FruGrøn

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    298

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af FruGrøn

  1. Besvaret

    On 16/10/2016 at 2:01 PM, Stella Nutella said:

    Puha, sikke da en slem omgang! Det er jeg frygtelig ked af at høre. 

     

    Jeg har en god veninde som også oplevede en graviditet udenfor livmoderen. Med dertilhørende slemme smerter. 

    Hun blev gravid igen og har nu en ret så skøn knægt :)

    Håber snart at den sidder der - og lige vælger at trille de ekstra cm ned hvor den skal være! 

    Dejligt at høre det kan lykkes :-)

  2. Besvaret

    12 hours ago, Helle 81 said:

     

    Nogle mennesker er bare tankeløse. 

     

    Jeg havde en kollega dengang jeg mistede første gang som bagefter kiggede på mig og sagde " ja hvis i skal prøve igen så er det måske først en god ide at melde ud at du er gravid til når der er gået de der 12 uger som man jo plejer at vente " :blink

     

    Jeg blev virkelig sur og sagde det skulle jeg nok selv bestemme men det at fortælle om en graviditet jo ikke gjorde sorgen mindre af at folk vidste hvis man aborterede.  For så kunne man i det midste være ærlig om hvorfra man måske var ked af det. 

     

    Jeg følte det var hendes behov og ikke mit. Mit behov var at være åben.

     

    Så fuckdin kollega.... du skulle have været mor og det har du ret til at sørge over :kram

    Hold da op en klaphat! Generelt så synes jeg virkelig at kunne mærke at folk er berøringsangste over det at have mistet. Det er somom det er et tabu, og det er bare det sidste det må blive! Jeg har også et kæmpe behov for at være åben omkring det hele. Det er da først det gør ondt hvis man pakker det ind i sig selv. Mange tak for din besked :-)

     

  3. Besvaret

    Mange tak piger. Det er da egentlig et fantastisk forum vi har herinde. Kroppen er altså for vild, idag, 2,5 døgn efter operationen er jeg så godt som ovenpå igen, kun lidt øm ved de tre sår i maven. Psykisk derimod har jeg det af helvedes til. Jeg bliver konstant mindet om at det lille menneske jeg troede jeg var ved at gro nu ikke er der mere... Hvor er det vildt at man på så kort tid kan knytte sig til "en klat snot" (som min kæmpe spade af en kollega kaldte det tidligere idag)..

  5. Oprettet

    Hej piger.

     

    Jeg ligger her i min seng og kan ikke finde ro, kan mærke jeg er nødt til at kanalisere noget af alt det her ud på skrift - så det bliver jer det går ud over! Jeg håber min historie kan hjælpe andre i samme situation og jeg vil utrolig gerne høre fra andre som har stået her - har i følger og er i blevet gravide efterfølgende? 

     

    Jeg blev i nat opereret for en graviditet udenfor livmoderen. Det hele starter søndag i sidste uge hvor min mand og jeg jubler over en positiv graviditetstest - vi havde prøvet i 9 mdr. Hen over ugen har jeg alle de klassiske symptomer på en normal graviditet, kvalme, brystspændinger, you name it. Jeg har dog også nogle underlige jag midt i maven engang i mellem, men jeg tager mig ikke rigtig af det da jeg tænker det er normalt at have lidt ondt i starten (læser jeg desperat på nettet). Fredag aften sexer jeg med manden og der er en lille smule blod på papiret bagefter og også lidt pletblødning fredag morgen. Jeg tager igen ikke den store notits af det. Fredag formiddag da jeg møder på job begynder jeg dog at bløde ret meget. Mørkt friskt blod med små klumper i. Jeg ringer til lægen som først undersøger mig hvor hun siger noget i retning af at jeg bløder mere end godt er.. Hun sender mig direkte ind og bliver akutscannet. Her er der stor forvirring over hvad det er de ser på min scanning og på et tidspunkt står der to læger mens jeg ligger der.. Tom livmoder men ingen synlig graviditet andre steder. Derudover to store vandcyster på højre æggestok. Jeg bliver sendt hjem med beskeden om at jeg har aborteret eller er igang med det, og at jeg skal komme ind til en blodprøve mandag morgen for at se om ikke mit hcg godt nok er faldet. På det tidspunkt er jeg 7+0. Weekenden går, og ud over at være fuldstændig knust psykisk over den her tilsyneladende helt uprovokeret abort jeg har gennemgået, får jeg mere og mere ondt. Jeg pletblødning kun en smule men er SÅ oppustet, det spænder i maven og jeg kan ikke rigtig tisse ordentligt fra søndag middag ca. Jeg regner med at jeg bare er forstoppet og er almindelig oppustet med luft. Jeg kan bare ikke prutte og få det ud! Vildt ubehageligt, og på et tidspunkt står jeg og nærmest gisper hen over håndvasken - hvorfor jeg ikke kontakter lægevagten her er mig en gåde idag ..Elendig nat søndag, mandag morgen tager jeg på sygehuset og får taget en blodprøve. Kl. 12 ringer der en læge og siger jeg skal skynde mig ind på sygehuset igen. Mit hcg er steget fra 3000 til 6800 over weekenden, så der er et eller andet galt. Jeg når lige at få et håb om at de har overset en helt almindelig graviditet i livmoderen, men læser mig til at hcg-tallet er alt for lavt ift. normal graviditet.... Mig ind og blive scannet igen og det var mit livs værste køretur... Jeg får ekstremt ondt da jeg sidder i bilen, jeg skal kaste op og jeg er simpelthen så bange. Ind og scannes og lægen udbryder lige med det samme at jeg skal opereres NU, jeg har en graviditet i venstre æggeleder som dog ikke er sprunget men som er meget stor (1,8 cm) og så sejler min bughule i blod. Det er det jeg har kunne fornemme som oppustethed og pga. det øgede tryk har jeg ikke kunnet tisse. Jeg ryster som et espeløv da de lægger mig i narkose, jeg vidste jo godt at der var et eller andet helt galt men det kommer alligevel som et chok. Min stakkels mand venter i 2,5 time før han hører noget - operationen var sat til 40 min. Jeg fik heldigvis lov at beholde æggelederen, graviditeten blev fjernet og så fik jeg drænet 1 l blod fra bughulen via kikkert-operation. Lægen skyder på at jeg på et tidspunkt har haft en underlivsbetændelse og det er derfor det satte sig fast hvor det gjorde. Nu ligger jeg hjemme i min egen seng, jeg har ondt men ikke mere end at toppen kan tages med en god cocktail af panodil og ipren.

     

    Man tror altid sådan noget her sker for naboen. Jeg ved det er fuldstændig irrationelt men jeg er nærmest i en slags sorg over at den lille spunk ikke bare lige trillede 2 cm længere og ned i livmoderen hvor den kunne bo trygt og godt. Idag skulle have været dagen hvor vi fortalte vores forældre det - øv med øv på! Jeg er så bange for at det skal ske næste gang også, nu har jeg jo en markant øget risiko.

     

    Tak fordi i læste med så langt, det blev vist en værre smørre..

  6. Oprettet

    Hej piger.

    Da jeg blev scannet indvendigt igår for at konstante en mulig graviditet udenfor livmoderen opdager man en 3×4 cm i diameter vandcyste et sted udenfor livmoderen. Derudover er der 2 små cyster ved siden af. Lægen var generelt meget kort for hovedet hele undersøgelsen igennem og det var først da jeg sagde "hvad er dog det!?" da jeg tilfældigvis så scanningsbillederne på bordet at han forklarede at det var vandcyster i underlivet som jeg i øvrigt ikke skulle være bange for. Sådanne vandcyster kom og gik. De har altså bare spøgt i min underbevidsted siden og jeg har selvfølgelig søgt nettet tyndt, men det bliver man ikke ligefrem i bedre humør af. Er der nogen af jer der har dem og giver det jer problemer/symptomer? Jeg synes 3×4 cm lyder STORT i mine ører!

  8. Besvaret

    Øv. Har spenderet hele dagen på akut fordi jeg begyndte at bløde i morges. "diagnosen" er spontan abort eller graviditet udenfor livmoderen. De kan ikke sige 100% hvilken da jeg ikke er længere end jeg er (6+5). F... hvor er det modbydeligt og uretfærdigt :(

  13. Besvaret

    Ens krop kan godt nok spille én et puds! :lolhit

    Jeg er simpelthen gravid! Selvom det overhovedet ikke giver mening i mit hoved..

    For 14 dage siden havde jeg nemlig første menstruations-dag i en blødningsperiode på i alt 6 dage. En helt almindelig menstruation, dog lidt mindre kraftig nu jeg tænker tilbage på det.. Jeg tager derfor igår og idag en bragende positiv ægløsningstest, idet jeg jo tror jeg har ægløsning nu! (Se evt. min tidligere post "100 spørgsmål til denne ægløsningstest"). Af en eller anden grund (instikt bilder jeg mig selv ind ;-) ) tager jeg også en graviditetstest... Som gud-hjælpe-mig også er bragende positiv! Har nu tømt nettos lager af teste, og jeg er altså pænt meget gravid.

    Hvad sker der lige for det?? Hvorfor både helt positiv ægløsningstest og graviditetstest?? Og hvorfor almindelig menstruation!!?

    Jeg var i byen igår og har dunkende tømmermænd.. jeg drikker mig ellers aldrig fuld, men lige igår gik den rent ind, håber ikke jeg er så langt henne at det har skadet den lille spire :/

    Jeg er forvirret, lidt i chok, tør ikke rigtig tro på det, men er også jublende glad! :yay

    post-12942-0-14956900-1475430775_thumb.j

  15. Oprettet

    Okay.... Jeg tog denne ægløsningstest her til morgen.. Og måske er det bare fordi jeg aldrig har præsteret at få en positiv test før i de 9 mdr. vi har forsøgt, at jeg pludselig har 100 spørgsmål jeg ikke ved hvor jeg ellers skal kanalisere ud, så det må gå ud over jer!  :oops

     

    - Testen ser jo for mig ret så positiv ud, men jeg bliver også lidt betænkelig ved at test-stregen ser ud som den gør. Altså nærmest to-farvet. Andre der har oplevet det? Kan den være defekt/for gammel? (Har ikke andre end den i huset, det er de billige fra billigtest.dk)

    - Hvordan er det det er, skal jeg springe på manden NU og de næste par dage, eller HAR min ægløsning fundet sted på nuværende tidspunkt. Synes simpelthen ikke google er min ven.

    - Måske et lidt dumt spørgsmål men er det her en garanti for at min krop "virker"? Jeg mener, kan jeg godt have en positiv test men intet æg? Jeg går ud fra at testen måler LH-stigning men kan der ske det selvom der ikke bliver løsnet et æg? 

    Jeg er i øvrigt på CD 14 og min cyklus varer 28-29 dage, så det er jo, hvad jeg kan læse mig frem til, ret så meget lige efter bogen...

     

     

    post-12942-0-67003000-1475322658_thumb.j

  25. Besvaret

    Tillykke til de to heldige indtil videre  :loveshower   Elisamus - hepper på at mens bliver væk!  :goodluck 
    Hold nu op hvor jeg hader alt den ventetid!! Er jeg den eneste?? Især mellem ægløsning og mens... Det føles som en evighed til d. 22 september hvor jeg skal teste! :kuller