Vinnus

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    13,537
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Indlæg oprettet af Vinnus


  1. For 5 år siden boede jeg alene med Freja og Liva i Herning. Jeg havde været kærester med K i knap et år, havde lige fået min hund og var ved at kæmpe mig ud af en depression, som havde været længe undervejs. Jeg gik på angst skole og på et hold for folk med stress.

    Jeg var sygemeldt med angst og depression.

    Her 5 år efter bor jeg i Randers med K, som jeg snart har været sammen med i 6 år og boet sammen med i 4,5 år. Vi har fået 2 børn sammen, Pixie på 3 år og Sirius på 1 mdr.

    Jeg har lært meget om mig selv og hvordan angsten påvirker mig, men kæmper stadig hver dag med den.

    Om 5 år håber jeg at jeg enten har fået et arbejde indenfor min kontor uddannelse eller er blevet færdig med en ny uddannelse og fået job.

    Freja vil da være 18 år og i gang med en uddannelse forhåbentlig. Liva vil være 14 og gå i 8. Klasse.

    Pixie vil være 8 år og gå i indskolingen :) Sirius vil være 5 år :)

    Jeg håber at K har et job som radiograf, og gerne indenfor rimelig afstand.

    Drømmen er at vi enten har et hus vi ejer eller snart får det.


  2. Det har du ret i.

    Det har også hele tiden været planen at vi ventede, men åh hvor det altså trækker når jeg er så meget alene herhjemme :(

    Lige netop af den grund ville jeg vente.

    Lige nu har du masser af tid og det kunne være så hyggeligt osv.

    Men jeg ville, som de andre skriver, vente og se hvordan jeres situation ser ud når baby er omkring 1 år. Småbørn tager så meget mere energi end man regner med.

    Vi har en mini chihuahua, som kan finde ud af at gå på kattebakken, hvis det er.

    Han vil kun gå korte ture, men selv det kan nogle dage virke uoverskueligt.

    Så vent og se tiden an. En hund skal være velovervejet og ikke et impuls køb


  3. Jeg bliver bims!!! 30 min skrig under mad, 30-60 min uro på armen, MÅsKE 30 min søvn, efterfulgt af 2-2,5 time med urolig baby i lift hvis jeg er heldig eller på arm... Og det er der hvor det går godt!

    :Kram :Kram


  4. Jeg ved jo netop, at du også selv skal hænge hårdt i for at holde hovedet over vandet... Det virker ikke rimeligt, at alle hensyn skal tages til ham og ingen til dig... :unsure

    Hvor lang tid har han tilbage på studiet?

    Han tager også hensyn til min angst, bare på andre måder. Fx mht de overgreb jeg har været udsat for, så tager han større hensyn end nogen anden mand, jeg kender til, ville gøre. Netop den slags hensyn betyder meget.

    Men Ja du har ret, jeg kæmper ofte for at holde hovedet oven vande og har gjort det i lang tid nu.

    Han er færdig til februar 17, hvilket jeg ser frem til.


  5. Mjoeh... Og jeg ved ikke en dyt om angst, så det bliver jo ikke så kvalificeret... Men det lyder bare nogen gange så bekvemt... Han kan godt lægge en kæmpeindsats i sit studium, i træning og i computerspil - men hvis nogen beder ham om at gøre en rimelig indsats i det nære hos sin kone og med sine børn, så går han i baglås og skal fritages fuldstændig, fordi han ikke evner det... jeg forstår det ikke... :chin:

    Selvom han har problemer, har han jo tydeligvis også en masse ressourcer - kan angst virkelig betyde, at det er helt afgørende, at han helt selv bestemmer, hvor de ressourcer skal anvendes :unsure

    Angst er lammende. På en måde som folk har svært ved at forstå.

    Forestil dig at være super angst for fx edderkopper og så konstant blive bombarderet med dem. At have social fobi betyder for ham, at han ikke er tryg sammen med andre. At han hele tiden skal være "på", være obs.

    Han bruger sindssyg mange ressourcer på sit studie.

    Træning (specielt styrke) er som meditation for ham. Så derfor "får han lov" til det, da det reducerer en del af den stress som angsten giver.

    Jeg bruger andre midler til at meditere ved, og det er nogle gange der, at jeg kommer til kort, fordi der ikke er tid, ro eller mulighed for mig til at gøre det.

    Så helt selv kan han ikke bestemme over sine ressourcer, for hans studie/arbejde kræver jo størstedelen af det.

    At leve med angst er en evig kamp.

    Jeg kæmper selv hver eneste dag den kamp. Ikke alle dage er lige gode.


  6. Jeg ved ikke meget om angst, det indrømmer jeg, men hvis han aldrig reelt udfordres (zone for nærmeste udvikling og sådan), så får han jo heller ikke succes-oplevelser, og vil i stedet bare blive bekræftet i sin profeti om at han ikke kan? Ex med S - hvis han aldrig bruger tid med knægten vil S aldrig blive tryg ved ham, og derved bliver han bekræftet i at S ikke gider ham?

    Selvfølgelig skal man ikke pakke sine ting og tage væk i en weekend, men måske en time. 'Se skat, ungerne lever - du klarede det'!

    Han udfordres dagligt på arbejde/studiet, hvilket koster meget på energi fronten.

    "Normalt" ville han aldrig være kommet så langt (han er droppet ud af 3 uddannelser før denne pga angst )

    Så det er nok derfor jeg ikke presser på herhjemme, for for meget pres giver bagslag. Det gør det ved mig.


  7. At Ester og jeg havde EB halv time hvor hun var vågen, glad og klar. Så hun lå svøbt (hun var også træt) men vi havde øjenkontakt og Ester pludrede en smule (goo) og så smilede hun flere gange til mig :kuller

    Det er første gang jeg ikke var i tvivl om at smilede helt bevidst til mig :wub

    Åh hvor skønt :biglove

  8. Nu er jeg strid, så sig til hvis jeg skal slette... Men hvad så hvis han får negative tanker??? Han må mande sig op når han står med ungen / ungerne og så må han tude eller gøre hvad han skal bagefter. Hvordan hulen er det ikke du selv gør??? Hvad ville han helt konkret gøre hvis du ikke var der og de negative tanker ramte ham? (BTW hvis du vil se en mor med negative tanker om sig selv, så kom herned ;-) man kan jo ligesom ikke gøre andet end at lægge låg på indtil ungerne er andetsteds, og så må man reagere i det omfang det er muligt...

    Aron snakker godt for en 3-årig, men han snakker altså heller ikke helt rent... Det sker at vi ikke forstår hvad han siger, så det er jo helt normalt for alderen. Igen... Han er den voksne, og så må han helt seriøst vise sig som sådan!

    Du må gerne være strid :kiss

    Han kan desværre ikke bare mande sig op og stå igennem. Det evner han ikke pt.

    Mht negative tanker så har det to effekter, nemlig at hans angst bliver værre (han tror at jeg hader ham og livet vil være bedre uden ham ) og at alt den negativitet påvirker mig og resten af familien. Han suger al det gode humør ud af rummet og gør mig deprimeret med alt hans negativitet.

    Jeg har ikke mødt andre som vitterligt tager alt som et tegn på at han er en fiasko.

    Han er opvokset med en far, som har kørt ham psykisk ned og stået og slået ham mens han har sagt at han var intet værd. Hans far har fået ham flere gange til at sige at han var en idiot.

    Så med den viden er det svært for mig at presse ham for meget.

    Jeg er "stærkere" I og med jeg har fået støtte hjemmefra, så jeg har mulighed for at reagere andetsteds som du selv siger.

    Derfor lufter jeg også mit brok herinde, så det kommer ud :)

    Lige mht Pixie, der står jeg af. Dér presser jeg ham, for det nytter ikke at han bliver sur fordi HAN ikke forstår. Der må han bruge tiden på at lære at forstå.

    Der skal hans barndom ikke påvirke hende.

    Så når det kommer til hendes velbefindende, så bliver jeg strid. Der tolererer jeg ikke at han ikke vil prøve.


  9. Jeg er ikke den mest diplomatiske kvinde i verden når jeg ikke har sovet eller spist, men jeg ville i din situation nok være pænt sur på manden generelt, udlevere baby til ham og sige 'din baby, nu spiser jeg / går i bad / sover. Flasken står der hvis han bliver sulten, og barnevognen er der hvis han er træt'.

    Ikke at forstå Pixie - ej men kom nu... Det er hans datter! så må han enten hjælpe hende til at udtrykke sig eller få tjekket hørelsen... (På sig selv, vel og mærke)

    Jeg ville ønske at jeg "turde" gøre det.

    Han stresser bare så nemt og får virkelig negative tanker om sig selv pt, hvis bare lidt går imod.

    Men om 1,5 uge skal han. For der skal jeg ud med en veninde i et par timer, og det er en gammel aftale, som ikke kan ændres.

    Hun taler ikke altid helt tydeligt, men er jo også kun 3 år. Nogle ting skal man gætte sig til, og der bør han have bedre tålmodighed


  10. K må simpelthen ind i kampen!!! Jeg er med på at en baby kan have sine præferencer om hvor ift baby vil være hos mor eller far etc, men hvis K vil have en chance hos S, så må han ind i kampen... Og hvis det ikke er en mulighed pt, så må ham være på de 3 andre...

    Der er ingen undskyldning imo...

    Det er nemlig det. Han brokker sig over at S ikke kan lide ham, fordi han ikke kan trøste ham. Men øhh han giver jo ham aldrig mad eller skifter ham. S har ikke haft en chance for at lære ham at kende, så det er da klart.

  11. Har du slet ikke spist noget i dag? :unsure

    Det er altså ikke holdbart, søde! Du må sige til K han skal komme ind i kampen. Også selvom han så bliver offeragtig. Han tæller altså også som voksen hos Jer og er jo for filan FAR til 2 børn, så måske skulle han begynde at opføre sig som sådan! Ej undskyld, men jeg bliver bare så vred på dine vegne, for det er IKKE i orden! :( :kram2

    Jeg har fået et lille chokolade æg og en mini mars bar af Freja, som havde ondt af mig.

    Men sådan er de fleste dage. Mad er ikke altid noget jeg når, da der er rigeligt at se til herhjemme.

    Jeg bliver også sur på ham af og til, for det der offer spil gider jeg altså ikke. Fair nok at han har det svært i forhold til uddannelse osv, men jeg gider ikke høre på det der selvmedlidenhed, når faktum er at han sover hele natten hver eneste nat, at han har ro for sig selv hver dag og at der ikke bliver stillet de store krav til ham herhjemme.

    Jeg har sagt nu at han så må stå for Pixie, og jeg gider ikke høre på, at han ikke forstår hvad hun siger osv, for jeg ved at det handler om at han ikke vil bruge tid på at lytte bedre.


  12. Hormon dag :(

    Er så sur på K pt. Jeg har endnu ikke fået morgenmad pga Sirius kun vil hænge på mig.

    K valgte at tage til træning med sin fætter kl 15. Tak for intet...

    Pixie er konstant oppe at skændes med Liva, og Freja er bare teenager.

    Mit hoved magter ikke mere larm og skrigen, men det kommer der, hvis vi skal have noget at spise herhjemme, for S vil ikke være i viklen i dag. Kun på armen.

    Føler mig som en langstrakt elastik


  13. Temaet bliver noget med skyer og luft balloner :)

    Jeg har fundet inspiration på pinterest.

    Bord pynt vil blive noget ala dette

    lijakugafivuwalu.jpg

    Jeg har købt ind til at lave luft ballonerne :)

    Lige pt veksler jeg imellem om der også skal lys på bordet eller ej :)

    Kagen vil jeg selv lave igen og overvejer at stadig holde det i temaet og lave noget i stil med dette

    recamezolehawovu.jpg


  14. Dygtig pige... En lur på knap 2 timer. At hun så vågnede fordi hun lavede og pruttede og nu ligger ved mig og er sur snakker vi ikke om... Hun tog trods alt en god lur (og mor fik en hårdt tiltrængt lur)

    :yay


  15. Ja! Drengen er 6,5 uge. Det burde han slet kke kunne?! Men jeg nød det og det var lige hvad jeg havde brug for, så det var helt perfekt :glad

    Tror ikke det handler om hvornår de "bør kunne" , for det har ingen af mine vidst noget om ;) de har sovet de der 6 timer i stræk fra de var henholdsvis 8 uger, 6 uger, 5 uger og 3,5 uge gammel :)

    Det er bare med at nyde det :)


  16. Datoen er fundet, kirken og forsamlingshuset er booket :wee

    Det bliver søndag d 5. Juni i Skt. Andreas kirke her i Randers :)

    Lokalet er det samme som ved Pixie, så vi ved at vi kan være der .

    Jeg er ved at lave indbydelser pt.

    Havde et lille nedbrud over min pap/papir situation, da det jeg troede var pap, egentlig var papir, så vi skulle lige finde på noget andet.

    Den ser sådan ud indtil videre

    fodesofirobagepo.jpg

    Jeg kan ikke beslutte mig for om der skal stå Dåb på forsiden eller bare lade den være som den er