at min far får lov til at være en del af min søns liv, vil det dog være i et noget begrænset omfang. Han vil ikke blive inviteret til barnedåb/børnefødselsdage/konfirmation/jul og lignende, da jeg ikke vil byde min mor og søster det. Men det vil være muligt at kunne mødes op til disse mærkedage, så min søn alligevel vil opleve at hans morfar er der.

    At jeg overvejer alt dette er udelukkende for min søns skyld, ikke for min fars. Men hvad siger I andre? Nogle forslag til hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal tackle hele den her situation? Jeg kan mærke at jo længere jeg kommer i graviditeten, jo mere tænker jeg på det.

  20. Oprettet

    Puha... Synes godt nok jeg har det hårdt for tiden.

    Jeg har nu i 2 uger haft konstant hovedpine og siden i torsdags haft dobbeltsyn. Jeg var hos vagtlægen i lørdags, som mente at jeg har migræne (har jeg aldrig haft før), og jeg fik nogle piller med hjem. Pillerne tager heldigvis min hovedpine fuldstændigt, dog kun i 3-4 timer, mens dobbeltsynet er uændret. :boo

    Nu har jeg så en tid hod min læge her kl 9.45, men aner ikke hvad han vil gøre ved det.

    Oven i det er jeg selvfølgelig hamrende nervøs for den lille i maven. Hvordan reagerer den på de piller jeg får? og er det måske endda fordi der eventuelt er noget galt, at jeg har det sådan?

    Jeg skal til NF i morgen, og er et nervevrag, specielt efter de (efterhånden mange) triste historier her i vores terminsgruppe.

    Er der nogen af jer andre der har nogen erfaringer med migræne under graviditet, eller kender nogen der har?

  21. Besvaret

    Jeg er 25 og min mand 28. Da vi havde forsøgt i 15 måneder gik vi til lægen og fik, uden nogen som helst problemer, en henvisning. Vi var så heldige at lave en øko baby allerede inden vi var færdig med udredning. Så vil ikke sige at der skal gå 2 år med forgæves forsøg, bare fordi man er under 30.

  22. Besvaret

    NAVN: Bolette

    ALDER: 25 år

    BOR I: Birkerød

    UDDANNELSE/ARBEJDE: Studerende (HA mat på CBS)

    FRITIDSINTERESSER:

    KÆRESTE / GIFT: Gift på 3. år

    TERMIN: 15. september

    FØDESTED: Hillerød

    DRENG/PIGE: En lækker lille dreng :loveshower

    MULIGE NAVNE: David

    ANDRE BØRN: Ingen

    VÆGTFORØGELSE: +6 kg

    STRÆKMÆRKER: Har tilføjet lidt til de mange som er i forvejen,

    KVALME: Meget Ikke længere, men mine brækrefelkser er noget mere følsomme <_<

    ØDEMER: Lidt

    PLUKVEER: Ja, og nogle gange lidt i overkanten <_<

    RYGSMERTER: Lidt

    BÆKKENLØSNING: Ja, desværre.

    FØDSELSFORM: Almindeligt, meget gerne uden noget smertestillende

    FRYGT FOR FØDSEL: Vil meget nødigt skulle have en epi, da jeg er panisk angst ved tanken.

    HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: Min mand.

    SOVER DÅRLIGT OM NATTEN: Lidt

    SJOVE SPISEVANER: Alt med eddike, og helst så meget som muligt :lolhit

    SÅ LANGT HENNE VED SIDSTE OPDATERING: 10+1 12+4 16+2 31+2

    SCANNING: 7+2, 9+3, NF 12+1, 14+6, 16+2, Kommende: MD 19+6. Kan jeg slet ikke holde styr på mere. Men mange :)

    NÆSTE LÆGEBESØG: 26/7

    JORDMODER: 27. marts Kan jeg ikke huske, men heldigvis minder min kalender mig om det.

    ANDET: Har desværre udviklet en sygdom som relaterer sig til overvægt. Jeg har frygtelig hovedpine og ser dobbelt. Det skyldes at jeg har for meget spinalvæske, som trykker på hjernen og nerverne. Pga sygdommen får jeg noget medicin, men da det ikke er testet på gravide skal jeg til en masse ekstra kontrol. Så jeg får lov at se lillemanden en masse gange :loveshower

  23. Oprettet

    Jeg synes selv jeg er ret plaget af mine graviditetssymptomer allerede.

    Jeg har kvalme 24/7, og mega ømme :hophop . Oven i det har jeg fået en lugtesans som en sporhund - og synes bare alting lugter underligt. Særligt når jeg går forbi kebab-forretninger fortæller min lugtesans mig det, og er helt sikker på at jeg intet kebab skal have i løbet af min graviditet, selvom jeg normalt rigtig godt kan lide det - det lugter simpelthen bare for dårligt nu.

    Og så er jeg selvfølgelig også ekstremt træt. Kan sagtens gå i seng kl 20.30 om aftenen og sove igennem til næste morgen uden problemer.

    Hvad med jer? Er I begyndt at have nogle symptomer endnu?

  25. Oprettet

    Har lige snakket med jordemoderen fra fertilitetskliniken, som fortalt at mit hCG var steget rigtig flot fra 102 til ca 1800 på kun 6 dage. :bunny Så hun mente ikke at der på nogen måde var nogen chance for en GUL. Har fået en tid til tidlig skanning den 27. januar, så der kommer vi forhåbentligt til at se hjerteblink for første gang. Glæder mig simpelthen så fantastisk meget. :loveshower

    Desuden fortalte vi min mor, søster og svoger om graviditeten i lørdags, og hvor blev de bare dejligt glade. På lørdag er det svigerfamiliens tur til at få besked, og hold da op hvor jeg glæder mig.